Læs som PDF - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Læs som PDF - Folkeskolen

økonomi og lockout

Per Sand fra DLF’s hovedstyrelse svarer

på spørgsmål fra medlemmerne.

Side 14

xxxxxx

06

xxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

LæS 16 SIDEr om DEn truEnDE konfLIkt

Side xx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxx

SIDE 16

vi vil undervise

ikke konflikte!

• Striden om lærernes arbejdstid

• Det siger lærerne om KL’s lockoutvarsel

• 2.200 til stormøde i Odense

lærerne i aktion

Demonstrationer og videoer på

YouTube – lærerne aktionerer.

Side 18

arbejdstid på metropol

Sundhedsskadeligt arbejdsmiljø, siger

Arbejdstilsynet efter ny arbejdstidsaftale.

Side 24

n r . 0 6 / 2 1 . m a r t s 2 0 1 3 / f o l k e s k o l e n . d k


8615

Pris pr. bog Kr. 75,- ex moms

I DANSK DIREKTE træner eleverne grammatik, genrer og skri-

vemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug

for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med suppleren-

de opgaver.

Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalue-

ringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Lærervejled-

ningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evalue-

ring, og der er løsningsforslag til alle opgaver.

I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer

sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og

dets regler.

”Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i gram-

matik … Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige

og selvstændige vurdering og mening. Lærervejledningen med

kopi- og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet.

For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god

læsning.”

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

DANSK

Bitten Longholm i Læsepædagogen

DANSK DIREKTE

– skarpt

danskfagligt fokus

Dansk direkte til 3. klasse

udkommer sommeren 2013


!

Man kan ikke

banke sig til tillid

Så er vi nået til begyndelsen på slutningen af dramaet om lærernes

overenskomst. Præcis hvordan stykket kommer til at slutte, kan ingen vide. Men ét

er sikkert: På lærerværelserne er lærerne godt trætte af at opleve, at de bliver mistænkeliggjort,

og at KL tilsyneladende ikke har flyttet sig i forhandlingerne.

»Jeg har været med i 36 år, og det her slår alle rekorder«, siger en lærer inde i

bladet. »Det er okay, at en overenskomstkamp ender 4-3. Men det virker, som om KL

vil vinde 10-0«, siger en anden.

Én ting er, at lærerne ikke får den samme tid til forberedelse, når KL og regeringen

vil have flere lektioner presset ind i en arbejdsuge. Det behøver man ikke at

have linjefag i matematik for at regne ud.

Noget andet er den mistænkeliggørelse, som ligger i argumentationen. Det kan

jo kun lade sig gøre, hvis lærerne i dag har så meget luft i arbejdsdagen, at de kan

lægge ekstra undervisning – og forberedelse – ind uden problemer. Det puster til

den udbredte holdning i befolkningen, at lærerne bare tager tidligt hjem og holder

sommerferie. KL burde være klogere.

Alt i alt forpester det luften – også længe efter at den nuværende kamp om

overenskomsten er slut. Det giver lærerne en følelse af, at der ikke er tillid til, at de

leverer et professionelt stykke arbejde.

At stå i et klasselokale og sætte sin person, sin viden, kreativitet og professionalisme

i spil kræver en følelse af, at der er rimelig opbakning omkring en. Ikke ros,

ikke medlidenhed, men blot ganske almindelig respekt.

Vi er på vej mod noget, der formentlig ender med et regeringsindgreb til fordel

for kun den ene part i forhandlingerne. Totalt uhørt og ikke set siden den danske

models fødsel i 1899.

Prisen vil blive mangel på tillid til den arbejdsgiver, som mistænkeliggør sine

ansatte, på trods af at de arbejder inden for nogle rammer, som man selv har været

med til at aftale. Manglende opbakning til den folkeskolereform, som lærerne selv

bliver tvunget til at finansiere ved et lovindgreb.

Det er endnu ikke for sent. Lærerne har signaleret forhandlingsvilje og rakt hånden

frem. Man må håbe, at regeringen kan løfte blikket fra

Excel-arkene et øjeblik og se, at den kortsigtede sejr, som

den kan vinde ved at betale for en folkeskolereform med

lærernes arbejdstid, ikke er prisen værd. Tænk lidt længere. Man

kan ikke banke sig til tillid!

Hanne Birgitte Jørgensen,

Ansv. chefredAktør

hjo@dlf.org

CITATER

fra de faglige netværk

»Dansk er nøglen til samfund,

uddannelse og arbejdsmarkedet.

Jeg har

ikke mødt nogen etniske

minoriteter, der ikke vil

lære dansk«.

fra indlæg i netværket danskundervisning

af cand.pæd. Ahmet demir

»Dejligt, at den mundtlige

gruppeprøve er vendt

tilbage. Så kommer der

forhåbentlig også flere

mundtlige aktiviteter ind i

matematikundervisningen

i indskolingen igen«.

fra lærer connie nielsens blog fra min

2.-klasse på matematik-netværket

»Skab ligeværd

mellem praktiske og

teoretiske fag NU«.

fra Wisti Pedersens indlæg i bloggen sløjdstafetten

på netværket håndværk og design

Kolofonen er flyttet

til side 57

folkeskolen / 06 / 2013 / 3


Læringskurve på

5g

Faglige Dage i Tivoli giver

sTejl læringskurve hos

Dine elever

Hvad sker der med din puls, når du suser 63

meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme

på vej op i Ballongyngen, som du vejer på vej

ned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvor

meget energi bruger forlystelserne?

Dét og meget andet skal dine elever udforske,

måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage i

Tivoli.

Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets

Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i

samarbejde med Skoletjenesten.

I år kan eleverne modtage

undervisning af

Skoletjenesten i Tivoli

hele sæsonen.

pris 50 kr. pr. elev inkl. enTré og Turpas

Tilmeld din klasse og læs mere på www.Tivoli.dk/skoler

4 / folkeskolen / 06 / 2013

4.-6. klasser

6/5-31/5 2013

7.-10. klasser

og gymnasier

26/8-20/9 2013

indhold

6

14

en konflikt koster penge

skal vi låne pengene af Dlf,

hvad med skat? og tilbagebetaling?

læs svarene fra Per

sand Pedersen, formand for

Dlf’s organsiations- og arbejdsmiljøudvalg.

Lærerne viL undervise

– ikke konflikte

Den største konflikt nogensinde truer Danmarks Lærerforening.

Læs: Striden om lærernes arbejdstid - Opbakning til lærerne

– Stormøde i Odense – Det siger lærerne om den truende konflikt.

Et lockoutvarsel har mange sider – 16 i dette blad


18 20

læreraktioner

læs om events og aktioner fra lærerne – lige

fra flash mobs over videoer til Mr. Teacherman.

»Den morgen,

lockouten træder

i kraft, står jeg

foran skolen med

tavle og kridt, så

forældrene kan

se, at jeg er klar

til at undervise«.

Lærer thomas Jørgensen,

Vestergårdsskolen i Aarhus

30

»Lærerne har aldrig været

i en større arbejdskonflikt,

men i år er ikke første

gang, Forligsinstitutionen

er involveret i deres overenskomstforhandlinger«.

kronik af Mikkel Mailand og

nana Wesley Hansen

à Oversigt

God påske!

Næste nummer af Folkeskolen udkommer 11. april 2013.

Følg med på folkeskolen.dk

Rapporteret

Striden om lærernes arbejdstid .............../ 6

Opbakning til lærerne ................................/ 8

Fotograferet ................................................/ 10

Lærere på stormødet ................................./ 13

Konfronteret:

»En konflikt koster penge« ......................./ 14

Kvantificeret: Så få lærere må

arbejde under lockout ................................/ 16

Tjenestemænd på arbejde

under lockout ............................................../ 17

Lockout lig med knockout ......................../ 18

Lokale lærere er med i kampen ................/ 19

Vi spekulerer over lockout ........................./ 20

De brændte broers konflikt ......................./ 21

Aktualiseret

Ny arbejdstidsaftale presser

lærerne på Metropol .................................../ 24

Folkeskolen.dk ..................................../ 26

Debatteret

Kronik: Arbejdstiden – knasten i

lærernes overenskomstforhandlinger ....../ 30

DLF mener:

KL spiller hasard med folkeskolen .........../ 32

Læserbreve ................................................../ 33

Rapporteret

Ram elevens niveau

– eller få en lussing .................................../ 38

Ny viden/Spot...................................../ 42

Ledige stillinger ................................/ 46

Bazar ........................................................./ 54

Uskolet...................................................../ 58

folkeskolen / 06 / 2013 / 5


apporteret

Striden om

lærernes

arbejdstid

Kommunerne vil af med lærernes arbejdstidsaftaler, og lærerne vil

have sikret tiden til forberedelse. Parterne er tilsyneladende meget

langt fra hinanden. Hvad drejer det sig egentlig om? Her får du et

overblik over stridspunkterne.

TeksT Maria Becher Trier

foTo Bo Tornvig

Undervisning, forberedelse, retteopgaver,

møder og forældresamarbejde er blot nogle

af lærernes mange opgaver. I dag bliver opgaverne

planlagt efter aftaler, som de lokale

kredse af Danmarks Lærerforening indgår

med kommunerne. Men sådan skal det ikke

være fremover, hvis det står til kommunernes

forening, KL.

»Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det

hæmmer udvikling, nytænkning og innovation

i lærernes arbejde. Og det bør ikke være op til

en fagforening at bestemme, hvad en medarbejdergruppe

skal bruge deres arbejdstid på«,

skriver KL’s formand for løn- og personalekontoret

Michael Ziegler på KL’s særlige hjemmeside

for lærerarbejdstid meretidsammen.dk

6 / folkeskolen / 06 / 2013

Derfor har KL fremlagt en aftale for lærernes

forhandlere med DLF-formand Anders

Bondo i spidsen. KL’s bud er, at lærerne skal

have en årsnorm på 1.924 timer. Den enkelte

lærers arbejdstid skal planlægges i samarbejde

med skolelederen.

DLF har forsøgt at komme KL i møde ad

flere omgange. Senest har DLF sagt, at hvis

der ikke længere er noget loft over lærernes

undervisningstid, skal man i stedet registrere,

hvor meget en lærer har arbejdet i en fireugersperiode.

Desuden skal der aftales regler

for overtidsbetaling, lyder et par af de meget

konkrete forslag, som Anders Bondo har stillet

Michael Ziegler.

»De siger jo, at vores arbejdstid skal ’normaliseres’,

derfor må vi selvfølgelig have nogle

sikringer ligesom andre kommunalt ansatte

frem for en totalt ustyrlig årsnorm, man ikke

genfinder nogen andre steder på det kommunale

arbejdsmarked«, siger Anders Bondo.

Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det

hæmmer udvikling, nytænkning og

innovation i lærernes arbejde.

Michael Ziegler

25 timer i stræk

Tidligere i forhandlingerne har lærernes formand

fremlagt flere konkrete forslag. Han har

blandt andet foreslået, at lærerne fremover

underviser 25 klokketimer om ugen. Det

skal ske ved at afskaffe 45-minutters lektionerne

og i stedet lave en sammenhængende

skoledag.

»Lad os for alvor nytænke undervisningsdagen

og skabe et sammenhængende undervisningsforløb

for eleverne, hvor det er elevernes

undervisning, der er styrende, og ikke

skolens ringetider. Med et sådant sammenhængende

undervisningsforløb er vi parate til

at undervise 25 timer om ugen og derudover

stå for nogle af elevernes aktivitetstimer«,

sagde Anders Bondo, da han første gang

fremlagde forslaget i december sidste år.

Men KL kaldte de 25 sammenhængende

timer for optisk bedrag.

»Det lyder flot. Specielt fordi en lærer i

dag i gennemsnit underviser 16 klokketimer


om ugen. Men faktum er, at der ikke ligger én

ekstra undervisningstime i forslaget. Lærerforeningen

’pumper’ nemlig undervisningstallet

op ved kunstigt at udvide det klassiske

undervisningsbegreb til også at omfatte elevpauser,

skolebibliotek og timer, hvor lærere

varetager læse- og matematikvejledning af

kolleger«, skriver KL på meretidsammen.dk

Skolepædagogernes tid

KL har ofte i debatten kommet med budskabet

om, at lærernes arbejdstid skal normaliseres.

»KL vil meget gerne forhandle med lærerne

om en overenskomst og herunder også

en ny arbejdstidsaftale. Men det skal ske med

udgangspunkt i KL’s grundlæggende krav

om, at vi skal væk fra, at overenskomsten

regulerer, hvor meget tid lærerne bruger til

bestemte opgaver. Vi ønsker en normalisering

af lærernes arbejdstidsregler«, sagde Michael

Ziegler i marts kort før det første møde i Forligsinstitutionen

på KL’s hjemmeside.

Vi vil meget hellere

have en professionsaftale,

men vi bliver

nødt til at finde et

kompromis, for en

konflikt vil ikke gavne

folkeskolen.

Anders Bondo

Allerede da KL’s topforhandler Michael Ziegler og lærernes

formand Anders Bondo mødtes til forhandlinger for første

gang i december, stod det klart, at lærernes arbejdstid

ville fylde meget i de kommunale forhandlinger.

Kort forinden havde KL indgået en aftale

med BUPL om skolepædagogernes arbejdstid.

I den er skolepædagoger sikret forberedelse,

og det ønskede KL ikke at ændre. Der blev

dog indgået en aftale om, at man skulle

begynde arbejdstidsforhandlinger for skolepædagoger,

når folkeskolereformen blev en

realitet. Anders Bondo fremhævede derfor, at

BUPL-aftalen kunne give gennembrud i lærerforhandlingerne.

»Vi har hele tiden ment, at det giver mest

mening, at folkeskolereformen er vedtaget,

før vi forhandler arbejdstid«, sagde Anders

Bondo Christensen, dagen efter at BUPL

havde indgået aftalen.

Men Michael Ziegler så ingen grund til at

udskyde forhandlingerne.

»Hvis vi gør, som Anders siger, og venter

på folkeskolereformen og så laver arbejdstidsregler,

der matcher den, så laver vi arbejdstidsregler,

som gør den folkeskolereform

mulig og kun den. Så hælder man cement ud

over det hele og lader den størkne«, sagde

Michael Ziegler til folkeskolen.dk

Skolepædagogaftalen

Så foreslog Anders Bondo at kopiere skolepædagogernes

arbejdstidsaftale, med det

argument at KL ønskede ensartede regler.

»Vi har meget svært ved at forstå, hvis

lærerne i den danske folkeskole ikke kan arbejde

efter de samme regler som de pædagoger,

der arbejder i skolen. Vi vil meget hellere

have en professionsaftale, men vi bliver nødt

til at finde et kompromis, for en konflikt vil

ikke gavne folkeskolen«, sagde Anders Bondo.

Men Michael Ziegler afviste prompte forslaget.

Han mener, at skolepædagogernes aftale

ligner den, som lærerne allerede har i dag.

Forligsen

Siden varslede KL, at de vil lockoute langt de

fleste af landets lærere efter påske. Det førte

forhandlingerne over i Forligsinstitutionen,

hvor forligskvinde Mette Christensen siden

begyndelsen af marts har forsøgt at presse

parterne tættere på hinanden. I Forligsen har

parterne tavshedspligt. Så medierne får ikke

at vide, om de nærmer sig en aftale, eller om

konflikten bliver en realitet.

mbt@dlf.org

folkeskolen / 06 / 2013 / 7


apporteret

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

8 / folkeskolen / 06 / 2013

SAS’ kabinepersonale og flere lærerkredse demonstrerede mandag

11. marts foran Forligsen for at bakke Danmarks Lærerforening op.

opbakning til

lærerne

en lang række faglige organisationer støtter lærerne i kampen

for arbejdstiden. De fleste gør det, fordi de ved, at det kan blive

deres tur næste gang.

TeksT Maria Becher Trier

foTo jenS dreSling

HISTORIE · BILLEDKUNST

»Ziegler, Ziegler, kom i gang. Ellers bliver der

ramasjang«.

Det er mandag den 11. marts. Datoen for

lærernes og KL’s andet møde i Forligsinstitutionen

i indre København. Uden for den

hvide bygning står kabinepersonale fra SAS,

sygeplejersker og lærere og råber taktfast

sammen. I begyndelsen af lærernes kamp for

en arbejdstidsaftale til lærerne skrev mange

medier, at Anders Bondo stod alene, men

som dagene er gået, har flere og flere meldt

deres støtte.

Blokeret lønforlig

Mest overraskende var det, da det kommunale

forhandlingsfællesskab KTO, der repræsenterer

omkring en halv million danskere,

ugen før demonstrationen valgte at blokere

den fælles lønaftale for at støtte lærerne i at

få reelle forhandlinger med KL i stedet for et

diktat.

»Vi har brug for en melding fra underviserområdet

om, at der er realitetsforhandlinger

i gang, før vi underskriver de forlig, der er

indgået«, sagde formanden for FOA Dennis

Kristensen, da han til repræsentantskabsmødet

foreslog ikke at godkende det generelle

overenskomstforlig, som ellers var det, alle

repræsentanterne var mødt op for at gøre.

Han fik straks opbakning fra BUPL. »Resten

af KTO kan ikke leve med, at en gruppe

på den måde er blevet tilsidesat af KL. Lærer-

25 elevbøger plus

lærerens håndbog

www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris


ne er blevet mødt af krav, der er forringelser,

og som kan komme til at ramme os andre på

længere sigt«, sagde BUPL’s formand Henning

Pedersen.

Resten af organisationerne bakkede op om

beslutningen, som betyder, at det generelle

forlig, der blandt andet indeholder en lønstigning

på 1,97 procent, er udskudt. Dermed må

en halv million danskere vente på en lønstigning,

de ellers var stillet i udsigt 1. april.

gl presser og støtter

En anden støtte oplevede lærerne fra gymnasielærerne,

som har indgået en aftale, der

ligner den, KL kræver, at lærerne skal gå med

til. Selv om gymnasielærernes repræsentantskab

stemte nej til aftalen, så bliver den en

Lærerne er blevet mødt af krav,

der er forringelser, og som kan

komme til at ramme os andre på

længere sigt.

Henning Pedersen, formand for BUPL

realitet som følge af en forhandlingsaftale

med Akademikernes Centralorganisation.

Denne aftale forsøger staten og KL nu at

bruge som murbrækker. Derfor er mange

andre underviserorganisationer efterfølgende

blevet mødt med kravet om at skrive under

på den samme type aftale som den, gymna-

sielærerne fremover skal arbejde efter. Ved

repræsentantskabsmødet besluttede Gymnasieskolernes

Lærerforening, GL, at man ville

støtte lærerne økonomisk i tilfælde af lockout.

GL har også indrykket helsidesavisannoncer,

hvor man støtter lærerne, og sendt en støtteudtalelse.

»Folkeskolelærerne kæmper lige nu en

kamp, vi gerne vil støtte. En kamp for at gøre

befolkningen opmærksom på, at der ikke

er tale om et kvalitetsløft i undervisningen,

men tale om øgede besparelser og fjernelse af

lærernes overenskomstmæssige rettigheder

på bekostning af kvaliteten«, står der i udtalelsen.

den danske model i fare

Formand for kabinepersonalet i SAS Helge

Thuesen er med ved demonstrationen foran

Forligsinstitutionen. Iført grøn T-shirt med

ordene »Hold tommelfingeren i ro, Corydon

og co« står han klar til at tage imod lærernes

formand Anders Bondo, da han ankommer

på sin sorte herrecykel.

»Den danske model er i fare. Den skal vi

bevare. Den er eksistentiel for den måde, vi

forhandler på. Hvis modellen er i fare, får det

indflydelse for alle. Jeg frygter tilstande som i

Sydeuropa, hvor det er regeringen, der lovgiver

på arbejdsmarkedet. Sådan skal det ikke

være«, siger Helge Thuesen.

Han mener, at det er vigtigt at kæmpe for,

at regeringen holder sig ude af overenskomstforhandlingerne.

»Det her er det samme, som vi var ude for,

hvor Corydon sendte en sms til mig. Politikerne

NATUR/TEKNIK · SAMFUNDSFAG

må respektere, at modellen findes. Vil man ikke

respektere det, må man lave modellen om«.

Sygeplejerske Diana Saksulv står med en

stor rød fane.

»Jeg er her for at støtte den danske fagbevægelse.

Det er forhandlingsparterne, der

indgår aftaler, og ikke regeringen. Regeringen

kommer med en folkeskolereform, hvor bud-

Den danske model er i fare. Den

skal vi bevare. Den er eksistentiel

for den måde, vi forhandler på.

Helge Thuesen, formand for kabinepersonalet i SAS

skabet er, at den kun kan lykkes, hvis overenskomstforhandlingerne

finansierer den.

Næste gang kunne det blive en sundhedsreform«,

siger hun.

Anders Bondo har i flere sammenhænge

takket for opbakningen.

»Jeg er rigtig glad – vi har brug for opbakning

fra den danske fagbevægelse. Men der er

også rigtig meget, der står på spil. Det er den

danske model. Det, der sker for lærerne lige

nu, er vigtigt. Det er formentlig andre, der

står for tur næste gang. Derfor har vi rigtig

god grund til at stå sammen. Det er det, vi

kender fagbevægelsen for«, sagde han, før

han for anden gang i sit liv gik til forhandlinger

i Forligsinstitutionen.

mbt@dlf.org

2000 kr.!!!

www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris

folkeskolen / 06 / 2013 / 9


fotograferet

2.200 DLF’ere TIL STORMØDE

2.200 lærere mødte den 5. marts klokken 12 op til Danmarks lærerforenings

stormøde for tillidsrepræsentanter i odense. Ud over de mange

medlemmer af Dlf var også den samlede danske verdenspresse til stede

– for med kl’s lockoutvarsel, der faldt torsdag 28. februar, havde lærernes

arbejdsforhold og regeringens folkeskolereformudspil placeret sig

centralt i offentlighedens bevidsthed.

tekst ESbEn ChRISTEnSEn / foto JOhnny WIChMann

10 / folkeskolen / 06 / 2013

Farvel til pressen

stormødet havde en åben del og

en intern del, hvor pressen blev

bedt om at finde dørene.


4.400 hænder klappede

2.200 tillidsrepræsentantfolk

repræsenterede skoler fra hele

landet, og de indledte med stående

klapsalver.

Fællesskab

»Vi kæmper alle for samme

sag, så det var rigtig stærkt at

opleve fællesskabsfølelsen«.

emil Hemmingsen,

tillidsrepræsentantsuppleant,

Maglegårdsskolen,

Hellerup.

»se mig i øjnene

– og fortæl mig, min undervisning

bli’r bedre af mindre forberedelse«,

stod der bag på trøjerne,

som blev delt ud til alle.

massivt medieopbud

Både de elektroniske og trykte

medier følger sagen tæt –

blandt andet har man siden kunnet

læse, at Bondo medbragte

tandbørsten til forhandlinger.

folkeskolen / 06 / 2013 / 11


apporteret

Skolernes tillidsrepræsentanter er dem, der lokalt skal forklare lærerværelserne, hvad

konflikten betyder, hvorfor den er opstået, og hvordan man skal forholde sig i tilfælde af lockout.

Vi mødte nogle af dem på stormødet i Odense den 5. marts.

Janne Sunnesen: Ilskov Skole ved Herning

Ole Nielsen: Ullestrup Skole

Bo Lorenzen: Brændgårdskolen

Sammenhold

»Selv om vi måske er på vej i konflikt, er det også en god oplevelse,

for det giver opbakning og sammenhold«, siger Janne Sunnesen fra

Ilskov Skole.

»Det er en rigtig spændende tid!« fortæller Ole Lorenzen fra Brændgårdskolen.

»Noget af det, der er spændende, er, at vi får en række konkrete

spørgsmål, men ikke altid er i stand til at give konkrete svar«, uddyber

han.

12 / folkeskolen / 06 / 2013

lærere på stormødet

Rikke Thomasen: Østervang Skole

Janne Adby: Hadsten Skole

Vi er i gang

»Der er ikke rigtig noget nyt i reformen. Vi er i gang med mange af de

ting, der er med i reformen, men det kommer nede fra lærerne og ikke

oppe fra regeringen«, siger Rikke Thomasen, der til daglig er tillidsrepræsentant

på Østervang Skole.

