Bornholmske Samlinger - Bind 25 - 1937 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 25de Bind, Rønne 1937
88
var Bornholms Avis; i en Artikel i Bladet for r 3/5 meddeles
først, at Lærer Hjorth vil stille sig paany; herom siger A visen,
at den nu som »tidligere med Glæde anbefaler ham, saameget
hellere, som han i den for Fædrelandet saa vigtige Forfatningssag
stillede sig paa den Side, hvortil Bornholmerne væsentligen
antages at slutte sig«. Dernæst hedder det om Forholdene i 2'
Valgkreds: »At Hr. Lieutnant Dam skylder sine Vælgere Regnskab,
fordi han ved at følge Bondevennerne i deres Forkastelse
af Grundlovsudkastet har medvirket til den sørgelige og usikre
Tilstand, hvori vor Forfatning er geraadet. Vi haabe at alvorlige,
fædrelandskjærlige og fornuftige Mænd ville minde ham
om, at Bornholmerne ikke ønske at sætte Fædrelandets Vel og
Frihed paa Spil for en forholdsvis ubetydelig Forms Skyld og
for at støtte Bondevennernes Førere i deres egennyttige og let
gjennemskuelige Færd. Vi kunne ikke undlade at fremsætte det
Ønske, at han, som en Mand, der vistnok vil det Rette, nu maa
have faaet et bedre Syn for Sagen, der kan tillade ham at forandre
sin Stemmeafgivelse, hvis han gjenvælges«. I Artiklen
anbefales det sluttelig at studere et Skrift af Orla Lehmann
om Grundlovssagen og navnlig henledes Opmærksomheden paa
et Resume af »denne ægte Friheds- og Fædrelandsven«, hvori
det hedder: »Vi opfordre Enhver til nøie at gjennemlæse Forfatningsudkastet
og at sammenligne det med Grundloven af
5' Juni r 849. Man vil da finde, at hvad Folkethingets Fleertal
har troet at burde vrage, ikke blot er den frieste og meest folkelige
Forfatning i Europa, men tillige i alt Væsentligt er en
Gjenindsættelse af vor oprindelige Grundlov. Det er derfor
vor Overbeviisning, at de Mænd, som under vort Fædrelands
nuværende ulykkelige Stilling have stødt fra sig, hvad der her
blev budt, engang og maaskee snart ville angre, hvad de have
gjort. Vi skulle imidlertid ikke dvæle ved Betragtningen af de
Ulemper og Farer, som deraf kunne flyde, baade for vor endnu
ikke endelig afgjorte Stilling i Europa og for vor indre Udvikling,
da det er vort sikkre Haab, at den offentlige Mening,
naar den bliver oplyst om Sagens sande Sammenhæng, hurtig
og bestemt vil vende sig til en mindelig Overeenskomst, og at
selv de, som i Grundlovsudkastet kun kunne see et Tilbageskridt,
dog ville komme til den Erkjendelse, at det er et Offer,
som Tiden og alle dens Forhold kræve - et ringe Offer, for
derved at bevare Resten - et Offer, bragt for vort Fædrelands
Fred og Fremtid«.
89
Bornholms A vis' Angreb paa Løjtnant Dam gengives af det
københavnske Blad »Dagstelegrafen«, der synes at have haft
en Del Abonnenter paa Bornholm, og Bladet, hvis Redaktør
var C. V. Rimestad, tilføjer for egen Regning, at naar Bornholms
Avis udtaler Tilbøjelighed til at anbefale Dams »Gjenvalg
under den Betingelse, at han forandrer sin Stemmeafgivelse
i Forfatningssagen, da maa vi gjøre opmærksom paa, at
det turde være meget tvivlsomt, om Hr. Dam vil afgive en
saadan Erklæring paa en aldeles uforbeholden Maade, og at,
selvom dette skeer, sande Fædrelandsvenner bør være lidet
tilbøielige til at give denne Mand deres Stemme. Hr. Dam har
stedse hørt til Bondevenneførernes lydigste Tilhængere; der er
Faae af den maadelige Hob af Kjøbstadfolk, hvormed disse
Førere omgive sig, og der er Færre af Landbefolkningen, der
have vist mindre Selvstændighed end han. Det taler ikke til
Fordeel for Bornholms politiske Udvikling, om denne ø atter
skulde sende til Rigsraadet en Mand, der mener at opfylde sine
Pligter mod Landet og mod sine Vælgere ved at stemme gjennem
Tykt og Tyndt, som Bondevenneførerne ønske det. Hr.
Dam skal have mange Slægtninge i den østlige Deel af Bornholm,
og maaske er det dette, han stoler paa, men det vil da
forhaabentlig vise sig, at Bornholmerne sætte Hensynet til
Landets Vel over Hensynet til Familieskabet«.
Blandt de ikke helt faa indsendte Artikler, der manede V ælgerne
til at støtte Hjorths Genvalg og at skaffe Aakirkebykredsen
en anden Repræsentant, skal nævnes et Indlæg i Bornholms
Amtstidende for r6/5 r865, hvis Forfatter betegner sig
med Mærket »X«, og hvori det efter en Vurdering af de stridende
Parters Argumenter hedder: »Med disse Forhold for Øie
vil det sees, at de forestaaende Valg ere af overordentlig Betydning,
og at de Valgkredse, som sende Medlemmer til Rigsraadet,
der stemme med Bondevennerne - som i denne Sag
saavelsom ellers aabenbart kun forfølge deres Partiformaal -
mod Grundlovsforslaget paatage sig et stort Ansvar. Det gjælder
derfor om, at det staaer klart for Vælgerne, hvad Hoved-spørgsmaalet
er. Tage vi saaledes Hensyn til de to bornholmske
Medlemmer af det opløste Rigsraads Folkething, saa fremgaaer
det, at Hr. Klokker Hjorth har stemt for Grundlovsforslaget
og Hr. Lieut. Dam imod. Enten maa der altsaa i de 2
Kredse findes aldeles modsatte Anskuelser om denne Sag eller,
hvis dette ikke er Tilfældet, maa den Kreds, hvis Fleertal af
www.vang-hansen.dk