pdf-format - Gaderummet

2012 August. Håbløs ungdom. Anne Marie Jensen INSTITUT FOR PSYKOLOGI Ψ KØBENHAVNS UNIVERSITET Ψ 2012
danske politikere har tilskrevet Bolognaprocessen et indhold, hvor kvantificering, evaluering og markedsgørelse er
centrale, samlet i dette begreb. Det er en særlig dansk fortolkning, og andre har fortolket den anderledes.
Kompetencebegrebet har været omdrejningspunkt for udviklingen på de danske uddannelsesinstitutioner siden
vedtagelsen af Kvalifikationsnøglen, og i den danske politiske kontekst er kompetencebegrebet blevet lig med et
”eksklusivt arbejdsmarkedsorienteret narrativ” (Sarauw 2011:59). I den europæiske politiske kontekst har aftalen et
langt mere inkluderende fokus på demokrati og deltagelse, men de enkelte landes nationale politikere fortolker aftalen
ind i deres lokale politiske dagsordner, og aftalen er dermed ikke en entydig politisk diskurs (Sarauw 2011).
Den særegne danske fortolkning af aftalen er, både i kraft af den tidlige tilslutning og det entydige fokus på
arbejdsmarkedet som styrende for uddannelsessektoren, et klart udtryk for en neoliberale politik. At gøre bestemte, her
neoliberale, værdisæt til den overordnede kvalifikationsramme, ikke bare for uddannelsespolitik, men også for social- og
beskæftigelsespolitik vidner om en bevægelse – en tendens på samfundsmæssigt niveau.
2.1.3 Socialpolitik og beskæftigelsespolitik
Det er det værd at bemærke, at der sideløbende med ændringerne i uddannelsespolitikken, er sket gradvis
sammensmeltning af socialpolitik og beskæftigelsespolitik. I min gennemgang af de politiske tiltag vil jeg forsøge at
adskille hvad der stammer fra socialpolitik og hvad der stammer fra beskæftigelsespolitik. De to politiske område har
været tæt forbundet i mange år, men over de seneste år er den arbejdsmarkedslige og beskæftigelsesmæssige
indgangsvinkel til socialområdet blevet dominerende. Det ses bl.a. i lov om aktiv socialpolitik (LAS)
(Beskæftigelsesministeriet 2012a), som nu i vidt omfang henviser til lov om aktiv beskæftigelsespolitik (LAB)
(Beskæftigelsesministeriet 2012b). Oprettelsen af LAB og indføjelsen af dette lovsæt i LAS, gør at alle der henvender
sig til et socialkontor for at få en offentlig ydelse, først skal møde i et jobcenter, hvor et CV til den statslige jobbank,
jobnet.dk, skal udfyldes. Den aktive socialpolitik er gennem denne lovtekniske manøvre blevet til den aktive
beskæftigelsespolitik, og det bærer et tydeligt signal i sin implementering. Alle skal forsøges beskæftiget helst i et job,
sekundært i en uddannelse (Hansen, Lind & Møller 2005:3), som første skridt i kontakten mellem borger og system,
inden en ydelse kan ansøges eller tildeles.
På det beskæftigelsespolitiske område har der været flere reformer over de senere år. Af de mere betydningsfulde skal
nævnes Flere i arbejde (Finansministeriet 2002), der trådte i kraft 1. jan. 2003, og Kommunalreformen, gennemført af
VK-regeringerne. De videreførte en beskæftigelsespolitik med fokus på aktivering og begrænsninger i adgangen til
støtteydelser, som de foregående socialdemokratisk ledede regeringer havde sat i værk.
”De socialdemokratiske regeringer i perioden 1993-2001 startede ud med en større lovpakke, der på
arbejdsmarkedsområdet indeholdt en forøget vægt på aktivering af de arbejdsløse [...] og en begrænsning i
adgangen til arbejdsløshedsunderstøttelse [...] Frem til 2001 blev aktiveringsbestræbelserne yderlige styrket
gennem en række tiltag, såsom fremrykning af aktiveringskravene (specielt for unge) og etablering af særlige
ordninger, såsom servicejobs […] Sammenfattende om denne periode kan det således påstås, at
arbejdsmarkedspolitikken først og fremmest indeholdt disciplinerende foranstaltninger idet arbejdsløse i stigende
grad blev mødt med krav om aktivering og fik reduceret adgangen til dagpenge. (Hansen, Lind & Møller 2005:5)
Efter regeringsskiftet i 2001 fortsatte den borgerlige regering, hvor den socialdemokratiske slap, bare med en mere
liberalistisk tone. Væksten i beskæftigelsen skulle bibeholdes og beskæftigelsespolitikken har været, og er stadig, et
kerneredskab i opnåelsen af det mål. Fra 2001 er der kommet et større fokus på borgerens ”frie valg”. I kommunalt regi
indebærer dette en øget brug af udliciteringer, således at man kan vælge mellem offentlige og private aktører, de
såkaldte anden aktører (Finansministeriet 2002), i forbindelse med bl.a. aktivering. Med det øgede fokus på
beskæftigelse og brugen af økonomiske incitamenter over for unge, forsøger politikerne at styre de unge i retning af
uddannelse eller job. Samtidig er en del af reformen at give kommunerne økonomiske incitamenter til at gennemføre den
politik, der er vedtaget (Regeringen 2001:18-19). Det er nødvendigt for regeringen at sætte rammerne for den
kommunale forvaltning, da det er på kommunalt niveau det offentlige kommer i kontakt med borgerne. I særdeleshed
efter beskæftigelsespolitikken, i langt højere grad end tidligere, er blevet kommunernes ansvar (Indenrigs- og
Sundhedsministeriet 2005, Karlsson 2006).
Af flere omgange siden 1996 er reglerne for modtagelse af sociale ydelser ændret for unge, for at få flere unge i
uddannelse eller arbejde. I første omgang blev ændringerne rettet mod dagpengemodtagere under 25 år, siden målrettet
unge kontanthjælpsmodtagere. Ændringerne for de unge under 25 blev først målrettet unge uden kompetencegivende
file:///I|/...R/GADERUMMET%20DK/annemarie/2012%20Haabloes%20ungdom.%20Anne%20Marie%20Jensen,%20Speciale%20psykologi.htm[29-01-2013 18:55:11]