»Vi har for eksempel meget fokus på bevægelse, så det er ikke tankegangen

bag, men måden, det gøres på«, siger Janne Adby fra Hadsten Skole.

»Vi har ikke stået i det før, og vi informerer helt vildt lige nu. Folk

kommer med mange praktiske spørgsmål, og frem for alt vil de vide:

Hjælper det noget?« fortæller Rikke Thomasen.

Teacherman, »uafhængig superhelt«

Peter Melchior, Højby Skole, Odense

Normalisering af normaliseringsprocessen

»Jeg er gået ind i kampen for at afværge

katastrofen. Katastrofen er,

hvis man trækker kaldet, lysten, engagementet

ud af professionen, og

som det ser ud nu, bliver det revet ud

af hænderne på os«, siger Teacherman,

der definerer sig selv som uafhængig

superhelt. Han ønsker at

forblive anonym og arbejder blandt

andet for flere timer i døgnet.

TeksT ESBEN ChRiSTENSEN • Foto JOhNNy WiChMANN

Kan vi levere ordentlig undervisning?

»Kollegaerne er bekymrede for lockout,

og for om vi kan levere ordentlig

undervisning i august 2014. Det er

tåbeligt, at der ser ud til at blive konflikt

mellem KL og DLF, for vi vil gerne

undervise – også gerne på alternative

måder«, siger Peter Melchior fra Højby

Skole i Odense, der har sønnen Arthur

med som en af de yngste deltagere

på tillidsrepræsentantstormødet.


t

STIL OP TIL

MEDINDFLYDELSE

OTIUM

BLIV HØRT

Chatrum

Lydrum

UDFORDRINGERBLIV

Tumlerum

SYNSPUNKTER

Hjerterum

Refleksionsrum

Trummerum

Fællesrum

Udfaldsrum

Spillerum

Påklædningsrum

Tidsrum

Spektrum

Tankerum

Lirumlarum

Futurum

Bagagerum

Albuerum

Medlemsforum

NYE INPUT

PLADS TIL ALLE MENINGER

VALG

TA’ MED

… ET RUM FOR MEDINDFLYDELSE

PÅ DIN PENSION

KLÆDT PÅ TIL DEBAT

KIG I DIN

POSTKASSE

21. MARTS, NÅR DU FÅR

DIT MEDLEMSBLAD

FRA LÆRERNES PENSION

Her kan du læse mere om at være

med i et medlemsforum, og

hvordan du selv kan stille op


konfronteret

»En konflikt koster penge«

Bliver KL’s lockout en realitet, kan omkring 43.000 lærere stå uden løn fra 1. april. DLF vil i tilfælde af en

langvarig konflikt yde medlemslån i stedet for konfliktstøtte. Det har fået mange medlemmer til at stille

spørgsmål til formand for DLF’s organisationsudvalg Per Sand Pedersen. Han svarer her på Folkeskolens

opsamling af spørgsmålene.

MarIa BEcHEr TrIEr uDvæLgEr og rEDIgErEr SpørgSmåL Per sand Pedersen svarer:

Hvorfor skal lærerne i tilfælde af lockout

låne 825 kroner om dagen og betale dem

tilbage i stedet for bare at få konfliktstøtte

af DLF?

»Hvis vi havde lavet en ordning, hvor medlemmerne

fik konfliktstøtte, skulle de også

betale pengene tilbage. Nu har vi valgt at lave

en lånemodel for at kunne få pengene til at

strække længere. En konflikt koster penge.

Selvfølgelig skal et lån tilbagebetales. Men

der skulle betales lige så meget tilbage, hvis

pengene var kommet som konfliktstøtte. Det

gør ingen forskel. På begge måder skaber vi

et sikkerhedsnet for vores medlemmer. Ingen

skal gå fra hus og hjem, fordi de ikke får løn

fra kommunen«.

Skal lærerne betale renter?

»Hvis vi laver en låneordning, så skal vi også

have en markedsrente. Sådan er reglerne. Vi

ville egentlig gerne have en meget lille rente,

men så kan vi ikke gøre det på den her måde.

Derfor ender vi på en rente på 4,75 procent«.

14 / folkeskolen / 06 / 2013

I tilfælde af en måneds konflikt kommer

en konfliktramt lærer til at skylde 18.000

kroner plus renter. Hvordan kan I bede

medlemmerne om at gældsætte sig på

den måde?

»Det kan man godt komme op på, men det er

der ikke mange, der tror vil ske. Hvis vi kommer

i konflikt i en måned, vil vi sørge for, at

der bliver en lang tilbagebetalingsperiode. Vi

har snakket om, at lærerne ikke skal bebyrdes

med mere end 300 ekstra kroner mere om

måneden, i forhold til hvad de betaler nu. Vi er

heldigvis mange om at dele byrden. De folk,

der skal have en låneordning, kommer til at

betale lidt mere om måneden til DLF, end de

gør i dag. Men noget af tilbagebetalingen bliver

som en nedsættelse af deres nuværende

kontingent. Desuden skal de medlemmer, der

ikke har været i konflikt, betale mere, når en

konflikt stopper. Det skal være solidarisk, og

derfor skal ikke-konfliktramte også betale«.

Er det ikke meget at bede medlemmerne

foto: Bo Tornvig

Konflikt-aBC

Lockoutvarslet har udløst mange spørgsmål.

Langt de fleste af dem kan du finde svar på i

DLF’s konflikt-aBc – den finder du på www.

dlf.org – OK 13 – hvis der bliver konflikt.

Samme sted finder du spørgsmål og svar, som

løbende opdateres.

Har du spørgsmål i forbindelse med KL’s lockoutvarsel,

skal du henvende dig til din lokale

kreds.

om at optage et lån, som de ikke kender

tilbagebetalingsperioden på?

»Jo, det er det. Men vi vil jo gerne have, at

pengene strækker så langt som muligt. Ved en

låneordning kan vi konflikte i 50 dage. Tilbagebetalingsperioden

må være afklaret, når lærerne

skriver under på lånepapirerne. De må


simpelthen have tillid til os. Vi vil spænde et

sikkerhedsnet ud under dem. Derfor vil vi selvfølgelig

heller ikke komme bagefter og kræve

ublu betaling fra dem. Det bliver på favorable

vilkår, at tilbagebetalingen skal foregå«.

Hvornår bliver det besluttet, om DLF vælger

lånemodellen eller almindelig konfliktstøtte?

»Det bliver en lånemodel, hvis det bliver en

omfattende konflikt. Det er os som hovedstyrelse,

der beslutter, hvornår en konflikt er omfattende.

Hvis 43.000 medlemmer har været

i konflikt i fem dage, så kan vi godt beslutte,

at vi hellere giver konfliktstøtte. Vi vælger

selvfølgelig den løsning, vi vurderer er den

bedste for alle parter. Det er ikke uden administrationsomkostninger

at starte låneordningen.

Så er vi nede i mindre beløb, vil det bedre

kunne betale sig at betale konfliktstøtte«.

Hvorfor skal lærerne betale pengene tilbage?

De har betalt kontingent i mange

år, blandt andet til strejkekassen.

»Vi stoppede med at betale penge ind til

Særlig Fond i 1984. Hvis vi havde betalt bare

100 kroner om måneden til Særlig Fond, så

havde vi haft mange flere penge. Medlemmerne

har ikke betalt til en konfliktkasse i 29

år, og nu skal de til at gøre det. Vi kan ikke

tillade os at give det her gratis til vores medlemmer.

Så har vi ikke noget modsvar, hvis

der kommer en ny konflikt om to år. Faktisk

ser vi, at det har handlingslammet både sy-

Vi vil jo gerne have, at pengene strækker

så langt som muligt. Ved en låneordning

kan vi konflikte i 50 dage.

geplejerskerne og BUPL, at de har været i

strejke. Deres medlemmer skal også betale

tilbage. Men de er i dag ikke i stand til at gå i

konflikt. De er stort set nødt til at sige ja til

alt, hvad de bliver tilbudt. Den situation skal

vi ikke lande i«.

Almindelige lærere betaler knap 5.000

kroner i kontingent om året. De skal tage

lån og betale konfliktstøtte tilbage, mens

lærere, der ikke er medlem, kan gå på arbejde,

få løn og ikke skal betale konfliktstøtte

tilbage. Hvorfor kan det betale sig

at være medlem af DLF?

»Medlemmerne af de såkaldte gule fagforeninger

kan få løn, hvis det er sådan, at de på

en konkret forespørgsel fra skolelederen fortæller,

at de ikke er medlem af DLF. Hvis den

person ser sig fysisk og psykisk i stand til at

tage det konfliktramte arbejde, så får han løn.

Det er spillereglerne. Det er kun organiserede,

der bliver lockoutet. Men vores organisationsprocent

er på 95,67. Der er altså under fem

procent, der ikke er medlemmer. Det er ikke

muligt at melde sig ud, efter at lockouten er

varslet. Faktisk har vi fået 400 nye medlemmer

inden for de sidste to måneder. Det er

lærere, der gerne vil være med. Det her er en

solidaritetskonflikt, og vi står sammen og

kommer til at vise vores styrke«.

I konflikt-ABC på www.dlf.org skriver I, at

Særlig Fond skal genoprettes på to år.

men samtidig siger du, at der kan være

lang tilbagebetalingsperiode på en låneordning.

Hvordan hænger det sammen?

»Vi har haft en idé om, at Særlig Fond skal

fyldes op inden for to år. Derfor har vi lavet et

tænkt eksempel, hvor tilbagebetalingen sker

på to år. Der er mange, der efterspørger eksempler.

Men de er umulige at lave, når vi

ikke ved, hvor lang tid konflikten varer. Vi har

ikke truffet beslutning om, hvornår Særlig

Fond skal være fyldt op igen. Hvis vi er ude i

en langvarig konflikt, så kan det godt være,

det skal tage ti år at fylde den op«.

Flere medier har kaldt lånemodellen for en

skattemanøvre. Hvad mener du om det?

»Man kan ikke sige, at det her er skattetænkning.

Vi har kigget på, hvordan vi bedst kunne

få vores konfliktkasse til at strække længst

muligt. Vi har kontaktet Yngre Læger, fordi de

har gjort det på denne måde. Derfor mener vi

også, at vi kan gøre det. Der er stor forskel på,

om DLF skal give 825 kroner til medlemmet

som lån eller 1.500 kroner i konfliktstøtte,

hvor medlemmerne derefter skal betale skat.

Der er en skattefordel ved at gøre det på den

her måde. Det er ikke derfor, vi har valgt at

gøre det. Vi har valgt det, for at Særlig Fond

kan strække så længe som muligt inden for

de regler, der findes«.

mbt@dlf.org

folkeskolen / 06 / 2013 / 15


apporteret

REBILD KOMMUNE

Andel tjenestemænd: 17,54 %

Tjenestemænd i alt: 47

Tjenestemænd på hver skole:

Bakkehusene: 3

Bavnebakkeskolen: 5

Haverslev-Ravnkilde Skole: 4

Karensmindeskolen: 10

Skørping Skole: 6

Sortebakkeskolen: 4

Suldrup Skole: 2

Terndrup Skole: 8

Øster Hornum Skole: 5

PROCENT TJENESTEMÆND

Sort: 5-10 %

Rød: 10-15 %

Orange: 15-20 %

Gul: 20-25 %

Grøn: 25-30 %

Blå: 30-35 %

BILLUND KOMMUNE

Andel tjenestemænd: 25,29 %

Tjenestemænd i alt: 66

Tjenestemænd på hver skole:

Enggårdskolen: 5

Grindsted Søndre Skole: 14

Grindsted Vestre Skole: 12

Hejnsvig Skole: 6

Stenderup Skole: 0

Sønder Omme Skole: 3

Søndermarkskolen: 18

Vorbasse Skole: 8

16 / folkeskolen / 06 / 2013

LÆSØ KOMMUNE

Andel tjenestemænd: 6,67 %

Tjenestemænd i alt: 1

Tjenestemænd på hver skole:

Læsø Skole: 1 Kilde: Medlemsservice, Danmarks Lærerforening

Research: Jennifer Jensen

Design: Peter Yde Jensen

Hvis overenskomstforhandlingerne mellem KL og Lærernes

Centralorganisation som varslet fører til en lockout af lærerne, er det kun de

tjenestemands ansatte lærere, der må arbejde. På folkeskolen.dk har vi

udarbejdet et kort over, hvor mange lærere det er fordelt på de enkelte

skoler. Klik ind og se situationen i din kommune på folkeskolen.dk/524803

Udelukkende baseret på medlemmer af DLF.

RUDERSDAL KOMMUNE

Andel tjenestemænd: 10,02 %

Tjenestemænd i alt: 53

Tjenestemænd på hver skole:

Birkerød Skole: 15

Bistrupskolen: 5

Dronninggårdskolen: 5

Egebækskolen: 0

Høsterkøb Skole: 5

Ny Holte Skole: 5

Nærum Skole: 2

Sjælsøskolen: 8

Skovlyskolen: 0

Toftevangskolen: 4

Trørødskolen: 2

Vangeboskolen: 2

Vedbæk Skole: 0

LANGELAND KOMMUNE

Andel tjenestemænd: 14,42 %

Tjenestemænd i alt: 15

Tjenestemænd på hver skole:

Humble Centralskole: 1

Nordskolen: 2

Skrøbelev Skole: 0

Ørstedskolen: 12


TjenesTemænd på arbejde

under lockout

hvis KL’s varsling om lockout af lærerne bliver en realitet, er det blandt DLF’s medlemmer kun lærere

ansat på tjenestemandsvilkår, der får lov til at tage på arbejde. Det er op til de enkelte skolers ledelse at

vurdere, om der er nok lærere til at holde skolen åben.

TeksT Ann-Sofie WArnich

8.241 tjenestemænd svarende til hver femte

af alle folkeskolelærere skal stadig møde på

arbejde, hvis den varslede lockout bliver

en realitet. Det stiller landets skoler i vidt

forskellige situationer.

Ifølge Danmarks Lærerforening skal

tjenestemændene blive på deres respektive

arbejdspladser under en konflikt, og de må

ikke foretage sig noget, som de normalt ikke

gør på skolen. Skolen skal imidlertid stadig

leve op til sin tilsynsforpligtelse over for

eleverne, hvis den vil holde åbent, og det er

op til den enkelte skole at vurdere, om der

er tilstrækkeligt mange tjenestemænd til at

holde opsyn.

»Vi har aldrig prøvet det«

Mange af de skoler, Folkeskolen har været i

kontakt med, ved endnu ikke, hvordan de

skal forholde sig under en lockout. På Dronninglund

Skole i Brønderslev Kommune er

seks ud af 60 lærere tjenestemænd, og også

Inklusion og undervisningsdifferentiering er blot

nogle af udfordringerne i dagens folkeskole.

Lars Mogensen holder årligt over 150 foredrag

og temadage for bl.a. skoler og institutioner med

udgangspunkt i din hverdag og de dilemmaer,

du møder dagligt.

Se danmarkskortet

og læs mere på:

à folkeskolen.dk

her afventer skoleleder Preben Kjeldsen at

træffe en beslutning.

»Jeg er klar over, at vi med et lille antal

tjenestemænd står i en vanskelig situation.

Vi har aldrig prøvet noget lignende før, så

vi er stadig i tvivl om, hvad der skal ske i

tilfælde af lockout. Vi er vant til altid at holde

åbent og have et tilbud til brugerne, så det

håber jeg også, vi kan have, hvis der bliver

lockout«, siger skoleleder Preben Kjeldsen.

asw@dlf.org

Læs mere på

www.conflict.dk

eller ring på tlf. 22758090

For personale og teams, der arbejder i konfliktfyldt farvand

KONFLIKTHÅNDTERING

Lars Mogensen er en af de mest humoristiske og

medrivende foredragsholdere i Danmark.

Selv når han ruller sig ud om alvorlige emner,

formår han stadig at få publikum til at grine, og

budskaberne bliver siddende længe efter.

Konfliktcoachuddannelsen: 6 intense dage med to top engagerede og nærværende undervisere

Læs mere på www.conflict.dk conflict.dk

folkeskolen / 06 / 2013 / 17


apporteret

TeksT HenRIk sTAnek

FoTo sIMon JePPesen

»Lockout, lockout er lig med knockout«.

Tonerne gjalder ud over Rådhustorvet i

Randers. Omkring 100 lærere og forældre demonstrerer

før byrådsmødet, hvor politikerne

skal diskutere, om kommunen skal sige nej til at

deltage i KL’s varslede lockout af landets lærere.

»De danske kommuner har alene givet KL

mandat til at forhandle med de faglige organisationer,

men ikke til at erklære kampskridt

over for samme organisationer«, lyder et af

Beboerlistens argumenter i byrådssalen.

Kathrine Junski taler til demonstranterne

som mor til tre børn.

»Jeg så filmen om Hvidsten-gruppen den

anden dag. Her diskuterer gæsterne ved

Marius og Gudruns sølvbryllup, hvad de skal

gøre ved tyskerne. Nogle mener, man skal

klappe hælene sammen, mens andre vil yde

modstand. Jeg sammenligner ikke KL med

nazisterne, men KL skal ikke bestemme, hvad

der skal ske i Randers«, siger Kathrine Junski.

Hun er selv lærer på Kristrup Skole og undrer

sig over, at KL vil have skolelederne til at styre, hvor

meget tid lærerne skal have til forskellige opgaver.

»Vi har arbejdet på mødeplan i to år i Randers,

og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke ser på, hvor

svært det er for skolelederne, når de skal planlægge

alt«, siger Kathrine Junski til Folkeskolen.

Blandt de fremmødte er Ole Lundbøll,

som har en søn i 1. klasse på Rismølleskolen.

»Jeg er bange for, at regeringen har givet

KL carte blanche til at stå fast, så regeringen

kan gribe ind. Men jeg undrer mig over, at

lærernes forberedelsestid skal begrænses. Det

er kun få dage siden, Helle Thorning var i Tanzania

og afviste at svare på et spørgsmål om de

nye meningsmålinger. Hun ville vente, til hun

kom hjem. Hun har altså brug for at forberede

sig i tre dage til et så simpelt spørgsmål«, siger

Ole Lundbøll til akkompagnement fra skilte

som »Vi vil gerne arbejde – genoptag forhandlingerne«

og »Forhandling – vi vil gerne«.

»Mange mennesker kan ikke huske, hvad

en lockout er, så de tror, det er os lærere, der

vil strejke. Vi vil gerne undervise, men vi vil

også lyttes til i en reel forhandling med KL. Vi

lægger os ikke bare fladt ned«, siger Tanja Jensen,

lærer på Østervangsskolen. Skolens faglige

klub har taget initiativ til demonstrationen.

I byrådssalen stemmer et flertal nej til Beboerlistens

forslag. I stedet beslutter byrådet at

opfordre de centrale parter til at finde en løsning

i Forligsinstitutionen og opfordrer samtidig

Folketinget til at lade dem forhandle i fred.

18 / folkeskolen / 06 / 2013

lockout lig

med knockout

Lærerne i Randers vil gerne undervise

til gavn for eleverne, men de lægger sig

ikke fladt ned for KL’s krav om, at lærerne

skal opgive deres arbejdstidsaftale.

omkring 100 lærere og forældre mødte mandag 11. marts op foran

rådhuset i Randers og lykkedes til en vis grad med en opfordring til

byrådet om at lægge pres på KL om at forhandle.


lokale lærere er

med i kampen

lærere i hele landet bidrager til den faglige kamp med adskillige

lokale demonstrationer, film og initiativer. Der er blevet delt

blomster ud, danset »Gangvagt Style« og lavet flash mobs.

Her er et udpluk. Du kan se mere på folkeskolen.dk/ok13

TEKST: JENNIFER JENSEN

Vestegnens lærere delte

vand ud til forældrene

12.000 flasker vand med teksten »Se mig i

øjnene – og fortæl mig, at min undervisning

bliver bedre af mindre forberedelse« fik lærere

fra Vestegnens Lærerforening delt ud, da de

mandag den 4. marts stod klar ved samtlige

stationer på hele Vestegnen. »Opbakningen

blandt forældre og øvrige pendlere var stor. Det

hjælper jo lidt i kampen«, siger lærer ved Glostrup

Skole Majbritt Brander.

Velforberedte muffins

til esbjergenserne

»Kvalitet kræver forberedelse« stod der på hver

muffin, da Esbjerg Lærerforening lørdag den 2.

marts var på gaden for at tale med borgerne. I

to timer blev der delt muffins og go-cards ud

med budskabet om, at forberedelse har en betydning

for undervisningens kvalitet.

superlærer kræver

minimum 30 timer i døgnet

Voerladegård Skole ved Skanderborg fik torsdag

den 28. februar besøg af superlæreren

Teacherman, som ønsker, at døgnet bliver udvidet.

Ellers kan han ikke nå alle sine arbejdsopgaver

og levere kvalitetsundervisning. Han uddelte

flyers til forældrene foran skolen sammen

med de andre lærere – og fortalte gerne om sin

nyetablerede supertænketank, der sysler med

en anderledes form for Viagra, der skal forlænge

lærernes arbejdsudholdenhed.

lærere går til bekendelse i video:

Jo, vi arbejder i fritiden

Fire lærere fra Aabybro Skole i Nordjylland indrømmer i

en YouTube-video på bedste cykelryttermanér, at jo, de

lægger læreplaner i ferierne, snakker med forældre efter

klokken 18 og tager på kurser uden for arbejdstiden.

»Mine kollegaer og jeg er bekymrede for, hvad der sker,

hvis skolen bliver et rent 8-16-job. Men vi vil ikke klynke,

så med den her bekendelse forsøger vi at levere budskabet

med humor«, fortæller Helle Nilsson, læreren, der

sidder som nummer to fra venstre i videoen.

flash mob – lærere skaber

opmærksomhed i bybilledet

Viborgs borgere blev udsat for en flash mob lørdag den

9. marts, da en troubadour hev sin guitar frem midt i

byens indkøbscenter. En flash mob betyder, at en stor

flok mennesker pludselig gør det samme et sted i det

offentlige rum. Pludselig sang flere end 200 lærere

med på en omskrivning af »Livstræets krone«: »Der er

så meget der kan rykkes – gøre skoledagen god – undervisningen

kan lykkes - bare giv os arbejdsro«.

folkeskolen / 06 / 2013 / 19


apporteret

Vi spekulerer over lockout

Ditte Lodahl og Thomas Jørgensen fra Vestergårdsskolen i Aarhus er usikre på, hvordan en lockout vil

forløbe, men de bekymrer sig først og fremmest om deres forberedelsestid.

TeksT HENRIK STANEK

foTo HELENE BAGGER

Det forekommer uvirkeligt for Ditte Lodahl

og Thomas Jørgensen, at de står til at blive

lockoutet. Alligevel kredser deres tanker om

forhandlingerne om lærernes arbejdstid, og

hvordan en lockout vil udspille sig.

»Det virker til, at manuskriptet for forhandlingerne

er skrevet for længe siden af

regeringen og KL. Eller måske har regeringen

sat pistolen for brystet af KL for at få indført

heldagsskolen. Det ligner i hvert fald et skuespil,

når KL forhandler med den ene præmis

20 / folkeskolen / 06 / 2013

at få lærerne til at bukke under«, ræsonnerer

Ditte Lodahl.

Hun er lærer på Vestergårdsskolen i Aarhus

og fordeler sine 24 ugentlige lektioner på

2. og 4. klassetrin og på skolens sprogværksted

for tosprogede elever. Thomas Jørgensen

har 23,5 lektioner i de ældste specialklasser.

»KL beskylder lærerne for konflikten, men

hvis vi skal presse mere undervisning ind, går

det ud over eleverne. Og hvis vi skal være på

skolen fra 8 til 16, hvor skal vi så forberede

os? Derhjemme har jeg et kontor til mine bøger

og materialer«, siger han.

Ditte Lodahl er frustreret over, at hun skal

forsvare sin arbejdstid.

»Hvis vi skal undervise flere lektioner, skal tiden ikke alene

tages fra vores forberedelse. Vi får heller ikke tid til at forberede

de ekstra lektioner«, siger Thomas Jørgensen og

Ditte Lodahl.

