Læs som PDF - Folkeskolen

økonomi og lockout 

Per Sand fra DLF’s hovedstyrelse svarer 

på spørgsmål fra medlemmerne. 

Side 14 

xxxxxx 

06 

xxxxxxxxxxxx 

xxxxxxxxxxxxxxxxx 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. 

LæS 16 SIDEr om DEn truEnDE konfLIkt 

Side xx 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 


xxxxxxxxxxxxxxx 

SIDE 16 

vi vil undervise 

ikke konflikte! 

• Striden om lærernes arbejdstid 

• Det siger lærerne om KL’s lockoutvarsel 

• 2.200 til stormøde i Odense 

lærerne i aktion 

Demonstrationer og videoer på 

YouTube – lærerne aktionerer. 

Side 18 

arbejdstid på metropol 

Sundhedsskadeligt arbejdsmiljø, siger 

Arbejdstilsynet efter ny arbejdstidsaftale. 

Side 24 

n r . 0 6 / 2 1 . m a r t s 2 0 1 3 / f o l k e s k o l e n . d k

8615 

Pris pr. bog Kr. 75,- ex moms 

I DANSK DIREKTE træner eleverne grammatik, genrer og skri- 

vemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug 

for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med suppleren- 

de opgaver. 

Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalue- 

ringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Lærervejled- 

ningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evalue- 

ring, og der er løsningsforslag til alle opgaver. 

I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer 

sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og 

dets regler. 

”Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i gram- 

matik … Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige 

og selvstændige vurdering og mening. Lærervejledningen med 

kopi- og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. 

For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god 

læsning.” 

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk 

DANSK 

Bitten Longholm i Læsepædagogen 

DANSK DIREKTE 

– skarpt 

danskfagligt fokus 

Dansk direkte til 3. klasse 

udkommer sommeren 2013

! 

Man kan ikke 

banke sig til tillid 

Så er vi nået til begyndelsen på slutningen af dramaet om lærernes 

overenskomst. Præcis hvordan stykket kommer til at slutte, kan ingen vide. Men ét 

er sikkert: På lærerværelserne er lærerne godt trætte af at opleve, at de bliver mistænkeliggjort, 

og at KL tilsyneladende ikke har flyttet sig i forhandlingerne. 

»Jeg har været med i 36 år, og det her slår alle rekorder«, siger en lærer inde i 

bladet. »Det er okay, at en overenskomstkamp ender 4-3. Men det virker, som om KL 

vil vinde 10-0«, siger en anden. 

Én ting er, at lærerne ikke får den samme tid til forberedelse, når KL og regeringen 

vil have flere lektioner presset ind i en arbejdsuge. Det behøver man ikke at 

have linjefag i matematik for at regne ud. 

Noget andet er den mistænkeliggørelse, som ligger i argumentationen. Det kan 

jo kun lade sig gøre, hvis lærerne i dag har så meget luft i arbejdsdagen, at de kan 

lægge ekstra undervisning – og forberedelse – ind uden problemer. Det puster til 

den udbredte holdning i befolkningen, at lærerne bare tager tidligt hjem og holder 

sommerferie. KL burde være klogere. 

Alt i alt forpester det luften – også længe efter at den nuværende kamp om 

overenskomsten er slut. Det giver lærerne en følelse af, at der ikke er tillid til, at de 

leverer et professionelt stykke arbejde. 

At stå i et klasselokale og sætte sin person, sin viden, kreativitet og professionalisme 

i spil kræver en følelse af, at der er rimelig opbakning omkring en. Ikke ros, 

ikke medlidenhed, men blot ganske almindelig respekt. 

Vi er på vej mod noget, der formentlig ender med et regeringsindgreb til fordel 

for kun den ene part i forhandlingerne. Totalt uhørt og ikke set siden den danske 

models fødsel i 1899. 

Prisen vil blive mangel på tillid til den arbejdsgiver, som mistænkeliggør sine 

ansatte, på trods af at de arbejder inden for nogle rammer, som man selv har været 

med til at aftale. Manglende opbakning til den folkeskolereform, som lærerne selv 

bliver tvunget til at finansiere ved et lovindgreb. 

Det er endnu ikke for sent. Lærerne har signaleret forhandlingsvilje og rakt hånden 

frem. Man må håbe, at regeringen kan løfte blikket fra 

Excel-arkene et øjeblik og se, at den kortsigtede sejr, som 

den kan vinde ved at betale for en folkeskolereform med 

lærernes arbejdstid, ikke er prisen værd. Tænk lidt længere. Man 

kan ikke banke sig til tillid! 

Hanne Birgitte Jørgensen, 

Ansv. chefredAktør 

hjo@dlf.org 

CITATER 

fra de faglige netværk 

»Dansk er nøglen til samfund, 

uddannelse og arbejdsmarkedet. 

Jeg har 

ikke mødt nogen etniske 

minoriteter, der ikke vil 

lære dansk«. 

fra indlæg i netværket danskundervisning 

af cand.pæd. Ahmet demir 

»Dejligt, at den mundtlige 

gruppeprøve er vendt 

tilbage. Så kommer der 

forhåbentlig også flere 

mundtlige aktiviteter ind i 

matematikundervisningen 

i indskolingen igen«. 

fra lærer connie nielsens blog fra min 

2.-klasse på matematik-netværket 

»Skab ligeværd 

mellem praktiske og 

teoretiske fag NU«. 

fra Wisti Pedersens indlæg i bloggen sløjdstafetten 

på netværket håndværk og design 

Kolofonen er flyttet 

til side 57 

folkeskolen / 06 / 2013 / 3

Læringskurve på 

5g 

Faglige Dage i Tivoli giver 

sTejl læringskurve hos 

Dine elever 

Hvad sker der med din puls, når du suser 63 

meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme 

på vej op i Ballongyngen, som du vejer på vej 

ned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvor 

meget energi bruger forlystelserne? 

Dét og meget andet skal dine elever udforske, 

måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage i 

Tivoli. 

Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets 

Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i 

samarbejde med Skoletjenesten. 

I år kan eleverne modtage 

undervisning af 

Skoletjenesten i Tivoli 

hele sæsonen. 

pris 50 kr. pr. elev inkl. enTré og Turpas 

Tilmeld din klasse og læs mere på www.Tivoli.dk/skoler 

4 / folkeskolen / 06 / 2013 

4.-6. klasser 

6/5-31/5 2013 

7.-10. klasser 

og gymnasier 

26/8-20/9 2013 

indhold 

6 

14 

en konflikt koster penge 

skal vi låne pengene af Dlf, 

hvad med skat? og tilbagebetaling? 

læs svarene fra Per 

sand Pedersen, formand for 

Dlf’s organsiations- og arbejdsmiljøudvalg. 

Lærerne viL undervise 

– ikke konflikte 

Den største konflikt nogensinde truer Danmarks Lærerforening. 

Læs: Striden om lærernes arbejdstid - Opbakning til lærerne 

– Stormøde i Odense – Det siger lærerne om den truende konflikt. 

Et lockoutvarsel har mange sider – 16 i dette blad

18 20 

læreraktioner 

læs om events og aktioner fra lærerne – lige 

fra flash mobs over videoer til Mr. Teacherman. 

