Bornholmske Samlinger - Bind 25 - 1937 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 25de Bind, Rønne 1937
222
der her staa i Forstærkningen, forekommer det mig i alt Fald
ikke, at der derfor er Anledning til ogsaa at vise det samme
mindre gode Hensyn med Hensyn til Amtmanden sammesteds.
- At Opholdet paa Bornholm endelig skulde være billigere
end Opholdet herovre, gjælder egentlig ikke længere. Det
kan maaske endnu gjælde for Arbeidsfolk, som leve paa bornholmsk
Vis af saltet Fisk og Sild og saadanne Ting. Men det
gjælder ikke for de Bedrestillede, der for en stor Del leve af
Varer, der indforskrives; thi de Varer, der indforskrives, ere
sandelig ikke billigere derovre end her« (Landst. Forh. 1870 -
71, Sp. 3171-73).
Sonne udfoldede iøvrigt i denne Samling en betydelig Virksomhed
paa vidt forskellige lovgivningsomraader. Særlig til
Lovforslagene om Forhyringskontrakter for Søfolk og om
Postvæsenets Ordning havde han gentagne Gange Ordet; af
andre lovgivningsarbejder, ved hvis Behandling han udtalte
sig, skal nævnes Pensionslov en , Jagtloven, Besættelse af Præsteembeder,
Afløsning af visse Statsafgifter, Skolekommissionens
Omraade og Virksomhed, Fordeling af Udgifter mellem
Amts- og Købstadkommuner, Handelen paa Færøerne
m. v. Hans Indlæg i det sidstnævnte Lovgivningsspørgsmaal
vidner karakteristisk om Sonnes Flid. Færøernes Repræsentant
i landstinget var endnu ikke naaet frem til København; Sonne
følte det da som sin Pligt at gennemarbejde det for de fleste
fremmede Stof, hvorpaa dette Lovforslag var bygget op; han
var jo ogsaa selv Repræsentant for en fjern ø, udtalte han, og
han følte som saadan med den Befolkning, hvis Vilkaar var
forskellige fra de for Rigets Indbyggere almindelige.
Til adskillige af de lovforslag, som Sonne udtalte sig om i
Tinget, stillede han ogsaa Ændringsforslag enten alene eller
sammen med andre. Enkelte af disse Forslag blev vedtagne,
andre ikke, men i alle de Tilfælde, hvor Sonne fremførte Særstandpunkter,
synes han at være blevet hørt med Opmærksomhed,
selvom hans Mening ikke blev den sejrende. Her skal
nævnes, at han ved Behandlingen af lovforslaget om Præsteembeders
Besættelse varmt anbefalede, at der blev givet Menighederne
Adgang til at øve Indflydelse paa, hvem der skulde
udnævnes til Menighedens Præst. Ved Forhandlingen om Præstelønninger
udtalte han sig imod, at der blev ydet Præsten Vederlag
(Offer) for Udførelse af en Række kirkelige Handlinger:
Barnedaab, Nadver, Skriftemaalog Kirkegangskoners Ind-
223
ledelse. »Dette er noget«, udtalte Sonne, »som er aldeles uforeneligt
med den hellige Karakter, som denne og lignende
Handlinger bør have«. Det af Sonne til dette Formaal stillede
Ændringsforslag, blev nedstemt med stort Flertal, og en Ordning,
som den af Sonne ønskede, blev først gennemført 49 Aar
senere (ved Præstelønningsloven af 1920).
Mest karakteristisk for den selvstændige og forstandige
Maade, hvorpaa o. E. Sonne ræsonnerede, forekommer mig dog
de Udtalelser, han fremsatte ved Behandlingen af et Lovforshg
om Afløsning af nogle Staten tilkommende faste Afgifter; han
udtalte her bl. a.: »J eg kan ikke komme til andet Resultat,
end at det for Statskassen er en meget betænkelig Ting at begynde
paa at afløse de heromhandlede Afgifter, at begynde
paa at afløse saadanne Indtægter, som Staten let og sikkert kan
faa til enhver Tid, og som ikke trykke nogen Sjæl her i landet.
Disse Afgifter ere saa gamle, at de have udjevnet sig gjennem
Kjøb og Salg til at udgjøre Prioriteter i Eiendommen, som
ikke trykke noget Menneske. (Stemmer: Jol) Nei, jeg beder;
der er her Tale om Afgifter, som have bestaaet i flere Menneskealdre,
og som der derfor har kunnet tages Hensyn til ved
Kjøb og Salg. Hvad der saaledes har kunnet tages Hensyn til
ved Kjøb, kan ikke længere kaldes en egentlig Byrde, men det
er en Prioritet i hver enkelt Eiendom, som ikke kan trykke
Nogen. Saa meget Mere som Afgiften beløber sig til i Kapitalværdi,
saa meget Mindre maa Kjøberen antages at have givet
for Eiendommen. Det er altsaa en Indtægt for Staten, som ikke
trykker Nogen, men som er overordentlig vigtig for den, idet
Statskassen altid er sikker paa at modtage samme. Der er jo
derhos endogsaa blevet reist Spørgsmaal om ligeledes at afløse
landskatten og Tienden, forsaavidt denne maatte komme til
at gaa ind under Statskassen; men Sagen vilde derved faa et
meget betydeligt Omfang, som efter min Mening let kunde udsætte
Statskassen for Fare« (Landst. Forh. 1870-71, Sp. 2014
-19)·
Endelig skal nævnes, at Sonne ved Forhandlingerne om et
lovforslag, hvorved de gældende Fredningsregler for visse nyttige
Dyr ændredes, ivrede imod, at Raagerne en Del af Aaret
skulde være fredede. Han udtalte bl. a.: »Enhver, der har været
paa Bornholm, vil have lagt Mærke til, hvilke utrolige
Sværme der er af dem. Tidligere ødelagde man dem saa stærkt
man kunde, ja en Tid var der endog udsat Præmie for hvert
www.vang-hansen.dk