»Forleden var jeg til møde til klokken 18 og

nåede lige at være hjemme i en time, før en

forælder ringede og talte i en halv time. Derefter

satte jeg mig til computeren. Min mand

havde besøg af fem gutter, som var dybt overraskede

over, at jeg ikke havde fri. Jeg er glad

for, at de kunne se, at jeg ikke bare går hjem

og holder fri efter skoletid«.

Hvis Ditte Lodahl skal undervise mere,

skal tiden ikke alene tages fra forberedelsen.


Hun får heller ikke tid til at forberede de ekstra

lektioner.

»Jeg har elever i 2. klasse, som lige har

knækket læsekoden, mens andre læser ’Harry

Potter’. Jeg skal nå begge yderpoler med min

undervisning, men det tager KL ikke højde

for«.

Elever lurer i baghovedet

Udsigten til at blive låst ude bringer flere

overvejelser frem hos Thomas Jørgensen.

»Det er vigtigt, at tjenestemændene kun

underviser i deres egne timer, og så tænker

jeg over, at min kone også er lærer, så en

lockout vil koste os penge. Eleverne ligger

også i baghovedet. Jeg har en elev, som møder

i ti minutter hver dag for at blive sluset

ind i skolen. Når han er parat, skal han med

ind i klassen. Ved en lockout kan vi begynde

forfra«.

Lærerne på Vestergårdsskolen har udvekslet

mobilnumre og mailadresser, så de kan

kommunikere under en lockout, og de har

indstillet sig på, at de får taget deres nøgler

og iPads, og at de bør huske deres personlige

ejendele, når de går på påskeferie.

»Den morgen, lockouten træder i kraft,

står jeg foran skolen med tavle og kridt, så

forældrene kan se, at jeg er klar til at undervise«,

siger Thomas Jørgensen.

TeksT ANDREAS BRøNS RIISE

foTo HANNE Loop

Lærer Claes Poulsen har set lidt af hvert igennem

mange års virke i den danske folkeskole.

Han er ikke lige sådan at ryste. Alligevel er

den rutinerede lærer dybt bekymret over de

langsigtede konsekvenser af den verserende

konflikt mellem Danmarks Lærerforening

på den ene side og KL og regeringen på den

anden.

»Jeg har været med i 36 år, og det her slår

alle rekorder. Det, der bekymrer mig allermest,

er ikke, hvad der sker lige nu og her.

Et 4-3-nederlag er til at bære, men KL er

opsat på at vinde med 10-0, selv om det ikke

er den måde, vi indgår aftaler på i Danmark.

Lærer Ditte Lodahl,

Vestergårdsskolen i Aarhus

Det handler om at vinde befolkningens

gunst gennem oplysning, mener Ditte Lodahl.

»KL og regeringen har travlt med at

nedgøre vores arbejde med buzzwords som

modernisering af vores arbejdstid, og at vi

underviser så lidt, at vi nok kan klemme et

par lektioner mere ind. Derfor bliver det vores

opgave at fortælle forældrene, at vi gerne

vil undervise, men at vi ikke må«.

KL vil vinde 10-0

Selv om Thomas Jørgensen ser et tæt bånd

mellem regeringens skolereform og forhandlingerne

om deres arbejdstid, synes han, at

det er for stort for ham at koble heldagsskolen

med forsvaret af den danske model.

De brændte broers konflikt

Det må gå, som det nu går. Det har jeg meget

lidt indflydelse på, desværre. Jeg er mere nervøs

for, hvad der venter på den anden side«,

siger han.

»Uanset udfald af konflikten bliver det

svært at genskabe et tillidsforhold. Ikke nødvendigvis

til ledelsen på skolen, men til politikere

og eventuelt offentligheden. Grøfterne

bliver gravet meget dybe i øjeblikket, og der

bliver virkelig brændt nogle broer«.

Det flyver med beskyldninger

Hans kollega Susanne Møllenbach er lærer på

30. år. Hun mener også, at den hårde retorik

er et problem, der kan skade forholdet mellem

lærere og politikere på længere sigt.

»Vi forholder os til den aktuelle situation:

Bliver der lockout eller ej? Det kan godt

være, at det langsigtede mål er at knække

fagforeningerne, men vi er nødt til at fokusere

på vores arbejdstid«, siger Thomas

Jørgensen.

Ditte Lodahl er bekymret for den danske

model.

»Når man sætter sig til forhandlingsbordet,

bør begge parter kunne komme derfra med

et resultat. Et 4-3-nederlag er til at bære, men

KL er opsat på at vinde med 10-0, selv om det

ikke er den måde, vi indgår aftaler på i Danmark«,

siger Ditte Lodahl.

freelance@dlf.org

Konflikten mellem KL og DLF må gå, som den går, men sårene kan ende med at blive for dybe til at kunne

heles, frygter lærerne på Østre Skole i Nykøbing Falster.

»Det flyver jo med beskyldninger om,

at vi ikke laver noget. De 16 timer, Antorini

har udlagt det som, at vi reelt arbejder, er jo

skudt helt ved siden af målet. Vi lider under,

at vi ikke har været gode nok til at synliggøre,

hvad vi laver som lærere, nu hvor KL og regeringen

buldrer ud i medierne med alle de

ting, som de mener, vi ikke gør«, siger hun.

I sammenligning med de to kollegaer er

Lotte Dreyer med sine fem år som lærer en

vårhare i folkeskolen. Alligevel kan hun mærke,

at stemningen i faget er på et lavpunkt.

»Som nyankommen lærer er jeg lige så

glad for at være lærer, som Susanne og Claes

er efter mange, mange år i faget, men jeg synes,

det er ekstremt hårdt at være sat i offent-

folkeskolen /06 / 2013 / 21


apporteret

Jeg synes, det er

ekstremt hårdt at

være sat i offentlig

gabestok. Jeg synes

virkelig, det er svært

at opretholde gejsten.

Lærer Lotte Dreyer,

Østre Skole, Nykøbing Falster

lig gabestok. Jeg synes virkelig, det er svært at

opretholde gejsten«, siger hun.

Det er gamle fordomme, der er på spil

igen, mener Claes Poulsen.

»Da jeg startede, underviste jeg 32 timer

om ugen, men havde mere fritid, end jeg

har i dag. Det synes jeg er slående. Dengang

hed det sig, at lærerne ikke lavede noget. Nu

bruger man nøjagtig samme fordomme igen

som argument for, at vi skal undervise noget

mere. Jeg synes, det er trist, at min modpart i

denne sag bruger gamle fordomme på så fræk

en facon«, siger han.

Eleverne bliver taget som gidsler

Som tjenestemand er Claes Poulsen den

eneste af de tre, der ikke er omfattet af den

varslede lockout. Lærernes bekymring i forhold

til at blive låst ude fra deres arbejdsplads

går dog først og fremmest på eleverne.

»Jeg har været i mange brancher også

i det private erhvervsliv, og hvis jeg skal

vurdere lærerne, så er de opofrende, engagerede

og tænker først og fremmest på

eleverne. Både deres afgangsprøver og deres

udvikling, nu hvor de risikerer at gå glip af

en masse fagligt stof. Jeg tror dog ikke på, at

lockouten kommer til at køre ret længe, for

der kommer et hurtigt indgreb fra regerin-

22 / folkeskolen / 06 / 2013

gen. Corydon dikterer oppefra, at vi skal«,

siger Lotte Dreyer, der oprindeligt er uddannet

designer.

»Vi har to 9.-klasser, der skal til Berlin i

april, og jeg synes, det er uhørt, hvis de går

glip af den tur, der skal være højdepunktet i

deres udslusningstid her på Østre Skole, fordi

politikerne og KL ikke vil forhandle. Det er

under bæltestedet. Det synes jeg«, tilføjer

Susanne Møllenbach.

De tre lærere har tænkt sig at give eleverne

læseplaner, hvis lockouten kommer. De må

nemlig ikke blive taget som gidsler, siger de.

Truslen om en lockout skaber et hårdt arbejdsmiljø, fortæller

lærerne Claes Poulsen, Lotte Dreyer og bagerst Susanne

Møllenbach.

»Men det kan man jo ikke undgå, at de

bliver alligevel. For eksempel skal man jo i

sprogfagene skrive opgave i april, som skal

bruges til eksamen. Der har vi jo så den barokke

situation, at det kan mine elever, fordi

jeg ikke bliver lockoutet, men det kan parallelklassen

ikke«, siger Claes Poulsen.

freelance@dlf.org


Dansk · 7.-10. klasse

litteraturen på skærmen

Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb

til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen.

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebe svarelser,

fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til refleksion

og faglig fordybelse.

Bestil gratis prøveabonnement i en måned på alinea.dk

Se en kort video-

præsentation af

iLitt.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17399 · BureauLIST.dk) FS6-2013


aktualiseret

på DTU

Torsdag den 2. maj kl. 10:00

Lyd i det lyddøde rum

Fold antennerne ud

Funktionelle fødevarer

LED-lys og sundhed

Fri fysikleg i Nanoteket

Mød bryggeren i DTU Bryghus

Computer cookies – virtuelle småkager

Ekstreme ansigter

Mordopklaring på DTU

En ulv er en ulv

Elektronmikroskopet

24 / folkeskolen / 06 / 2013

Ny aRbejdstidsaftale

pResseR

læReRNe på

MetRopol

Rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan

Hermann støtter KL i, at folkeskolelærerne skal have

samme arbejdstid som på læreruddannelserne.

Rektor Stefan Hermann

erkender at have begået

fejl – Arbejdstilsynet har

besøgt Professionshøjskolen

Metropol og fundet

store problemer blandt

underviserne. Metropol har

ikke længere en central

arbejdstidsaftale.

TeksT

MaRia becheR tRieR og

esbeN chRisteNseN

Arbejdstilsynet har påvist, at manglende

rammer om arbejdet har skabt sundhedsskadeligt

arbejdsmiljø for underviserne på

Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg,

hvor Stefan Hermann er rektor.

Rtb

ab

R

hk l

C

h

k

r

l

AFh


æ

æ

Læs mere om steder, tider og tilmelding på

www.dtu.dk/ForskningensDogn


Professionshøjskolerne har ikke længere

en central arbejdstidsaftale, og siden 2011 har

Metropol heller ikke haft en lokal arbejdstidsaftale

for underviserne.

Arbejdstilsynet har været på besøg på

Metropol og fundet store problemer med

det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne

føler ikke, at de har forberedelsestid nok. De

er i tvivl om, hvornår de kan sige nej til nye

opgaver. De finder det problematisk ikke at

være ordentligt forberedt. De har meget overarbejde

og bruger deres fritid til forberedelse.

Og de efterlyser redskaber til at holde styr på

opgaverne.

Alt i alt fører de nye arbejdstidsregler

på læreruddannelserne på Metropol (tidligere

Frederiksberg Seminarium) til, at Arbejdstilsynet

vurderer, at »medarbejderne

ikke på sigt kan holde til presset, og samtidig

er den hidtil gode medarbejderkultur

i fare for at forsvinde«, som der står i et

notat.

Tillidsrepræsentanterne har netop udsendt

en fælles udtalelse med overskriften

»Manglende arbejdstidsaftale giver elendigt

arbejdsmiljø«.

Lektor, pædagogisk uddannelseskonsulent

og tillidsrepræsentant Hans Henrik Koch

siger:

»Mange har været tvunget til at forberede

sig ekstra om aftenen og i weekenderne.

Og når de så er kommet til en mellemleder

efterfølgende, har mellemlederne bare løftet

hænderne og sagt, at det er ikke deres pro-

Sætnings-

fuldendelse

Til struktureret

samtale, pædagogisk

analyse og tilrettelæggelse

af motiverende

læreprocesser

og hensigtsmæssig

inklusion.

Bog og cd

kr 298,-

blem, det må man løfte inden for de rammer,

der er«.

stefan hermann: Vi har begået mange fejl

Rektor Stefan Hermann mener ikke, at han

på noget tidspunkt har italesat den nye model

som en mirakelløsning – og på Metropols

læreruddannelse har det ifølge Hermann ikke

udløst en forøgelse af timetallet.

Han kalder forløbet en stor læreproces på

alle niveauer.

»Vi har begået mange fejl undervejs, og

det mener jeg også, at vi har stået ved. Jeg

har sagt undervejs, at en af de største udfordringer

bliver den ledelsesmæssige udfordring

i det her. Det skal være betryggende

for medarbejdere, men også så lederne kan

udnytte det råderum i forhold til at prioritere

og organisere arbejdet på nye måder«, siger

Stefan Hermann.

Stefan Hermann ser en stor udfordring for

landets folkeskoler, hvis de skal indføre en

skole uden arbejdstidsaftaler, især bliver det

en ledelsesudfordring, mener han.

esc@dlf.org og mbt@dlf.org

Dette er et uddrag af en længere artikel,

hvor også de studerende fortæller om deres

oplevelser. Læs den på folkeskolen.dk

Skriv året

rundt

Fagligt skrivekursus

på flere

niveauer med

forskellige

genrer om årets

mærkedage.

Lærerens bog

kr 68,-

Sæt med 5 ens

opgavehæfter

kr 49,-

VIDEO

/FOTO

2013

30. juni - 6. juli

7. - 20. juli

21. juli - 3. august

4. - 10. august

KUNST

HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ

www.kunstaeroe.dk

Følg med på

Svup Karoline,

mavepine,

sækken

fuld af…

600 spørgsmål

om kendte

emner i danske

børnesange

til 5-7 årige.

kr 68,-

Priser excl moms · læs mere og se eksemPler På www.sPf-herning.dk · Vi sender gerne til gennemsyn

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

folkeskolen / 06 / 2013 / 25


26 / folkeskolen / 06 / 2013

N Y H E D E R F R A N E t t E t

Læreruddannelsens

nye rammer er klar

faget kristendomskundskab, livsfilosofi,

medborgerskab – klM – har været den store

politiske knast i læreruddannelsen. Venstre,

konservative og Dansk folkeparti samt

Religionslærerforeningen ønskede mere

vægt til faget end de afsatte ti eCTs-point.

Det ønske fik de ikke opfyldt i den endelige

bekendtgørelse. Det blev til små justeringer.

Men politikerne glæder sig over at have påvirket

indholdet i mere kristen retning.

De lærerstuderendes formand Bob

Bohlbro forstår ikke, hvorfor den evangelisklutherske

kristendom skal trækkes ind i

klM-faget. Men han er glad for, at der er

skåret i antallet af prøver i den endelige bekendtgørelse.

»Det giver flere resurser til vores undervisning,

men det er også vigtigt i forhold til

den kultur, man vænner de lærerstuderende

til, når de skal videre ud i folkeskolen – at

det ikke er en konstant testkultur«, siger

Bob Bohlbro.

Der er ting i den nye bekendtgørelse,

som bekymrer ham – blandt andet at man

har skåret i praktikken. Det bliver en kæmpe

udfordring for den enkelte studerende at

skabe en kobling mellem moduler og praktik,

mener han.

formanden for foreningen for modersmåls-

og tosprogede lærere undrer sig over, at

faget undervisning af tosprogede er blevet et

rent sprogfag i den nye læreruddannelse.

I første udkast til bekendtgørelsen indeholdt

faget både sproglige og kulturelle

kompetencer, men nu er de to vidensmål

interkulturel kompetence og interkulturel

undervisning samt kulturteorier og kulturmødet

i skolen blevet fjernet.

»Det er meget underligt. for når vi som

tosprogede lærere får spørgsmål fra de

dansksprogede lærere, så handler det meget

ofte om den kulturelle forståelse af de tosprogede

elever. og jeg møder også mange

studerende, som netop oplever, at de mangler

den kulturelle forståelse«, siger formand

for foreningen for modersmåls- og tosprogede

lærere Jamal M. Bakhteyar.

pai@dlf.org

Tegner og lærerstuderende

Jan Thrane har

løbende kommenteret

arbejdet med den nye

læreruddannelse i sin

tegneblog her på

folkeskolen.dk

Den endelige bekendtgørelse indeholder en understregning

af den luthersk-evangeliske kristendom, men uden mere plads til

faget KLM. Antallet af prøver er lempet, og tosprogsfaget er

blevet et rent sprogligt fag.

Afgangselever på

udvalgte skoler får

netadgang til prøven

sidste år deltog en række

8.-klasser i et pilotprojekt med

adgang til internettet under afgangsprøven

i skriftlig fremstilling.

I år vil udvalgte 9.-klasser

få netadgang som forsøg i fremmedsprog

og i skriftlig fremstilling

og 10.-klasser i skriftlig

dansk. »Adgang til internettet

under prøver er en naturlig udvikling

hen imod at gøre prøverne

virkelighedsnære«, mener undervisningsminister

Christine Antorini.

elev emma nielsen fortæller,

at det er lidt det samme som

at sidde og skrive en stil derhjemme,

bortset fra at eleverne

ikke må kommunikere med andre

over nettet.

Hovedstyrelsesmedlem

i DLF har meldt sig ud af

Socialdemokraterne

Regitze flannov har meldt sig ud

af socialdemokraterne: »Begrundelsen

er hele håndteringen og

sammenblandingen af folkeskolereformen

og overenskomstforhandlingerne

mellem lærerne og

kl. Det er uacceptabelt, at reformen

er afhængig af, at lærerne

skal undervise mere gratis«. Hun

er ellers født ind i den socialdemokratiske

bevægelse og har

været medlem siden ungdommen.

Regitze flannov har længe

overvejet udmeldelsen. Udslaget

kom, da undervisningsminister

Christine Antorini indrømmede,

at det er rigtigt, at det er lærerne,

der skal betale regeringens folkeskolereform.


Kredsformand:

KL håner ældre lærere

lærere på 62 år og derover holder

28 fridage om året, har kl’s

topforhandler Michael Ziegler

udtalt til nyhedsmedierne. Det

er ikke alene usandt, det er

også en hån mod lærerne, siger

formand for Herningegnens

lærerforening Helen sørensen.

Hun fortæller, at fakta er,

at lærere på 60 år har ret til to

seniordage om året, når man er

61 år, har man ret til tre seniordage.

Disse dage holdes efter

aftale med skolelederen. Derudover

er der den såkaldte aldersreduktion

på 175 timer, som

lærere over 60 år kan trække fra

deres årsnorm. Aldersreduktionen

har lærerne betalt for med

overenskomstmidler – efter aftale

med kl.

lærerne i Vejle er hårdt presset og ramt på deres

faglige stolthed. De er ramt af stress og besparelser,

viser en rundspørge, som kredsen har foretaget.

75 procent af dem vurderer, at det kniber

med at give elever med særlige behov kvalitet i

undervisningen, og langtidssygdom præger mange

lærere. knap en tredjedel mener ikke, at deres arbejdsvilkår

er i orden.

Børne- og familieudvalgsformand i Vejle Dan

skjerning (socialdemokraterne) erkender, at lærernes

vilkår er hårde. en besparelse på 15 procent

kan mærkes, og han siger, at der ikke er tvivl om, at

kommunen har presset citronen. Han lover, at folkeskolen

bliver tilført flere midler fra næste skoleår.

»Der er sparet meget, og det er hårde vilkår for

lærerne. Det skal man anerkende. Arbejdsvilkårene

er blevet hårdere, og det er jeg ked af og træt af«,

siger Dan skjerning. Han understreger, at Vejle ligger

lavt i skatteprocent og udgifter til skolen.

hl@dlf.org

Skolemessedebat:

Inklusionen kradser

»Inklusionen er uomgængelig,

og den kradser og gør ondt«,

sagde erik Pedersen, centerchef

i lyngby-Taarbæk, der har

skrevet en bog om inklusion.

Han debatterede med hovedstyrelsesmedlem

niels Christian

sauer, da fagbladet folkeskolen

inviterede til tapas og diskussion

på skolemessen i Roskilde.

Vejle-udvalgsformand:

Vi har presset citronen

Lærerne får tid til

forberedelse i

nabolandene

folkeskolen.dk har set på lærernes

arbejdstid i de nordiske

lande. I alle landene er lærerne

sikret en mængde tid, de selv

disponerer over, til blandt andet

forberedelse. »I finland

minder det faktisk om vores

A08-aftale, hvor der er et loft

over undervisningstiden, og så

har læreren pligt til at udføre

alle opgaver, der følger med

undervisningen«, siger formand

for Dlf’s overenskomstudvalg

Gordon Ørskov Madsen. I norge

har lærerne »selvstændig tid«,

der udgør mellem 23 og 32

procent af årsværket. I sverige

har skolelederen kun råderet

over 1.360 af lærernes årlige

1.700-1.800 arbejdstimer.

lærerne i Vejle kaldte projekt skolen i Bevægelse for skolen i

Besparelse. folkeskolen rapporterede fra Vejle i februar 2012.

følg med på:

à folkeskolen.dk

Professor:

Lærerprofessionen er

under pres

»Alle taler om, at Danmark vil

fjerne lærernes forberedelsestid.

Det er jo et tilbageskridt til

den gamle fabriksmodel. Det er

et direkte angreb på lærernes

mulighed for at dele deres viden

og ekspertise«, siger professor

og uddannelsesrådgiver for flere

amerikanske regeringer linda

Darling-Hammond. Hun er i

Amsterdam til topmøde mellem

undervisningsministre og lærerorganisationer

fra de lande,

der har klaret sig bedst i den

seneste Pisa-undersøgelse. Her

holdt hun workshop om udviklingen

af lærerprofessionen som

en ekspertprofession.

læs flere

nyheder på:

• lærere går til bekendelse

i video: Jo, vi

arbejder i fritiden

• Øv den mundtlige

matematik

• Bob Bohlbro bliver de

lærerstuderendes nye

formand

• Zieglers lockout er

upopulær i hans egen

kommune

• fagforbund udskyder

forlig på grund af

lærerne

folkeskolen / 06 / 2013 / 27


Mundtlig dansk

7.- 9. klasse

NYHEDER TIL DANSK

Litteratur, læsning, stavning, grammatik

og mundtlighed

SE DE FLOTTE NYHEDER FRA 2013 på sebogen.dk

sikker stavning · hæfte 1

Sikker stavning til 4. klasse har fokus på

forholdet mellem bogstaver og lyde

ords betydningsdele (morfemer)

ordklasser

bøjningsendelser

De vigtigste bøjningsendelser

navneord (kaldes også substantiver)

ental flertal

Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt

bil bilen biler bilerne

hus huset huse husene

bus bussen busser busserne

bille billen biller billerne

ental kaldes også singularis.

Flertal kaldes også pluralis.

ubestemt kaldes også ubekendt eller indefinit.

Bestemt kaldes også bekendt eller definit.

Udsagnsord (kaldes også verber)

nutid Datid navneform førtid Lang tillægsform Bydemåde

hvisker hviskede hviske hvisket hviskende hvisk

kører kørte køre kørt kørende kør

hopper hoppede hoppe hoppet hoppende hop

nutid kaldes også præsens.

datid kaldes også præteritum.

navneform kaldes også at-form eller infinitiv.

Førtid kaldes også kort tillægsform eller perfektum participium.

lang tillægsform kaldes også præsens participium.

Bydemåde kaldes også imperativ.

udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelsen af progressionen i Sikker

stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder.

holger juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for

læseforskning på københavns universitet. han er også medforfatter til

læseprøvesystemet Skriftsproglig Udvikling.

Grammatik

7.- 9. klasse

sikker stavning

4. klasse

skriv til din læsEr

Bøgerne i denne serie handler om faglig skrivning. Her lærer eleven, hvordan man

skriver til sin Skriv læser, når man skriver selv

berettende tekster, beskrivende tekster, forklarende

tekster og argumenterende tekster.

Gæt et navneord

bog 4 • argumEntErEndE tEkstEr

Med en argumenterende tekst vil skriveren overtale læseren til noget eller diskutere

Ordforklaringer

en problemstilling, så læseren selv kan tage stilling. Bogen gennemgår kendetegn

ved forskellige typer argumenterende tekster, fx opbygning, forskellen på at vide

og at mene, brug af argumenter og ordvalgets betydning. Gennem mindre øvelser

lærer eleverne selv at skrive velfungerende argumenterende fagtekster.

holger juul · gyldendal

ElisabEth arnbak

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

gyldendal

Sorter ordene

Med s eller ss?