»Den morgen, 

lockouten træder 

i kraft, står jeg 

foran skolen med 

tavle og kridt, så 

forældrene kan 

se, at jeg er klar 

til at undervise«. 

Lærer thomas Jørgensen, 

Vestergårdsskolen i Aarhus 

30 

»Lærerne har aldrig været 

i en større arbejdskonflikt, 

men i år er ikke første 

gang, Forligsinstitutionen 

er involveret i deres overenskomstforhandlinger«. 

kronik af Mikkel Mailand og 

nana Wesley Hansen 

à Oversigt 

God påske! 

Næste nummer af Folkeskolen udkommer 11. april 2013. 

Følg med på folkeskolen.dk 

Rapporteret 

Striden om lærernes arbejdstid .............../ 6 

Opbakning til lærerne ................................/ 8 

Fotograferet ................................................/ 10 

Lærere på stormødet ................................./ 13 

Konfronteret: 

»En konflikt koster penge« ......................./ 14 

Kvantificeret: Så få lærere må 

arbejde under lockout ................................/ 16 

Tjenestemænd på arbejde 

under lockout ............................................../ 17 

Lockout lig med knockout ......................../ 18 

Lokale lærere er med i kampen ................/ 19 

Vi spekulerer over lockout ........................./ 20 

De brændte broers konflikt ......................./ 21 

Aktualiseret 

Ny arbejdstidsaftale presser 

lærerne på Metropol .................................../ 24 

Folkeskolen.dk ..................................../ 26 

Debatteret 

Kronik: Arbejdstiden – knasten i 

lærernes overenskomstforhandlinger ....../ 30 

DLF mener: 

KL spiller hasard med folkeskolen .........../ 32 

Læserbreve ................................................../ 33 

Rapporteret 

Ram elevens niveau 

– eller få en lussing .................................../ 38 

Ny viden/Spot...................................../ 42 

Ledige stillinger ................................/ 46 

Bazar ........................................................./ 54 

Uskolet...................................................../ 58 


apporteret 

Striden om 

lærernes 

arbejdstid 

Kommunerne vil af med lærernes arbejdstidsaftaler, og lærerne vil 

have sikret tiden til forberedelse. Parterne er tilsyneladende meget 

langt fra hinanden. Hvad drejer det sig egentlig om? Her får du et 

overblik over stridspunkterne. 

TeksT Maria Becher Trier 

foTo Bo Tornvig 

Undervisning, forberedelse, retteopgaver, 

møder og forældresamarbejde er blot nogle 

af lærernes mange opgaver. I dag bliver opgaverne 

planlagt efter aftaler, som de lokale 

kredse af Danmarks Lærerforening indgår 

med kommunerne. Men sådan skal det ikke 

være fremover, hvis det står til kommunernes 

forening, KL. 

»Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det 

hæmmer udvikling, nytænkning og innovation 

i lærernes arbejde. Og det bør ikke være op til 

en fagforening at bestemme, hvad en medarbejdergruppe 

skal bruge deres arbejdstid på«, 

skriver KL’s formand for løn- og personalekontoret 

Michael Ziegler på KL’s særlige hjemmeside 

for lærerarbejdstid meretidsammen.dk 

6 / folkeskolen / 06 / 2013 

Derfor har KL fremlagt en aftale for lærernes 

forhandlere med DLF-formand Anders 

Bondo i spidsen. KL’s bud er, at lærerne skal 

have en årsnorm på 1.924 timer. Den enkelte 

lærers arbejdstid skal planlægges i samarbejde 

med skolelederen. 

DLF har forsøgt at komme KL i møde ad 

flere omgange. Senest har DLF sagt, at hvis 

der ikke længere er noget loft over lærernes 

undervisningstid, skal man i stedet registrere, 

hvor meget en lærer har arbejdet i en fireugersperiode. 

Desuden skal der aftales regler 

for overtidsbetaling, lyder et par af de meget 

konkrete forslag, som Anders Bondo har stillet 

Michael Ziegler. 

»De siger jo, at vores arbejdstid skal ’normaliseres’, 

derfor må vi selvfølgelig have nogle 

sikringer ligesom andre kommunalt ansatte 

frem for en totalt ustyrlig årsnorm, man ikke 

genfinder nogen andre steder på det kommunale 

arbejdsmarked«, siger Anders Bondo. 

Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det 

hæmmer udvikling, nytænkning og 

innovation i lærernes arbejde. 

Michael Ziegler 

25 timer i stræk 

Tidligere i forhandlingerne har lærernes formand 

fremlagt flere konkrete forslag. Han har 

blandt andet foreslået, at lærerne fremover 

underviser 25 klokketimer om ugen. Det 

skal ske ved at afskaffe 45-minutters lektionerne 

og i stedet lave en sammenhængende 

skoledag. 

»Lad os for alvor nytænke undervisningsdagen 

og skabe et sammenhængende undervisningsforløb 

for eleverne, hvor det er elevernes 

undervisning, der er styrende, og ikke 

skolens ringetider. Med et sådant sammenhængende 

undervisningsforløb er vi parate til 

at undervise 25 timer om ugen og derudover 

stå for nogle af elevernes aktivitetstimer«, 

sagde Anders Bondo, da han første gang 

fremlagde forslaget i december sidste år. 

Men KL kaldte de 25 sammenhængende 

timer for optisk bedrag. 

»Det lyder flot. Specielt fordi en lærer i 

dag i gennemsnit underviser 16 klokketimer

om ugen. Men faktum er, at der ikke ligger én 

ekstra undervisningstime i forslaget. Lærerforeningen 

’pumper’ nemlig undervisningstallet 

op ved kunstigt at udvide det klassiske 

undervisningsbegreb til også at omfatte elevpauser, 

skolebibliotek og timer, hvor lærere 

varetager læse- og matematikvejledning af 

kolleger«, skriver KL på meretidsammen.dk 

Skolepædagogernes tid 

KL har ofte i debatten kommet med budskabet 

om, at lærernes arbejdstid skal normaliseres. 

»KL vil meget gerne forhandle med lærerne 

om en overenskomst og herunder også 

en ny arbejdstidsaftale. Men det skal ske med 

udgangspunkt i KL’s grundlæggende krav 

om, at vi skal væk fra, at overenskomsten 

regulerer, hvor meget tid lærerne bruger til 

bestemte opgaver. Vi ønsker en normalisering 

af lærernes arbejdstidsregler«, sagde Michael 

Ziegler i marts kort før det første møde i Forligsinstitutionen 

på KL’s hjemmeside. 

Vi vil meget hellere 

have en professionsaftale, 

men vi bliver 

nødt til at finde et 

kompromis, for en 

konflikt vil ikke gavne 

folkeskolen. 

Anders Bondo 

Allerede da KL’s topforhandler Michael Ziegler og lærernes 

formand Anders Bondo mødtes til forhandlinger for første 

gang i december, stod det klart, at lærernes arbejdstid 

ville fylde meget i de kommunale forhandlinger. 

Kort forinden havde KL indgået en aftale 

med BUPL om skolepædagogernes arbejdstid. 

I den er skolepædagoger sikret forberedelse, 

og det ønskede KL ikke at ændre. Der blev 

dog indgået en aftale om, at man skulle 

begynde arbejdstidsforhandlinger for skolepædagoger, 

når folkeskolereformen blev en 

realitet. Anders Bondo fremhævede derfor, at 

BUPL-aftalen kunne give gennembrud i lærerforhandlingerne. 

