pdf-format - Gaderummet

2012 August. Håbløs ungdom. Anne Marie Jensen INSTITUT FOR PSYKOLOGI Ψ KØBENHAVNS UNIVERSITET Ψ 2012
Dermed sættes de unge i en udsat, afmagtsposition, hvor kravene ikke balanceres med deres subjektive handleevner, men
i stedet fastholdes eller skærpes. Denne system funktionalitet kan spille en rolle i at unge, der ikke er sikre på, eller i
stand til at vælge uddannelse, har så svært ved at ”komme tilbage” fra den samfundsmæssige yderposition, som det, at
være kontanthjælpsmodtager, er. De samfundsmæssige-strukturelle forhold er ikke indrettet på at samle disse unge op,
primært fordi den fleksibilitet der kræves af individet ikke modsvares i den offentlige forvaltning.
5.4 Perspektivering – potentielle anvendelsesmuligheder
Hævet op over den konkrete interviewanalyse til specialet som helhed, har den anvendte teorikombination åbnet op for et
potentielt forsknings- og undersøgelsesperspektiv i det socialpsykologiske felt. Opmærksomheden på håb, og
sammenhængen mellem håbet og den personlige, potentielle udvikling, åbner op for et mulighedsrum for vidensdannelse
om centrale aspekter af menneskelige behov, handlegrundlag og livsførelse. Sammenhængen mellem psykologisk
velbefindende, handleevne, håbdannelse og muligheden for at deltage og danne meningsfulde fremtidsperspektiver, samt
fra samfundsmæssig side til at skabe bedre udviklingsmuligheder, ikke blot for marginaliserede unge, men for mennesker
i det hele taget.
Det overordnede problem, som det stiller sig på nuværende tidspunkt, er at de samfundsmæssige-strukturelle forhold,
med sine modsatrettede diskurser og praksisser, tjener til at maskere hvad praksisserne faktisk indeholder. Denne
indholdsmæssige omskrivning af de politiske målsætninger, er maskeret som håb for den enkelte, og de egentlige formål
med politikken forsøges skjult for den enkelte unge. I en sådan grad at de unge internaliserer diskurserne som deres
egne, og derfor risikerer at blive handlingslammede. Hvis det reelt er målsætningen at få flere unge til at uddanne sig, og
mindske det antal af unge under 30, der er på kontanthjælp, bør man skifte spor. Stagnationen i antallet af unge, der
uddanner sig, har varet lige så længe, som de særlige indsatser for at få flere unge i uddannelse. Det man har opnået, er
at skabe sværere vilkår for de unge man gerne vil have fat i, nemlig den gruppe, hvor uddannelse ikke er et valg der
falder lige for.
Med det konkrete håb og det ufærdige som metode til, at skabe udviklingsdygtige alternativer på individuelt og
samfundsmæssigt niveau, kan det måske blive muligt at skabe nogle forhold for de unge uden uddannelse, hvor de bliver
inkluderet og udvikler selvbestemmelse over deres eget liv.
Når håbet, der handles på er subjektivt bestemt, indeholder det potentialet for at skabe nyt, og det kan dermed fungere
som katalysator for udvikling. Det abstrakte håb kan transformeres til konkret håb, gennem tilknytningen til objektivtreale
muligheder, dvs. praksis. Derfor er det, ud fra rammerne af specialets fund, nødvendigt at ændre på de
praksisformer, der er omkring unge, uden anden uddannelse end folkeskolen. Som den subjektvidenskabelige teori og
forskning har vist, er individuelle problemer samfundsmæssige i deres opståen, og de må derfor også afregnes
samfundsmæssigt. Den praksisproces, som samfundsmæssigt kan overvinde og dermed løse eksisterende individuelle
sociale og psykiske fastlåste problemstillinger, er selvbestemte menneskelige fællesskabers praktisering af den ”konkrete
utopi”; den mulige, men endnu ikke alment virkeliggjorte samfundsmæssige praksis. Der fordres en ufærdig praksis,
hvor det konkrete håb er den bærende og bevægende faktor for skabelsen af reelle udviklings- og
medbestemmelsesmuligheder, for alle og hver enkelt. En fremtid, som ikke blot er hver dags gentagelse af det
nuværende, hvor håb præsenteres og serveres for individet som en abstrakt, fremmedbestemt underkastelse under
magtens diskurser, hvor længsel efter forandring er tabueret og utilfredshed stemplet som afvigende adfærd.
Litteratur & referencer
Litteraturlisten indeholder både baggrundslitteratur og litteratur, der henvises direkte til i specialeteksten. Ved antologier,
tekstsamlinger og tidsskrifter, med flere bidragydere, angives hvilke artikler og tekster fra udgivelsen, der refereres til i teksten.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd v. M. Dalskov Pihl & J. Breck (2012a) Knap hver fjerde unge mand har kun gået i
folkeskole. Downloadet fra www.ae.dk
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd v. J. Vilhelmsen & F.I. Pedersen (2012b) Stadig flere danskere befinder sig på kanten af
file:///I|/...R/GADERUMMET%20DK/annemarie/2012%20Haabloes%20ungdom.%20Anne%20Marie%20Jensen,%20Speciale%20psykologi.htm[29-01-2013 18:55:11]