pdf-format - Gaderummet

2012 August. Håbløs ungdom. Anne Marie Jensen INSTITUT FOR PSYKOLOGI Ψ KØBENHAVNS UNIVERSITET Ψ 2012
ikke rigtig i samfundets øjne, og de kan derfor ikke bede om hjælp, da de vil blive afkrævet svar på hvordan de vil
opfylde kravene, så snart de henvender sig til en offentlig instans. Den vejledning, de oplever at få, er meget af tiden
ikke særligt kvalificeret og opleves som decideret tidsspild (IP1 l.983-85).
Lasse og Martin har begge brug for hjælp til at navigere i, hvilke muligheder de reelt har til at opstille realistisk mål, og
afklare, hvordan de når dem, for at bryde gentagelserne i deres livsførelse. Gentagelserne peger på, at det de hver især
har beskæftiget sig med, ikke har haft konkret-utopisk perspektiv-karakter, men blot har reproduceret det allerede kendte
og eksisterende. I stedet for en hjælp, der tager fat på kerneproblemerne, ender både Lasse og Martin med at få hjælp til
overvejende at beskæftige sig med overfladeforhold og umiddelbare problemstillinger. Eksempelvis bliver begge sendt i
formåls- og meningsløse aktiveringer, der ikke bibringer en egentlig udvikling i deres forhold.
Denne type hjælp tjener den diskursive fremfærd om det individualiserede aktivitetskrav, der har forvandlet ideen om
dannelse til ideologien om den økonomiske fornuft i uddannelse, i parløb med indførelsen af kompetencebegrebet. Det
individualiserede aktivitetskrav indebærer ligeledes, at den unge isoleres som individ i processen om afklaring af
uddannelses- og eller beskæftigelsesvalg. Den form, der anvendes både på folkeskolerne, jobcentrerne og hos andenaktørerne,
forholder sig til de unge hver især. Den formidler ikke samarbejde mellem de enkelte unge, eller mellem de
unge og de voksne, dermed forhindres en overskridelse af individualiteten. En overskridelse som er bærende for
udviklingen af reelle muligheder og for at øve indflydelse over egne livsbetingelser.
De valg som Martin og Lasse tager, der har ikke udgangspunkt i deres subjektive håb og drømme og er ikke forankret i
objektivt-reale muligheder. Dermed har valg, der potentielt kan føre udvikling med sig og bringe dem nye steder hen i
deres liv, ikke gode vilkår. Det kan ses at de valg, de tager, for at leve op til omverdenskravene, samt de valg andre har
taget for dem, ikke har været nyskabende eller positivt forandrende på deres livssituation. De fremmedbestemte valg, og
der hvor valgene har været styret af de samfundsmæssige krav, har hverken ført til en fremdrift eller udvikling, der har
givet interviewpersonerne bedre handlemuligheder eller givet et positivt afkast i samfundsmæssig forstand. Det
fremmedbestemte og abstrakte håb, de handler på, har ikke en praksis knyttet til sig. Lasse og Martin kan derfor ikke
transformere dette håb til realiteter, da dets udspring er systemets økonomiske fornuft og beskæftigelsesdiskurserne.
5. Diskussion, konklusion og perspektivering
Specialets ærinde, at undersøge håbets udformning og funktion, for unge uden uddannelse, og dets sammenhæng med de
samfundsmæssige-strukturelle forhold, har ført til en mini-undersøgelse af samtidsforholdene for håbdannelse, og
dennes betydning for deltagelse i de samfundsmæssige arenaer. Strukturerne i samfundet er indrettet på fastlagte
endemål, der tjener de samfundsmæssige-strukturelle interesser. Det giver ikke plads til tvivl eller tidsmæssige
forskydninger i subjektiv parathed til at deltage på de præmisser, der stilles op, når de samfundsmæssige krav
præsenteres som færdige løsninger (Mathiesen 1973; Bloch 1986). Strukturerne giver ikke plads til de unge, der ikke kan
indgå i de beskæftigelsesmønstre, der billiges fra samfundets side. Det efterlader ikke meget udviklingsrum for disse
unge, og fordrer ikke udvikling af det subjektive, konkrete håb.
Den politiske dagsordens erklærede mål om, at få flere unge i uddannelse, modsiges dermed af den af førte praksis, der
opretholder status quo (AE 2011a). Det skaber svære vilkår for deltagelse i den samfundsmæssige praksis, for de unge,
der ikke umiddelbart kan leve op til kravene, da de, gennem dette modsætningsforhold, afholdes fra at overvinde de
forhold der påtvinger tilpasning, og udvikle subjektive fremtidsperspektiver.
5.1 Specialets fund
Det anvendte undersøgelsesperspektiv har vist en social og samfundsmæssig praksis, hvor det, der fordres, er det det
abstrakte håb. Et håb der knytter an til det samfundsmæssige diskursive totum, om det færdige endemål; uddannelse og
beskæftigelse. Realiteterne i praksisstrukturerne er diametralt modsatte af den offentlige diskurs om fleksibilitet og
omstillingsparathed. Den gælder kun for individet og ikke for de offentlige systemer, og fungerer som en vigtig
styringsmekanisme i de offentlige diskurser.
5.1.1 Teoriernes anvendelighed – analysemodel og forskningsperspektiv
Kombinationen af Blochs filosofi om håb, et subjektvidenskabeligt metaperspektiv og Trajectory Equifinality Model,
file:///I|/...R/GADERUMMET%20DK/annemarie/2012%20Haabloes%20ungdom.%20Anne%20Marie%20Jensen,%20Speciale%20psykologi.htm[29-01-2013 18:55:11]