»Vi har hele tiden ment, at det giver mest 

mening, at folkeskolereformen er vedtaget, 

før vi forhandler arbejdstid«, sagde Anders 

Bondo Christensen, dagen efter at BUPL 

havde indgået aftalen. 

Men Michael Ziegler så ingen grund til at 

udskyde forhandlingerne. 

»Hvis vi gør, som Anders siger, og venter 

på folkeskolereformen og så laver arbejdstidsregler, 

der matcher den, så laver vi arbejdstidsregler, 

som gør den folkeskolereform 

mulig og kun den. Så hælder man cement ud 

over det hele og lader den størkne«, sagde 

Michael Ziegler til folkeskolen.dk 

Skolepædagogaftalen 

Så foreslog Anders Bondo at kopiere skolepædagogernes 

arbejdstidsaftale, med det 

argument at KL ønskede ensartede regler. 

»Vi har meget svært ved at forstå, hvis 

lærerne i den danske folkeskole ikke kan arbejde 

efter de samme regler som de pædagoger, 

der arbejder i skolen. Vi vil meget hellere 

have en professionsaftale, men vi bliver nødt 

til at finde et kompromis, for en konflikt vil 

ikke gavne folkeskolen«, sagde Anders Bondo. 

Men Michael Ziegler afviste prompte forslaget. 

Han mener, at skolepædagogernes aftale 

ligner den, som lærerne allerede har i dag. 

Forligsen 

Siden varslede KL, at de vil lockoute langt de 

fleste af landets lærere efter påske. Det førte 

forhandlingerne over i Forligsinstitutionen, 

hvor forligskvinde Mette Christensen siden 

begyndelsen af marts har forsøgt at presse 

parterne tættere på hinanden. I Forligsen har 

parterne tavshedspligt. Så medierne får ikke 

at vide, om de nærmer sig en aftale, eller om 

konflikten bliver en realitet. 

mbt@dlf.org 


apporteret 

Pris er eksklusiv moms og forsendelse 

8 / folkeskolen / 06 / 2013 

SAS’ kabinepersonale og flere lærerkredse demonstrerede mandag 

11. marts foran Forligsen for at bakke Danmarks Lærerforening op. 

opbakning til 

lærerne 

en lang række faglige organisationer støtter lærerne i kampen 

for arbejdstiden. De fleste gør det, fordi de ved, at det kan blive 

deres tur næste gang. 

TeksT Maria Becher Trier 

foTo jenS dreSling 

HISTORIE · BILLEDKUNST 

»Ziegler, Ziegler, kom i gang. Ellers bliver der 

ramasjang«. 

Det er mandag den 11. marts. Datoen for 

lærernes og KL’s andet møde i Forligsinstitutionen 

i indre København. Uden for den 

hvide bygning står kabinepersonale fra SAS, 

sygeplejersker og lærere og råber taktfast 

sammen. I begyndelsen af lærernes kamp for 

en arbejdstidsaftale til lærerne skrev mange 

medier, at Anders Bondo stod alene, men 

som dagene er gået, har flere og flere meldt 

deres støtte. 

Blokeret lønforlig 

Mest overraskende var det, da det kommunale 

forhandlingsfællesskab KTO, der repræsenterer 

omkring en halv million danskere, 

ugen før demonstrationen valgte at blokere 

den fælles lønaftale for at støtte lærerne i at 

få reelle forhandlinger med KL i stedet for et 

diktat. 

»Vi har brug for en melding fra underviserområdet 

om, at der er realitetsforhandlinger 

i gang, før vi underskriver de forlig, der er 

indgået«, sagde formanden for FOA Dennis 

Kristensen, da han til repræsentantskabsmødet 

foreslog ikke at godkende det generelle 

overenskomstforlig, som ellers var det, alle 

repræsentanterne var mødt op for at gøre. 

Han fik straks opbakning fra BUPL. »Resten 

af KTO kan ikke leve med, at en gruppe 

på den måde er blevet tilsidesat af KL. Lærer- 

25 elevbøger plus 

lærerens håndbog 

www.meloni.dk 

gode solide læremidler til den rigtige pris

ne er blevet mødt af krav, der er forringelser, 

og som kan komme til at ramme os andre på 

længere sigt«, sagde BUPL’s formand Henning 

Pedersen. 

Resten af organisationerne bakkede op om 

beslutningen, som betyder, at det generelle 

forlig, der blandt andet indeholder en lønstigning 

på 1,97 procent, er udskudt. Dermed må 

en halv million danskere vente på en lønstigning, 

de ellers var stillet i udsigt 1. april. 

gl presser og støtter 

En anden støtte oplevede lærerne fra gymnasielærerne, 

som har indgået en aftale, der 

ligner den, KL kræver, at lærerne skal gå med 

til. Selv om gymnasielærernes repræsentantskab 

stemte nej til aftalen, så bliver den en 

Lærerne er blevet mødt af krav, 

der er forringelser, og som kan 

komme til at ramme os andre på 

længere sigt. 

Henning Pedersen, formand for BUPL 

realitet som følge af en forhandlingsaftale 

med Akademikernes Centralorganisation. 

Denne aftale forsøger staten og KL nu at 

bruge som murbrækker. Derfor er mange 

andre underviserorganisationer efterfølgende 

blevet mødt med kravet om at skrive under 

på den samme type aftale som den, gymna- 

sielærerne fremover skal arbejde efter. Ved 

repræsentantskabsmødet besluttede Gymnasieskolernes 

Lærerforening, GL, at man ville 

støtte lærerne økonomisk i tilfælde af lockout. 

GL har også indrykket helsidesavisannoncer, 

hvor man støtter lærerne, og sendt en støtteudtalelse. 

»Folkeskolelærerne kæmper lige nu en 

kamp, vi gerne vil støtte. En kamp for at gøre 

befolkningen opmærksom på, at der ikke 

er tale om et kvalitetsløft i undervisningen, 

men tale om øgede besparelser og fjernelse af 

lærernes overenskomstmæssige rettigheder 

på bekostning af kvaliteten«, står der i udtalelsen. 

den danske model i fare 

Formand for kabinepersonalet i SAS Helge 

Thuesen er med ved demonstrationen foran 

Forligsinstitutionen. Iført grøn T-shirt med 

ordene »Hold tommelfingeren i ro, Corydon 

og co« står han klar til at tage imod lærernes 

formand Anders Bondo, da han ankommer 

på sin sorte herrecykel. 

»Den danske model er i fare. Den skal vi 

bevare. Den er eksistentiel for den måde, vi 

forhandler på. Hvis modellen er i fare, får det 

indflydelse for alle. Jeg frygter tilstande som i 

Sydeuropa, hvor det er regeringen, der lovgiver 

på arbejdsmarkedet. Sådan skal det ikke 

være«, siger Helge Thuesen. 

Han mener, at det er vigtigt at kæmpe for, 

at regeringen holder sig ude af overenskomstforhandlingerne. 

»Det her er det samme, som vi var ude for, 

hvor Corydon sendte en sms til mig. Politikerne 

NATUR/TEKNIK · SAMFUNDSFAG 

må respektere, at modellen findes. Vil man ikke 

respektere det, må man lave modellen om«. 

