Bornholmske Samlinger - Bind 25 - 1937 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 25de Bind, Rønne 1937
264
ste Beskyldning, at han skulde have svigtet den Tillid og de
Forventninger, som man ved forrige Valg nærede til ham. Han
havde dengang sluttet sig til det saakaldte nationale Venstre,
og samme Stilling indtog han endnu, selv efterat dette var opløst
og det forenede Venstre stiftet. Den Paastand, som oftere
var bleven fremsat, at man som Løsgænger Intet kunde udrette,
var efter hans Mening ugrundet, hvilket han kunde bevise
ved flere Lovforslag, hvorpaa han havde havt Indflydelse.
Idet han dernæst temmelig skarpt udtalte sin Misbilligelse af
det forenede Venstres Færd, sluttede han med Forsikringen om,
at han skulde være rede til at besvare et hvilketsomhelst
Spørgsmaal, der maatte stilles til ham«. Derefter talte Fabrikant
Kjøller ganske kort som ordførende Stiller for Kristensen;
han hævdede, at de Folk, som for 3 Aar siden havde været
imod Luc. Kofod, nu søgce at faa ham genvalgt. Journalist
Kristensen holdt derefter sin Valgtale, hvori han »udviklede
de Grunde, der havde bestemt ham til fuldkommen at
slutte sig til det forenede Venstre, fordi nemlig dette var Fremskridtspartiet,
der vilde arbejde paa Frihedens fuldkomne Udvikling
i Grundlovens Aand, hvorimod de Mænd af de andre
Partier, de, som fortrinsvis havde været med til Grundlovens
og Frihedens Erhvervelse, nu vare ligesom blevne bange for deres
eget Værk og turde ikke gjøre Skridtet fuldt ud. Hvad
Venstres hele Stræben gik ud paa og hvortil han ogsaa varmt
vilde slutte sig, det var at faa Folkets Selvstyre anerkjendt i
alle Grene af Forvaltningen, i Kirke, Skole, Kommune og saa
fremdeles.« »Ved den derpaa foretagne Kaaring viste det sig,
at Stemningen fortrinsvis var for Løjtn. Kofod, hvorfor han,
efter at Modkandidaten havde frafaldet skriftlig Afstemning,
blev erklæret for Kredsens Folkethingsmand. Hermed sluttede
Valghandlingen og efter et nifoldigt Leve for Kongen fik den
gjeiwalgte Folkethingsmand ligeledes et Hurra, for hvilket han
takkede, idet han udbragte et Leve for gamle Danmark«. (I
det væsentlIge efter Bornholms Tidendes Referat af 2419).
I Aakirkeby var der mødt endnu· flere Mennesker end i
Rønne, vistnok ca. 1.000 Personer, hvoraf dog en ret stor Del,
som endnu ikke havde opnaaet Valgretsalderen, de 30 Aar.
Købmand, Løjtnant H. C. Kofoed, Aakirkeby, var her Formand
for Valgbestyrelsen. Kaptajn Dam havde kun 3 Stillere: Husmand
P. Nielsen, Aaker, Pastor Algreen og Løjtnant Thuleborg,
0sterlars. Provst Sonne mødte derimod med 6 Stillere,
265
nemlig Kaptajn O. E. Sonne, Købmand Smidt, Svaneke,. Sandemand
Munch, Bækkegaard, Ibsker, Gaardejer Absalon Kofoed,
Pedersker, Løjtnant N. A. Koefoed, Langemyregaard,
Aaker, og Sandemand H. M. Koefoed, Aaker. - Som ordførende
Stiller for Dam talte Husmand P. Nielsen, der raadede
til at genvælge deres gennem 15 Aar prøvede Rigsdagsmand.
»Derpaa fremtraadte Dam og udtalte sig om vor politiske
Stilling, idet han lagde stærk V ægt paa, at Folket for at hævde
sin grundlovsrnæssige Ret og Indflydelse skal samle og løfte
sig til Enigheds Styrke mellem Gaardejere, Husmænd og Borgere,
saa at der kan sættes et Flertal af Folkepartiet ind i Folkethinget,
som med Fasthed og Maadehold skal værne om sindige
og gode Fremskridtslove i Kampen mod Landsthingets
Godsejere og Embedsmænd. Socialisterne kunde Venstrepartiet
ikke indlade sig med eller gaa i Forbund med, der var heller
ikke nogen Fare at frygte fra den Kant her i Danmark.
Kandidaten nævnte endelig de vigtigste Lovarbejder, der foreligge
i Fremtiden, og ønskede, at man vilde stille Forespørgsler
til ham om disse. - Kapt. O. E. Sonne, der var Stiller for
Provst Sonne, talte for dennes Valg, navnlig fordi Dam havde
sluttet sig til det forenede Venstre, som efter hans Mening vilde
gaa for vidt og berede Landet Farer. - Derefter fremtraadte
Provst Sonne. I et længere Foredrag fremstillede han sit politiske
Grundsyn i Almindelighed, hvoraf det fremgik, at han
agter Folkets Rettigheder og vil have det løftet og styrket, ikke
alene gjennem Lovgivningsværket, som ikke er i Stand til gjøre
Alt, men navnlig gjennem den Enkeltes indre personlige Udvikling
til Frihed og Modenhed som Statsborger. Det forenede
Venstre vilde efter hans Mening sætte for meget paa Spil, hvis
det fremdeles fik Raaderum, og dette maatte forebygges i Tide.
Han omtalte ligeledes nogle af de Lovarbejder, som kunne ventes.
- Sognepræst Algreen traadte derpaa frem og talte for
Dams Valg, idet han henviste til hans 15-aarige Rigsdagsvirksomhed
og paaviste, hvor nødvendigt det er at holde fast ved
Folkepartiet i Folkethinget, dersom Landsthing og Regering
ikke skal faa en for stor Overvægt. Bønder og Borgere ere
Folkets Kjerne, og nu er det ikke for tidligt, at det egentlige
Folk kommer op til Selvstyrelse; det har længe nok været trykket
ned af Præsteskab, Adelsvælde og Embedsmyndighed. -
En Forespørgsel fra P. Nielsen til Kandidaterne angaaende
Landsoldaternes Lønning besvaredes af dem begge, hvorefter
www.vang-hansen.dk