Omslag Nytt - Fondet for Dansk-Norsk Samarbeid

Glimt fra pionerårene
af Mogens Brøndsted
Måske undertegnede tør kalde sig en veteran fra Lysebus pionertid. Jeg var
i 1946 som ung cand.mag. kaldt til Oslo for at tiltræde det nyoprettede lektorat
i dansk sprog og litteratur ved universitetet. Det var på initiativ af professoren
i nordisk sprogvidenskab Didrik Arup Seip og hans københavnske
kollega Johs. Brøndum-Nielsen. Såden kunne det gå for sig i professorvældets
tider, og Seip sørgede endda for husly til mig - der herskede jo knaphed
på alt i Norge efter krigen, også på værelser. Seip kendte industrimagnaten
Johan H. Andresen, som beboede en stor villa ved Skøyen tæt uden
for byen, og her fik såvel jeg som den svenske universitetslektor gratis logi.
Andresen var gift med en datter af skibsreder Klaveness, og fru Andresen
var nær bekendt af admiralinde Hammerich. Hos dem opstod idéen om at
overdrage Klaveness’ ejendom Lysebu til det nye dansk-norske fond som
opholdssted for fondets danske stipendiater i Norge.
Et betydningsfuldt tiltag - også for mig. Da jeg året efter giftede mig,
gav jeg afkald på Andresens gæsteværelse i forventning om at kunne bytte
mig til en lejlighed i Oslo. Men det glippede, og i min kvide henvendte jeg
mig til fru Hammerich, eftersom jeg på Oslobåden havde læst i en avis om
indvielsen af “Danskehuset”. Jeg fik lov at bo der i september-oktober 1947
og blev den første såkaldte “husfar”, d.v.s. en slags vært ved siden af den
egentlige værtinde, fondets generalsekretær Borghild Hammerich. En husfar
skulle hjælpe stipendiaterne til rette og som dansk med kendskab til
Norge være med til at knytte de ønskede kontakter. En både interessant og
krævende opgave.
❧ 53