Bornholmske Samlinger - Bind 25 - 1937 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 25de Bind, Rønne 1937
56
at Huusmændene see, at de have faaet Noget. Saaledes som
Stemningen om denne Sag er paa Bornholm, er det meget vigtigt,
at Huusmanden seer, at han har faaet Ret, og at den Gjenstand,
hvorom der har været Strid, bliver tillagt ham og Hartkornsbrugeren
i Forening. Gjenstanden i og for sig er ikke
meget betydelig; nogle Rigsdaler om Aaret troer jeg saaledes
ikke, Huusmanden nogensinde vil faae af sin Andeel, han vil
kun faae nogle enkelte Rigsdaler eengang for alle som Kapital.
Derimod vil· der om nogen Tid fremkomme Noget, som er af
stor Vigtighed, og som fornemmelig vil blive til Fordeel for
Huusmændene. Det er vanskeligt for et Land, hvor Pengemidlerne
ikke ere rigelige, at tilveiebringe nogensomhelst Fond til
almindelig Anvendelse; men ad denne Vei er der dog Udsigt til,
at der efterhaanden kan tilveiebringes en saadan Kommunalfond,
hvormed der dog kan foretages Noget,· der vil komme
den fattige Befolkning mere til Gode end det ganske ubetydelige
Udbytte, som den Enkelte kan faa-e ved en paatænkt Fordeling
eller Udstykning af Udmarksjorderne. Jeg troer derfor,
at det er meget vigtigt for Befolkningen, og særlig for den paa
Bornholm, at Loven gaaer igjennem«. (Landst. Forh. 1863-64,
Sp. 453-57).
Ved Afstemningen vedtoges Lovforslagets Overgang til 3'
Behandling med 29 Stemmer mod 14. Denne fandt Sted den
15/2 og indlededes med, at Broch som Ordfører for Udvalgets
Flertal i ganske faa Ord anbefalede at vedtage Forslaget, medens
Hasle paa Mindretallets Vegne lige saa kort anbefalede
Forslagets Forkastelse. Ganske uventet rejste imidlertid en
nordjysk Gaardejer Lars Jensen sig for at faa oplyst, om Husmændene
ikke ved Lyngrivning havde haft en betydelig Fordel
af den fælles Adgang til Udmarkerne, som man nu vilde berøve
dem, og derefter fremkom Professor, Pastor, F. Nielsen,
der var Landstingsmand fra Lolland-Falster, med et langt
Indlæg imod Forslaget. Hans Motiver var dels de saa tit fremhævede
juridiske Betænkeligheder, dels Bekymringer for, at
Husmændene ikke ved Lovforslagets Ordning fik, hvad der
tilkom dem. »Hvad der gaar ind i Kommunekassen«, udtalte
Professoren, »kommer Hartkornseierne og de Formuende tilgode,
thi det formindsker deres Afgifter, og den Nytte, som de
Hartkornsløse og den trængende Deel af Befolkningen har
deraf, er kun meget ringe. Nu har man vel sagt, at det er aldeles
umuligt at finde en Deling derfor; det forekommer mig dog
57
ikke; ad de Veie, ad hvilke man i Tanken har forsøgt det, er
det vistnok, som der er blev en yttret, umuligt; men vilde ikke,
naar den hele Eiendom stilledes under Kommunalbestyrelsens
Varetægt, af det Overskud, der hvert Aar kom tilstede til et
Sogns Bedste, Halvdelen eller 3/7 eller hvilken anden Brøk
man vilde finde rigtig, kunne anvendes til særligt Gavn for
Ikke-Hartkornsbesiddere? Vilde man spørge mig, hvorledes det
da kunde anvendes til særligt Gavn for dem, saa vilde jeg sige,
at der kunde under Sogneforstanderskabets Bestyrelse maaskee,
og i ethvert Fald under Amtsraadets Tilsyn, oprettes Laane-'
kasser eller Sygekasser for Huusmands- og Indsidderstanden.
I Begyndelsen vilde saadanne Kasser kun have en ringe Indtægt,
altsaa kun have Lidet at raade over, men da de hvert Aar
ville faae Mere til af det Overskud, der i hvert Sogn vil komme
tilstede, vilde Kassernes Indhold ogsaa Aar for Aar voxe
og afgive en betydelig Hjælp for den trængende Befolkning paa
Bornholm. Paa denne Maade vilde denne Klasse af Befolkningen
virkelig komme til at høste Gavn af Udmarksjorderne;
de, der før havde græsset et Par Faar eller revet Lyng paa
dem, vilde derved have Adgang til Hjælp fra saadanne Laaneeller
Sygekasser, som af Indtægterne fra Udmarksjorderne
vare oprettede til særlig Gavn for dem. Fordi altsaa Lovudkastet
synes mig at gjøre Brud paa den Hovedgrundsætning,
at en opstaaet Eiendomstrætte skal afgjøres af den dømmende
Magt og ikke ved særlig til det Tilfælde sigtende Lov af den
lovgivende Magt, og fordi jeg dernæst ikke finder den Afgjørelse,
som ved dette Lovforslag er truffen, saaledes, at Huusmandsstanden
paa Bornholm ved den skeer dens Ret, derfor
maa jeg stemme imod Loven«. (Landst. Forh. 1863-64, Sp.
51 8- 19)'
Til Lars Jensens Spørgsmaal om Lyngrivning paa Udmarkerne
svarede Sonne: »Der blev stillet det Spørgsmaal til mig,
hvorvidt Huusmændene kunde have Gavn af at rive Lyng eller
skjære Tørv; jo, det vilde de ganske vist have Gavn af, men
Sagen er, at, som Tingene for Tiden staae, have de ikke Lov
dertil; det beror paa Hartkornseiernes Vejvillie, om de ville
meddele dem denne Tilladelse. Saa længe der ikke er nogen
Dom, der siger, at Huusmændene faae et vist Stykke, saa have
de ikke Adgang til enten at rive Lyng eller at skjære Tørv.
Bliver Sagen derimod ordnet efter Lovforslaget, saa ville de
med Sikkerhed faae Lov til begge Dele; thi det er en Bestem-
www.vang-hansen.dk