Skil ordene ad

Ordklassekonkurrence

Fra nutid til datid

Lav et nyt ord

Stavning

4. klasse

ElisabEth arnbak skriv til din læsEr • bog 4

gyldEndal

6.-7. klaSSe

sAMMen oM At læse litterAtur. 6.-7. klAsse grundbog AF Ayoe Quist Henkel

sammen om til elever

i 6.-7. klasse

At læse

litterAtur

Gerd Fredheim

Marianne Trettenes

i

i i i

i

i

i

i i i

i

i

i

I i

i

i

I i i i

i

i

i

I

i

i

i

i

i

med i kan som et

i og i

4.- 6. og og

– I med kan følges op, når skal læse i de

fag.

I i med

i at øge for bedre at læse for at lære

at vide, hvad det er godt at gøre før, under og efter af en tekst

at bruge viden, når de læser i alle fag

i

2 til dansk

5 til

5 til

3 til

1 til dansk

En kort til i kan ses/ fra

OM

Gerd er lærer og

Hun er til At læse for

at lære. Gerd er kendt i

for sine kurser om lærings-

og hvor hun

sin store på feltet.

er lærer. Hun holder

kurser om læsning og og

arbejder med

i 1

Hvordan bliver du en god litteraturlæser?

Styr på læsning til 6.-7. klasse gennemgår læseun-

Hvordan får du mere lyst til at læse litteratur?

dervisningens vigtigste elementer en funktionel sammenhæng.

Materialet giver eleverne overblik over det, de har

lært og allerede ved om læsning.

Med udgangspunkt en række forskellige fiktive og ikkefiktive

tekster sættes elevernes grundlæggende viden på

udvalgte områder inden for læsning og tekster spil. Der er

konkrete opgaver til alle teksterne, og materialet kommer

bl.a. omkring tekstbestemmelse, læseforståelse, læsehastighed,

teksters sværhedsgrad og oplæsning.

du taler med andre om det, du læser.

du lærer nogle måder at åbne en tekst på.

du lærer nogle måder at gå dybden med en tekst på.

du lærer nogle måder at fortolke en tekst på.

du øver dig at bruge faglige begreber til at tale om litteratur med.

Mere læsning fagene tager tråden op fra Læsning fagene, men kan bruges

selv om eleverne ikke har arbejdet med den første bog.

Arbejdet med Mere læsning fagene kan tilrettelægges som et tværfagligt

periodekursus 6.-7. kl. dansk, matematilk, naturfaglige fag, kristendomskundskab

og historie/samfundsfag. Danklæreren introducerer og afslutter forløbet,

mere læsning

i fagene

og lærerteamet omkring klassen planlægger fællesskab, hvordan arbejdet med

Styr på læsning er en hjælp til læreren, når eleverne skal

du kommer også til at arbejde:

Red. Kirsten Jakobsen

de enkelte delforløb koordineres og følges op.

have overblik over deres læsefærdigheder. Teksterne

materialet kan med fordel anvendes andre danskfaglige

sammenhænge, og man kan vælge at inddrage andre tekster

fra sin undervisning, når man arbejder med spørgsmålene

hæftet.

alene

litteraturcirkler

Mere læsning fagene lærer eleverne at øge læseforståelsen for bedre at

6.-7. klAsse kunne læse grundbog

for at lære.

med en samtalemakker

Det gør de ved

Styr på læsning kan eleven enten skrive direkte hæftet

• systematisk at øve sig at læse forskellige elementer en fagtekst,

eller et selvstændigt hæfte alt efter elevens behov, under-

at have fokus på, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre før, under og efter


klassesamtaler

visningens tilrettelæggelse, hold eller klasseundervisning.

læsning af en tekst,

• at bruge de erhvervede færdigheder, når de læser tekster alle fag.

Fagkonsulent Lise Vogt og pædagogisk konsulent og fag-

På den måde kommer du tæt på teksten, og teksten kommer tæt på dig.

konsulent fra 2001-2010 Birgitte Therkildsen er forfatterne

bag materialet.

samme serie: Styr på læsning. 8-9. klasse

skr v til din læsEr

bog 4 • argumEntErEndE tEkstEr

Sammen om AT LÆSE LITTERATUR er blevet til på baggrund af udviklingsarbejde

med afsæt teorier og forskningsbaseret viden om litteraturpædagogik, mundtlighedspædagogik

og samarbejdsorienterede tilgange til læring. materialet demonstreres

forskellige Styr metoder, der engagerer eleverne litteraturens på

forskelligartede

æstetik og anskueliggør læseprocessen for dem. Materialet er udviklet af Ayoe

Quist Henkel samarbejde med en række lærere og deres klasser, der løbende har

afprøvet principperne og processerne. læSning

Bogen indeholder

• et introduktionskapitel til dansk,

• fire fagtekster til hvert af fagene matematik, kristendomskundskab,

naturfaglige fag, historie/samfundsfag,

• et evalueringskapitel til dansk.

En kort gratis lærervejledning til Mere læsning fagene kan hentes på

www.filer.gyldendal.dk

til grundbogen hører Lærerens ressourcebog med procesark.

af Birgitte Therkildsen og Lise Vogt

Gerd Fredheim

OM FORFaTTeRne

TIL ELEVER PÅ

Marianne Trettenes

MELLEMTRINNET

Gerd Fredheim har fungeret som lærer og

Arbejdet Læsning fagene tilrettelægges tværfagligt

LÆSNING

periodekursus fagene dansk, matematik, natur-teknik historie

klasse. Dansklæreren introducerer afslutter forløbet, teamet omkring

klassen planlægger sammen forløbet herunder hvordan

FAGENE

skoleleder og er nu pædagogisk konsu-

Faglig skrivning i 8.– 9. klassE

ISBN 978-87-02-08572-3

GYLDENDAL

gyldendAl

arbejdet bogen eleverne tekster

forskellige

Læsning fagene arbejder eleverne

Red. Kirsten Jakobsen

læseforståelsen kunne

læsning

denne tekster

Bogen indeholder

modelleringstekster

fagtekster matematik

fagtekster natur-teknik

fagtekster historie

afslutningstekst

lærervejledning Læsning fagene downloades

www.filer.gyldendal.dk

FORFATTERNE

Fredheim pædagogisk

konsulent. forfatter

Fredheim Danmark

efterspurgte

strategier læseforståelse,

formidler praksisviden

Marianne Trettenes

læringsstrategier

skoleudviklingsprojekter.

GYLDENDAL

lent læringsstrategier. Hun er forfatter til

At læse for at lære og Læsning fagene.

gyldendal

Gerd Fredheim Ayoe har holdt Quist kurser for over Henkel ISBN 978-87-02-13446-9

10.000 danske lærere og læsevejledere.

Marianne Trettenes er lærer. Hun holder

kurser om læsning og læringsstrategier gyldendAl

GyLdendaL

og arbejder med skoleudviklingsprojekter.

9 788702 134469

GYLDENDAL

9 788702 122992

gyldEndal

93572_cover_mere laesning fagene.indd 2/22/13 3:04 PM

91838_cover_styr paa laesning_.indd 2-3 16.08.12 09.58

93301_cover_sammen om at laese 6-7_cs5_r3.indd 1 17/12/12 13.05

Faglig skrivning

7.- 9. klasse

Læsning

6.- 7. klasse

Litteratur

6.- 7. klasse

Faglig læsning

Mellemtrin


FANDANGO 7-9 præsenterer et ambitiøst og nytænkende

bud på overbygningens danskundervisning.

Her foldes hele faget ud med nye vinkler på dansk:

¡ Med afsæt i nogle af tidens største ungdomsforfattere

arbejder eleverne med værker i forskellige genreformater

som noveller, romaner, digte og billedbøger.

¡ Moderne litteratur læses side om side med litteraturhistoriske

klassikere.

¡ Læsedidaktik går hånd i hånd med litteraturdidaktik.

¡ Redskaber til analyse af nye medier kombineres med

at udtrykke sig i forskellige genreformater – fx hjemmesider

og soundslides.

¡ Australsk genrepædagogik danner ramme om forløb

i skriftlig fremstilling.

¡ Teamsamarbejde støtter grundtanken om, at eleverne

konstruerer viden sammen i fællesskab.

¡ Differentiering og evaluering er naturligt integreret i

arbejdet med bogens tekster.

Glæd dig til FANDANGO 7-9!

8607


debatteret

Det kan godt være, at lærerformand Anders

Bondo Christensen i medierne fremstår som

noget af en stridsmand i øjeblikket, men

kikker man ned igennem historien, glimrer

lærerne med deres fravær på listen over grupper

af offentligt ansatte, der har været i konflikt.

På listen findes ellers både akademikere,

socialrådgivere, sygeplejersker, laboranter og

social- og sundhedsassistenter. Men lærerne

har været tæt på et par gange, og arbejdstidsspørgsmålet

har også ved de lejligheder været

stridens kerne.

I 1993 overgik lærerne fra det statslige til

det kommunale overenskomstområde. Herefter

skulle nyansatte lærere overenskomst- og

ikke tjenestemandsansættes, hvilket blandt

andet gav dem ret til at strejke. Det var også

ved denne lejlighed, at man indførte registre-

30 / folkeskolen / 06 / 2013

Arbejdstiden

– knasten i lærernes

overenskomstforhandlinger

Lærerne har aldrig været i en større arbejdskonflikt, men i år er ikke første gang, Forligsinstitutionen er

involveret i deres overenskomstforhandlinger. Det skete også i 1995 og i 1999, hvor problemet ligeledes var

uenighed om arbejdstid. Forligsinstitutionen bilagde da uenighederne midlertidigt. Det kan stadig nå at ske

denne gang, så lockouten undgås.

kronik

Mikkel Mailand

lektor

nana Wesley Hansen

pH.d.-stipendiat

ring af alle opgaver opdelt på undervisning,

forberedelse og øvrig tid.

Overenskomsterne i 1995 og 1999

Der var fra starten utilfredshed

med arbejdstidsreglerne. De

blev opfattet som et optællingstyranni,

der vanskeliggjorde

det professionelle arbejde.

Ved Overenskomst 1995 indgik KL og DLF

derfor en aftale om regelforenkling. I dele af

DLF var man dog ikke tilfreds. En del fandt

stadig reglerne for bureaukratiske og mente

ikke, at de gav lærerne den fornødne tid, som

de selv kunne disponere over i deres pædagogiske

arbejde. Forliget blev derfor stemt

ned, men et nyt kompromis, som gav bedre

mulighed for at indgå aftaler om øvrig tid på

den enkelte skole, blev efterfølgende fundet i

Forligsinstitutionen.

Tilfredsheden med aftalen fra 1995 var

dog ikke større, end at parterne i 1999 igen

ændrede den. Der blev nu givet endnu bedre

muligheder for lokale løsninger og gjort endnu

et forsøg på at aflive optælleriet. Men igen

stemte DLF-medlemmerne forliget ned, omend

kun med et snævert flertal. Forligsinstitutionen

måtte derfor nok en gang på banen.

Med forligsmandens hjælp enedes parterne

om enkelte justeringer, der efterfølgende blev

stemt hjem ved urafstemningen. Strejkeretten

kom altså heller ikke i anvendelse denne

gang.

De to overenskomstfornyelser viser to ting:

Den ene er, at arbejdstidsspørgsmålet længe

har været en øm tå. Der har været uenighed

mellem DLF og KL om balancen mellem

ledelsesret og medbestemmelse, og internt i

DLF har man skullet balancere mellem faste

rammer om arbejdstiden, blandt andet for

at undgå ulønnet arbejdstid, og rum til at

gennemføre det pædagogiske arbejde professionelt.

Det er en udfordring, som vores kollegaer

Jesper Due og Jørgen Steen Madsen har

formuleret som at skulle »gå på to ben«, et

fagforeningspolitisk og et pædagogisk.

Forligsinstitutionens rolle

For det andet viser forløbene fra halvfemserne,

at der ikke er noget nyt i, at Forligsinstitutionen

er involveret i at løse overenskomstknaster

på lærerområdet. Det nye er, at

Forligsinstitutionen er involveret på baggrund

af et lockoutvarsel.

Endvidere er det værd at bemærke, at

»Forligsen« faktisk gjorde en forskel i de to

forløb. Det kan den også nå at gøre i det aktuelle

forløb, hvor KL og DLF nu har mødtes


nogle gange. Parterne er pålagt tavshed om

drøftelserne, så det er svært at vide, hvordan

det går. Men fra debatten i medierne har man

i skrivende stund (14. marts) ikke indtryk af,

at en aftale er lige opover.

Tre mulige forløb

Der er forskellige scenarier for det videre

forløb. En mulighed er, at KL og DLF tilslutter

sig en mæglingsskitse fra forligsmanden (der

i dette tilfælde er en kvinde og hedder Mette

Christensen). Det kan så danne baggrund

for fremsættelsen af et egentligt mæglingsforslag,

der kan sendes til afstemning. Her

tror mange, at det handler om at »mødes på

midten«. Men det gør det ikke nødvendigvis.

Forligsmanden skal tilstræbe en aftale, som

hun mener, den ville have set ud efter en

konflikt. Det vil sige, at magtforholdet mellem

parterne skal indregnes. Og så kan man

jo gætte på, hvem forligsmanden synes står

stærkest. Lykkes det at fremkomme med et

mæglingsforslag, som efterfølgende accepteres

af KL’s hovedbestyrelse og DLF’s medlemmer,

bliver lockouten ikke iværksat.

En anden mulighed er, at Forligsinstitutio-

nens mæglingsforslag forkastes, så lockouten

bliver en realitet. Et sandsynligt forløb er

så, at et folketingsflertal kommer med et

lovindgreb, der afslutter konflikten, og at

dette lovindgreb formuleres på baggrund

af Forligsinstitutionens mæglingsforslag. Da

forligsmændene er udpeget af arbejdsmarkedets

parter, sikres det med denne metode, at

indgrebet har en vis legitimitet hos parterne –

selvom de måske helst havde været et politisk

indgreb foruden.

En tredje mulighed er et politisk indgreb,

der ikke bygger på Forligsinstitutionens mæglingsforslag

eller mæglingsskitse. Det kan

blive aktuelt, hvis mægling opgives, inden

der er kommet noget på skrift, eller hvis folketingsflertallet

af den ene eller anden grund

ignorerer dette. Der er ingen foregående

eksempler herpå i den offentlige sektor, men

storkonflikten i forbindelse med den private

sektors forhandlinger i 1985 afsluttedes på

denne måde.

Vi vil ikke her spå om, hvad der er det

mest sandsynlige forløb – det er der så mange

debattører, der gør. Vi vil nøjes med at konstatere:

Et forlig vil bære mindst ved

til bålet med beskyldninger

om politisk indblanding i den

danske model – og sikkert også

give de mest medgørlige skolelærere,

når den kommende

reform skal implementeres.

Det modsatte vil være tilfældet, hvis det

ender med politisk indgreb, der ikke bygger

på Forligsinstitutionens bestræbelser.

Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen er

ansat på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-

og Organisationsstudier, FAOS, Københavns

Universitet.

ni råd om bachelorprojektet

»Tag udgangspunkt i undren i stedet for i en

problemformulering«, hedder det i et af Lars

Emmerik Knudsens ni gode råd om arbejdet

med professionsbachelorprojektet.

Læs dem og om dem på folkeskolen.dk

og på Lærerprofession.dk

illustration: Mai-Britt Bernt Jensen

folkeskolen / 06 / 2013 / 31


debatteret

KL spiller hasard

med folkeskolen

»Lærerne skal bare have arbejdstidsregler

som alle andre«. Det hører vi igen og igen.

KL’s næstformand udtrykte det på denne

måde i Berlingske: »Det er da en helt vild

hovskisnovskiholdning, at fordi man er lærer,

kan man ikke have normale arbejdsvilkår. Vi

har indgået overenskomst for 450.000 danskere,

der er undergivet disse vilkår. Hvorfor

skulle 52.000 lærere ikke kunne leve med en

normalaftale?«

Erik Fabrin var som borgmester i Rudersdal

Kommune med til at bane vejen for den

nuværende aftale. Et år før aftalen blev realiseret

centralt, indgik kommunen helt frivilligt

en tilsvarende aftale lokalt til borgmesterens

store begejstring.

For få år siden udtalte Michael Ziegler:

»Jeg er meget tilhænger af de nye principper i

aftalen. Jeg tror, det er en aftale, der er bedre

både for den enkelte skoleledelse og for den

enkelte lærer. Den kan give plads til, at ledelsen

kan være ledelse, som den er i andre

virksomheder. Den giver mulighed for, at ledelsen

kan ændre strategi undervejs«.

Nu fortæller den samme Ziegler, at aftalen

er rigid og ødelæggende for at udvikle skolen!

I øjeblikket er der én undervisningsinstitution,

der har en aftale, som KL ønsker, og

det er Professionshøjskolen Metropol. Skolen

er præget af massive arbejdsmiljøproblemer

til stor skade for undervisningen, men i et

tæt parløb har politikerne i regeringen og KL

nu besluttet, at alle andre undervisningsinstitutioner

med djævelens vold og magt skal

underlægges samme regler.

Lokalt bliver der indgået den ene nye lokalaftale

efter den anden. Det må være helt

oplagt, at de kommuner, der i et tæt samar-

32 / folkeskolen / 06 / 2013

DLF mener

Anders Bondo Christensen

formAnd for dLf

bejde med lærerne har aftalt gode rammer

lokalt, kan vælge at fortsætte det samarbejde.

Danmarks Lærerforening har ingen tro på,

at det, Fabrin kalder en normalaftale, skaber

optimale rammer for engageret undervisning,

hvor læreren tager det professionelle

ansvar for kvaliteten – slet ikke. Hvis KL vil

insistere på, at det skal være en mulighed,

må det sikres, at skolelederen i det mindste

har mulighed for at administrere aftalen på

en måde, så lærerne kan leve op til kravene i

folkeskoleloven.

Det må være

helt oplagt, at de

kommuner, der i

et tæt samarbejde

med lærerne har

aftalt gode rammer

lokalt, kan

vælge at fortsætte

det samarbejde.

På KL’s vegne udtalte Erik Fabrin, da han

blev spurgt, om vi har ret i, at kvaliteten falder,

hvis der bliver skåret i forberedelsen: »Jo, det

ville de have ret i, hvis det var rigtigt. Det, der

er tale om i virkelighedens verden, er, at alle

lærere har samme forberedelsestid uanset fag,

erfaring og klasse. Vi vil omfordele forberedelsestiden,

så det matcher de konkrete krav på

skolen. Det er ikke en discountløsning«.

Det må KL leve op til, ellers sidder skolelederne

tilbage med aben: Et kæmpe bureaukrati

og uden reelle muligheder for at leve op

til folkeskolelovens bestemmelser.

Sporene fra Professionshøjskolen Metropol

skræmmer.

Deltag i netdebatten på

folkeskolen.dk

folkeskolen.dk/ok13

Niels Christiansen:

»… Kan man få at vide – vil i beholde det grå

guld på skolerne, så vi kan give lidt af vores

rutine til skolerne – eller skal vi bare indløse

vores efterlønsbevis? hvad er det, i ønsker?

i kan da bare sige det, som i har det. men lad

være med at bruge os i mudderkastningen –

det er for uværdigt!«

}klip fra indlægget »de ældre lærere –

’noch einmal’«

Henrik Glensbo:

»Vi, som lærere, er blevet kørt over af den

mest velsmurte kampagnemaskine, der

er set i nyere fagforeningshistorie. Bag

kampagnen står regeringen og vores

arbejdsgivere. forude kan man se konturerne

af intern splittelse mellem lærerne

og eksternt i forhold til andre faggrupper,

efterhånden som vi pålægges opgaver, som

vi alene kan varetage kvalificeret, når vi

anvender ’interessetid’ (efteruddannelse/

arbejde i fritiden). dernæst løndifferentiering

og så videre ... den danske forhandlingsmodel

sættes helt ud af kraft«.

}klip fra indlægget »så smider vi handskerne«

Olav Rørbæk:

»… som UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning)

deler jeg vilkår med de

øvrige ansatte på skolen. skal min vejledning

lykkes sammen med den unge og hendes

forældre, er samarbejdet med læreren en

forudsætning. Jeg er afhængig af lærerens

indsigt i den unge og hendes undervisningsparathed.

i lærere er sammen med børnehaveklasselederne

og skolelederne fundamentet

for den unges dannelse og uddannelse.

derfor er jeres arbejdstidsregler også

vigtige for mig. i bør ikke have mindre tid til

de vigtige opgaver, og skolerne bør bevare

ordentlige ledelsesvilkår for skolelederne, så

kampen om resurserne ikke kommer ud på

den enkelte skole til skade for arbejdsmiljøet.

derfor er fælles faglig organisering en styrke

for folkeskolen og for hver af os …«.

}➢klip fra indlægget »ok 13 – tanker fra en

UU-vejleder«


XX

XXXXXX

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive

mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen

nummer 8 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 10. april klokken 9.00.

Pernille Langballe, folkeskolelærer og mor til dreng med blandt andet ADHD

Tragisk med fasTholdelser og manglende uddannelse

Så blev vi vidner til det igen. Endnu en lærer

er blevet langtidssygemeldt på grund af

trusler fra en elev (Folkeskolen nummer 4, redaktionen).

Det er dybt tragisk, for bag denne

hændelse sidder der også en elev. Er han også

sygemeldt?

Min søn har hele sin skoletid været fejlplaceret

i skolesystemet, og han har ligesom

Heidi Wisén oplevet et stort arbejdspres, som

han slet ikke har kunnet honorere. Han har

også en posttraumatisk stresslidelse, men

modsat Heidi Wisén har han ikke mulighed

for at søge arbejdsskadeerstatning. Han har

også prøvet at blive fastholdt foran en hel

skole, hvor pågældende lærer øjeblikkelig

fik krisepsykologisk hjælp. Min søn og jeg

fik ingenting, ud over at vores møde med

skolen måtte udsættes en dag på grund af

psykologhjælpen til læreren. Samtidig fik vi

en erstatningssag på 4.000 kroner, fordi der i

kampens hede var ramt en parkeret bil.

Som Heidi Wisén også påpeger, så er nogle

af specialskolerne ikke gearet til at håndtere

disse elever. Lærerne er ikke uddannede, de

har ikke de fornødne værktøjer og så videre,

og det er det, som vi tilbyder sådanne elever.

Det svarer til, at man i sundhedssystemet

Jeres samerbejdspartner

giver insulin til kræftpatienter og undres over,

at det ikke virker. På min søns skole er lærerne

gode til relationsarbejdet, men rent fagligt

er der desværre ikke meget ADHD-pædagogik

at hente, selv om det er en af kommunens

ADHD-skoler. Der er for eksempel ingen

udviklingsplaner, der er ingen belønnings-

Sager som

disse er dybt

tragiske for alle.

Der er kun tabere

i dette spil!

systemer, der er i det hele taget ikke meget

synlighed, for slet ikke at tale om Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning (PPR), der ikke er til

at få i tale. Lærerne ser heller ikke noget til

PPR. Jeg har forgæves forsøgt at spørge, hvem

det er, PPR rådgiver og vejleder. Sager som

disse er dybt tragiske for alle. Der er kun tabere

i dette spil!

Deltag i netdebatten

på folkeskolen.dk

Pernille Kepler:

»da jeg blev lærer i 1997, var

der to linjefag. så forbedrede

man fagligheden ved at udvide

til fire linjefag på samme

tid. Kort tid efter forbedrede

man fagligheden ved at skære

ned til to linjefag på samme

tid. derefter forbedrede man

fagligheden ved at skære i

fag-fagligheden og øge pædagogik/psykologi

i fagene,

nu forbedrer man fagligheden

ved at øge til tre linjefag

og fjerne noget pædagogik/

psykologi fra fagene – stadig

samme tid. Alt sammen på 15

år. det er som at køre i karrusel

på Bakken – rundt og

rundt, vi ender samme sted –

med kvalme«.

} ➢kommentar til nyheden

»endelig plan for ny læreruddannelse

klar i morgen«

Har jeres skole brug for penge?

Brug vores salgskampagner, til at tjene de penge, I mangler, til at gennemføre jeres projekter.

Vi tilbyder 3 forskellige blomsterløgskampagner, chokoladekampagne og blomstrende postkortkampagne.

Vores koncept:

- Et godt overskud 30% af omsætning er skolens fortjeneste.

