pdf-format - Gaderummet

2012 August. Håbløs ungdom. Anne Marie Jensen INSTITUT FOR PSYKOLOGI Ψ KØBENHAVNS UNIVERSITET Ψ 2012
steder igen er problemet at finde praktikpladser.
I 2002 indgik regeringen og dens forligspartnere en aftale om en universitetsreform (Finansministeriet 2002), der
afskaffede den demokratisk valgte ledelse på universiteterne og erstattede den med en, af Videnskabsministeriet, udpeget
ledelse. I reformen blev de studerendes indflydelse på universiteterne indskrænket, da antallet af studenterrepræsentanter
i råd og nævn blev begrænset. Reformen har fokus på at de studerende skal komme hurtigere igennem deres studier og at
studiernes opbygning og indhold skal være mere målrettede erhvervslivet (Regeringen 2006a). Optag på kvote 2 er stort
set afviklet, da det er tidskrævende at samle point til optagelse på denne ordning, og det er regeringens ønske at de unge
også skal starte tidligere på de videregående uddannelser. I sammenhæng med universitetsreformens mål om at få de
unge hurtigere i gang er der også blevet gennemført en gymnasiereform.
Gymnasiereformens hovedpunkter var en ændring af opdelingen i sproglig og matematisk, til forskellige fag-pakker, der
hver især peger mere entydigt på bestemte videregående uddannelser (Regeringen m.fl. 2003). Pakkerne indeholder også
et større fokus på de naturvidenskabelige fag, som den siddende og den foregående regering har ønsket, at de unge
skulle studere, da erhvervslivet har brug for flere naturfagligt uddannede. Der er indført en kulturkanon, som specificerer
hvilke danske kulturfænomener alle gymnasieelever skal beskæftige sig med i deres pensum, som et regerings-godkendt
udtryk for den danske kulturarv. Som led uddannelsesreformerne, har politikerne valgt at fokusere på at flere unge skal
gennemføre en gymnasial uddannelse, bland andet ved at tildele flere midler til gymnasierne. Modsat har
erhvervsuddannelserne fået skåret i deres budgetter på trods af at det er her det største frafald på ungdomsuddannelserne
er, ligesom erhvervsuddannelserne har et større antal elever, der er ressourcesvage (Richter 2011a, Redder & Mühlbach
2010).
I folkeskolen er der blevet indført nationale test fra 2. klasse, med forskellig start og interval alt efter fagelement. Testene
skal bruges til at sammenligne danske folkeskole elever med deres europæiske sidestykker (Regeringen 2006a), og
lokalt, mellem kommunerne samt på nationalt plan (Ibid:18). Udover elevernes faglige formåen, holdes der også øje med
elevernes fremtidsplaner, i form af uddannelsesparathed og -valg med planerne for ”verdens bedste folkeskole”, starter
man med at holde øje med om de unge styrer mod en uddannelse efter folkeskolen, allerede fra 6. klasse
(Finansministeriet 2006:67).
Ændringerne er sket i hele uddannelsessystemet. Den råde tråd er strukturelle og indholdsmæssige reformer,
effektivisering og kvantificering. Der skal kunne foretages kvalitetsmålinger og benchmarking på uddannelserne samt af
de studerende (Illeris et al. 2009). Uddannelsesinstitutionerne skal være konkurrencedygtige på markedsvilkår og fungere
som virksomheder, og på trods af tale om det modsatte, er elev- og studenterindflydelse på uddannelsesinstitutionerne
også blevet svækket jf. fx universitetsreformen, hvor studenterindflydelsen blev kraftigt begrænset. Målet er at præge
uddannelsesinstitutionerne i en retning, der passer bedre til erhvervslivet, og at uddannelserne skal pege mere entydigt på
bestemte beskæftigelsesmuligheder (Regeringen 2006b, Finansministeriet 2006).
2.1.2 Den internationale baggrund for den danske udvikling
De danske politikeres projekt med at ændre hele uddannelsessystemet, kom ikke ud af det blå, som et særegent dansk
projekt. Store dele af uddannelsesreformerne tager deres afsæt i Bolognaprocessen fra 1999. Processens formål var at
sikre fælles kvalitetsmål for uddannelser i EU. Processen i EU har ikke været ensartet i medlemslandende, tværtimod.
Landene har implementeret Bolognaaftalen i forskellige tempi og på forskellige måder, tilpasset lokale og nationale mål.
De forskellige lande, der har deltaget i processen, har implementeret den endelige aftale på forskellige tidspunkter,
hovedsageligt mellem 2005 og 2007. I Danmark implementeredes aftalen allerede tilbage i 2003 med
Kvalifikationsnøglen (Sarauw 2011:18 ff.). Kvalifikationsnøglen dannede baggrund for, og supplerede de allerede
eksisterende planer om, de uddannelsespolitiske reformer, der har været i Danmark siden 2003 (Sarauw 2011).
Den europæiske politik bruges således som begrundelse og universelt argument i de nationalpolitiske agendaer.
Danmark, som var et af de lande der var hurtigst til at tiltræde Bolognaaftalen før den var færdiggjort, har brugt den
europæiske politik til at fremskynde og underbygge regeringens egne planer om øget liberalisering af de offentlige
institutioner. Det gælder også uddannelsesinstitutionerne, hvor centralisering gennem decentralisering og privatisering er
essentielt (Sarauw 2011:19) jf. indførelsen af New Public Management. Danmarks tidlige tilslutning til
Bolognaprocessen kan ses som et udtryk for et mål om at føre politik på baggrund af internationale
kvalifikationsrammer. Med Kvalifikationsnøglen blev kompetencebegrebet for alvor introduceret i dansk politik. De
file:///I|/...R/GADERUMMET%20DK/annemarie/2012%20Haabloes%20ungdom.%20Anne%20Marie%20Jensen,%20Speciale%20psykologi.htm[29-01-2013 18:55:11]