16.07.2013 Views

pdf-format - Gaderummet

pdf-format - Gaderummet

pdf-format - Gaderummet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

2012 August. Håbløs ungdom. Anne Marie Jensen INSTITUT FOR PSYKOLOGI Ψ KØBENHAVNS UNIVERSITET Ψ 2012<br />

afsnit, enkeltbegreber eller som baggrundslitteratur om emnet. Andre teoretikere anvendes gennemgående og viser<br />

tilbage til mit overordnede teoretiske ståsted. Kapitlet vil først redegøre for den anvendte metateori og siden gennemgå<br />

de teorier om håb, som specialet baserer sig på, herunder en fremstilling af det subjektive og det fremmedbestemte håb.<br />

Disse begreber, særligt det sidstnævnte, er fremanalyseret i arbejdet med specialet. Efterfølgende redegøres for specialets<br />

empiri og undersøgelsesmetoder, samt for anvendelsen af disse på undersøgelsens genstand.<br />

1.1 Metateoretisk placering<br />

Dette afsnit vil redegøre for det bagvedliggende teoriapparat, specialet trækker på. De efterfølgende afsnit vil præsentere<br />

de konkrete begreber, teorier og teoretikere, som benyttes mere gennemgående i specialet.<br />

1.1.1 Subjektvidenskaben og den kritiske psykologi<br />

Det overordnede teoretiske udgangspunkt for min forståelse af mennesket i verden, er den kritiske psykologis og<br />

subjektvidenskabens genstand og praktiske mål:<br />

”[…] at udvikle de subjektive komponenter, altså selvbestemmelsen i den individuelle virksomhed” (Holzkamp<br />

1977 citeret i Osterkamp 2000:5)<br />

De centrale begreber om livsførelse og almengjort handleevne er bærende elementer i mit teoretiske udgangspunkt for<br />

dette speciale. Subjektvidenskabens decentrerede synsmåde, der problematiserer at gøre individer til personligt<br />

ansvarlige og årsag til deres egne problemer, understreger vigtigheden af den daglige livsførelses udformning<br />

(Osterkamp 2000). Særlig vigtigt er hvorvidt livsførelsen indeholder subjektiv betydning. Dette er mit udgangspunkt til at<br />

undersøge individualiseringen og fremmedbestemtheden for unge i dagens samfund. De objektive samfundsmæssige<br />

krav, individet stilles overfor, er bestemmende for hvorledes den enkelte udvikler sin handleevne som svar herpå<br />

(Holzkamp i Dreier 1979:64-65). Den gensidige afhængighed mellem menneskets og samfundets udvikling, samt<br />

afhængigheden af de gældende, iboende modsætninger i de eksisterende samfundsforhold, og de deraf følgende<br />

begrænsninger, sætter dermed rammerne for den personlige udvikling og graden af kontrol over egne livsbetingelser<br />

(Ibid.). Den individuelle mulighed for indflydelse på relevante livsbetingelser har direkte sammenhæng med den<br />

individuelle selvbestemmelse, der igen hænger sammen med den almengjorte handleevne. Denne har overindividuel<br />

karakter, hvilket vil sige, at den kun kan realiseres i kooperation med andre (Osterkamp 2000:10). Den almengjorte<br />

handleevne og den daglige livsførelse hænger altså sammen, for så vidt at livsførelsesbegrebet indeholder en subjektiv<br />

dimension. Den subjektive livsførelse, det levede liv, er der, hvor man skal finde fremdriften hos mennesket. Hvis det<br />

indeholder subjektiv betydning, bliver organisering af hverdagen nødvendig og betydningsfuld, hvis ikke bliver<br />

livsførelsen blot en ”evne til mestring af ydre krav” (Osterkamp 2000:19). Det subjektvidenskabelige grundperspektiv<br />

udgør det overordnede teoretiske udgangspunkt for specialet. De teoretiske delelementer om selvbestemmelse og<br />

motivation, i relation til indflydelsen på egne betingelser, er de elementer jeg primært vil kæde sammen med Ernst<br />

Blochs begreber om håb og nyskabelse, herunder subjektiv og samfundsmæssig udvikling.<br />

1.1.2 Magtteori, governmentality og det neoliberale paradigme<br />

Som en del af redegørelsen for mit metateoretiske ståsted, skal jeg komme ind på magt og styringsteknologier, i<br />

overordnede træk. Magt og styringsteknologier er allestedsnærværende, både i mellem mennesker i den sociale sfære og i<br />

relationen mellem individer, og de større samfundsmæssige forhold. Jeg anvender Foucaults tanker om<br />

governmentality [7] (Foucault 2004/2008:115-117) som overordnet forståelsesramme i min analyse af de<br />

samfundsmæssige-strukturelle forhold. Her forstås befolkningen som det primære interventionsfelt for<br />

regeringsteknikkerne, og den politiske økonomi som den videnskab, der giver den administrative stat sit primære<br />

værktøj, i sin magtudøvelse over befolkningen, til at forsøge at styre dens adfærd (Ibid.). Forståelsesrammen anvendes i<br />

specialet til afdække hvordan de distribuerede magtforhold indvirker på borgerne, samt hvorledes magtens virkemidler<br />

kommer til udtryk, spredt ud på den samfundsmæssige interaktionsflade.<br />

”Befolkningen snarere end suverænens styrke fremstår derfor som regeringens mål og redskab: et subjekt for<br />

behov og forhåbninger, men også et objekt i regeringens hænder. [Den fremstår] [8] overfor regeringen som bevidst<br />

om det, den vil, og ubevidst om det, man får den til at gøre.” (Foucault 2004/2008:113-114)<br />

Udøvelsen af magt over individer under det neoliberale paradigme (Sarauw 2011) [9] udtrykkes gennem en forrykning af<br />

file:///I|/...R/GADERUMMET%20DK/annemarie/2012%20Haabloes%20ungdom.%20Anne%20Marie%20Jensen,%20Speciale%20psykologi.htm[29-01-2013 18:55:11]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!