Omslag Nytt - Fondet for Dansk-Norsk Samarbeid

arkitektonisk symmetri. Lige så vigtigt er det arkitektoniske greb om opgaven,
der ikke førte til endnu en bygning med blokkarakter, men til en rumlig
komposition af skiver, der til havesiden danner et åbent raster og til gadesiden
langsgående, lukkede mure. Denne arkitekturopfattelse er renlivet
moderne og samtidig ført igennem med indlevelse i de særlige krav med
hensyn til højder, proportioner, materialer og detailkvalitet, som stedet stillede.
Til havesiden danner tilbygningen en diskret, reserveret baggrund i
rummet, mens de hvide mure mod Ermelundsvej indgår overbevisende i
gadebilledets ensemble af komplekst sammenbyggede huse med den hvide
farve som fællesnævner. Et yderligere positivt træk ved tilbygningen, dens
arkitektoniske egenværdi ufortalt, er, at den nødvendiggjorde nedrivning af
et uskønt og malplaceret etagehus fra århundredeskiftet.
Den seneste store udvidelse vest for Schæffergården udfordrer ikke
det bestående anlæg, men føjer sig til det med samme selvfølgelighed som
avlsbygningerne til en herregård. Som overordnet helhedsindtryk reflekterer
nybygningerne Schæffergårdens hvide mure og røde, afvalmede tage,
men set på tættere hold bemærkes de stilbevidste udspil fra tidens arkitektoniske
repertoire såsom halvrunde glaskarnapper og ovenlys fra glasbånd
og -tøndehvælv. Det er livligt og varieret, men samtidig behersket, uden
grelle effekter. Interiørerne er som i det øvrige kompleks holdt i hvidt.
Blandt de fine rum må især fremhæves det store auditorium, der er formet
som en pyramidestub, og konferencefløjens midterkorridor, der ikke er en
almindelig korridor, men udformet som en attraktiv vandrehal med opholdspladser,
en agora.
Schæffergården er kommet heldigt gennem sin lange historie, der
indbefatter i alt seks byggeperioder. Grundstammen er og bliver dog hofsnedkermesterens
store satsning, der resulterede i et smukt hus, men en
mislykket spekulation.
❧ 81