- Baltus hjælper jer på vej Gratis farverige salgskataloger og plakater.

- Ingen finansiel risiko I sælger først, bagefter køber I ind.

Ingen krav om minimum bestilling.

Vil du modtage en gratis informationsmappe vedr. vores salgskampagner? Eller melde dig til allerede i dag?

folkeskolen / 06 / 2013 / 33


Efteruddannelse:

INKLUSION I

SKOLEN

Efteruddannelsen er for lærere, pædagoger,

socialrådgivere, psykologer og andre, som ønsker

et fokuseret forløb, der arbejder målrettet med

at håndtere inklusions-tænkningen i hverdagen, så

den enkelte kan opleve sig selv gå forrest i inklusionsarbejdet.

Forløbet vil introducere forskellige

aspekter af narrativ praksis i forhold til konkrete

dilemmaer i arbejdet, og der vil være supervision

på deltagernes praksis.

FRA TIDLIGERE DELTAGERE:

D I SPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

”Vi har været de eneste to psykologer på ”Inklusion i

skolen”. Vi har fået meget ud af at være i et tværfagligt

fællesskab. Martin er en inspirerende og dygtig

oplægsholder. Efteruddannelsen har i den grad været

befordrende for det psykologfaglige arbejde i PPR. Efteruddannelsen

kan virkelig anbefales!”

(Tanja og Mariam, Pædagogisk Udviklingscenter,

Slagelse Kommune)

”Jeg har været på mange kurser og efteruddannelser i

min tid, men jeg har aldrig oplevet så tæt sammenhæng

mellem teori og praksis, som på denne efteruddannelse.

Vi bruger faktisk ikke ordet inklusion, men vi taler om

det hele tiden.”

(Mette, AKT-medarbejder i PPR)

”Efteruddannelsen har været god for mig, fordi det har

været meget praksisnært. Allerede efter første kursusgang

fi k jeg redskaber med mig hjem, som jeg kunne

bruge med det samme. Jeg har fået noget med mig hjem

hver gang. Efter hver kursusgang har jeg fået bygget

mere ovenpå den eksisterende viden. De enkelte metoder

supplerer hinanden, og gør dermed mig og den enkelte

metode mere kompetent. Jeg har også fået et sprog for

nogle af de vanskeligheder, jeg møder i min dagligdag.

Også i mit private liv, med mine børn, har jeg haft stor

fornøjelse af det, jeg har lært her på kurset. Det har

f.eks. været en gave for mig at have blik for min 4-årige

søns intensioner frem for hans handlinger. Jeg har også

fået øje for kvaliteter hos mig selv, som jeg tidligere har

kategoriseret som svagheder. F.eks. da jeg fortalte om, at

jeg har det med at rode mig ind i alle mulige projekter.

Jeg forbandt det med svaghed indtil Martin spurgte:

”Hvilken færdighed er det?” Jeg har siden set det som en

styrke. ”

(Mette, lærer på en folkeskole)

Snekkersten • start den 27. august 2013

Holdnr. 160-13

Århus • start den 4. september 2013

Holdnr. 161-13

Underviser: Martin Nevers

• Født 1972

• Uddannet folkeskolelærer

fra Odense Seminarium

• Ansat i DISPUK 2008

• Martin kommer fra et job

som viceforstander på

behandlingsinstitutionen

Møllebakken

• Har tidligere arbejdet som

lærer i en specialpædagogisk

kontekst og med

familiepleje

• Underviser på DISPUK’s

3-årige tværfaglige efteruddannelse

• Arbejder med terapi,

coaching og supervision

• Medredaktør på bogen

“Narrativ praksis i skolen”,

Hans Reitels forlag 2012

Hverdagsrevolutionær praksis

Snekkersten & Århus • www.dispuk.dk

34 / folkeskolen / 06 / 2013

on allan.indd 1 08-03-2013 10:49:09

debatteret

Kirsten Petersen, lærer, Viby J

Tak for kaffe, kl!

»Drikker du ikke kaffe?« – »Nej, det gør jeg ikke«

– »Jamen, alle lærere drikker da kaffe?«

Vi kender alle stereotyperne omkring det

omdiskuterede lærerjob – et job, som stort

set alle har en mening om. Nogle påstande

griner vi ad, nogle ryster vi på hovedet ad,

andre kan vi svagt genkende.

Jeg modtog forleden en sms, hvori der

stod: »Nå, nu truer de (KL) jer med hverdagsarbejde

…«.

En følelse af frustration og uretfærdighed

spirer. Skal jeg virkelig investere så meget

af mit hjerteblod i andre folks unger – med

troen, optimismen og kampen for at give

vores børn de bedste muligheder her i livet –

når mine omgivelser til stadighed tror, at jeg

drikker kaffe dagen lang?

Jeg vil gerne arbejde fra 8-16 i et såkaldt

»hverdagsarbejde«. Det vil glæde mig, at jeg

kan nøjes med at arbejde fra 8-16 og dermed

undgå weekendarbejde og aftenmøder, forældreopkald,

møder og samtaler efter klokken

16, mailskrivning og almen forberedelse

Sune Friis-Christensen, Egå

en halv million år til grin

Med mere end en halv million års erfaring

skulle man tro, at man ville blive taget

alvorligt, når man påpegede, at der er noget

råddent på vej i Danmark. Men respekten for

alderdommen er stærkt vigende, når Michael

Ziegler forhandler på KL’s vegne med Danmarks

Lærerforening.

At man sender en grønskolling på femogfyrre

uden nævneværdig undervisningserfaring

for at forhandle med halvtreds tusinde

specialister på området, er en genistreg.

Hvem anden kunne lade hånt om alle tidligere

erfaringer med børn og undervisning?

Men hvad er det for et projekt, regeringen

forsøger at sælge?

Jeg ved ikke, hvornår i kæden Ziegler fik

sin kop te. Om det var før eller efter Antorini

og Corydon? Men siden da har den samme

tepose ligesom ikke rigtig lavet en god kop te.

Kan det virkelig passe, at vi skolelærere skal

kopiere denne smag for mangel på essens?

Skal danske børn virkelig bydes på te kogt

til aftenkaffen, tyske stile og elevplaner til

natmaden samt alle de andre opgaver, som

medfølger for at kunne udføre et godt og tilfredsstillende

arbejde.

Men for mig er dette ikke det vigtigste i

debatten om ny arbejdstidsaftale. For mig

handler det om gejsten og lysten til at fortsætte

med at gøre en forskel. Fortsat at kunne

være velforberedt og dygtig. Allervigtigst:

en forståelse fra politikerne, kommunerne og

omgivelserne af, at det kræver samarbejde

for at løse denne opgave. Vi er endnu ikke

blevet hørt!

Hvis jeg for fire år siden vidste, hvad jeg

gik ind til af arbejdsopgaver, arbejdspres og

stupide holdninger til mit erhverv, havde jeg

nok sagt »tak for kaffe« og valgt noget andet.

Og dog. Jeg er indehaver af et af verdens bedste

og vigtigste job. Gid politikerne mente det

samme og lyttede til min stemme.

på Antorinis, Corydons og Zieglers gamle

tepose?

God undervisning, uanset fag, kræver

omtanke, omhu og forberedelse. Er man

utilfreds med undervisningen i folkeskolen,

er mindre forberedelse ikke svaret. Vi kan selvfølgelig

sagtens undervise flere minutter i alle

fag. Det er blot et spørgsmål om flere gentagelser

eller langsommere processer. Men

mere end en halv million års erfaring siger, at

denne tilgang ikke er optimal. Tynd te i rigelige

mængder er nu engang blot … vand.

Danmarks Lærerforening har, krisetiderne

taget i betragtning, tilbudt at øge mængden

af undervisningstimer under forudsætning

af en aftale om, at der bliver sat grænser for,

hvad en folkeskolelærer ellers skal udføre af

arbejde. Vi tilbyder altså lidt mere af det gode

for den samme pris, mens KL tilbyder meget

mere af den tynde kop te. God appetit.


Steen Hessner, lærer, Frederiksværk

er Hellerup skole

en succeshistorie?

Folk med en god hukommelse vil erindre, at

et utal af eksperter, anført af professor Niels Egelund,

i sin tid faldt helt i svime over et af nutidens

mest bekostelige udviklingsprojekter inden

for skoleområdet, det såkaldte Skub-projekt med

Hellerup Skole som flagskibet. Eksperimentet

handlede blandt andet om at bryde med den

mere traditionelle rumstruktur, og elitens lovprisning

ville ingen ende tage.

På den baggrund er det tankevækkende at

læse cand.pæd. Kasper Kjeldgaard Stoltz’ synspunkter

i Politikens Kronik 18. februar, hvor han

blandt andet skriver: »Strukturen er dog yderst

tvivlsom fra et læringsteoretisk og pædagogisk

perspektiv, og Hellerup Skole har da også døjet

med massive støjproblemer som følge af lang

resonanstid i de store rum såvel som distraktionsproblemer

hos eleverne, der føler, at de sidder

på en hovedbanegård«.

Nu er man så begyndt at bruge nye millioner

på at opsætte vægge og forbedre akustikken.

Måske Niels Egelund vil forklare, om det er fornuftig

anvendelse af borgernes skattekroner. Og

er der ikke også nogle elever og lærere, der har

betalt dyre lærepenge som »forsøgskaniner«?

institut for idræt og ernæring

københavns universitet

Master i Idræt og Velfærd

Forskningsbaseret videreuddannelse ved Institut

for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

Har du lyst til at bruge idræt og fysisk aktivitet til udvikling af danskernes

velfærd, så er en master i Idræt og Velfærd sikkert noget for dig.

På studiet udvikler du kompetencer til at kunne analysere de samfundsmæssige

problemstillinger, der er knyttet til idræt, fysisk aktivitet og

sundhed. Målet er at bruge din viden i udviklingen af befolkningens

velfærd.

Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby

lærer eller arbejdsmand

Så fik jeg endnu en gang dokumenteret,

at man i kommunerne regner lærere på

linje med arbejdsmænd og industriarbejdere,

som møder på bestemt klokkeslæt

og stempler ud efter et vist antal timer på

arbejdspladsen. Man er tilsyneladende ikke

klar over eller har begreb om, at lærernes

arbejdstid i højeste grad er fleksibel og

omfatter mange forskellige opgaver med

meget variabelt tidsforbrug; undervisning

naturligvis, forberedelse hertil, møder med

kolleger, samtaler og møder med forældre,

opgaver i forbindelse med den enkelte elev

og så videre.

Samlet løber det i visse uger op over

50 timer. Ferierne er så rigeligt dækket,

men det er vanskeligt for selv de nærmeste

samarbejdspartnere, forældrene, at fatte og

tilsyneladende komplet umuligt for for eksempel

KL. De har åbenbart lyttet for meget

til dem, som intet ved. Man mener rask

væk, at lærerne skal være fysisk til stede på

skolen i 37 timer per uge. Man tager på den

måde kun højde for selve undervisningen

og ikke for nogle af de øvrige funktioner.

Måske fordi man ikke tænker.

Det er i grunden underligt, at man ikke

forlanger, at for eksempel præsten skal

være i kirkerummet, i ornat, 37 timer om

ugen. Endelig undrer det også, at undervisere

på for eksempel universiteter og

Det er i grunden

underligt,

at man ikke

forlanger, at for

eksempel præsten

skal være

i kirkerummet,

i ornat, 37 timer

om ugen.

seminarier kan nøjes med at holde foredrag

nogle få timer om ugen. Tilmed uden at

eleverne har mødepligt. Man har åbenbart

den fordom, at kun folk med universitetsuddannelse

er troværdige. Alle andre er

ikke til at stole på. Endelig er det jo også

kommunerne, som man forhandler med.

Bare truslen om lockout siger en hel del om

KL’s forhandlingsvilje.

Undervisningen er en kombination af teori,

projekt arbejde, vejledning og selvstændigt studiearbejde.

Ansøgningsfrist den 1. juni 2013. Informationsmøde

afholdes tirsdag den 30. april 2013 kl. 17 – 19.

Læs mere på www.nexs.ku.dk/master eller kontakt

Pia Hansen: phansen@ifi.ku.dk Tlf.: 3532 0821

folkeskolen / 06 / 2013 / 35


debatteret

Deltag i netdebatten

på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk/ok13

Kaya Deveci:

»i stedet for at udvide skoletiden,

så det bliver stort set

umuligt for børnene at gå til

fritidsaktiviteter og stadig nå

hjem i tide til aftensmaden

(og det i et land, hvor man går

meget op i, at borgerne deltager

i foreningslivet ...!), skulle

man hellere se på den uddannelse,

folkeskolelærere får.

ikke kun i forhold til faglighed,

men i endnu højere grad netop

i forhold til kreativitet omkring

undervisning og undervisningsmetoder,

pædagogik og

børnepsykologi – så de kan

håndtere de mange forskellige

personligheder og særegne

træk hos børnene«.

}➢klip fra indlægget »Ikke

mere tid; mere kvalitet, tak!«

Meddelelse om

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær general forsamling på

adressen

Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K.

Tidspunkt: Lørdag den 20. april 2013, kl. 10.00.

Med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for

driften i datterselskabet LB Forsikring A/S

3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 2012

4. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud

i henhold til den godkendte årsrapport

5. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen

6. Godkendelse af kandidat til valgområde 5 for medlemsgruppe

2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A

7. Valg af revisor

8. Eventuelt

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC, og Anna Bach, afdelingsleder, Øster Farimagsgades Skole

fra IT og fag TIl kUlTUr,

medIer og lærIng

På Eggeslevmagle Skole ved Slagelse

er der ikke længere it-vejledere (folkeskolen.dk

25. februar, redaktionen). I

stedet er der ansat en tekniker, og det

pædagogiske og didaktiske er overladt til

fagvejlederne.

Hvis det betyder fortsat fokus på skolens

fag, og herunder fagenes didaktik

og it-muligheder, så kommer der til at

mangle noget.

Et fagorienteret fokus er ikke nytænkning,

det er for snævert og udfordrer

ikke skolens pædagogiske dagsorden

og praksis. Det udfordrer ikke skolens

læringsrum og arbejdsformer – og heller

ikke lærer- og elevrollerne.

Skoleudviklingen har de sidste ti år

især fokuseret på it og fag og har overset

skolens dannelsesmæssige betydning og

den (medie)kulturelle dimension i skole-

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, årsrapport

m.v. kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet

”Om LB Foreningen” og underpunktet ”generalforsamling”.

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der

tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens

Brandforsikring ret til at overvære general forsamlingen og tage

ordet der, dog uden stemmeret.

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være

LB Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde senest

mandag den 15. april 2013, hvorefter adgangskort vil blive

tilsendt.

LB FORENINGEN F.M.B.A.

Farvergade 17

1463 København K

På bestyrelsens vegne

Carsten Mørck-Pedersen

Formand

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S)

arbejdet: Børn skal også møde, deltage i

og skabe kultur.

Fokus skal derfor rettes mod udvikling

af en almen medieforståelse og

-brug i skolen. Skolen har forsømt at

arbejde innovativt, kreativt og eksperimenterende

– og dermed undladt at

give elever og lærere mulighed for at

udfordre den traditionelle pædagogiske

dagsorden. På tværs af fag – og på tværs

af tid, sted og rum.

Resursepersoner i skolens kultur- og

læringscenter skal udfordre og videndele,

så der gives rum til eksperimenter,

der møder elevernes uformelle mediebrug,

gør brug af analoge, digitale, netbaserede

værktøjer – og grundlæggende

udfordrer vores forestilling om, hvad

der er god undervisning i dag. Kultur,

medier og læring skal i fokus.

Indkaldelse til generalforsamling - Folkeskolen_192 x 118.indd 1 25-02-2013 09:44:31

36 / folkeskolen / 06 / 2013


Karsten Bräuner, lærer, Klarup Skole

Træk jer fra ny nordisk skole!

Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning

henvender Ny Nordisk Skole sig til skoler, der

har »lyst« til at begive sig ud på en »forandringsrejse«,

der er kendetegnet ved at

»overskride sine vante forestillinger«, »ville

forandre sig« og »stille spørgsmålet: Hvor kan

vi blive endnu bedre?«

Jeg går ud fra, at der i den nuværende

Olav Rørbæk, UU-konsulent, Herning

Historie skrives: lockoUT 2013

Vi DLF’ere står midt i en afgørende tid; den

bliver en væsentlig del af vores faglige historie:

Lockout 2013.

Resultatet og afslutningen kender vi ikke,

men forberedelserne til konflikt er i fuld

gang, og nu gælder det dygtighed og sammenhold.

Nu træder vore faglige ledere i karakter

fra Anders Bondo over hovedstyrelse og

kredsstyrelse til tillidsrepræsentanten. Hvad

jeg ser, er professionel faglig ledelse, som

fremmer min faglige stolthed.

Vi medlemmer giver udtryk for aktiv opbakning

og deltagelse, og vi er klar til at gøre

vores pligt, også vi tjenestemandsansatte –

selvfølgelig underlagt konfliktens regler.

Tak til fagbladet Folkeskolen for en sober

redaktionel linje og det meget vigtige og vægtige

tema i blad nummer 5 af 7. marts 2013:

»Lærerne mister indflydelse«. Her er virkeligheden

i skolen sat i perspektiv på en konkret

og indsigtsfuld måde. Vi bliver klogere gennem

læsningen, vi bliver stærkere i hver vores

sammenhænge.

Som vejleder ved Ungdommens Uddannelsesvejledning

(UU) deler jeg vilkår med de

øvrige ansatte på skolen. Skal min vejledning

lykkes sammen med den unge og hendes

forældre, er samarbejdet med læreren en forudsætning.

Jeg er afhængig af lærerens indsigt

i den unge og hendes undervisningsparathed.

I lærere er sammen med børnehaveklasselederne

og skolelederne fundamentet for

den unges dannelse og uddannelse. Derfor er

jeres arbejdstidsregler også vigtige for mig.

I bør ikke have mindre tid til de vigtige op-

overenskomstsituation ingen skoler findes,

der har »lyst« til at tage på Christine Antorinis

rejse. Jeg opfordrer alle skoler, der har

fået status af Ny Nordisk Skole, til at trække

sig fra projektet og derigennem sende et signal

til ministeren om, på hvilket »lyst«-niveau

folkeskolen befinder sig i øjeblikket.

Resultatet

og afslutningen

kender vi ikke,

men forberedelserne

til konflikt

er i fuld gang, og

nu gælder det

dygtighed og

sammenhold.

gaver, og skolerne bør bevare ordentlige ledelsesvilkår

for skolelederne, så kampen om

resurserne ikke kommer ud på den enkelte

skole til skade for arbejdsmiljøet. Derfor er

fælles faglig organisering en styrke for folkeskolen

og for hver af os.

Det er med stor anerkendelse, at jeg ser

øvrige faglige organisationer og enkeltpersoner

udtrykke deres opbakning til DLF – og at

hele KTO og nu Sundhedskartellet afventer

godkendelse af Overenskomst 13, indtil KL er i

realitetsforhandlinger med DLF.

Selv om så mange i så mange år har forsøgt

at aflive solidaritet, findes den stadig derude

i den virkelige verden. God faglig kamp

og solidaritet.

Ved Det Grønne Bord

Autentiske afgangsprøver og

voteringer.

Den pædagogiske ide

bygger på elevernes egen

aktive medvirken.

Før visningen forbereder

eleverne sig på de opgaver, der

prøves i på videoen.

Før voteringen giver eleverne

selv karakter.

To prøver på hver DVD.

Folkeskolens

afgangsprøve

på video

Nu

også

online

Prøvefag 9. kl.:

• Dansk

• Matematik gruppeprøve

• Historie

• Tysk

• Fransk

• Samfundsfag

• Engelsk

• Fysik/Kemi

• Kristendomskundskab

Ved Det Grønne Bord

Se mere på

www.vdgb.dk

NY

PTV film tlf 8626 2288

folkeskolen / 06 / 2013 / 37


apporteret

Ram elevens niveau

– eller få en lussing

Over halvdelen af lærerne på specialskoler bliver

hvert år udsat for vold og trusler i deres arbejde.

På Åmoseskolen i Herning bestræber man sig på at

reducere omfanget, men man kan ikke helt undgå

voldsomme reaktioner fra eleverne.

TeksT HENRIK STANEK

foTo HElENE bAggER

Luder, svin, kraftidiot …

Bid, slag, spyt, krads, skub og ting, der

ryger gennem luften med en lærer som mål.

Hver måned gennemgår arbejdsmiljørepræsentant

Peter Witt Jensen og ledelsen

på Åmoseskolen en stak indberetninger fra

lærere og pædagoger for at blive klogere på,

hvordan de undgår konflikter med eleverne.

»Hvis det går galt med en bestemt elev, hver

gang vi går hjem fra svømning, spørger vi, hvad

det kan skyldes. Det kan også være en elev,

som reagerer på, at en kvindelig medarbejder

har tørklæde på. Vi lærer af indberetningerne,

fordi de tvinger os til at tænke over, hvad der er

sket«, siger Peter Witt Jensen, der selv er lærer i

afdelingen for elever med ADHD.

38 / folkeskolen / 06 / 2013

En undersøgelse fra 2012 viser, at 57

procent af lærerne på specialskoler hvert år

bliver udsat for trusler og vold af eleverne.

På Åmoseskolen bunder en del episoder i,

at eleverne har et højt stressniveau, fordi

de ikke altid forstår den verden, de lever i.

Samtidig formår de ikke at sætte ord på deres

frustrationer.

»Vi kan ikke altid sige, hvad der udløser

volden, men måske har eleven haft en dårlig

oplevelse i bussen på vej herhen. Jeg sad

sammen med en dreng, som slog mig, fordi

en kollega sagde ’gaffel’ ude i køkkenet. Af

en eller anden grund var det ubehageligt

for ham at høre det ord den dag«, fortæller

Mette Sommer, der underviser elever i autismespektret.

Lærerne kan også komme til at sætte overliggeren

for højt, fordi eleverne taler væsentligt

bedre, end de forstår.

»Hvis det går galt med en bestemt elev, hver gang vi går

hjem fra svømning, spørger vi, hvad det kan skyldes«, fortæller

arbejdsmiljørepræsentant Peter Witt Jensen, der er

lærer i afdelingen for elever med ADHD.

Rød SmIlEy

foR vold

Åmoseskolen fik i efteråret 2012 en rød smiley af Arbejdstilsynet.

Den sure smiley skyldes i høj grad et arbejdsmiljø

med vold og traumatiske hændelser.

»Vi har lagt en plan, som skal hjælpe os af med den

røde smiley. Vi skal blandt andet have en klar definition

af, hvad der er vold her på stedet, så vi får afklaret,

hvad lærerne må leve med, og hvornår en elev går over

stregen. Men Arbejdstilsynet anerkender de tiltag, vi

allerede har foretaget. Vi har i mange år registreret

både små og store episoder med trusler og vold, så vi

får det frem i lyset og kan handle på det. Ingen skal

putte med det, indtil det er så tungt, at det ikke er til at

bære«, siger viceskoleleder Henry Jørgensen.

Åmoseskolen har tilknyttet en ekstern supervisor, og

kollegial supervision er på tegnebrættet. Det er også

vigtigt at holde fast i fælles kurser for personalet.

»Vi har hele tiden behov for at blive klogere på, hvordan

vi håndterer eleverne. Ellers kører vi fast i en rutine.

Rutiner kan være gode for børnene, men vi andre kører

fast som mennesker, hvis vi ikke udvikler os«, siger

Henry Jørgensen.

Grafik: Arbejdstilsynet


»Det kan smutte for os, at en elev på 14 år

kun forstår som en syvårig, når vi taler med

ham. Det kan også være fagligt, at vi rammer

forkert. Nogle gange hjælper det at sætte det

faglige niveau ned, men hvis jeg er på vej i

konflikt, er jeg ikke bleg for helt at droppe

mit krav. Det er, når et barn er i vanskeligheder,

at det truer eller kradser«, siger Peter

Witt Jensen.

Hænder på håndvasken

Lærerne stræber efter, at eleverne udvikler

sig, men der er ikke langt fra nærmeste udviklingszone

til en voldelig reaktion, pointerer

tillidsrepræsentant Kim Overgaard, der også

underviser elever med autisme.

