pdf-format - Gaderummet

2012 August. Håbløs ungdom. Anne Marie Jensen INSTITUT FOR PSYKOLOGI Ψ KØBENHAVNS UNIVERSITET Ψ 2012
beskæftigelse, aktiviteter og interviewpersonernes subjektive drømme og ønsker. I interviewanalysen giver det mig
analyseredskaber til at afsøge, hvor mine interviewpersoner i deres livsbaner, har været i situationer, punkter i tid, hvor
samspillet mellem latens og tendens, har givet dem reelle muligheder for at ændre kvalitativt på deres situation og
udvikle sig. Samspillet mellem den subjektive potens og den objektive tendens, som er definerende for de objektivt-reale
muligheder for forandring og skabelse af nyt, er det, der i analysen kommer til udtryk i de nedslagspunkter (BFP), der er
udvalgt. Begreberne anvendes i interviewanalyse som et blik på det mulige. Fra interviewpersonernes eget standpunkt,
hvad de selv opfatter som muligt, samt mine vurderinger af, hvad der endnu-ikke er (Bloch 1986), men potentielt kan
blive til for dem (Bloch 1986; Sato et al. i Valsiner et al. (eds.) 2009). Der anvendes forskellige tidsmæssige
nedslagspunkter i gennem interviewene. Det mulige, som udtryk for fremtidsperspektiver, skal derfor anskues fra de
punkter i tid. Ved at gå tilbage i tid og spørge ind til mulighedsrum og overvejelser, der nu er fortid, er det givet, at det er
et retrospektivt perspektiv, der lægges ned over størstedelen af interviewmaterialet. Det indebærer, at jeg i analysen,
ligesom under udførelsen af interviewene, må være opmærksom på, at de givne punkter har set anderledes ud for mine
interviewpersoner, mens de gennemlevede dem. Fortiden, både historisk og personligt, rummer uudforsket potentiale, der
også er underlagt forholdet mellem latens og tendens og derfor kan fortiden blive ved at byde ind i nutiden og fremtiden
(Bloch i Andersen et al. 1982; Sato & Valsiner 2010), hvis det latente indhold i denne fortid får, rum når der objektivtendentielt
er rum for dette (Bloch 1986).
1.6.5 Det ufærdige som gennemgående udviklingsperspektiv
Springene frem og tilbage i tid er i tråd med det teoretisk grundlag fra Bloch, ligesom TEM også anvender denne praksis,
til grund for analyser (Sato & Valsiner 2010). Opfattelsen af tid og verden som processuel og dynamisk i sin
fremadrettede udvikling er bærende i begge teorier, og dækker desuden også den menneskelige udvikling som en del af
verden og samfundsforholdene. Et andet fællestræk ved teorierne, og en vigtigt pointe i forhold til udviklingsrum, er
begrebsliggørelsen af udviklingsmuligheder som åbne. Hos Bloch er åbne endemål det centrale i det endnu-ikkebegreberne,
samt i den anticiperede realitet og det konkrete håb. I TEM er det åbne endemål defineret igennem
begreberne om Multifinality og Zone of Finality (Sato et al. i Valsiner et al. (eds.) 2009:229). Disse begrebsliggørelser af
det ikke finaliserede, som mål for udvikling hos subjektet, kredser om det som hos Mathiesen kaldes det ufærdige
(Mathiesen 1973). Mathiesen behandler i sin tekst ”Det Ufærdige”, hvordan reelle samfundsmæssige-strukturelle
forandringer kan opnås. Han skelner mellem fire typer udfordringer og problematiseringer af eksisterende systemer. Heri
identificerer han det ufærdige (Ibid.) som metode til at skabe systemforandringer, når det er karakteriseret som fremmed
og antydet. En fremmed udfordring af det eksisterende system er karakteriseret ved at den ikke ”er integreret ... i det
gamle system” (Mathiesen 1973:12-13). En antydet problematisering af eksisterende forhold indebærer at potentielle
ændringer skitseres, men således, at de ikke kan afskrives på forhånd som truende i forhold til det eksisterende system.
” … det fremmede og antydede budskab. Her foreligger faktisk en modsigelse. Og samtidig foreligger endvidere
konkurrence. Modsigelsens uafklarethed for så vidt angår de videre konsekvenser bevirker, at (det tilfredse)
systemmedlem ikke kan slå sig til ro med at modsigelsen er sikkert udenfor. Modsigelsen og konkurrencen forenes
– i alternativet. Dette er samtidig definitionen på det ufærdige. (Mathiesen 1973:14) [15]
Mathiesens karakteristik af det det forandringsskabende ufærdige forholder sig til konkrete eksempler, bl.a. i den norske
og svenske kriminalforsorg. Mathiesen beskæftiger sig dermed i sin forskning med samfundsmæssige forhold, der er
sammenlignelige med de danske (Mathiesen 1973:9). Hans konklusioner om det psykologisk vanskelige ved at skabe
reelle forandringer, som fx omfattende systemreformer i en velfærdsstat, peger på det ufærdige som nødvendig
arbejdsmetode for organisering af reel forandringsskabende virksomhed. Det giver en udvidelse af Blochs begrebsapparat
og det øvrige anvendte teoretiske grundlag, til på en mere kvalificeret måde at kunne behandle netop det
samfundsmæssigt-strukturelle niveau, hvor det der praktiseres, overvejende er lukkede endemål og praksisformer,
borgeren ikke har medbestemmelse over. I stedet ses udstødelse af borgere, gennem klientgørelse i systemet (Andersen
2003).
2. Samfundsmæssige betingelser og strukturelle forhold for unge
Kapitlet er en analyse af de samfundsmæssige-strukturelle forhold. Analysens formål er at afdække de
lovgivningsmæssige og diskursive mekanismer, der er rammesættende for unges muligheder i dagens samfund. Der er
file:///I|/...R/GADERUMMET%20DK/annemarie/2012%20Haabloes%20ungdom.%20Anne%20Marie%20Jensen,%20Speciale%20psykologi.htm[29-01-2013 18:55:11]