Sygeplejerske Diana Saksulv står med en 

stor rød fane. 

»Jeg er her for at støtte den danske fagbevægelse. 

Det er forhandlingsparterne, der 

indgår aftaler, og ikke regeringen. Regeringen 

kommer med en folkeskolereform, hvor bud- 

Den danske model er i fare. Den 

skal vi bevare. Den er eksistentiel 

for den måde, vi forhandler på. 

Helge Thuesen, formand for kabinepersonalet i SAS 

skabet er, at den kun kan lykkes, hvis overenskomstforhandlingerne 

finansierer den. 

Næste gang kunne det blive en sundhedsreform«, 

siger hun. 

Anders Bondo har i flere sammenhænge 

takket for opbakningen. 

»Jeg er rigtig glad – vi har brug for opbakning 

fra den danske fagbevægelse. Men der er 

også rigtig meget, der står på spil. Det er den 

danske model. Det, der sker for lærerne lige 

nu, er vigtigt. Det er formentlig andre, der 

står for tur næste gang. Derfor har vi rigtig 

god grund til at stå sammen. Det er det, vi 

kender fagbevægelsen for«, sagde han, før 

han for anden gang i sit liv gik til forhandlinger 

i Forligsinstitutionen. 

mbt@dlf.org 

2000 kr.!!! 

www.meloni.dk 

gode solide læremidler til den rigtige pris 


fotograferet 

2.200 DLF’ere TIL STORMØDE 

2.200 lærere mødte den 5. marts klokken 12 op til Danmarks lærerforenings 

stormøde for tillidsrepræsentanter i odense. Ud over de mange 

medlemmer af Dlf var også den samlede danske verdenspresse til stede 

– for med kl’s lockoutvarsel, der faldt torsdag 28. februar, havde lærernes 

arbejdsforhold og regeringens folkeskolereformudspil placeret sig 

centralt i offentlighedens bevidsthed. 

tekst ESbEn ChRISTEnSEn / foto JOhnny WIChMann 

10 / folkeskolen / 06 / 2013 

Farvel til pressen 

stormødet havde en åben del og 

en intern del, hvor pressen blev 

bedt om at finde dørene.

4.400 hænder klappede 

2.200 tillidsrepræsentantfolk 

repræsenterede skoler fra hele 

landet, og de indledte med stående 

klapsalver. 

Fællesskab 

»Vi kæmper alle for samme 

sag, så det var rigtig stærkt at 

opleve fællesskabsfølelsen«. 

emil Hemmingsen, 

tillidsrepræsentantsuppleant, 

Maglegårdsskolen, 

Hellerup. 

»se mig i øjnene 

– og fortæl mig, min undervisning 

bli’r bedre af mindre forberedelse«, 

stod der bag på trøjerne, 

som blev delt ud til alle. 

massivt medieopbud 

Både de elektroniske og trykte 

medier følger sagen tæt – 

blandt andet har man siden kunnet 

læse, at Bondo medbragte 

tandbørsten til forhandlinger. 

folkeskolen / 06 / 2013 / 11

apporteret 

Skolernes tillidsrepræsentanter er dem, der lokalt skal forklare lærerværelserne, hvad 

konflikten betyder, hvorfor den er opstået, og hvordan man skal forholde sig i tilfælde af lockout. 

Vi mødte nogle af dem på stormødet i Odense den 5. marts. 

Janne Sunnesen: Ilskov Skole ved Herning 

Ole Nielsen: Ullestrup Skole 

Bo Lorenzen: Brændgårdskolen 

Sammenhold 

»Selv om vi måske er på vej i konflikt, er det også en god oplevelse, 

for det giver opbakning og sammenhold«, siger Janne Sunnesen fra 

Ilskov Skole. 

»Det er en rigtig spændende tid!« fortæller Ole Lorenzen fra Brændgårdskolen. 

»Noget af det, der er spændende, er, at vi får en række konkrete 

spørgsmål, men ikke altid er i stand til at give konkrete svar«, uddyber 

han. 

12 / folkeskolen / 06 / 2013 

lærere på stormødet 

Rikke Thomasen: Østervang Skole 

Janne Adby: Hadsten Skole 

Vi er i gang 

»Der er ikke rigtig noget nyt i reformen. Vi er i gang med mange af de 

ting, der er med i reformen, men det kommer nede fra lærerne og ikke 

oppe fra regeringen«, siger Rikke Thomasen, der til daglig er tillidsrepræsentant 

på Østervang Skole. 

»Vi har for eksempel meget fokus på bevægelse, så det er ikke tankegangen 

bag, men måden, det gøres på«, siger Janne Adby fra Hadsten Skole. 

»Vi har ikke stået i det før, og vi informerer helt vildt lige nu. Folk 

kommer med mange praktiske spørgsmål, og frem for alt vil de vide: 

Hjælper det noget?« fortæller Rikke Thomasen. 

Teacherman, »uafhængig superhelt« 

Peter Melchior, Højby Skole, Odense 

Normalisering af normaliseringsprocessen 

»Jeg er gået ind i kampen for at afværge 

katastrofen. Katastrofen er, 

hvis man trækker kaldet, lysten, engagementet 

ud af professionen, og 

som det ser ud nu, bliver det revet ud 

af hænderne på os«, siger Teacherman, 

der definerer sig selv som uafhængig 

superhelt. Han ønsker at 

forblive anonym og arbejder blandt 

andet for flere timer i døgnet. 

TeksT ESBEN ChRiSTENSEN • Foto JOhNNy WiChMANN 

Kan vi levere ordentlig undervisning? 

»Kollegaerne er bekymrede for lockout, 

og for om vi kan levere ordentlig 

undervisning i august 2014. Det er 

tåbeligt, at der ser ud til at blive konflikt 

mellem KL og DLF, for vi vil gerne 

undervise – også gerne på alternative 

måder«, siger Peter Melchior fra Højby 

Skole i Odense, der har sønnen Arthur 

med som en af de yngste deltagere 

på tillidsrepræsentantstormødet.

t 

STIL OP TIL 

MEDINDFLYDELSE 

OTIUM 

BLIV HØRT 

Chatrum 

Lydrum 

UDFORDRINGERBLIV 

Tumlerum 

SYNSPUNKTER 

Hjerterum 

Refleksionsrum 

Trummerum 

Fællesrum 

Udfaldsrum 

Spillerum 

Påklædningsrum 

Tidsrum 

Spektrum 

Tankerum 

Lirumlarum 

Futurum 

Bagagerum 

Albuerum 

Medlemsforum 

NYE INPUT 

PLADS TIL ALLE MENINGER 

VALG 

TA’ MED 

… ET RUM FOR MEDINDFLYDELSE 

PÅ DIN PENSION 

KLÆDT PÅ TIL DEBAT 

KIG I DIN 

POSTKASSE 

21. MARTS, NÅR DU FÅR 

DIT MEDLEMSBLAD 

FRA LÆRERNES PENSION 

Her kan du læse mere om at være 

med i et medlemsforum, og 

hvordan du selv kan stille op

konfronteret 

»En konflikt koster penge« 

Bliver KL’s lockout en realitet, kan omkring 43.000 lærere stå uden løn fra 1. april. DLF vil i tilfælde af en 

langvarig konflikt yde medlemslån i stedet for konfliktstøtte. Det har fået mange medlemmer til at stille 

spørgsmål til formand for DLF’s organisationsudvalg Per Sand Pedersen. Han svarer her på Folkeskolens 

opsamling af spørgsmålene. 