»Balancen er hårfin. Kravene må ikke være

for store, men hvis eleven hele tiden er på

sikker grund, sker der ingen udvikling. Vores

elever har ikke drive til at udvikle sig indefra,

så den intuitive læring er minimal. Vi skal

hele tiden motivere dem til at gå videre, men

vi skal samtidig være bevidste om, at det, der

synes enkelt for os, kræver store mentale resurser

af dem«, siger han.

»Det er en illusion at tro, at man kan fjerne volden, men

vi stræber efter at minimere den, og her er uddannelse en

væsentlig forudsætning«, siger tillidsrepræsentant Kim

Overgaard.

Nogle elever er meget motiverede, understreger

Peter Witt Jensen.

»Der er mange søde børn, som vi aldrig

har bøvl med, og som er glade for at gå i

skole, men de har brug for struktur og sikkerhed.

Det er også tvingende nødvendigt, at

vi arbejder anerkendende. De fleste børn gør

deres bedste, og vi skal arbejde med det, de

er gode til«.

Strukturen kan bestå i en fast arbejdsplads

ved vinduet eller ind mod væggen, alt efter

hvad der er bedst for den enkelte. Et skema

på opslagstavlen gør det klart for eleven,

hvad han skal lave, og en signalfarve eller et

ikon kan guide ham væk fra at være voldelig.

»Vi havde en elev, som ofte slog os på

badeværelset, indtil vi fandt på at klistre et

par hænder på håndvasken. Så vidste han,

hvor hans hænder skulle være«, siger Mette

Sommer.

Signal med fingrene

Det er grimt at blive slået, sparket eller spyttet

på. Mette Sommer har mere end en gang

siddet grådkvalt på skolens kontor og talt

Truende tilråb fylder mest

Lærere på specialskoler udsættes først og fremmest

for trusler. Det viser en undersøgelse med svar fra 19

specialskoler, som Branchemiljørådet Undervisning og

Forskning offentliggjorde sidste år. På et år er:

79

procent blevet råbt

ad på truende vis

57

procent truet med genstande

60

procent sparket

55

procent revet/kradset

41

procent spyttet på

26

procent er blevet bidt

55

procent truet med bank

Når det kommer til vold, er:

67

procent blevet skubbet til

57

procent slået

50

procent har fået kastet

en genstand efter sig

29

procent har fået

knytnæveslag

28

procent slået med

en hård genstand

10

procent har været ude for, at eleven

har brugt en våbenlignende genstand

Trods risikoen for trusler og vold føler over 96 procent

af specialskolernes lærere sig trygge ved at færdes på

deres arbejdsplads.

Som en udløber af undersøgelsen mødes ti specialskoler

i et netværk, der skal komme med gode råd om, hvordan

man forebygger trusler og vold mod personalet. Projektleder

Lise Keller fra sekretariatet for branchearbejdsmiljørådene

forventer, at pjecen er klar til sommer.

Du finder et link til undersøgelsen fra 2012

på folkeskolen.dk

folkeskolen / 06 / 2013 / 39


apporteret

med ledelsen om sine frustrationer. Alligevel

betragter de tre lærere trusler og vold som

et vilkår, når man underviser elever med

vidtgående behov.

»Det er en illusion at tro, at man kan fjerne

volden, men vi stræber efter at minimere

den. Vi skal forstå, at eleverne ikke er uopdragne.

Vi har også uuddannet personale på

skolen, som af gode grunde ikke ved så meget

om elevgruppen. De kan lettere falde i og tro,

at de er dårligt opdraget. Uddannelse er en

væsentlig forudsætning for at undgå trusler

og vold«, siger Kim Overgaard.

Hele personalet har været på kursus i anerkendende

pædagogik, og i et andet forløb

fokuserer de på, hvordan de nedtrapper konflikter,

for eksempel ved at trække sig væk fra

en aggressiv elev frem for at provokere ham

yderligere ved at gå tæt på.

Mette Sommer slår oversiden af sine fingre

op mod undersiden af sin hage for at illustrere,

hvordan hun kan signalere til en kollega,

at hun har brug for, at han tager over, fordi

en konflikt er ved at tage magten fra hende.

På samme måde kan kollegaen bruge håndtegnet

til at spørge, om hun vil have hjælp.

Hun kan så nikke eller ryste på hovedet.

»I begyndelsen følte jeg det som et nederlag,

hvis jeg skulle bede en kollega om at tage

over, men det kan være nok til at få eleven til

40 / folkeskolen / 06 / 2013

om Åmoseskolen

Åmoseskolen er en kommunal specialskole i Herning

for børn med forskellige handicap. I år har skolen 114

elever mellem seks og 18 år, der er inddelt i klasser efter

funktionsniveau og alder. Skolen har fire afdelinger:

A: Elever i autismespektret med kognitive vanskeligheder.

b: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder, for

eksempel udviklingshæmmede og børn med Downs

syndrom.

C: Elever med multiple funktionsnedsættelser, for eksempel

fordi de er født meget for tidligt.

d: Elever med følelsesmæssige og adfærdsmæssige

vanskeligheder, typisk børn med ADHD.

at falde til ro, at der kommer en anden voksen

til, som eleven kender. Samtidig slipper

jeg for, at følelserne løber af med mig«, siger

Mette Sommer.

Der går fem-seks elever i klasserne på

Åmoseskolen. Enten er der to lærere på i timerne,

eller også er læreren sammen med en

pædagog eller en medhjælper.

»Det er vigtigt at have én at sparre med:

Så du det samme som mig? Hvad kan vi gøre,

så det ikke sker igen? Det er dejligt at vende

den slags spørgsmål, så de ikke fylder, når

»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper det måske at

klistre brandbiler på de sider, han skal læse«, siger Mette

Sommer, der morer sig sammen med Daniel og Andreas

over historien fra Valhalla.

man kommer hjem. Vi er dybt afhængige af

hinanden«, konstaterer Mette Sommer.

Positive oplevelser fylder mest

Trods risikoen for at blive skubbet, slået og

sparket er de tre lærere glade for deres job.

Det skyldes, at de positive oplevelser fylder

langt mere end de negative.

»Som lærer handler det om at gøre sig

selv overflødig. Det er meget bogstaveligt her,

fordi mange af børnene ikke får viden ad andre

kanaler end igennem vores undervisning.

Vi kan for eksempel lære dem at læse på et

funktionelt niveau, så de kan orientere sig i

et indkøbscenter og andre offentlige steder«,

siger Kim Overgaard.

Mette Sommer kalder sit job spændende.

»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper

det måske at klistre brandbiler på de sider,

han skal læse. Det er hele tiden et detektivarbejde

at finde ud af, hvad der motiverer

den enkelte elev, og samtidig sørge for, at han

arbejder med brandbiler på en måde, så han

rykker sig fagligt«, siger Mette Sommer.

freelance@dlf.org


BLIv fAGJOURNALIST

FylD TaSKen MeD JournaliSTiSKe FærDigheDer

Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du

om at få nye spændende opgaver i dit nuværende

job? Som fagjournalist får du en unik mulighed for

at kombinere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring

med en grundlæggende viden om journalistik

og medier. Som færdiguddannet fagjournalist kan du

blive medlem af Dansk Journalistforbund og dermed

få pressekort.

Læs i enten København eller Aarhus

Du kan tage uddannelsen som 1-årigt fuldtidsstudie

eller 2 år på deltid. På deltid kan du uddanne dig,

mens du går på arbejde.

For at blive optaget skal du som have en uddannelse

på minimum bachelorniveau – eller tilsvarende

– og mindst to års relevant erhvervserfaring efter

endt uddannelse.

Ansøgningsfristen er mandag 15. april, og der er

studiestart i august 2013

Kom og hør mere

Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen

og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere,

tidligere studerende og få også praktiske informationer

om ansøgningsprocedure og meget andet. Der er

informationsmøde i:

Aarhus onsdag den 3. april og

København torsdag den 4. april

Begge dage fra kl. 16.30-18.00

Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på

dmjx.dk/fagjournalist

xDANMARKS MEDIE- OG

JOURNALISTHØJSKOLE


ny viden

Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik.

○ JohN Villy olseN / jvo@dlf.org / esbeN christeNseN / esc@dlf.org

Foto: Bo Tornvig

SKOLEMESSEN

SKOLE SKOLE SKOLEMESSEN ESSEN

SKOLE

Danmarks største fagmesse for læremidler

Centralværkstedet og DGI-huset, Aarhus · 10. og 11. april 2013, begge dage 9 - 17

42 / folkeskolen / 06 / 2013

2013

Mere end 100 udstillere og 50 gratis foredrag

Bjarne Reuter

NØRD’erne Emil og Kaare Steen Hildebrandt Helle Fisker Mette Vedsø Lars Qvortrup

Hvordan virker

eliteidrætsklasser?

Nyt forskningsprojekt skal undersøge,

hvordan det er at være eliteidrætsudøver

i folkeskolen.

Hvordan er skolegangen for de elever,

der har særlige talenter inden for

en given sportsgren? og hvilke sammenhænge

er der mellem idræt og

talentudvikling, trivsel og læring? I

forskningsprojektet »Plads til idrætstalenter

i den danske folkeskole« skal

idrætsklasser i folkeskolen belyses. som

det er i dag, er det kun tilladt at have

optagelseskrav til idrætsklasserne på

baggrund af forsøgsdispensationer – og

de første dispensationer udløber til efteråret

2013.

derfor glæder det Team danmark

at få undersøgt effekten af eliteidrætsklasserne,

der bliver udbudt i en af de

15 såkaldte elitekommuner.

»Idrætsklasserne i Team danmarks

elitekommuner er et vigtigt led i at

skabe optimale vilkår for talentudviklingen

i dansk elitesport. jeg ser frem til,

at vi nu får skabt klarhed over, hvad det

er ved modellen, der virker – ikke kun

Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU.

sportsligt, men også i forhold til elevernes

generelle trivsel«, siger bestyrelsesformand

i Team danmark frank jensen

ifølge en pressemeddelelse.

Børne- og undervisningsminister

christine Antorini ser frem til undersøgelsen.

»jeg er meget glad for, at vi nu får

foretaget en tilbundsgående undersøgelse

af, om idrætsklasser er med til

at motivere børn og unge til at lære,

og hvordan elever i idrætsklasser trives

såvel fagligt som socialt og sportsligt«,

udtaler christine Antorini.

forskningsprojektet forventes at

løbe over tre år og afsluttes med publiceringen

af en samlet forskningsrapport.

der er afsat 3,2 millioner kroner til

projektet.

På nuværende tidspunkt er det kun

tilladt at have optagelseskrav til idrætsklasserne

på baggrund af forsøgsdispensationer

i forhold til den gældende

folkeskolelovgivning, og de første dispensationer

til skolerne udløber i efteråret

2013.

Se program

og bestil foredrag


skolemessen.dk


Folkeskole, Folkehøj-

skole, Folkekirke, FolketiNg,

Folkebibliotek. Folk

I historie og andre fag underviser lærere i, hvad

folket, landet og demokratiet egentlig er for størrelser.

I de kommende år bliver den opgave endnu

vigtigere, mener professor ove Korsgaard (dPU),

Aarhus Universitet. lærerne skal nemlig til at fortælle

en ny historie om det danske folk.

»selv om danmark nu er et multietnisk og

multikulturelt samfund, skal vi fortsat fortælle det

danske folks historie. Men den historie kan kun fortælles

sandfærdigt, hvis den flettes sammen med

fortællinger om europas historie og hele verdens

historie«, siger ove Korsgaard, der just har udgivet

bogen »folk«, som redegør for begrebets historie.

»Uddannelsessystemet skal være med til at udvikle

de medborgerkompetencer, som er nødvendige

for, at demokratiet kan være både funktionsdygtigt

og forskelstolerant. en af fremtidens helt store

udfordringer bliver at svare på, hvordan forholdet

mellem det etnisk-kulturelle folkefællesskab og det

politiske medborgerskab håndteres«, tilføjer han.

Hans bog er udkommet på Aarhus Universitetsforlag

i serien »Tænkepauser«, som er forskningsformidling

i kort, letlæselig form.

Læs om serien på da.unipress.dk/bogserier/

taenkepauser/

Jordskælvet kommer

– men hvornår?

Tag med tre unge på en videorejse gennem deres

hjemby Kathmandu i Nepal – verdens mest jordskælvstruede

millionby. de unge får at vide, at byen

vil blive ramt af et meget kraftigt jordskælv inden

for en overskuelig fremtid. I webdokumentarens 21

små film følger vi deres overvejelser om, hvordan de

vil redde sig selv, deres nærmeste og deres by. Materialet

består af videoer, lærervejledning med mere.

det er gratis at benytte og henvender sig særligt til

undervisning i samfundsfag, geografi, projektopgave

og tværfaglige projekter i 7.-10. klasse.

Find undervisningsmaterialet på thebigone.dk

de to brødre fra »store Nørd« er nu med i dr

skoles nye satsning, Nørd-Akademiet, som er

rettet mod 7.-9.-klassernes fysik/kemi-, geografi-

og biologiundervisning. sitet består blandt andet

af 22 videoer, hvor de to nørder gennemfører en

række fascinerende forsøg inden for temaerne

krop og kost, vand og liv, energi og samfund og

kulstofkredsløb. det lægger op til masser af elevforsøg

og indeholder desuden både evalueringsværktøj

og lærervejledning. I april bliver der afholdt

gratis lærerkurser i Nørd-Akademiet. dr skole er

gratis at benytte for alle skoler med Uni-login.

Ved Jennifer Jensen / jje@dlf.org

Indstil gode

læseinitiativer

landsforeningen af læsepædagoger indkalder

nu indstillinger til læseinitiativpris

2013. Alle kan indstille, og alle projekter

om læsning kan blive nomineret, for eksempel

projekter fra biblioteker og skoler.

Projekterne skal være nyskabende og/

eller igangsættende. Prisen, som gives i

samarbejde med forlaget Alinea, består af

10.000 kroner. sidste frist for indstilling

er den 1. maj.

Nørd-Akademiet puster liv i naturfagsundervisningen

Besøg Nørd-Akademiet på dr.dk/skole

Læs mere og indstil projekter

på laesepaed.dk

de fleste børn kender allerede store Nørd-brødrene

Kåre og emil Nielsen fra dr ramasjang.

BORNHOLM

Stik tæerne i det kridhvide sand på Dueodde. Nyd de knejsende klipper på Nordbornholm. Oplev Bornholms skabelse

gennem millioner af år på NaturBornholm. Fra glødende lava til frodig Solskinsø. Mærk historiens vingesus på Hammershus.

Duft livet blandt godtfolk og skidtfolk i middelalderen.

Bornholm er ikke bare læring på den sjove måde. Eleverne vil også elske lejrskolestederne med de gode feriehuse,

swimmingpoolen og masser af aktiviteter.

Glæd jer til det store oplevelsesprogram – Vi gør det nemt og billigt, og rejsen til Bornholm er gratis for jer.

Vi har hjulpet over 500 skoleklasser med dejlige lejrskoledage. Må vi også hjælpe jer? Ring til os i dag.

Det bliver en god lejrskole!

Team Bornholm • info@teambornholm.dk • 56 95 85 66

www.Lejrskole-Bornholm.dk

Dagspris

fra 100,-

pr. person

folkeskolen / 06 / 2013 / 43


sik/kemi.

kan arbejde sammen, men

ering

t mv.

er fællesemner med geografi og

ering.

ysik/kemi.

kan arbejde sammen, men

ering

t mv.

ler fællesemner med geografi og

luering.

grafi, Biologi og Fysik/kemi.

fag kan arbejde sammen, men

aluering

test mv.

kapitler fællesemner med Biologi og

valuering.

ISBN 978-87-7702-607-2

ISBN 978-87-7702-607-2

Rygtykkelse?

Xplore Natur·teknik 1

Xplore Natur·teknik 1

Xplore og iXplore

Xplore

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

og geografi.

Xplore Natur/teknik 2 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler. NY

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore Natur/teknik 5 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler. NY

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Natur·teknik 1

ELEVBOG

ISBN ISBN 978-87-7702-736-9

978-87-7702-736-9

NY

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN ISBN 978-87-7702-736-9

978-87-7702-736-9

NY

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

Xplore Natur·teknik 1

Xplore

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og

geografi.

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

NY

- digitale læremidler.

Rygtykkelse?

Xplore

Natur·teknik 4

Xplore

Xplore

ELEVBOG

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

Natur·teknik

og geografi.

geografi.

1

Xplore

Xplore Fysik · kemi 7

Xplore

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

ISBN 978-87-7702-604-1

Xplore NYer

naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore og iXplore er en ny generation af naturfagssystemer, der sikrer progression,

sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse.

Systemerne kan bruges både sammen og hver for sig.

Fysik · kemi 7

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Ny bagsidetekst

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore

Xplore Biologi 8

ELEVBOG

Xplore Geografi 7

Xplore

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

Natur·teknik 2

ELEVBOG

ISBN ISBN 978-87-7702-787-1

978-87-7702-787-1

NY

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

Natur·teknik 5

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

NY

- digitale læremidler.

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

Xplore

ISBN ISBN 978-87-7702-604-1

978-87-7702-604-1

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

9 7 8 8 7 7 7 0 2 6 0 4 1

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

ISBN 978-87-7702-607-2

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

Ny

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

ELEVBOG

ISBN ISBN 978-87-7702-787-1

978-87-7702-787-1

NY

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

Geografi 7

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse Fysik - en central fordybelsesdel med · det kemi faglige stof 8

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ELEVBOG

Ny bagsidetekst

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

På www.geografforlaget.dk

kan du læse mere, bestille

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

gennemsynseksemplarer

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

og en måneds Check bagsidetekst gratis

ISBN ISBN 978-87-7702-732-1

978-87-7702-732-1

NY ISBN

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

prøveabonnement.

Xplore Fysik · kemi 9

Xplore

Xplore Biologi 8

ELEVBOG

Xplore

ISBN 978-87-7702-604-1

Ny

Xplore Natur·teknik 3

Xplore Natur·teknik 6

Xplore Biologi 7

ISBN 978-87-7702-607-2

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

NY

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore

Xplore

Xplore

Fysik · kemi 9

ELEVBOG

ISBN ISBN 978-87-7702-732-1

978-87-7702-732-1

NY

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

Geografi 8

Xplore Fysik · kemi 9

Natur·teknik 3

ELEVBOG

SKOLESTART 13

Natur·teknik 6

ELEVBOG

Xplore

ELEVBOG

SKOLESTART 13

Biologi 7

ELEVBOG

Geografi 9

ELEVBOG

På opdagelse

med Xplore

Xplore er opbygget med et

indbydende og overskueligt

layout. Kernestoffet formidles

gennem en letlæselig tekst og

et væld af fotos, tegninger, kort

og diagrammer m.m.

For hvert opslag i elevbogen

findes tilhørende praktiske

opgaver i elevhæftet. I lærerhåndbogen

findes konkret

vejledning til læreren samt

kopiark med ekstraopgaver

og valgopgaver til evaluering. I

Xplore Geografi, Xplore Biologi

og Xplore Fysik/kemi findes

for hvert klassetrin tre fællesemner,

der åbner for tværfagligt

samarbejde.

Mød os på Skolemessen i

Aarhus d. 10.-11. april (stand

22) og få en præsentation af

både Xplore og iXplore.

NYHEDER


– trykte og digitale naturfagsssystemer

iXplore

Digitale naturfagssystemer med

progression fra 1.-9. klasse

Kernestof og interaktive ressourcer

iXplore er fire helt nye digitale systemer til natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. De digitale systemer

indeholder naturfagligt kernestof og har fokus på tværfaglighed og progression fra 1.-9. klasse.

iXplore indeholder et stort udvalg af digitale ressourcer i form af bl.a. opgaver med direkte respons, artikler,

leksika, animationer, videoer, test, adaptive test og oplæsning af tekst. Ressourcerne giver læreren mulighed

for også at sammensætte egne forløb. Kommunikationsmodulet holder styr på elevens opgavebesvarelser og

bogmærker, og lader læreren skrive beskeder og noter til eleven og klassen.

iXplore består af 15 websites, der sælges

som klasseabonnement:

iXplore Natur/teknik 1

iXplore Natur/teknik 2

iXplore Natur/teknik 3

iXplore Natur/teknik 4

iXplore Natur/teknik 5

iXplore Natur/teknik 6

iXplore Geografi 7

iXplore Geografi 8

iXplore Geografi 9

Se udgivelsestidspunkter på

www.geografforlaget.dk

iXplore Biologi 7

iXplore Biologi 8

iXplore Biologi 9

iXplore Fysik/kemi 7

iXplore Fysik/kemi 8

iXplore Fysik/kemi 9

1.-9. klasse

NYHEDER

www.geografforlaget.dk

Lærernes forlag


Lederstillinger

Vil du lede Københavns

internationale profilskole ?

KøbenhaVns Kommune

sKoleleder

Københavns Internationale profilskole søger en udviklingsorienteret

skoleleder. Randersgades skole er en velfungerende tosporet Østerbroskole

med 480 glade elever og 45 engagerede medarbejdere. Vi søger en

skoleleder, som har en tydelig ledelsesstil og er empatisk. Du formår at

sætte arbejdsglæde, pædagogisk udvikling, samarbejde og dialog øverst på

dagsordenen. Du skal være det samlende omdrejningspunkt og drivende

kraft i samarbejdet med alle skolens interessenter.Tiltrædelse den 1. juni.

ansøgningsfrist den 2. april 2013

Læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde

“Ledelse”.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

46 / folkeskolen / 06 / 2013

Københavns

Kommune

www.kk.dk/job

Har du mod på at indgå

i ledelsesteamet og

samarbejde med et

engageret personale?

købenHavns kommune

afdelingsleder/souscHef

vil du spille en aktiv rolle i kvalitetsudviklingen af familiekursernes

indsatser og indgå i flerfamiliearbejde og kompetencecenter? Så tilbyder

vi et udfordrende lederjob på en dynamisk arbejdsplads med flere

afdelinger i københavns kommune.

ansøgningsfrist freDag Den 19. april 2013

Kontakt skoleleder Kirsten Dreyer på telefon 2618 8213. Familiekurserne

københavn er en familieskole under børne- og ungdomsforvaltningen.

se det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde

“ledelse”.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

Københavns

Kommune

www.kk.dk/job

Kom til tapas og debat

på SkolemeSSen i AA rhuS

Onsdag 10/4 kl. 13.30

Nye prøveformer i matematik

Fra sommeren 2013 kan danske folkeskoleelever

efter 9. klasse komme til mundtlig afgangsprøve

i matematik – enten alene eller i grupper. hvad

betyder de for undervisningen og for eleverne?

Debatterne finder sted på Dialogscenen i Centralværkstedet.

Vind et weekendophold

Bliv klogere på folkeskolens aktuelle

problemstillinger – vi serverer lækre tapas.

Torsdag 11/4 kl. 13.30

Metodefrihed – hvad bruger vi den til?

metodefrihed er en hjørnesten i den danske

skoletradition. og de færreste danske lærere vil

opgive den. men hvad bruger vi den til? hvad bør

vi bruge den til? og kan vi undvære den?

mød dit fagblad på stand 113 i Springsalen og deltag i konkurrencen om et dejligt weekendophold for

2. Værdi over 7.000 kroner. Se mere om konkurrencen på folkeskolen.dk/523448

Skolemessen, Centralværkstedet og DGi-huset, Værkmestergade, Aarhus – lige ved banegård og

rutebilstation. Se mere på skolemessen.dk


Lederstillinger

Job

Krabbeshus Heldagsskole søger

ny skoleleder

Vi søger ny skoleleder pr. 1. august 2013 eller snarest

derefter.

Vi søger en visionær, engageret og udviklingsorienteret

leder, der kan forestå den pædagogiske, strategiske og

administrative ledelse af Krabbeshus Heldagsskole, som

er en specialskole for børn og unge med autisme spektrum

forstyrrelser og andre tillægsdiagnoser. Skolen har

godt 80 elever i alderen 6-18 år og et samlet personale

på ca. 78 ansatte.

Vi forventer, du bliver en samlende og synlig leder, der

vægter det udvidede forældresamarbejde og et højt informationsniveau

både internt som eksternt.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra autismeområdet.

