Omslag Nytt - Fondet for Dansk-Norsk Samarbeid

henvise til, hvorledes man mente, at den danske politiske situation skulle
håndteres.
Pressens begrænsede udtryksmuligheder gjorde bl.a., at der opstod
et behov for at kunne markere synspunkter på en anden måde end gennem
de kontrollerede medier. Dette overtryk virkede særlig stærkt og påtrængende,
fordi det handlede om så følelsesladede emner som nationalitet og
nationens eksistens. I Norge og Danmark blev kongens rolle som faderskikkelse
fx stærkt betonet. I Norge blev kongemærket H7 ensbetydende
med modstanden mod tyskerne og håbet om kongens snarlige hjemkomst
fra sit engelske eksil. I Danmark blev Christian 10.s rideture symbol på
dansk værdighed og national selvfølelse.
Norge som symbol
Udenrigsminister Erik Scavenius underskrev 25. november 1941 Antikominternpagten
i Berlin. Danmark tiltrådte dermed aftalen om internationalt
samarbejde mod kommunismen. Samme dag demonstrerede danske
studenter mod underskrivelsen. Det var dermed den første demonstration,
der var rettet mod den danske regering og politikken over for tyskerne. Ved
totiden om eftermiddagen var studenterne samlet på Amalienborg slotsplads.
De havde medbragt norske flag, og den norske nationalsang “Ja, vi
elsker dette landet” blev sunget. Studenterne oplæste deres budskab til
kongen: “Deres Majestæt skal vide, at vi hellere vil dele kår med det norske
folk end uden modstand lade Danmark bruge til formål, der står i dybeste
modstrid med vor vilje til at leve i et frit, folkestyret Danmark”.
Med i demonstrationen var i øvrigt de to litteraturstuderende Bente
Hammerich og Aksel Heltoft, der senere blev endog meget aktive i samarbejdet
mellem Danmark og Norge. De var under besættelsen redaktører af
det illegale tidsskrift Folk og Frihed. Tidsskriftet beskæftigede sig en del
med Norge, og i sidste nummer af Folk og Frihed, som udkom 5. decem-
❧ 19