Omslag Nytt - Fondet for Dansk-Norsk Samarbeid

En ven af mig mødte to overjeg’er i funktion en varm sommerdag
på fjeldet. Han var udmattet og tørstig, der var ikke nogen rislende kilde i
nærheden, men han kom så i tanker om, at han havde en dåseøl fra færgen
i rygsækken. Han satte sig ned, åbnede - og så skete der det, at han for første
gang den dag mødte andre mennesker, selvfølgelig lige da han skulle stille
sin tørst. Det var et ældre norsk ægtepar i fuldt fjeldudstyr, som med himmelvendte
øjne spurgte: “Drikker du øl på fjellet”?
Det var som at bande i kirken. Et par landsmænd ville have haft fuld
forståelse for situationen.
Denne alvorsfulde fundamentalisme havde allerede digteren Poul
Martin Møller blik for. I en periode var han professor i filosofi ved Universitetet
i Kristiania. Det morede ham ikke. Han omtalte i et brev nordmændene
som sine “stive, højtidelige, kolde, stolte, haarde, udelicate,
plumpe, fordomsfulde Quasilandsmænd”.
Man kunne også standse op ved ordet ‘højtidelig’ og spørge, om der
ikke også er en stilforskel mellem os. Hvad er den danske grundlovsdag fx
ved siden af 17. maj? Og er der noget mere pynteligt end norske til fest?
De kan stille i stiveste puds, men har altid den mulighed at iføre sig
en folkedragt, der fortæller om slægtens regionale baggrund. De er flotte,
disse dragter. Men morsomst er det at se det alvorsfulde blik i øjnene på
dem, der tager turen fra strømlinjede nutidsmennesker til festklædte bønder,
taget lige ud af et af de skrækkelige nationalromantiske norske malerier.
De ser gudhengivne ud i deres troskyldige øjne.
Personlig må jeg opbyde al min energi for at kontrollere ansigtmuskulaturen,
ligesom jeg måtte, da en kollega viste mig et rigtig grundigt
norsk videnskabeligt arbejde - om norske bønders navngivningspraksis -
over for køer! Værket hedder ‘Gullhorn og dei andre - Kunamn i Noreg’.
Noreg - ikke Norge, for rigtige norske køer er bedst til nynorsk. En af de to
forfattere hedder Asbjørn Karbø, har været organisationschef i Norges kødog
flæskecentral og hovedforfatter til bogen ‘Etik i fjøset’, altså om staldtilværelsens
etiske spørgsmål.
❧ 120