Vi forventer du har interesse i at bevare skolens

netværk og potentiale til at udvide det – nationalt såvel

som internationalt.

Vi tilbyder en yderst veldrevet skole med engagerede

medarbejdere og høj faglig viden.

Se hele stillingsopslaget på www.skive.dk > Ledige stillinger

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til konstitueret

skolechef Mette Nielsen, tlf. 9915 6824 eller afdelingsleder

Henriette Mundbjerg Nielsen, tlf. 2962 0302 samt

på www.krabbeshus-heldagsskole.dk og www.skive.dk

Ansøgningen sendes pr. mail til Skive Kommune, Karina

Kjeldgaard, kkje@skivekommune.dk, så den er os i hænde

senest den 4. april 2013 kl. 12.00.

Der forventes afholdt samtaler mandag den 15. april

2013.

Stillingen opslås som akutjob.

Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset alder,

køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at søge.

Skive – det er RENT LIV

I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de gode

fødevareoplevelser og den bæredygtige energi.

Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk

www.skive.dk

Job

Skolechef til Skive Kommune

Skive Kommune søger ny skolechef pr. 1. august 2013.

Skolechefen skal være en nøglespiller i den fortsatte udvikling

af et velfungerende skoleområde med engagerede

og kompetente medarbejdere på alle niveauer.

Vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, og at du

ser det som en helt naturlig del af din rolle at være synlig

i organisationen. Du kommer til at stå overfor mange

store udviklingsopgaver, hvor overblik og prioritering er

essentielt. Du skal med andre ord kunne holde mange

bolde i luften og samtidig sikre, at de kommer i mål.

Du skal have lyst til at lede en organisation, hvor involvering

er en naturlig del af vore beslutningsprocesser, og

hvor der lægges stor vægt på decentralt engagement og

ansvar i vores fælles skolevæsen. Vi anser evnen til at

samarbejde med det politiske niveau og områdets øvrige

interessenter for meget vigtig. Samtidig betragter vi dyb

indsigt i folkeskolen samt erfaring med arbejdet i en politisk

styret organisation som væsentlige forudsætninger

for succes i dette job.

Hele stillingsprofilen kan læses på www.skive.dk.

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen

til at kontakte direktør Per Nors, tlf. 9915 6010,

eller konstitueret skolechef Mette Nielsen, tlf. 9915 6824.

Aflønning sker i henhold til aftalen om aflønning af kommunale

chefer.

Ansøgningen sendes til Skive Kommune, Kultur- og Familieforvaltningen,

Torvegade 10, 7800 Skive, att. Anni

Albertsen, anni@skivekommune.dk, så den er os i hænde

senest den 11. april 2013 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 19. april

2013 på Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 12, 7800 Skive.

Stillingen opslås som akutjob.

Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset alder,

køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at søge.

Skive – det er RENT LIV

I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de gode

fødevareoplevelser og den bæredygtige energi.

Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk

www.skive.dk

folkeskolen / 06 / 2013 / 47


Lederstillinger

Rungsted private Realskole søger

Ny viceskoleleder

pr. 1.8.2013

Er du en ambitiøs og visionær ildsjæl, der evner at gå forrest og få skolens værdier »til at leve« blandt børn,

forældre og medarbejdere, så er du måske Rungsted private Realskoles nye viceskoleleder.

Skolen

Rungsted private Realskole (RpR) er en 3-sporet

skole med 600 skønne elever fordelt på forskoleklasse/børnehaveklasse

– 10. klasse samt en tilhørende

miniforskole med ca. 50 elever i perioden 1.1. – 30.6.

Skolen har en engageret medarbejderstab på 65

medarbejdere. Der er knyttet en SFO til skolen med

ca. 200 børn, 15 ansatte og en SFO-leder.

Rungsted private Realskole har været inde i en

særdeles god og spændende udvikling gennem de

seneste år og er godt rustet til de udfordringer, der

ligger i at drive en privat grundskole i dagens Danmark.

Økonomien på skolen er god.

Mere om skolen

Rungsted private Realskole er en boglig skole, der ser

det som sin vigtigste opgave at udvikle eleverne i en

fin balance mellem det boglige, kreative og sociale

for herigennem at skabe det bedste grundlag for

deres videre uddannelse.

Vi lægger vægt på at bevare skolens traditioner

– herunder morgensang hver morgen for alle elever.

Skolen gør en ekstra indsats for at holde eleverne

i god fysisk form, hvorfor alle elever fra 5. klasse

48 / folkeskolen / 06 / 2013

skal deltage i et ugentligt morgenløb ud over den

almindelige idrætsundervisning. Derudover er skolen

opdateret på it-fronten med en cloud-løsning,

smartboards og et stort antal bærbare PC-er.

Se i øvrigt beskrivelse af skolen på skolens hjemmeside

www.rpr-skole.dk.

Vores forventninger:

• Vi søger en ny viceskoleleder, som kan indgå i det

daglige arbejde med at varetage opgaver omkring

forældre, elever og lærere. Du er skolelederens

nærmeste sparringspartner.

• Du indgår i et ledelsesteam med skolelederen og

to afdelingsledere samt en SFO-leder.

• Det er en forudsætning, at du hurtigt er inde i privatskolernes

løn- og ansættelsesvilkår.

• Det vil være en god ide, hvis du har erfaring fra

lignende administrative job eller har taget en lederuddannelse.

• Du skal være god til at lede, til at samarbejde, til at

motivere og til at skabe varme relationer.

• Du skal være fleksibel i hverdagen og ikke bange

for nye udfordringer – du skal kunne »tænke ud af

boksen«.

Vi kan tilbyde:

• En dynamisk arbejdsplads med en fantastisk

fysisk ramme.

• Et alsidigt job med mange udfordringer.

• Store muligheder for selvstændig tilrettelæggelse

af arbejdet.

• Et spændende arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af

et udviklingsorienteret ledelsesteam. Et team hvor

du får mulighed for at sætte dit præg på Rungsted

private Realskole.

• En engageret og meget samarbejdsvillig lærerstab

og forældrekreds

• Meget motiverede elever og særdeles gode rammer

for undervisningen.

Ansættelsen sker som intervallønnet i intervallet kr.

399.653 – 463.784 (1.4.2012-niveau), og lønnen

fastsættes ved forhandling med bestyrelsen og i

henhold til overenskomst mellem Finansministeriet

og LC samt organisationsaftale mellem Danmarks

Privatskoleforening og Frie Skolers Lærerforening.

Ønsker du mere information kontakt da skoleleder

René Leiholm på tlf. 45 86 32 81.

Ansøgning stiles til: Bestyrelsen · Rungsted private Realskole · Vallerød Banevej 23 · 2960 Rungsted Kyst

eller mailes til rl@rpr-skole.dk og skal være skolen senest i hænde fredag den 19. april 2013


Lederstillinger

Viceinspektør til Susålandets Skole

Susålandets Skole søger viceinspektør til fuldtidsstilling pr. 1. maj 2013 eller

snarest derefter.

Vi er en almindelig folkeskole – beliggende i Glumsø – med ca. 520 elever og

ca. 70 medarbejdere.

Vi tilbyder

• Som de øvrige Næstved skoler, er vi optaget af inklusion, og er derfor også

en LP-skole. Den vidtgående specialundervisning er udlagt til skolerne.

• Vi står foran byggeri af et helt nyt indskolingshus samt renovering af den

øvrige skole. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceinspektør (dig),

pædagogisk afdelingsleder, administrativ leder, SFO-leder samt souschef i

SFO.

Vi forventer, at du

• Vi søger en leder, som er anerkendende og tydelig i sin ledelsesstil, og som

kan være med til at sikre skolens fortsatte udvikling samt fastholde gennemførelse

af nye initiativer. Sammen med den pædagogiske afdelingsleder

vil du få ansvaret for de mål og indsatsområder, der opsættes nationalt,

kommunalt og på skolen selv.

• I august 2014 står vort nye indskolingshus færdigt, og alle lokaliteter i dette

er fælles for undervisning og SFO. Det er derfor vigtigt, at du ser SFO-en

som en integreret del af skolen.

• Vi forestiller os, at dine ansvarsopgaver kunne være følgende: Skoleårets

planlægning, vikardækning, prøveafvikling og sammen med den pædagogiske

leder at stå i spidsen for den pædagogiske udvikling af skolen m.v. Der

er endvidere tillagt stillingen en mindre undervisningsforpligtelse. Vi er dog

åbne i ledelsesteamet for at ændre i denne opgavefordeling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse som leder i Næstved Kommune er det obligatorisk, at du

har gennemført eller gennemfører Den Offentlige Lederuddannelse eller en

lignede uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din

ansættelse og skal drøftes med din nærmeste leder.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Alexander Osmund på telefon:

5588 4501, hvor du også kan aftale evt. besøg på skolen.

Ansøgningsfrist fredag, den 5. april 2013.

Næstved Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk.

Du kan søge elektronisk via www.naestved.dk/job. Her kan du også se, hvor du

kan få hjælp til elektronisk ansøgning, hvis du har behov for det.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen »Send ansøgning« neden

under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det

er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV i begrænset omfang.

Har du oplyst e-mail-adresse, vil du få besked her.

Sankt Annæ skole

Sankt Annæ skole søger pr. 1. august 2013 en ny afdelingsleder.

Sankt Annæ Skole

Otto Ruds Vej 7

2300 København S.

Tlf. 32 58 05 35

Du skal have lyst til at indgå i skolens ledelsesteam sammen med skoleleder

og viceskoleleder, men dit hovedområde vil være at stå i spidsen for vores

bh.kl.-6.kl, ledelse af skolens resursecenter og samarbejde med skolens SFO.

Vi søger en afdelingsleder, der bl.a.:

• Arbejder loyalt for skolens målsætning og værdigrundlag

• Kan koordinere, administrere og udvikle skolens resursecenter

• Er visionær, initiativrig og har evner og lyst til pædagogisk udviklingsarbejde

• Har gode samarbejdsevner og empati

• Er læreruddannet

• Har taget relevant efteruddannelse eller er parat til at gøre det

Stillingen som afdelingsleder indeholder udover ledelsesfunktionerne 6-10

lektioners undervisning samt samarbejde med skolens viceskoleleder om

vikardækning.

Sankt Annæ skole er en katolsk skole, som bygger på det kristne livs – og

menneskesyn, og den er et tilbud til såvel katolske som ikke katolske elever.

Skolen blev stiftet i 1897 og er tosporet med ca. 560 elever fra børnehaveklasse

til 10. klasse.

Vi kan tilbyde et positivt arbejdsklima, aktive elever og forældre, og en hverdag

præget af pædagogiske og faglige drøftelser.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolen og på skolens

hjemmeside: www.sanktannaeskole.dk

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og

Lærernes Centralorganisation.

Lønnen aftales indenfor intervallet 355.837 kr. - 443.868 kr.

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til skolens leder

Søren Blinkenberg på info@sktannaeskole.dk, således at den er skolen

i hænde senest torsdag den 11.april 2013.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 16 og 17.

Lockoutvarsel og forhandlinger

– følg med på

folkeskolen / 06 / 2013 / 49


Lederstillinger

Team “Rådgivning, SuppoRT og undeR-

SøgelSe” (RSu)

Teamleder

vil du STå i SpidSen foR videReudvikling af

fRemTidenS model foR foRebyggelSe og

Rådgivning?

Center for Børn og Unge søger en ambitiøs, visionær og resultatorienteret

teamleder til nyetableret tværfagligt og tværgående

Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU).

Du skal være leder for, og medudvikler af, et team på ca. 20

medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/

fysioterapeuter.

Teamet arbejder med børn og grupper af børn og unge i de

almene og specialiserede tilbud (dagtilbud og skole)

Opgaverne består blandt andet i

• myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet

• interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats

• understøttelse af udvikling af inkluderende læringsmiljøer og

kommunale specialtilbud

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk) eller

har anden relevant videregående uddannelse og erfaring. Vi ser

også gerne, at du har, eller er interesseret i at tage, en diplomuddannelse

i ledelse.

Læs uddybende beskrivelse i jobprofilen og mere om vores

organisation på www.gribskov.dk

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte

centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller telefon

7249 7191.

Send din ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside,

så vi har den senest søndag 14. april.

Vi afholder 1. samtalerunde 23. april hvor vi udvælger til 2.

samtalerunde 29. april.

50 / folkeskolen / 06 / 2013

Team “Rådgivning, SuppoRT og undeR-

SøgelSe” (RSu)

psykologer

eR du en af gRibSkov kommuneS nye

pSykologeR?

Center for Børn og Unge søger tre psykologer til nyetableret

tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og

Undersøgelse” (RSU).

Teamet ønsker psykologer, der har lyst til at være med til, at finde

nye veje for en psykologfaglig praksis, der understøtter kommunens

inklusionsstrategi, og som reelt giver et kvalitetsløft omkring de

børn som befinder sig i en vanskelig position. Nye veje der bygger

videre på og forstærker vores praksis med sparring, supervision og

gruppeinterventioner i skoler og dagtilbud.

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk), og du

bliver en del af et team på ca. 20 medarbejdere bestående af

psykologer, talepædagoger og ergo-/fysioterapeuter. Teamet

arbejder med børn og unge, og grupper af børn og unge, i de

almene og specialiserede pædagogiske tilbud (dagtilbud og skole).

Opgaverne består bl.a. i

• myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet

• interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats

• understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og

kommunale specialtilbud.

Læs uddybende beskrivelse af stillingerne i jobprofilen og om

vores organisation på hjemmeside www.gribskov.dk

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte

centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller telefon

7249 7191.

Send din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside, så vi har

den senest 10. april.

Vi afholder 1. samtalerunde 17. april hvor vi udvælger til 2.

samtalerunde 24. april.

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job


Lederstillinger

Lærerstillinger

• Overbygningslærer,skemaet indeholder mange

tysktimer, så det skal ligge i blodet hos dig. Vi er interesseret

i en levende kollega, der også byder ind med

idræt og naturfag, i den åbne fagfordeling vi snart skal

i gang med. Vi har en overbygning der er langt i udnyttelsen

af mulighederne i fleksibelt skema og en rigtig

god elevgruppe.

• Indskolingslærer,der primært brænder for matematik

og naturfag. Men pigeidræt og dansk bliver efterspurgte

i forårets fagfordeling. Du ser dig selv som

klasselærer og byder ind med professionelt teamsamarbejde

i vores yngste afdeling.

Vi vil noget med Helsingør Kommunes skoler!

Vil du noget med ledelse af Hornbæk Skole?

Helsingørs skolevæsen er i udvikling. Vi søger en skoleleder der vil lede en enhed på

90 ansatte med 676 elever og samtidig være del af det kommunale fællesskab og

det forpligtende samarbejde med Hellebæk Skole.

Du skal være stærkt motiveret af ledelse i samspil og dialog, og du skal være klar til

at lede en skole med store traditioner for ikke blot at være en skole i fremdrift, men

også lokalområdets skole i stort og småt. Udvikling er i højsædet, så skoleåret starter

med implementering af helt ny struktur på udskolingen.

Der er plads til ledelse i et miljø med totalrammestyring og generel selvforvaltning.

Er du den der kan fastholde de gode værdier og samtidig holde fast i en skole i

bevægelse, så kunne dette job være dit næste.

Læs nærmere og søg jobbet på www.helsingor.dk Ansøgningsfrist 8. april 2013

Trællerupskolen

- De siger vi er en meget populær skole. Nu ved vi der er noget om snakken

Vi oplever stor tilstrømning fra andre skoledistrikter. Over 50 af skolens 315

elever kommer fra andre skoledistrikter. Læs om skolens liv og se selv hvorfor,

på vores webside. Vi kalder os byens bedste, men ved vi er mere end dét.

Nu søger vi to nye kolleger.

Læs hele annoncen på skolens egen webside:

www.traellerupskolen.dk eller www.laererjob.dk

Ansøgning med bevis for uddannelse og eventuelle anbefalinger

sendes med mail til Traellerupskolen@Lejre.dk

senest den 2. april kl. 12. Vi holder samtaler d. 5. april.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Akutjob. Alle er velkomne til at søge uanset om de er

omfattet af akutjobpuljen eller ej

folkeskolen / 06 / 2013 / 51


Lærerstillinger

Fredericia

Realskole

Købmagergade 72

7000 Fredericia

52 / folkeskolen / 06 / 2013

Ledige lærerstillinger

Esbjerg Kommunes skolevæsen

Vi søger et mindre antal lærere herunder også

vikariater pr. 1.8.2013 til vores skoler. Yderligere

oplysninger om skoler, fag, kontaktpersoner,

ansøgningsprocedure m.v. kan fra den 5.4.2013

ses på www.esbjergkommune.dk under ledige

stillinger.

Flere oplysninger: Skoleadministrationen,

Kirsten Petersen, tlf. 7616 8644 eller

Lene Johansen, tlf. 7616 8645

Ansøgningsfrist: 12.4.2013

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.991 Folkeskolen

Se annoncerne på

www.esbjergkommune.dk/job

21.3.2013

Fredericia Realskole

søger lærere

Til det kommende skoleår søger vi 2-3 lærere, som

med engagement og faglig dygtighed vil bidrage til

at lave god skole.

Vi er i færd med en udvidelse til 3 spor fra 6. klasse

og vil fra august have godt 500 elever fra børnehaveklasse

til 10. klasse.

Vi søger lærere med undervisnings-kompetencer

i en række fag: biologi, fysik og orientering (3.-6.

klasse), matematik, fremmedsprogene engelsk

og tysk, idræt for såvel piger som drenge. Vi er på

udkig efter kolleger, som vil give vores elever god og

interessant undervisning samt samarbejde og videndele

med skolens øvrige pædagogiske personale

og ledelse.

Læs mere om os og de ledige stillinger på

www.fredericia-realskole.dk og send os din ansøgning

vedlagt cv og eksamensbevis på e-mail:

fredericia.real.607015@skolekom.dk eller med posten:

Købmagergade 72, 7000 Fredericia, så det er

skolen i hænde fredag den 5. april kl. 12.

Copenhagen Euro-School

Gammel Kongevej 15 C

1610 Kbh. V

tlf. 3325 2248

www.euroschool.skoleintra.dk

Copenhagen Euro-School is looking

for a great English teacher

Are you as passionate about your subject as about the social well-being and

development of your students?

Are you a native English speaker, but also have a command of the Danish

language?

Do you want to work in a multicultural, dynamic, friendly and supportive environment

where there is a high degree of independence and responsibility?

Your main responsibility will be to teach English in Grade 8 and 9. For candidates

wishing a full time position the remainder of the position will involve

one, or more, of the following: Math, Biology, Geography, Homeroom teacher,

Home Economics or History, all of which are taught in Danish. For the right

candidate we are prepared to offer a fair degree of flexibility both in terms of

subjects, and hours. The position starts August 1, 2013.

Copenhagen Euro-School is a private, multicultural school with an international

perspective and a diverse student body of around 210 from Prep Class

to Grade 9. Please see www.euroschool.skoleintra.dk for more information

about the school. For more information about this position, please contact

Gareth Shearman, at 3160 2156 or 3325 2248. Applicants chosen for an

interview will be asked to come to the school for a visit with the Principal prior

to the interview.

Please send applications to: jobs@euroschool.dk

Applications must be received by Monday April 15th by 11.30 am.

Interviews will take place on Wednesday, April 24th in the afternoon/evening.

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler som er aftalt mellem Finansministeriet og

Lærenes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved De Frie Skoler. Samtykkelse

til indhentning af en Børneattest er en forudsætning for ansættelse.

Folkeskolen

Næste nummer udkommer

torsdag den 11. april

God påske!


Specialstillinger

Tale-hørekonsulent

til PPR og Specialpædagogik

PPR og Specialpædagogik i Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger to tale-hørekonsulenter

med tiltrædelse henholdsvis pr. 15. maj 2013 (vikariat med udløb april

2014) og 15. august 2013 (tidsbegrænset etårig stilling).

Se det fulde stillingsopslag på http://www.aarhus.dk/da/job/ledige-stillinger.aspx

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til PPR leder Sydvest,

Poul Christian Sørensen, tlf.nr. 8940 4774, eller PPR leder Nordvest, Jette Nissen,

tlf.nr. 8940 5742.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest

og børneattest ved ansættelse.

Ansøgning sendes til PPR og Specialpædagogik, Grøndalsvej 2, Postboks 4069,

8260 Viby J, att. Claudia Risbæk eller pr. e-post til adr.: clari@aarhus.dk

Ansøgningsfrist: Torsdag den 11. april 2013, kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes

at finde sted fredag den 19. april 2013.

jobannoncer

fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer

du direkte til annoncen. de farvede blokke henviser til

fire kategorier:

Net-nr. 9903

Net-nr. 9909

Net-nr. 9907

Lederstillinger Specialstillinger

Lærerstillinger Stillinger ved andre institutioner

dansk Skoleforening for Sydslesvig, Udland

Skoleleder på Bredsted Danske Skole

§ ansøgningsfristen er den 08/04/13

janderup Skole, Varde kommune

Visionær og synlig skoleleder?

§ ansøgningsfristen er den 30/04/13

børne- og fritidsforvaltningen, lyngby-Taarbæk kommune

GENOPSLAG - Leder til Trongårdsskolen

§ ansøgningsfristen er den 01/04/13

Net-nr. 9860

Net-nr. 9913

Net-nr. 9901

Net-nr. 9878

Net-nr. 9915

Net-nr. 9910

Net-nr. 9904

Net-nr. 9905

Net-nr. 9914

Net-nr. 9912

byens Skole, københavns kommune

Har du høje ambitioner?

§ ansøgningsfristen er den 02/04/13

favrskov kommune

Leder til Ungdommens Uddannelsesvejledning

§ ansøgningsfristen er den 10/04/13

Mercuri Urval, københavns kommune

Konsulent

§ ansøgningsfristen er den 05/04/13

laursens realskole, aarhus kommune

Pædagogisk leder på byens bedste skole

§ ansøgningsfristen er den 22/03/13

Vestskolen, afd. Vibeeng, faxe kommune

Børnehaveklasseleder

§ ansøgningsfristen er den 15/04/13

Ministeriet for børn og Undervisning, københavns kommune

Pædagogiske konsulenter

§ ansøgningsfristen er den 01/04/13

Instituttet for blinde og Svagsynede, Gentofte kommune

Konsulent/underviser (akutjob)

§ ansøgningsfristen er den 21/03/13

PPr, Ishøj kommune

Psykolog til mor/barn-tilbud søges

§ ansøgningsfristen er den 04/04/13

ringsted Privatskole, ringsted kommune

Friskolelærer

§ ansøgningsfristen er den 04/04/13

lyngs Idrætsefterskole, Struer kommune

Lærer

§ ansøgningsfrist den 19/04/13

folkeskolen / 06 / 2013 / 53


Net-nr. 9908

Net-nr. 9880

Net-nr. 9911

Billig lejlighed udlejes

2500 kr for en uge.

Hyggelig 3 værelses lejlighed

udlejes i ugerne

28,29,30,31 og 32. Pris

2500 kr. for en uge. kontakt

60636800.

Telefon: 60636800

SOMMER I KØBENHAVN

nyrenoveret, lys lejlighed

på 110 m2 i stille gade på

nørrebro. 4 pers. Udlejes

i uge 29,30,31. 3000 kr.

pr. uge

Telefon: +4527783859

icoach.mono.net/9421/

Udlejning

54 / folkeskolen / 06 / 2013

Giersings realskole, odense kommune

Fastansatte lærere søges

§ ansøgningsfristen er den 03/04/13

laursens realskole, aarhus kommune

Lærerstilling

§ ansøgningsfristen er den 22/03/13

Sankt birgitta Skole, lolland kommune

Dansklærer

§ ansøgningsfristen er den 12/04/13

bazar

Ikke-koMMercIelle annoncer

fra dlf-MedleMMer

klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen.

dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive

moms – betal med kort. se priser på folkeskolen.dk

Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på

folkeskolen.dk

Lejlighed udlejes i

København, Vesterbro

90 m2 med altan og dejlig

gårdhave. 4 voksensenge

+ 2 børn. Udlejes

fra d. 20 marts til d 3

april. 4.000,- pr.uge

Telefon: 51897098

Mols Skødshoved

Strand.Dejligt lyst

sommerhus

Tæt ved vandet. 3 soverum,

max 6 pers. fx

brændeovn, spa, sauna,

opv.mask. 2500 kr/uge

indtil uge 25

Telefon: 23819145

Sommerhus nær skov og

strand på Ulfshale, Møn

funktionelt, lyst ældre

hus. 4 sengepladser. Roligt,

naturskønt. kun 250

m. til strand. lav 1800+

el. Høj 2400+el

Telefon: 43451906/40592383

Dejligt lyst sommerhus

ved Nykøbing Sj.

