Omslag Nytt - Fondet for Dansk-Norsk Samarbeid

kilde: “I de maanelyse Høstaftener skabte den tavse, indesluttede Adzer en
egen Stemning ved at spille paa Fløjte eller synge følsomme Sange til Akkompagnement
af sit Harpespil”. 5) Det, som egnen fra og med dette tidspunkt
skulle indfri og indfriede, var en refleksiv dvælen i naturens ophøjede
skønhed. Denne oplevelsesform adskilte sig nok så meget fra jagternes
håndfaste og udadvendte idræt, som var Jægersborgs første raison d’être.
Det er fra kunstnerne, vi kender til livet i landstedernes skønhedsdyrkende
miljøer. Fattes deres udsagn, går årene i ét, uden anden historie
end de tidvise, lakoniske indføringer om køb og salg i Tingbogen. Således
er der også stille om Schæffergården i årtier, mens ejernavnene skifter. Fra
salget i 1781 til 1818 havde Schæffergården fem ejere, blandt dem en tante
til Rahbek. Ejeren fra 1818, den christianhavnske storhandlende Chr. Broberg,
udvidede jordtilliggendet og overførte den ledige betegnelse Jægersborg
Slot på Schæffergården. Fra Brobergs ejertid stammer flere, efter alt
at dømme, pålidelige billeder af Schæffergården, bl.a. H.G.F. Holms tegning
af gården med udsigt til Gentofte Kirke. Den blev udgivet 1838 som
farvelagt kobberstik i billedværket Sjællands yndigste Egne. Et maleri med
samme motiv fra 1835 hænger på Øregård.
I 1854 blev ejendommen købt af hofurmager H.J. Schæffer, der ikke
var beslægtet med den oprindelige bygherre. Man kan dog ikke fortænke
ham i, at han atter indførte betegnelsen Schæffergården. Hans søn drev
ølbryggeri og teglværk på stedet. En ny ejer i 1882, grosserer N. Smith
Dahl, anvendte ifølge Eiler Nystrøm “betydelige Summer paa Schæffergaardens
Forskønnelse”. 6) Snarere end forskønnelse kunne man tale om
modernisering efter tidens smag. Det afvalmede tegltag blev erstattet af et
lavere, skiferklædt sadeltag, mens gavlkvistene fik vandret afslutning med
en opsats på midten og obelisker på hjørnerne. Med nutidens øjne er det
svært at se, hvad bygherren egentlig fik for sine penge. En kilde, der ikke lader
sig bekræfte, nævner Vilh. Dahlerup som arkitekt for forskønnelsen.
Med hensyn til moderne bekvemmeligheder som badeværelse og vandkloset
var der til gengæld tale om virkelige standardforbedringer. Bygherren
❧ 70