MarIa BEcHEr TrIEr uDvæLgEr og rEDIgErEr SpørgSmåL Per sand Pedersen svarer: 

Hvorfor skal lærerne i tilfælde af lockout 

låne 825 kroner om dagen og betale dem 

tilbage i stedet for bare at få konfliktstøtte 

af DLF? 

»Hvis vi havde lavet en ordning, hvor medlemmerne 

fik konfliktstøtte, skulle de også 

betale pengene tilbage. Nu har vi valgt at lave 

en lånemodel for at kunne få pengene til at 

strække længere. En konflikt koster penge. 

Selvfølgelig skal et lån tilbagebetales. Men 

der skulle betales lige så meget tilbage, hvis 

pengene var kommet som konfliktstøtte. Det 

gør ingen forskel. På begge måder skaber vi 

et sikkerhedsnet for vores medlemmer. Ingen 

skal gå fra hus og hjem, fordi de ikke får løn 

fra kommunen«. 

Skal lærerne betale renter? 

»Hvis vi laver en låneordning, så skal vi også 

have en markedsrente. Sådan er reglerne. Vi 

ville egentlig gerne have en meget lille rente, 

men så kan vi ikke gøre det på den her måde. 

Derfor ender vi på en rente på 4,75 procent«. 

14 / folkeskolen / 06 / 2013 

I tilfælde af en måneds konflikt kommer 

en konfliktramt lærer til at skylde 18.000 

kroner plus renter. Hvordan kan I bede 

medlemmerne om at gældsætte sig på 

den måde? 

»Det kan man godt komme op på, men det er 

der ikke mange, der tror vil ske. Hvis vi kommer 

i konflikt i en måned, vil vi sørge for, at 

der bliver en lang tilbagebetalingsperiode. Vi 

har snakket om, at lærerne ikke skal bebyrdes 

med mere end 300 ekstra kroner mere om 

måneden, i forhold til hvad de betaler nu. Vi er 

heldigvis mange om at dele byrden. De folk, 

der skal have en låneordning, kommer til at 

betale lidt mere om måneden til DLF, end de 

gør i dag. Men noget af tilbagebetalingen bliver 

som en nedsættelse af deres nuværende 

kontingent. Desuden skal de medlemmer, der 

ikke har været i konflikt, betale mere, når en 

konflikt stopper. Det skal være solidarisk, og 

derfor skal ikke-konfliktramte også betale«. 

Er det ikke meget at bede medlemmerne 

foto: Bo Tornvig 

Konflikt-aBC 

Lockoutvarslet har udløst mange spørgsmål. 

Langt de fleste af dem kan du finde svar på i 

DLF’s konflikt-aBc – den finder du på www. 

dlf.org – OK 13 – hvis der bliver konflikt. 

Samme sted finder du spørgsmål og svar, som 

løbende opdateres. 

Har du spørgsmål i forbindelse med KL’s lockoutvarsel, 

skal du henvende dig til din lokale 

kreds. 

om at optage et lån, som de ikke kender 

tilbagebetalingsperioden på? 

»Jo, det er det. Men vi vil jo gerne have, at 

pengene strækker så langt som muligt. Ved en 

låneordning kan vi konflikte i 50 dage. Tilbagebetalingsperioden 

må være afklaret, når lærerne 

skriver under på lånepapirerne. De må

simpelthen have tillid til os. Vi vil spænde et 

sikkerhedsnet ud under dem. Derfor vil vi selvfølgelig 

heller ikke komme bagefter og kræve 

ublu betaling fra dem. Det bliver på favorable 

vilkår, at tilbagebetalingen skal foregå«. 

Hvornår bliver det besluttet, om DLF vælger 

lånemodellen eller almindelig konfliktstøtte? 

»Det bliver en lånemodel, hvis det bliver en 

omfattende konflikt. Det er os som hovedstyrelse, 

der beslutter, hvornår en konflikt er omfattende. 

Hvis 43.000 medlemmer har været 

i konflikt i fem dage, så kan vi godt beslutte, 

at vi hellere giver konfliktstøtte. Vi vælger 

selvfølgelig den løsning, vi vurderer er den 

bedste for alle parter. Det er ikke uden administrationsomkostninger 

at starte låneordningen. 

Så er vi nede i mindre beløb, vil det bedre 

kunne betale sig at betale konfliktstøtte«. 

Hvorfor skal lærerne betale pengene tilbage? 

De har betalt kontingent i mange 

år, blandt andet til strejkekassen. 

»Vi stoppede med at betale penge ind til 

Særlig Fond i 1984. Hvis vi havde betalt bare 

100 kroner om måneden til Særlig Fond, så 

havde vi haft mange flere penge. Medlemmerne 

har ikke betalt til en konfliktkasse i 29 

år, og nu skal de til at gøre det. Vi kan ikke 

tillade os at give det her gratis til vores medlemmer. 

Så har vi ikke noget modsvar, hvis 

der kommer en ny konflikt om to år. Faktisk 

ser vi, at det har handlingslammet både sy- 

Vi vil jo gerne have, at pengene strækker 

så langt som muligt. Ved en låneordning 

kan vi konflikte i 50 dage. 

geplejerskerne og BUPL, at de har været i 

strejke. Deres medlemmer skal også betale 

tilbage. Men de er i dag ikke i stand til at gå i 

konflikt. De er stort set nødt til at sige ja til 

alt, hvad de bliver tilbudt. Den situation skal 

vi ikke lande i«. 

Almindelige lærere betaler knap 5.000 

kroner i kontingent om året. De skal tage 

lån og betale konfliktstøtte tilbage, mens 

lærere, der ikke er medlem, kan gå på arbejde, 

få løn og ikke skal betale konfliktstøtte 

tilbage. Hvorfor kan det betale sig 

at være medlem af DLF? 

»Medlemmerne af de såkaldte gule fagforeninger 

kan få løn, hvis det er sådan, at de på 

en konkret forespørgsel fra skolelederen fortæller, 

at de ikke er medlem af DLF. Hvis den 

person ser sig fysisk og psykisk i stand til at 

tage det konfliktramte arbejde, så får han løn. 

Det er spillereglerne. Det er kun organiserede, 

der bliver lockoutet. Men vores organisationsprocent 

er på 95,67. Der er altså under fem 

procent, der ikke er medlemmer. Det er ikke 

muligt at melde sig ud, efter at lockouten er 

varslet. Faktisk har vi fået 400 nye medlemmer 

inden for de sidste to måneder. Det er 

lærere, der gerne vil være med. Det her er en 

solidaritetskonflikt, og vi står sammen og 

kommer til at vise vores styrke«. 

I konflikt-ABC på www.dlf.org skriver I, at 

Særlig Fond skal genoprettes på to år. 

men samtidig siger du, at der kan være 

lang tilbagebetalingsperiode på en låneordning. 

Hvordan hænger det sammen? 

»Vi har haft en idé om, at Særlig Fond skal 

fyldes op inden for to år. Derfor har vi lavet et 

tænkt eksempel, hvor tilbagebetalingen sker 

på to år. Der er mange, der efterspørger eksempler. 

