Bornholmske Samlinger - Bind 25 - 1937 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 25de Bind, Rønne 1937
92
mener, at der er liden Grund til at antage - at Fleertallet af
Vælgerne i denne Valgkreds ønske saa væsentlige Forandringer
i Grundloven som de, hvorom her er Tale, da vil jo nok Een af
disses Midte vise den Patriotisme at stille sig til Valg imod
Dam, for paa denne Maade at bidrage Sit til Fædrelandets
Redning«.
En anden Indsender, H. I. Clemmensen, fremkom paa egne
og flere Vælgeres Vegne med et længere Indlæg, hvor Dams
Stemmeafgivning forsvares, og hvori det om Repræsentanten
for Rønnekredsen hedder: »Sluttelig ville vi tillade os at bemærke,
at da vi i forrige Aar vare blandt dem, som stemte for
Herr Hjorth til Folkethingsmand, saa nærede vi det Haab, at
han havde været mere modig og standhaftig i Kampen for Bevarelsen
af Kong Frederiks Gave (Grundloven af 5' Juni I849)
med dens frie Valgret, end han senere har vist sig at være, og
omendskjønt vi nære megen Høiagtelse for ham som Menneske,
som Borger og som Lærer, saa maae vi paa Grund af Omstændighederne,
indstændigen fraraade hans Gjenvalg, saafremt
der stiller sig nogen Candidat imod ham som er mere
modig og vil stemme imod det Forslag, som gaaer ud paa at
indskrænke Folkefriheden, medmindre, at Eftergivelse fra Folkets
Side, skulde blive en politisk Nødvendighed - hvilket
Gud forbyde!«
Philip Dam følte sig aabenbart meget irriteret over de Angreb,
han var Genstand for, men i en Erklæring, dateret I9/5
I 865, indskrænkede han sig til i Dagspressen at fremsætte følgende
Udtalelse: »Saalænge man uden Navns Underskrift fra
en vis Side finder Behag i at tilfredsstille sin Utaalmodighed
efter at nedrakke min Rigsdagsvirksomhed, finder jeg ingen
Opfordring til at imødegaae slige af den lidenskabeligste Partiaand
fremavlede Angreb, hvis forskjellige, uberettigede og
usande Paastande jeg foreløbig tilbageviser, idet jeg forbeholder
mig ved Tid og Leilighed nærmere at søge Opreisning for
de ærekrænkende Beskyldninger, hvormed man har overdænget
mig. - Foreløbig er Vælgermøderne min Domstol, hvor jeg
som bekjendt agter at staae frem for at forsvare mig, og hvortil
Lysthavende indbydes«.
Denne Erklærings Slutningsbemærkning sigter til, at Philip
Dam sammen med Landstingsmand o. E. Sonne havde indbudt
Vælgerne i 2' Kreds til 4 offentlige Møder, nemlig i
Aakirkeby, Gudhjem, Svaneke og Neksø. Det hedder i An-
93
noncen fra de 2 Rigsdagsmænd, at de havde indkaldt til Møderne
»for at faa Leilighed til at udtale os overfor de ærede
V ælgere og veksle Anskuelser med disse angaaende vor politiske
Stilling og Forfatningssagen«. Hvorfor Dam tog O. E.
Sonne, der i Forfatningssagen var hans politiske Modstander,
som Medindbyder, er ikke let at indse. Hvorledes Møderne
forløb, er mig ganske ubekendt, da de bornholmske Blade intet
indeholder herom, og det samme gælder andre for mig tilgængelige
Kilder, f. Eks. Dams Dagbog.
Derimod er et Møde, som Folketingsmand Hjorth afholdt
paa Raadstuen i Rønne den 20/5, ret udførligt omtalt, navnlig
i Bornholms A vis. Efter dette Blads Referat indledede Hjorth
Mødet med en Fremstilling af Forfatningssagens Behandling og
sit eget Forhold til Sagen. »Han anførte, at han havde ønsket
Junigrundloven uforandret og stræbt efter, at det kunde lykkes
at indføre den paany; men maatte bøie sig for Omstændighedernes
Magt, da baade Regjering og Landsthing, som bekjendt,
ikke var at formaae til yderligere Indrømmelser. Han
modtog derfor, hvad der kunde opnaaes; hvilket ialfald var
den frieste og folkeligste Forfatning i Europa, hellere end at
udsætte Fædrelandets Velfærd og Frihed for den Fare som et
Afslag foraarsager«. Den talrige Forsamling lønnede det »klare
og forstandige Foredrag« med stærkt Bifald. Derefter optraadte
Folketingsmand Dam, der var til Stede som Tilhører,
og Avisen refererer: »Han (Dam) havde ikke fundet Anledning
til Eftergivenhed, og, gjennem den stereotype, bondevenlige
Forklaring, kom han til den Slutning, at der ikke var nogen
Fare for Fædrelandet ved ialfald at udsætte sin Eftergivenhed,
og haabede, at Bornholmerne dog vilde anerkjende, at han
ikke var blandt de Første, der veeg for Faren.« Avisen ledsager
denne Udtalelse med følgende Kommentar: »Det antage vi ogsaa,
at Bornholm vilde, dersom det var en personlig Fare, der
taltes om; men her er der Fare for Friheden, for Fædrelandet
og for Muligheden af at vinde Slesvig tilbage, hvorom der
tales, og derfor »viger man ikke for Faren«; men man bringer
et Offer, der ligeoverfor disse Goder kun har lidt at betyde for
den ægte Fædrelandskjærlighed. Naar der i hans Tale antydedes
en Mulighed til Eftergivenhed, maa denne vel opfattes i
Conseqvence af den hele Række af hans Afstemninger: hvad
Bondevennernes Førere ville.«
Avisen refererer derefter videre fra Mødet: »De tilstedevæ-
www.vang-hansen.dk