Omslag Nytt - Fondet for Dansk-Norsk Samarbeid

For at kunne opdrive tilstrækkeligt med sponsorer til Norgeshjælpen
benyttede Carl Hammerich sit navn og omdømme. Hans fremtoning,
der blev beskrevet som sindig og rolig, har virket som garanti for arbejdets
solide karakter. Det var især Carl Hammerich, som ved siden af kontorarbejdet
i Marineministeriet fandt tid til at skrive breve til større firmaer og
organisationer. Bekendtskabskredsen var stor for en kontreadmiral, og de
kontakter, han havde, blev udnyttet. Når brevbunkerne fra Norge var blevet
sorteret i Søkvæsthuset, blev nogle takkebreve udvalgt og lagt i en bunke
mærket ‘særligt egnet til rundsending’. Disse særlig virkningsfulde breve
blev derefter sendt til eventuelle velgørere sammen med en personlig opfordring
til at støtte den humanitære hjælp.
Carl Hammerich fortsatte trods en kortvarig internering i august
1943 med at være formand for Norgesfonden indtil sin død. Sammen med
datteren, Bente Hammerich, blev han fængslet 5. december 1944 i forbindelse
med datterens illegale virksomhed og placeret som bombeskjold på
øverste etage i Gestapohovedkvarteret Shellhuset i København. Han omkom
ved bombardementet den 21. marts 1945.
Hvis der var kommet klarhed over, hvor store mængder der efterhånden
blev sendt til Norge, var det tvivlsomt, om tyskerne ville acceptere,
at fødevarerne blev fragtet til Norge uden om de almindelige eksportaftaler.
Danmark var, synes man hos besættelsesmagten, i forvejen temmelig påholdende
med at lade fødevarerne sende til den sultne tyske befolkning. Hvorfor
skulle maden så komme de modstræbende nordmænd til gode? Og
endnu farligere: Tyskerne kunne forlange at få fremlagt lister over, hvem
der modtog hjælpen. Det ville gribe afgørende ind i de principper, som
Damekomiteen havde forsøgt at håndhæve: nemlig at de, der først og fremmest
skulle hjælpes, var dem, der på grund af modstand mod tyskerne var
ramt af krigen.
For at undgå at fange tyskernes opmærksomhed blev de tryksager,
som Damekomiteen fik fremstillet, mærket med en opfordring: “Denne
bog og dens indhold bedes venligst ikke omtalt i dagspressen!”.
❧ 28