Men de er umulige at lave, når vi 

ikke ved, hvor lang tid konflikten varer. Vi har 

ikke truffet beslutning om, hvornår Særlig 

Fond skal være fyldt op igen. Hvis vi er ude i 

en langvarig konflikt, så kan det godt være, 

det skal tage ti år at fylde den op«. 

Flere medier har kaldt lånemodellen for en 

skattemanøvre. Hvad mener du om det? 

»Man kan ikke sige, at det her er skattetænkning. 

Vi har kigget på, hvordan vi bedst kunne 

få vores konfliktkasse til at strække længst 

muligt. Vi har kontaktet Yngre Læger, fordi de 

har gjort det på denne måde. Derfor mener vi 

også, at vi kan gøre det. Der er stor forskel på, 

om DLF skal give 825 kroner til medlemmet 

som lån eller 1.500 kroner i konfliktstøtte, 

hvor medlemmerne derefter skal betale skat. 

Der er en skattefordel ved at gøre det på den 

her måde. Det er ikke derfor, vi har valgt at 

gøre det. Vi har valgt det, for at Særlig Fond 

kan strække så længe som muligt inden for 

de regler, der findes«. 

mbt@dlf.org 

folkeskolen / 06 / 2013 / 15

apporteret 

REBILD KOMMUNE 

Andel tjenestemænd: 17,54 % 

Tjenestemænd i alt: 47 

Tjenestemænd på hver skole: 

Bakkehusene: 3 

Bavnebakkeskolen: 5 

Haverslev-Ravnkilde Skole: 4 

Karensmindeskolen: 10 

Skørping Skole: 6 

Sortebakkeskolen: 4 

Suldrup Skole: 2 

Terndrup Skole: 8 

Øster Hornum Skole: 5 

PROCENT TJENESTEMÆND 

Sort: 5-10 % 

Rød: 10-15 % 

Orange: 15-20 % 

Gul: 20-25 % 

Grøn: 25-30 % 

Blå: 30-35 % 

BILLUND KOMMUNE 




Enggårdskolen: 5 

Grindsted Søndre Skole: 14 

Grindsted Vestre Skole: 12 

Hejnsvig Skole: 6 

Stenderup Skole: 0 

Sønder Omme Skole: 3 

Søndermarkskolen: 18 

Vorbasse Skole: 8 

16 / folkeskolen / 06 / 2013 

LÆSØ KOMMUNE 




Læsø Skole: 1 Kilde: Medlemsservice, Danmarks Lærerforening 

Research: Jennifer Jensen 

Design: Peter Yde Jensen 

Hvis overenskomstforhandlingerne mellem KL og Lærernes 

Centralorganisation som varslet fører til en lockout af lærerne, er det kun de 

tjenestemands ansatte lærere, der må arbejde. På folkeskolen.dk har vi 

udarbejdet et kort over, hvor mange lærere det er fordelt på de enkelte 

skoler. Klik ind og se situationen i din kommune på folkeskolen.dk/524803 

Udelukkende baseret på medlemmer af DLF. 

RUDERSDAL KOMMUNE 




Birkerød Skole: 15 

Bistrupskolen: 5 

Dronninggårdskolen: 5 

Egebækskolen: 0 

Høsterkøb Skole: 5 

Ny Holte Skole: 5 

Nærum Skole: 2 

Sjælsøskolen: 8 

Skovlyskolen: 0 

Toftevangskolen: 4 

Trørødskolen: 2 

Vangeboskolen: 2 

Vedbæk Skole: 0 

LANGELAND KOMMUNE 




Humble Centralskole: 1 

Nordskolen: 2 

Skrøbelev Skole: 0 

Ørstedskolen: 12

TjenesTemænd på arbejde 

under lockout 

hvis KL’s varsling om lockout af lærerne bliver en realitet, er det blandt DLF’s medlemmer kun lærere 

ansat på tjenestemandsvilkår, der får lov til at tage på arbejde. Det er op til de enkelte skolers ledelse at 

vurdere, om der er nok lærere til at holde skolen åben. 

TeksT Ann-Sofie WArnich 

8.241 tjenestemænd svarende til hver femte 

af alle folkeskolelærere skal stadig møde på 

arbejde, hvis den varslede lockout bliver 

en realitet. Det stiller landets skoler i vidt 

forskellige situationer. 

Ifølge Danmarks Lærerforening skal 

tjenestemændene blive på deres respektive 

arbejdspladser under en konflikt, og de må 

ikke foretage sig noget, som de normalt ikke 

gør på skolen. Skolen skal imidlertid stadig 

leve op til sin tilsynsforpligtelse over for 

eleverne, hvis den vil holde åbent, og det er 

op til den enkelte skole at vurdere, om der 

er tilstrækkeligt mange tjenestemænd til at 

holde opsyn. 

»Vi har aldrig prøvet det« 

Mange af de skoler, Folkeskolen har været i 

kontakt med, ved endnu ikke, hvordan de 

skal forholde sig under en lockout. På Dronninglund 

Skole i Brønderslev Kommune er 

seks ud af 60 lærere tjenestemænd, og også 

Inklusion og undervisningsdifferentiering er blot 

nogle af udfordringerne i dagens folkeskole. 

Lars Mogensen holder årligt over 150 foredrag 

og temadage for bl.a. skoler og institutioner med 

udgangspunkt i din hverdag og de dilemmaer, 

du møder dagligt. 

Se danmarkskortet 

og læs mere på: 

à folkeskolen.dk 

her afventer skoleleder Preben Kjeldsen at 

træffe en beslutning. 

»Jeg er klar over, at vi med et lille antal 

tjenestemænd står i en vanskelig situation. 

Vi har aldrig prøvet noget lignende før, så 

vi er stadig i tvivl om, hvad der skal ske i 

tilfælde af lockout. Vi er vant til altid at holde 

åbent og have et tilbud til brugerne, så det 

håber jeg også, vi kan have, hvis der bliver 

lockout«, siger skoleleder Preben Kjeldsen. 

asw@dlf.org 

Læs mere på 

www.conflict.dk 

eller ring på tlf. 22758090 

For personale og teams, der arbejder i konfliktfyldt farvand 

KONFLIKTHÅNDTERING 

Lars Mogensen er en af de mest humoristiske og 

medrivende foredragsholdere i Danmark. 

Selv når han ruller sig ud om alvorlige emner, 

formår han stadig at få publikum til at grine, og 

budskaberne bliver siddende længe efter. 

Konfliktcoachuddannelsen: 6 intense dage med to top engagerede og nærværende undervisere 

Læs mere på www.conflict.dk conflict.dk 

folkeskolen / 06 / 2013 / 17

apporteret 

TeksT HenRIk sTAnek 

FoTo sIMon JePPesen 

»Lockout, lockout er lig med knockout«. 

Tonerne gjalder ud over Rådhustorvet i 

Randers. Omkring 100 lærere og forældre demonstrerer 

før byrådsmødet, hvor politikerne 

skal diskutere, om kommunen skal sige nej til at 

deltage i KL’s varslede lockout af landets lærere. 

»De danske kommuner har alene givet KL 

mandat til at forhandle med de faglige organisationer, 

men ikke til at erklære kampskridt 

over for samme organisationer«, lyder et af 

Beboerlistens argumenter i byrådssalen. 