105 m2. stor stue. 2 værelser.

8 sengepl. opvaske-

+ vaskemask. Tæt

ved sommerland sj. Udlejes

påske og sommer

Telefon: 2763 2585

Sommerhus i Bakkebølle,

Vordingborg

Dejligt sommerhus på 80

m2, beliggende 350m

fra strand i naturskønne

omgivelser. stor sydvendt

terrasse.

Telefon: 50934016

Sommer i det

grønne Valby

Dejlig 2 vær.m.altan

tæt på Valby st.

sovevær.m.dob.sengmuligh.for

opredning i

stue. Uge 24-33 kr./uge

2.500

Telefon: 51940431

Net-nr. 9886

Net-nr. 9879

Net-nr. 9897

Sommerhus nær

Ebeltoft udlejes.

nyere sommerhus i fuglslev

udlejes. ledigt uge

29,30,31 og 32. 3 værelser

med hver to senge.

Børnevenligt.

Telefon: 86891734/

40333254/29689034

FERIEHUS -MARSTAL

- ÆRØ - UDLEJES

Centralt beliggende tæt

ved havn og strand. Uge

27 + 2 gratis dage samt

uge 42. se mere på: feriehusimarstal.dk

Telefon:

59430223/24625893

feriehusimarstal.dk

Budapest 2013

luksuslejlighed i Budapest.

88 kvm m. udsigt

over Donau.spa, pool og

fitness. 3800 pr uge.

lao@lao-dialog.dk

Telefon: 29641618

Dejlig 5 v lejlighed i

hjertet af Vesterbro

Vi udlejer vores skønne

og børnevenlige 5-værelses

lejlighed, i hjertet

af vesterbro, i uge 28,29

og 30.

Telefon: 28 78 34 84

Gørlev Idrætsefterskole, kalundborg kommune

Ledig stilling

§ ansøgningsfristen er den 02/04/13

dyhrs Skole, Slagelse kommune

Lærer til Dyhrs Skole, Slagelse

§ ansøgningsfristen er den 08/04/13

Ilulissat, børne- og kulturforvaltningen, Grønland

Kullorsuup Atuarfissua søger lærer

§ ansøgningsfristen er den 22/03/13

Oplev Storebælt 24/7

sommerhus sælges 8 km

nord for kerteminde. et

af de sjældne steder. fin

tilgængelighed. Meget

velholdt.

Telefon: 21642681

12 pers. idyl midt i

Nationalpark Vadehavet

stråtækt idyl tæt på Ribe

Mandø og Rømø. Masser

af plads til 12 pers. stor

dejlig grund. se hjemmeside.

Telefon: 60199482 - 40811133

www.rahede.mono.net

ATHEN - ferielejlighed

lige midt i centrum

Med panoramaudsigt

over Akropolis. 4v – total

ny renoveret - ud til åben

grøn plads med cafeer.

fra 5 dage.

Telefon: 20598057

www.athen4u.dk

Ferielejlighed med

altan v. søerne

udlejes i påske 23/3-1/4,

pinse, kr. Himmelfart,

sommerferie. 3000Dkk/

påske 1200/lang we. 2V.,

45kvm+10kvm altan....

Telefon: (+45) 24 91 42 33

goo.gl/maps/v2SQ3

NÆR ROM-FANTASTISK

PANORAMAUDSIGT

Unik 1600-tals lejlighed,

124 m2 i charmerende

bjergby. Veludstyret, udsigtsbalkon

og privat have.

6 personer.

Telefon: 61376860

www.close2rome.com

Charmerende Bornholm

nyrenoveret byhus med

havkig i den idylliske

gamle bydel i Rønne.

Gåafstand fra færge,til

skov,strand og bymidte.

Telefon: 30289461

fritidshus på

bornholms østkyst

Dejligt fritidshus på bornholm

tæt på svaneke.100

m2, 1 1/2 plan.Udlejes til

max 6 per.4000 pr uge

alle ferier.

Telefon: 20263431

www.aahoej.mono.net

Herskabsvilla i

Katalonien til 4-13 pers.

fin have med svømmepøl

og legefaciliteter i bjerglandsby

tæt ved strand,

vinområde og tog direkte

til BCn.

Telefon: 0034-678866588

www.CasaArgentera.com


Udsigt i Odsherred

sommerhus med meget

flot udsigt, ugenert beliggende

i det naturskønne

odsherred tæt på børnevenlig

badestrand.

Telefon: 30249461

Herskabsvilla i

Katalonien til 4-13 pers.

fin have med svømmepøl

og legefaciliteter i bjerglandsby

tæt ved strand,

vinområde og tog direkte

til BCn.

Telefon: 0034-678866588

www.CasaArgentera.com

LÆSØ - også Påsken

Hunde tilladt. Udlejes

billigt. spar ca.30%.

lille kalmarhus 56m²

m.brændeovn.fri brænde.

Grund 10000m².

Telefon: 98232138

Sommerhus i Snogebæk

på Bornholm

100 fra vandet og tæt

ved lille by. Udsigt til vandet.

Plads til 5 og cykler

til 5. leje pr. uge 3500 kr.

Telefon: 40212005

Feriebolig - Bornholm

ferielejlighed på 40 m2

med plads til 4 personer

udlejes. 100 m. til strand.

3.200 kr for en uge i højsæsonen.

Telefon: 24985388

Panoramaudsigt over

Kalundborg fjord

Dejligt sommerhus 90

kvm.m / 6 sovepladser.

stort køkken.stor lys

stue. Badeværelse m /

varme. 3.450 kr. Pr uge

Telefon: 29903697

skipperlinien.dk/

Stevns Klint, Rødvig:

Sommerhus udlejes

maj, juni og uge 27, 2500

pr uge, 6 sovepl. heraf 2 i

aneks, 2 i stuen, 150 m til

børnevenlig sandstrand

Telefon: 40968383

Gl. Skagen

Helårshus: 3 værelser

med 6 sovepladser, 2

bad/toilet, stue, køkkenalrum

med opvaskemaskine.

ledig uge 27-28

Telefon: 22 59 59 68

jollen.skagennet-brugere.dk

Vesterhavet. Svinkløv/

Jammerbugten

skønt stråtækt sommerhus

udlejes i hele uger og

weekender. 8 sovepladser(4

værelser). se huset

på: www.bj-som...

Telefon: 29423726 – www.

bj-sommerhus-udlejning.dk

Rækkehus Costa Blanca

I santa Pola v Alicante

for 2-4 prs. 1800-2200

kr. pr uge inkl el og vand

300 m til strand, 12 km

til lufthavn

Telefon: 20252915

www.santapola.dk

København i centrum

lejl. på 81 m2 i Adelgade

mellem kgs. nytorv og

kgs. Have udlejes i påsken,

weekends i foråret

samt sommeren 2013

Telefon: 4081 3118

Fur- 1 række med

lille robåd.

120 kvm. sommerhus,

egen strandgrund. Udlejes

uge: 20-26 pris

2800 kr/27-35 pris

3800 kr

Telefon: 60887905

Sommerhus

Nykøbing/Rørvig

enkelt og hyggeligt sommerhus

på naturgrund

7 min. gang til skønneste

sandstrand. Pr uge

2700kr + el. Max 4 pers.

Telefon: 62214728

Villa i Bagsværd -

sommerperioden

Møbleret (124 m2) med

dejlig have tæt på Bagsværd

sø, udlejes fra 2

uger til 2 mdr. start midt

i juni. e-mail: lone@

kropp.dk

Telefon: 26426697

rubrikannoncer

SkolerejSer

- til konkurrencedygtige priser

Med bus, fly, skib eller tog i europa

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk

www.psykoterapeutforeningen.dk

Kursus i København

Ben Furman

Besøg Universe Danfoss Universe

Kids' på Als på Als

Besøg skills for børn BERLINSPECIALISTEN

Og bo Danfoss på det sjoveste Universe vandrerhjem på Als og voksne

bo på det sjoveste vandrerhjem

Og www.visit-sonderborg.dk

bo på det sjoveste vandrerhjem

www.visit-sonderborg.dk

Kombinerer studietur og undervisning.

www.visit-sonderborg.dk 30. april, 1. og 2. maj 2012

Idrætslejrskole

såvel som alm. lejrskole. To idrætshaller

samt en svømmehal m.m.

SE NY HJEMMESIDE

Han Herred FrItIdscenter

Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev

Telefon 98 21 11 90 · Fax 98 21 25 22

Email mail@hhfritid.dk

www.hhfritid.dk

Skolerejser - RING GRATIS 80 20 88 70 - www.alfatravel.dk

Foredrag i København

www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

Karen Glistrup

Hvad børn ikke ved, www.eurotourist.dk

har de ondt af

15. marts 2012 Skolerejser i hele Europa

Tlf. 9812 7022

Kursus i København

Ben Furman

Kids' skills for børn og voksne

30. april, 1. og 2. maj 2012

Foredrag i København

Karen Kursus Glistrup i København

i arbejdet med mennesker

Misser Berg

Hvad børn ikke ved, har de ondt af

To Søskenderelationer

dages workshop med fordybelse på

15. marts 2012

MEDMENNESKELIGHED OG MEDFØLELSE

Esrum kloster den 2. og 3. september 2013.

JENS-ERIK 20. og RISSOM, 21. september MADHURIMA 2012RIGTRUP,

SUSAN HART og MARIANNE BENTZEN.

Kursus i København

Misser Berg

Søskenderelationer

20. og 21. september 2012

Berlin i 4 dage fra 1.395,-

Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad

Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam etc.

TjekkieT – Bøhmiske Paradis – i 6 dage fra 1.885,-

Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag

2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

Danmarks førende i grupperejser til Berlin.

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL

FLENSBURG OG HAMBURG

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

folkeskolen / 06 / 2013 / 55


Berlin, bus, 4 dage/3 nætter ............................. fra kr. 690,-

Budapest, fly, 5 dage/4 nætter .......................... fra kr. 2.070,-

Prag, fly, 5 dage/4 nætter ..................................... fra kr. 1.690,-

Paris, bus, 6 dage/3 nætter ............................. fra kr. 1.825,-

Manchester, fly, 5 dage/4 nætter .................... fra kr. 2.745,-

Priser er pr. person og inkl. flersengsværelser på hostel

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Kontakt Sanne

på tlf: 46 91 02 59

savr@team-benns.com

www.team-benns.com

Ferietilbud

Kultur & kunst

tag ud og oplev...

Bo på fx. Hotel Frederiksdal og

vælg om I vil besøge Sophienholms

kunstudstillinger eller

Frederiksborg Slot. Gå en tur

langs Mølleåen og i det smukke

Nordsjælland. Afslut dagen

med en skøn 3-retters menu i

restauranten. Tag afsted alle

uges dage.

56 / folkeskolen / 06 / 2013

Weekendophold

tag afsted...

Få nærværet i højsædet og

mærk roen sænke sig med et

weekendophold på fx. Hotel

Haraldskær. Gå en tur i bak-

kerne eller i skoven og nyd de

smukke om-givelser. Slut

dagen med en dejlig middag.

I står selvfølgelig op til en morgenbuffet

fyldt med lækkerier.

Tilmeld dig Sinaturs nyhedsbrev og deltag i konkurrencen

om at vinde et ‘All Inclusive’ ophold for 2 (Værdi 1.980 kr.).

Klik ind på sinatur.dk/nyhed og tilmeld dig konkurrencen.

Vinderen bliver udtrukket d. 31.3 og får direkte besked.

ITALIEN HOS HANNE

På hyggeligt familiehotel i Rimini ved

Adriaterhavets skønne sandstrand fra kr. 200/pers.

Nu også med 2 ferielejligheder.

Eller nær TOSCANA , 2 landhuse

Med pejsestue, køkken, 3 værelser, 2 wc og lille

have, udlejes hele året. Fra kr. 3.200/uge.

Hanne Astrup Pietroni

Tlf. +39 335 8239863

www.hotel-dalia.it

e-mail: hanne@hotel-dalia.it

studiebesøg Faglige

kompendier

GØR STUDIEREJSEN

EN KLASSE BEDRE

• 7022 0535

• hol@kilroygroups.dk

kilroygroups.com

Tryghed &

sikkerhed

Udsigten fra Hotel Haraldskær.

Hotellet ligger midt i Vejle Ådal.

Bo på et af Sinaturs 6 hoteller. De smukkeste steder i Danmark.

Kultur & Kunst

fra 825 kr.

pr. pers. inkl. menu

og morgenbuffet

Weekend-

ophold

fra 725 kr.

pr. pers. inkl. menu

og morgenbuffet

amsterdam

fra kr.

1.335

Bus • 6 dg/3 nt.

Top 3 studiebesøg: Skolebesøg • Anne Fransk hus • Besøg på center for gadebørn

Skolerejser med fagligt indhold Grønland...

Team Benns laver også

skolerejser til Grønland.

Pris pr. person fra kr.

4.395,-

sinatur.dk/ferie

Genåbner 2. april - et helt nyt hotel

Erfarne

konsulenter

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373 Hotel Storebælt T/ 6531 4002 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333


Danmarks

Lærerforening

Vandkunsten 12

1467 københavn k

Telefon 3369 6300

Telefax 3369 6333

dlf@dlf.org

www.dlf.org

formanD

Lærer anders Bondo Christensen

træffes i foreningens sekretariat

efter aftale.

sekreTariaTsChef

Lærer hans ole frostholm

sekreTariaTeT

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 8.30-16.00

og fredag klokken 8.30-15.00.

Der er åbent for personlige henvendelser

mandag-torsdag

kl. 8.30-16.30 og fredag

kl. 8.30-15.30.

serViCeLinjen,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du

kan henvende dig med et problem,

kan du ringe til servicelinjen. Her

kan du få oplyst, om du skal henvende

dig til kredsen, dlf/a, Lærernes

Pension mv., om kredskontorets

åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandagtorsdag

fra klokken 8.30 til 16.00

og fredag fra klokken 8.30 til

15.00.

meDLemshenVenDeLser

Henvendelser om pædagogiske,

økonomiske og tjenstlige forhold

skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan

man henvende sig om konkrete

sager om arbejdsskader og psykisk

arbejdsmiljø, om medlemsadministration,

låneafdeling, understøttelseskasse

og udlejning

af foreningens sommerhuse.

konTingenTneDsæTTeLse

eLLer -friTageLse

kan søges af medlemmer, der er

ledige, har orlov eller er på barsel,

og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på

www.dlf.org

Lån

Henvendelse om lån kan ske på

telefon 3369 6300, eller der kan

ansøges direkte på vores hjemmeside

www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente

og beregne dit lån på:

www.dlf-laan.dk

Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08

skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30,

tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal

Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog

arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Lærerstuderendes

Landskreds

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K.

Telefon 3393 9424,

ll@llnet.dk • www.llnet.dk

formand

Lærerstuderende Tobias Holst.

Studerende kan søge rådgivning i

Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand

Lærer Gordon Ørskov Madsen

Træffes I sekretariatet efter aftale

Sekretariatschef

Lærer Frank A. Jørgensen

Hovedkontor

Kompagnistræde 32

Postboks 2225

1018 København K

Tlf: 7010 0018

Fax: 3314 3955

Email: via hjemmesiden

www.dlfa.dk

Kontaktoplysninger

Regionscentrene har åbent for personligt

fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler

du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Regionscentre

Odense

Klaregade 7, 1.

5000 Odense C

Tlf: 7010 0018

Esbjerg

Skolegade 81, 3.

6700 Esbjerg

Tlf: 7010 0018

Århus – Risskov

Ravnsøvej 6

8240 Risskov

Tlf: 7010 0018

Aalborg

C. W. Obels plads 1 B, 1.

9000 Aalborg

Tlf: 7010 0018

København

Hestemøllestræde 5

1464 København K

Tlf: 7010 0018

Åbningstider

Man - tors: 10.00–15.30

Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

»folkeskolen – fagblad for

undervisere« og folkeskolen.dk

udgives af Danmarks lærerforening.

De redigeres efter journalistiske

væsentligheds kriterier,

og det er chefredak tøren, der har

ansvaret for alt indholdet. Bladenes

ledere udtrykker ikke nødvendigvis

foreningens synspunkter.

økonomi og lockout

Per Sand fra DLF’s hovedstyrelse svarer

på spørgsmål fra medlemmerne.

Side 14

06

lærerne i aktion

Demonstrationer og videoer på

YouTube – lærerne aktionerer.

Side 18

xxxxxxxxxxxx

• Striden om lærernes arbejdstid

• Det siger lærerne om KL’s lockoutvarsel

xxxxxx • 2.200 til stormøde i Odense

xxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

LæS 16 SIDEr om DEn truEnDE konfLIkt

Side xx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxx

forsidefoto: Johnny Wichmann

SIDE 16

vi vil undervise

ikke konflikte!

arbejdstid på metropol

Sundhedsskadeligt arbejdsmiljø, siger

Arbejdstilsynet efter ny arbejdstidsaftale.

Side 20

139302 p01_FS0613_Forside_version_FINAL.indd 1 18/03/13 14.47

folkeskolen er fremstillet hos

stibo Graphic, der er miljøcertificeret

af Det norske Veritas

efter Iso 14001 og eMAs.

Papirfabrikkerne, der fremstiller

norcote og Maxi Gloss, er alle

miljøcertificeret efter såvel Iso

14001 som eMAs.

130. årgang, Issn 0015-5837

Udebliver dit blad, så klik ind på

folkeskolen.dk og klik på »klag

over bladleveringen« nederst

til højre.

forhold/ændringer vedrørende

fremsendelse af bladet:

Telefon: 33 69 63 00

e-mail: medlemsservice@dlf.org

Henvendelser til redaktionen

folkeskolen

Postboks 2139

1015 københavn k

Telefon: 33 69 64 00

e-mail: folkeskolen@dlf.org

folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 55602816

Hanne Birgitte Jørgensen

chefredaktør, ansvarshavende

hjo@dlf.org

Bente Heger,chefsekretær

beh@dlf.org

telefon: 33 69 64 00

Henrik Ankerstjerne Hermann

bladredaktør

hah@dlf.org

telefon: 33 69 64 01

karen Ravn, webredaktør

kra@dlf.org

telefon: 33 69 64 06

Journalister

Pernille Aisinger, pai@dlf.org

esben Christensen,

esc@dlf.org

Jennifer Jensen, jje@dlf.org

Ann-sofie Warnich,

asw@dlf.org

Helle lauritsen, hl@dlf.org

John Villy olsen, jvo@dlf.org

Maria Becher Trier, mbt@dlf.org

Layout og grafisk produktion

Datagraf

Anmeldelser og meddelelser

stine Grynberg Andersen

redaktør af anmeldelser

sga@dlf.org

telefon: 33 69 64 04

Kontrolleret oplag

Juni 2012: 84.782

(specialmediernes

oplagskontrol)

læsertallet for

1. halvår 2012 er

193.000

Index Danmark/Gallup.

folkeskolen.dk

faglige netværk:

Matematik, Danskundervisning,

It i undervisningen, Idræt,

Musik, Håndværk og design,

ernæring og sundhed,

specialpædagogik

Abonnement

Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org

Årsabonnement for folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 kroner

inklusive moms. for abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnement

kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår.

løssalgspris: 40 kroner.

193.000 LæSere

Annoncering

Media-Partners, niels Bohrs Vej 23, Dk-8660 stilling

Tel.: +45 2967 1436 / +45 2967 1446

nr. 06 / 21. marts 2013 / folkeskolen.dk

facebook.dk/folkeskolendk

@folkeskolendk

Forretningsannoncer: annoncer@media-partners.dk

Stillings- og rubrikannoncer: stillinger@media-partners.dk

Forretnings- Stillings-

Udgivelser annoncer annoncer Udkommer

folkeskolen nr. 7 19. marts 2. april 11. april

folkeskolen nr. 8 9. april 15. april 25. april

folkeskolen nr. 9 19. april 29. april 8. maj

folkeskolen nr. 10 2. maj 13. maj 23. maj

folkeskolen / 06 / 2013 / 57


uskolet

Ved Morten Riemann

for korte NYHeDer

Hærværk:

»Den Danske Model«

vandaliseret

Kendte gerningsmænd har i ly af vinterens

mørke øvet groft hærværk mod en af landets

væsentligste attraktioner. Det drejer

sig om »Den Danske Model«, som hvert år

er et yndet mål for tusindvis af udlændinge,

der opsøger klenodiet for at hente inspiration.

Den på mange måder skrøbelige model,

der betegnes som en af grundstenene i den

moderne arbejdsmarkedsorganisering, har

ved gerningsmændenes hensynsløse indblanden

lidt uoprettelig skade, mener bekymrede

forhandlingsledere. Imidlertid har

myndighederne et klart signalement af anstifterne,

som optræder dagligt i medierne.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med

tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder

i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

Så kan de lærer det / 34

58 / folkeskolen / 06 / 2013

RegeRingen og KL ønsKeR

normalisering af lærerne

»Vi er nødt til at kræve, at lærerne

normaliseres«. Ordene er finansministerens,

og hans udtalelse får nu

opbakning fra resten af regeringen

og KL. »Lærerne er helt særlige, og

problematikken er grundlæggende

den samme på friskolerne og ungdoms-

og voksenuddannelserne

som i folkeskolen«, skriver ministeren

i sine krav, »de er bare

ikke normale nok, de lærere, de er

simpelthen for … unormale, hele

banden«.

I en kommentar fra lærerne hedder

det onsdag, at: »det kan ministeren

selv være«.

a l t f o r k o r t e

NYHEDER

Ny undersøgelse: Måske

skal der alligevel

kun én til tango?

Ny kampagne:

Endnu en socialdemokrat

melder sig

ud af Socialdemokraterne

i protest.

Nu kun ganske få socialdemokrater

tilbage

i Socialdemokraterne.

»Nå, men så lad os da

benytte lejligheden til

at brainstorme lidt

på de dér aktivitetstimer«.

Samfundsfagslærere

topbegejstrede

for forhandlingskoks:

»Vi er jo simpelthen

ved at drukne i relevantundervisningsmateriale!«


Morten, Sari, Camilla og

Emil havde svært ved at

læse og skrive

Et år på en ordblindeefterskole hjalp

dem videre på en ungdomsuddannelse

morten, læreplads i tøjbutik Sari, Gymnasiet

Camilla, Handelsgymnasiet

Se mere på WWW.ORDBL.DK

emil, mekanikerlærling

Ordbl_Eftersk_Folkeskolen_192x261mm_v3.indd 1 04/12/12 13.47


Al henvendelse til:

Postboks 2139

1015 København K

Matematik · 0.-10. klasse

Vil du teste

MaxiMat?

Deltag i testen – helt gratis!

Netop nu har du en enestående mulighed for at teste Danmarks

første digitale matematiksystem. Vi inviterer dig til at teste

MaxiMat sammen med dine 4. og 7. klasser. Det er helt

gratis at være med – vi ønsker blot at høre din mening, når

testperioden er færdig.

Tilmeld dig allerede i dag

Send en mail til bka@alinea.dk allerede i dag. Husk at oplyse

skolen navn, adresse, klassebetegnelse og navn. Du kan også

læse mere om MaxiMat, testperioden og tilmelde dig ved at

scanne QR koden eller klikke ind på maximat.dk.

– det digitale matematiksystem

• Digitale muligheder til at fremmer elevernes forståelse

MaxiMat er et overskueligt grundsystem bygget op om Fælles Mål

og faglige pointer. I MaxiMat er der en naturlig brug af digitale

medier til at fremme elevernes forståelse af matematik.

• Undervisningsforløb klar til brug

Du kan bruge de færdige undervisningsforløb, som matcher de

faglige emner, du skal undervise i til foråret.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17415 · BureauLIST.dk) FS6-2013

More magazines by this user
Similar magazines