Bornholmske Samlinger - Bind 25 - 1937 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 25de Bind, Rønne 1937
100
Mand, som foranledigede Udtrædelsen, fik Blikket i en forkeert
Retning, og det var det, som egentlig foranledigede Udtrædelsen.
Han havde faaet Blikket paa Tanken om det rene,
ubesmittede Samfund, det rene Alterbord, som ingen Uværdig
maatte deeltage i; han havde fæstet Blikket i saa stærk en
Grad paa Mislighederne i Folkekirken, som efter hans Mening
vare der, navnlig paa den Omstændighed, at der ikke fandtes
nogen rigtig Kirketugt, og at det derfor vilde være nødvendigt
at skabe et reent, frit Kirkesamfund, at jeg er vis paa, at Loven,
selvom den dengang havde været Lov, alligevel ikke vilde
have forhindret Udtrædelsen. Udtrædelsen er skeet, og det er
offentligt bekjendt, hvorledes den Mand, jeg sigter til, har omtalt
Folkekirken, hvorledes han har kaldt den med alle de
meest nedværdigende Navne, og kalde dens Præster Meenedere
og andet Sligt, som følger med en lidenskabelig Sindsstemning.
Denne Mand har ogsaa endnu sin Ordination. Dersom Loven
udkommer, kan jeg ikke see Andet, end at det ogsaa maa være
tilladt at løse Sognebaand til ham; og skal Ordinationen fradømmes
ham, komme vi ind paa Kirkeretter og Troessager,
som Gud forbyde. Lovudkastet tillader altsaa ogsaa at løse
Sognebaand til ham. Men det forekommer mig, at det vil være
en Forargelse, om Folkekirkens Medlemmer skulde kunne løse
Sognebaand til ham, med Gyldighed ligeoverfor Folkekirken
og med Gyldighed af hans Handlinger ligeoverfor borgerlige
Forhold. Den . Forargelse, som det efter min Formening vilde
vække, hvis noget Saadant skete, kan jeg ikke være med at
bidrage til, og derfor stemmer jeg mod § I.
Derimod vil jeg gjøre en Henstilling til den høitærede Cultusminister;
jeg vil bede ham om at betragte det Forslag, som
nu er fremkommet, og som jeg haaber maa falde, som en Opfordring
til at gjøre Sit til, at de kirkelige Forhold saavidt
muligt blive frigjort fra Statens Herredømme. Jeg vilde ønske,
at den Kirkeforfatning, som er lovet os i Grundloven, maatte
komme frem, thi ligesom jeg vil have Friheden i Folkekirken,
saaledes vil jeg ogsaa have, at Folkekirken skal have en be·stemt
Organisation, som ethvert andet religiøst Samfund«
(Landst. Forh. I865-66, Sp. 753-56).
Den af Sonne omtalte Bestemmelse blev stemt ned med 2 I
Stemmer mod 20.
Ved 2' Behandling af Finanslovforslaget kom Sonne ind paa
en Bestemmelse, hvorved Ministeriet bemyndigedes til at ud-
101
laane ialt 200.000 Kr. af de selvejende Kirkers Midler, forsaavidt
disse Kirker gav Overskud, til Restaurering af Maribo,
Viborg og Kallundborg Kirker. Han nævnte, at alle de bornholmske
Kirker ejede sig selv og derfor havde maattet bidrage
til andre Kirker. Han fortsatte: »Jeg tvivler ikke om, at df'
Kirker, der eie sig selv i det øvrige Danmark, have lidt samme
Medfart, jeg troer, at de ere blevne eens behandlede i saa Henseende.
Jeg skal tillade mig at fremføre nogle Exempler til Bevii
s for, at man er gaaet dem for nær. Der er f. Ex. Kirken i
Knudsker Sogn paa Bornholm; Synet har gjort Udsættelse paa
dens Spar·reværk, der trængte til en større Reparation. Denne
Kirkes Indtægt er saa lille, at der i Reglen ikke bliver Synderligt
tilovers. Hvert andet Aar har den tilsyneladende et lille
Overskud, men det er, fordi dens Indtægter ere saa smaa, at de
ikke ere tilstrækkelige til, at man derfor aarlig kan hvidte Muren
og tjære Træværket; derfor indskrænker man sig til at gjøre
dette hvert andet Aar, og der anvendes da Noget af det foregaaende
Aars Indtægt til Hjælp dertil. Til den forestaaende
Reparation paa Sparreværket havde man sparet sammen i flere
Aa:.- og faaet en Kassebeholdning af henimod 500 Rd. Kirken
havde heller ingen Ligvogn; den maa, naar det behøves, laane
en Ligvogn fra de andre Kirker. Den havde derfor andraget
paa at maatte anskaffe sig en Ligvogn for endeel af Kassebeholdningen,
men dette blev afslaaet. Af denne Kirkes Kassebeholdning
er der nu til andre Kirkers Restauration blevet
taget 75 % eller henved 400 Rd. Dens Sparreværk er fremdeles
i daarlig Tilstand, men Synet har maattet give Henstand,
fordi der nu ingen Midler er tilstede. Fremdeles er der Pederskirken.
Synet har indstillet, at dens Kirkegaard skulde planeres,
thi den er i en saadan Forfatning, at det næsten er usømmeligt;
men Ministeriet har afslaaet, at det maatte gjøres, hvorimod
det ogsaa der af dens ringe Kassebeholdning har taget
75 %. Fremdeles er der Bodils Kirke; Synet har gjort den Udsættelse,
at dens Sprøite- og Materialhuus trænger til at ombygges,
men Ministeriet har nægtet, at det maatte skee. Endvidere
er der Clemens Kirke, som trænger til en heel Ombygning;
dens Mure ere daarlige, og Hvælvingerne true med at
styrte ned. Dertil havde man i flere Aar sparet sammen og
havde en Kassebeholdning af II-I200 Rd., som man tænkte
at anvende til dette Brug. Ministeriet bestemte imidlertid, at
der af Kassebeholdningen skulde indbetales I.OOO Rd., og den
www.vang-hansen.dk