Kathrine Junski taler til demonstranterne 

som mor til tre børn. 

»Jeg så filmen om Hvidsten-gruppen den 

anden dag. Her diskuterer gæsterne ved 

Marius og Gudruns sølvbryllup, hvad de skal 

gøre ved tyskerne. Nogle mener, man skal 

klappe hælene sammen, mens andre vil yde 

modstand. Jeg sammenligner ikke KL med 

nazisterne, men KL skal ikke bestemme, hvad 

der skal ske i Randers«, siger Kathrine Junski. 

Hun er selv lærer på Kristrup Skole og undrer 

sig over, at KL vil have skolelederne til at styre, hvor 

meget tid lærerne skal have til forskellige opgaver. 

»Vi har arbejdet på mødeplan i to år i Randers, 

og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke ser på, hvor 

svært det er for skolelederne, når de skal planlægge 

alt«, siger Kathrine Junski til Folkeskolen. 

Blandt de fremmødte er Ole Lundbøll, 

som har en søn i 1. klasse på Rismølleskolen. 

»Jeg er bange for, at regeringen har givet 

KL carte blanche til at stå fast, så regeringen 

kan gribe ind. Men jeg undrer mig over, at 

lærernes forberedelsestid skal begrænses. Det 

er kun få dage siden, Helle Thorning var i Tanzania 

og afviste at svare på et spørgsmål om de 

nye meningsmålinger. Hun ville vente, til hun 

kom hjem. Hun har altså brug for at forberede 

sig i tre dage til et så simpelt spørgsmål«, siger 

Ole Lundbøll til akkompagnement fra skilte 

som »Vi vil gerne arbejde – genoptag forhandlingerne« 

og »Forhandling – vi vil gerne«. 

»Mange mennesker kan ikke huske, hvad 

en lockout er, så de tror, det er os lærere, der 

vil strejke. Vi vil gerne undervise, men vi vil 

også lyttes til i en reel forhandling med KL. Vi 

lægger os ikke bare fladt ned«, siger Tanja Jensen, 

lærer på Østervangsskolen. Skolens faglige 

klub har taget initiativ til demonstrationen. 

I byrådssalen stemmer et flertal nej til Beboerlistens 

forslag. I stedet beslutter byrådet at 

opfordre de centrale parter til at finde en løsning 

i Forligsinstitutionen og opfordrer samtidig 

Folketinget til at lade dem forhandle i fred. 

18 / folkeskolen / 06 / 2013 

lockout lig 

med knockout 

Lærerne i Randers vil gerne undervise 

til gavn for eleverne, men de lægger sig 

ikke fladt ned for KL’s krav om, at lærerne 

skal opgive deres arbejdstidsaftale. 

omkring 100 lærere og forældre mødte mandag 11. marts op foran 

rådhuset i Randers og lykkedes til en vis grad med en opfordring til 

byrådet om at lægge pres på KL om at forhandle.

lokale lærere er 

med i kampen 

lærere i hele landet bidrager til den faglige kamp med adskillige 

lokale demonstrationer, film og initiativer. Der er blevet delt 

blomster ud, danset »Gangvagt Style« og lavet flash mobs. 

Her er et udpluk. Du kan se mere på folkeskolen.dk/ok13 

TEKST: JENNIFER JENSEN 

Vestegnens lærere delte 

vand ud til forældrene 

12.000 flasker vand med teksten »Se mig i 

øjnene – og fortæl mig, at min undervisning 

bliver bedre af mindre forberedelse« fik lærere 

fra Vestegnens Lærerforening delt ud, da de 

mandag den 4. marts stod klar ved samtlige 

stationer på hele Vestegnen. »Opbakningen 

blandt forældre og øvrige pendlere var stor. Det 

hjælper jo lidt i kampen«, siger lærer ved Glostrup 

Skole Majbritt Brander. 

Velforberedte muffins 

til esbjergenserne 

»Kvalitet kræver forberedelse« stod der på hver 

muffin, da Esbjerg Lærerforening lørdag den 2. 

marts var på gaden for at tale med borgerne. I 

to timer blev der delt muffins og go-cards ud 

med budskabet om, at forberedelse har en betydning 

for undervisningens kvalitet. 

superlærer kræver 

minimum 30 timer i døgnet 

Voerladegård Skole ved Skanderborg fik torsdag 

den 28. februar besøg af superlæreren 

Teacherman, som ønsker, at døgnet bliver udvidet. 

Ellers kan han ikke nå alle sine arbejdsopgaver 

og levere kvalitetsundervisning. Han uddelte 

flyers til forældrene foran skolen sammen 

med de andre lærere – og fortalte gerne om sin 

nyetablerede supertænketank, der sysler med 

en anderledes form for Viagra, der skal forlænge 

lærernes arbejdsudholdenhed. 

lærere går til bekendelse i video: 

Jo, vi arbejder i fritiden 

Fire lærere fra Aabybro Skole i Nordjylland indrømmer i 

en YouTube-video på bedste cykelryttermanér, at jo, de 

lægger læreplaner i ferierne, snakker med forældre efter 

klokken 18 og tager på kurser uden for arbejdstiden. 

»Mine kollegaer og jeg er bekymrede for, hvad der sker, 

hvis skolen bliver et rent 8-16-job. Men vi vil ikke klynke, 

så med den her bekendelse forsøger vi at levere budskabet 

med humor«, fortæller Helle Nilsson, læreren, der 

sidder som nummer to fra venstre i videoen. 

flash mob – lærere skaber 

opmærksomhed i bybilledet 

Viborgs borgere blev udsat for en flash mob lørdag den 

9. marts, da en troubadour hev sin guitar frem midt i 

byens indkøbscenter. En flash mob betyder, at en stor 

flok mennesker pludselig gør det samme et sted i det 

offentlige rum. Pludselig sang flere end 200 lærere 

med på en omskrivning af »Livstræets krone«: »Der er 

så meget der kan rykkes – gøre skoledagen god – undervisningen 

kan lykkes - bare giv os arbejdsro«. 

folkeskolen / 06 / 2013 / 19

apporteret 

Vi spekulerer over lockout 

Ditte Lodahl og Thomas Jørgensen fra Vestergårdsskolen i Aarhus er usikre på, hvordan en lockout vil 

forløbe, men de bekymrer sig først og fremmest om deres forberedelsestid. 

TeksT HENRIK STANEK 

foTo HELENE BAGGER 

Det forekommer uvirkeligt for Ditte Lodahl 

og Thomas Jørgensen, at de står til at blive 

lockoutet. Alligevel kredser deres tanker om 

forhandlingerne om lærernes arbejdstid, og 

hvordan en lockout vil udspille sig. 

»Det virker til, at manuskriptet for forhandlingerne 

er skrevet for længe siden af 

regeringen og KL. Eller måske har regeringen 

sat pistolen for brystet af KL for at få indført 

heldagsskolen. Det ligner i hvert fald et skuespil, 

når KL forhandler med den ene præmis 

20 / folkeskolen / 06 / 2013 

at få lærerne til at bukke under«, ræsonnerer 

Ditte Lodahl. 

Hun er lærer på Vestergårdsskolen i Aarhus 

og fordeler sine 24 ugentlige lektioner på 

2. og 4. klassetrin og på skolens sprogværksted 

for tosprogede elever. Thomas Jørgensen 

har 23,5 lektioner i de ældste specialklasser. 

