Bornholmske Samlinger - Bind 25 - 1937 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 25de Bind, Rønne 1937
172
angik den ene et Andragende fra 92 Arvefæstere fra Statens
Udmarksjorder paa Bornholm. De havde i dette Andragende,
som var stilet til Finansministeren, ansøgt om, at der for det
paagældende Aar maatte ske en Nedsættelse af deres Afgifter
til Staten. Dam udtalte, at »Sagen allerede i mange Aar har
paatrængt sig Ministerens Dør, uden at den har faaet nogen
gunstig Afgjørelse. Den har foreligget i forskjellige Skikkelser.
I Løbet af omtrent ro Aar er der til Finansministeriet
indgaaet, jeg troer, 5 eller 6 Andragender om denne Sag. De
foregaaende Andragender ere rigtignok gaaet ud paa noget andet
end, hvad der nu foreligger; thi det her foreliggende har
en temmelig beskeden og maadeholdende Skikkelse. Tidligere
have Andragenderne nemlig gaaet ud paa at faae Arvefæstevilkaarene
i det Hele forandrede, hvorimod dette Andragende
kun gaaer ud paa at faae en Nedsættelse i Afgifterne for indeværende
Aar paa Grund af de trykkende Tidsforhold«. Nu
havde O. E. Sonne og Dam i Forening indbragt Andragendet
i Rigsdagen, men Finansudvalget, til hvilket Andragendet var
overgivet, havde afvist det som utilstrækkeligt oplyst. Dette
var Dam fortørnet over; hans Ord herom lød saaledes: »Jeg
vil blot tillade mig at spørge om, hvad Aarsagen er til, at
denne Sag kan siges ikke at være tilstrækkelig oplyst. Det
staaer mig ikke rigtig klart, om Aarsagen er, at Udvalget slet
ikke har gjort sig den Uleilighed at henvende sig til Finansministeren,
eller at det har henvendt sig til Finansministeren,
men at denne ikke har villet give nogen Oplysning derom«.
Sluttelig bebudede Dam, at han senere vilde fremdrage Sagen
for Tinget, saaledes at man i hvert Fald ikke skulde sige, at
man ikke havde de fornødne Oplysninger. (Folket. Forh. r867
-68. Sp. 6295-96).
Finansudvalgets Ordfører, Gehejmeetatsraad Fenger, svarede
Dam, at »Finantsudvalget i denne Samling har holdt over
60 lange Møder og sandelig havt nok at bestille. Udvalget kan
paa ingen Maade indlade sig paa, naar et ufuldstændig oplyst
Andragende tilstilles det, da selv at anstille Undersøgelser og
skaffe de manglende Oplysninger tilveie i Ministeriet eller andesteds;
det maa gaae efter, hvad der af vedkommende Andrager
forelægges det«. Og Finansministeren (C. A. Fonnesbech)
svarede i en lige saa fornærmet Tone. Det omtalte bornholmske·
Andragende var et af dem, »der aarligen vende tilbage,
og som der er givet udførlig og udtømmende Besked om fra
173
Finansministeriets Side«. Til de to Herrer Sonne og Dam
havde Ministeren da ogsaa udtrykkelig sagt, at han hverken
kunde eller vilde gøre noget ved den Sag, og han vilde sætte
Pris paa, at Ansøgerne dog engang »kunne faae en virkelig og
afgjørende Besked om, at det ikke kan hjælpe noget, at de
vedblive at forsøge paa at faae brudt de Contraeter, som under
lovlige Former ere indgaaede enten ligeoverfor Statskassen
eller ligeoverfor Private«. (Folket. Forh. r 867-68, Sp.
6297). Der blev i denne Samling ikke talt mere om Arvefæstesagen.
Som omtalt i Redegørelsen for Samlingen r 866-67 havde
Fallesen fremdraget Spørgsmaalet om Bornholms Krav paa en
Telegrafforbindelse. Ved Behandlingen i Landstinget af Finanslovforslaget
for r 868-69 tog Sonne denne Sag op til
fornyet Drøftelse. Den umiddelbare Anledning hertil var en
Udtalelse af Finansministeren, hvori han advarede imod at
stille for store Forventninger til Anlæg af yderligere Statstelegrafforbindelser.
- Sonne mindede da om, at alle Landsdele
i Riget undtagen Bornholm nu havde opnaaet Telegrafanlæg.
Sonne fortsatte: »Efterat Communicationsmidlerne ere
blevne saaledes udviklede, som de nu ere overalt, efter at man
næsten overalt ellers har faaet Postforbindelse, ikke to Gange
om Ugen, som man maa hjælpe sig med paa Bornholm, men
flere Gange dagligt, efterat man har faaet Telegraphforbindelser
saagodtsom overalt, og efter at Forretningerne have faaet
et saadant Sving, at en stor Deel af dem nu ofte andetsteds
afsluttes ved Telegraph, saa ville den høie Regjering og den
høie Rigsdag paa den anden Side kunne forstaae, hvormeget
man paa Bornholm maa savne et saadant Forbindelsesmiddel.
Dertil kommer, at Forbindelsen mellem Bornholm og det øvrige
Land jo paa Grund af Forholdene til sine Tider kan blive
aldeles afskaaren. Det er kun i den gode Aarstid, at Forbindelsen
kan finde Sted to Gange ugentlig; om Vinteren kan
det tvertimod hænde - og det er hændet for ikke ret længe
siden, om end ikke i denne Vinter -, at Øen er afskactren i
Maaneder fra det øvrige Land. J eg troer ogsaa, at Staten kan
have en Deel Interesse i, at der oprettes en Telegraphforbindelse
med Bornholm«. Til Slut nævnte Sonne, at man i flere
Aar paa Bornholm havde haabet, at der skulde komme en Telegrafforbindelse
mellem Rusland og Danmark, og at den
skulde gaa over Bornholm, saaledes at den ønskede Forbindelse
kunde komme i Stand uden Udgift for Statskassen.
www.vang-hansen.dk