Bornholmske Samlinger - Bind 25 - 1937 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 25de Bind, Rønne 1937
20
faste Skatter skulde beregnes. Sonne motiverede dette Ændringsforslag
i en Tale, der viste, at han med stor Grundighed
havde gennemregnet, hvorledes Virkningen af Regeringens (og
Udvalgets) Forslag vilde blive i en Del Byer, bl. a. Helsingør
og Rønne, og han hævdede med disse Beregninger som Udgangspunkt,
at man ved Hartkornsafgiften vilde ramme Køb­
S'tadjorderne altfor haardt, og at det var urimeligt, at Bygninger
ved en Hovedgade stod relativt ens i Skattepligt med Bygninger,
der havde en mere afsides Beliggenhed. Foredraget
vakte megen Opmærksomhed, og baade Indenrigsministeren
(Orla Lehmann) og Ordføreren (Ingerslev) erklærede, at man
burde undersøge Sagen nærmere mellem 2' og 3' Behandling.
Debatten, i hvilken Sonnes Landsmand og Sidemand i Tinget,
Professor Madvig, havde Ordet for at understrege det interessante
i denne Redegørelse, sluttede med følgende Udtalelse af
Sonne: »Naar jeg tænker tilbage paa den Modtagelse, som mit
Forslag har faaet i Thinget, saavel fra den høitærede Indenrigsministers
Side, som fra de Medlemmers Side, der have udtalt
sig derom, kan jeg ikke Andet end være tilfreds. Man har
erkjendt, at der er Grunde derfor, og efter de Antydninger,
som ere gjorte, har jeg Haab om, at man ogsaa vil gaae ind paa
det, som Forslaget tilsigter. Jeg kan imidlertid godt begribe,
at de ærede Medlemmer vilde være i Forlegenhed med, hvorledes
de skulde stemme, naar Forslaget kom til Afstemning,
idet det ganske vist ikke vilde komme til at passe aldeles ind
i det øvrige Forslag, navnlig ikke, hvis man vilde opgive Klassifikationen
af Grundene og kun holde sig til Bygningerne. Det,
jeg efterstræber, er kun, idet jeg har en Overbeviisning, at
Klassifikationen af Bygningerne er det ene Rette, om muligt at
faae dette gjennemført, og at ethvert enkelt Medlem og den
høitærede Minister maatte ville nærmere overveie, hvorvidt det
kunde være rigtigt, at tage det til Følge. Jeg skal derfor tillade
mig at tage Forslaget tilbage, idet jeg er overbeviist om, at
. hvad det indeholder vil blive Gjenstand for den grundigste
Overveielse. Den høitærede Minister tilbød sin Understøttelse,
naar Sagen kom for i Udvalget. Jeg kunde gjerne ønske ogsaa
at tilbyde min Understøttelse; men det skal jeg ikke driste mig
til; men i Betragtning af, at Forslaget kommer fra mig, og af
den store Interesse, jeg har derfor, vil jeg stille det Andragende,
at det ærede Udvalg godheds fuldt vil kalde mig til,
naar denne Sag forhandles, for at jeg kunde faae Leilighed til
21
at yttre min Mening derom«. (Landst. Forh. 1862-63, Sp.
2°4-°5)·
Det havde været elskværdigt af Ordføreren, om han med et
Par Ord havde kvitteret for det med saa stor Beskedenhed
fremsatte Tilbud fra Sonnes Side, men denne Høflighed ude­
Dlev.
Da Lovforslaget vendte tilbage fra Udvalget, havde dette
enstemmigt og med Ministerens Tilslutning tiltraadt Princippet
i Sonnes Ændringsforslag: der var sket en Forskydning fra
Hartkornet til Bygningerne, og disse var henført til 5 forskellige
Klasser »efter deres mere eller mindre fordelagtige Beliggenhed,
navnlig for borgerligt Erhverv. For de til første Klasse
henhørende Bygninger ansættes den skattepligtige Assuranceværdi
til selve den Sum, for hvilken Bygningerne ved Udgangen
af Aaret 1861 ere brandforsikkrede, hvorimod de andre
Klasser forhøies saaledes, at hver Klasse bliver 25 % høiere
end den foregaaende«. Sonne udtalte sin store Tilfredshed med
dette Resultat, og Ændringen vedtoges enstemmigt.
Ogsaa paa andre af Lovgivningens Felter viste O. E. Sonne
sig som en flittig og selvstændigt arbejdende Rigsdagsmand.
Hans Indlæg fremsattes under saa forskelligartede Lovforslag
som: Anordning af Overformynderierne udenfor København,
Eftergørelse af Kunstarbejder, Sognebaands Løsning, Omordning
af Københavns Politi, Opførelse af en Banegaard i København
og Anlæg af den jysk-fynske Jernbane, hvor Sonne
kæmpede for, at Overfarten over Lillebælt skulde foregaa fra
Middelfart (i Stedet for fra Strib) til Fredericia. Deri fik han
dog ikke Medhold.
Det sidste Lovforslag i denne Samling, i hvis Behandling
Sonne tog aktivt Del, var Lovforslaget om en fælles kommunal
Bestyrelse. Han udtalte her bl. a.: »Da der af en æret
Landsthingsmand er fremsat den Mening, at Kjøbstæderne ikke
ønske L?ven, og da jeg netop boer i en Kjøbstad i et Distrikt,
hvor KJøbstæderne allerede ere repræsenterede i Amtsraadet,
kunde det maaskee være til Gavn for Sagen, om jeg tog Ordet
for en Udtalelse i modsat Retning. Jeg ønsker nemlig oprigtigt,
at Loven maa gaae igjennem. Kjøbstæderne have efter min
Overbeviisning i lang Tid savnet en overordnet kommunal Bestyrelse.
Paa Bornholm have vi havt den længe, og vi have ikke
havt Anledning til at fortryde det; men jeg vil rigtignok gjøre
opmærksom paa, at vi der have en Indretning i saa Henseende,
www.vang-hansen.dk