»KL beskylder lærerne for konflikten, men 

hvis vi skal presse mere undervisning ind, går 

det ud over eleverne. Og hvis vi skal være på 

skolen fra 8 til 16, hvor skal vi så forberede 

os? Derhjemme har jeg et kontor til mine bøger 

og materialer«, siger han. 

Ditte Lodahl er frustreret over, at hun skal 

forsvare sin arbejdstid. 

»Hvis vi skal undervise flere lektioner, skal tiden ikke alene 

tages fra vores forberedelse. Vi får heller ikke tid til at forberede 

de ekstra lektioner«, siger Thomas Jørgensen og 

Ditte Lodahl. 

»Forleden var jeg til møde til klokken 18 og 

nåede lige at være hjemme i en time, før en 

forælder ringede og talte i en halv time. Derefter 

satte jeg mig til computeren. Min mand 

havde besøg af fem gutter, som var dybt overraskede 

over, at jeg ikke havde fri. Jeg er glad 

for, at de kunne se, at jeg ikke bare går hjem 

og holder fri efter skoletid«. 

Hvis Ditte Lodahl skal undervise mere, 

skal tiden ikke alene tages fra forberedelsen.

Hun får heller ikke tid til at forberede de ekstra 

lektioner. 

»Jeg har elever i 2. klasse, som lige har 

knækket læsekoden, mens andre læser ’Harry 

Potter’. Jeg skal nå begge yderpoler med min 

undervisning, men det tager KL ikke højde 

for«. 

Elever lurer i baghovedet 

Udsigten til at blive låst ude bringer flere 

overvejelser frem hos Thomas Jørgensen. 

»Det er vigtigt, at tjenestemændene kun 

underviser i deres egne timer, og så tænker 

jeg over, at min kone også er lærer, så en 

lockout vil koste os penge. Eleverne ligger 

også i baghovedet. Jeg har en elev, som møder 

i ti minutter hver dag for at blive sluset 

ind i skolen. Når han er parat, skal han med 

ind i klassen. Ved en lockout kan vi begynde 

forfra«. 

Lærerne på Vestergårdsskolen har udvekslet 

mobilnumre og mailadresser, så de kan 

kommunikere under en lockout, og de har 

indstillet sig på, at de får taget deres nøgler 

og iPads, og at de bør huske deres personlige 

ejendele, når de går på påskeferie. 

»Den morgen, lockouten træder i kraft, 

står jeg foran skolen med tavle og kridt, så 

forældrene kan se, at jeg er klar til at undervise«, 

siger Thomas Jørgensen. 

TeksT ANDREAS BRøNS RIISE 

foTo HANNE Loop 

Lærer Claes Poulsen har set lidt af hvert igennem 

mange års virke i den danske folkeskole. 

Han er ikke lige sådan at ryste. Alligevel er 

den rutinerede lærer dybt bekymret over de 

langsigtede konsekvenser af den verserende 

konflikt mellem Danmarks Lærerforening 

på den ene side og KL og regeringen på den 

anden. 

»Jeg har været med i 36 år, og det her slår 

alle rekorder. Det, der bekymrer mig allermest, 

er ikke, hvad der sker lige nu og her. 

Et 4-3-nederlag er til at bære, men KL er 

opsat på at vinde med 10-0, selv om det ikke 

er den måde, vi indgår aftaler på i Danmark. 

Lærer Ditte Lodahl, 

Vestergårdsskolen i Aarhus 

Det handler om at vinde befolkningens 

gunst gennem oplysning, mener Ditte Lodahl. 

»KL og regeringen har travlt med at 

nedgøre vores arbejde med buzzwords som 

modernisering af vores arbejdstid, og at vi 

underviser så lidt, at vi nok kan klemme et 

par lektioner mere ind. Derfor bliver det vores 

opgave at fortælle forældrene, at vi gerne 

vil undervise, men at vi ikke må«. 

KL vil vinde 10-0 

Selv om Thomas Jørgensen ser et tæt bånd 

mellem regeringens skolereform og forhandlingerne 

om deres arbejdstid, synes han, at 

det er for stort for ham at koble heldagsskolen 

med forsvaret af den danske model. 

De brændte broers konflikt 

Det må gå, som det nu går. Det har jeg meget 

lidt indflydelse på, desværre. Jeg er mere nervøs 

for, hvad der venter på den anden side«, 

siger han. 

»Uanset udfald af konflikten bliver det 

svært at genskabe et tillidsforhold. Ikke nødvendigvis 

til ledelsen på skolen, men til politikere 

og eventuelt offentligheden. Grøfterne 

bliver gravet meget dybe i øjeblikket, og der 

bliver virkelig brændt nogle broer«. 

Det flyver med beskyldninger 

Hans kollega Susanne Møllenbach er lærer på 

30. år. Hun mener også, at den hårde retorik 

er et problem, der kan skade forholdet mellem 

lærere og politikere på længere sigt. 

»Vi forholder os til den aktuelle situation: 

Bliver der lockout eller ej? Det kan godt 

være, at det langsigtede mål er at knække 

fagforeningerne, men vi er nødt til at fokusere 

på vores arbejdstid«, siger Thomas 

Jørgensen. 

Ditte Lodahl er bekymret for den danske 

model. 

»Når man sætter sig til forhandlingsbordet, 

bør begge parter kunne komme derfra med 

et resultat. Et 4-3-nederlag er til at bære, men 

KL er opsat på at vinde med 10-0, selv om det 

ikke er den måde, vi indgår aftaler på i Danmark«, 

siger Ditte Lodahl. 

freelance@dlf.org 

Konflikten mellem KL og DLF må gå, som den går, men sårene kan ende med at blive for dybe til at kunne 

heles, frygter lærerne på Østre Skole i Nykøbing Falster. 

»Det flyver jo med beskyldninger om, 

at vi ikke laver noget. De 16 timer, Antorini 

har udlagt det som, at vi reelt arbejder, er jo 

skudt helt ved siden af målet. Vi lider under, 

at vi ikke har været gode nok til at synliggøre, 

hvad vi laver som lærere, nu hvor KL og regeringen 

buldrer ud i medierne med alle de 

ting, som de mener, vi ikke gør«, siger hun. 

I sammenligning med de to kollegaer er 

Lotte Dreyer med sine fem år som lærer en 

vårhare i folkeskolen. Alligevel kan hun mærke, 

at stemningen i faget er på et lavpunkt. 

»Som nyankommen lærer er jeg lige så 

glad for at være lærer, som Susanne og Claes 

er efter mange, mange år i faget, men jeg synes, 

det er ekstremt hårdt at være sat i offent- 

folkeskolen /06 / 2013 / 21

apporteret 

Jeg synes, det er 

ekstremt hårdt at 

være sat i offentlig 

gabestok. Jeg synes 

virkelig, det er svært 

at opretholde gejsten. 

Lærer Lotte Dreyer, 

Østre Skole, Nykøbing Falster 

lig gabestok. Jeg synes virkelig, det er svært at 

opretholde gejsten«, siger hun. 

Det er gamle fordomme, der er på spil 

igen, mener Claes Poulsen. 

»Da jeg startede, underviste jeg 32 timer 

om ugen, men havde mere fritid, end jeg 

har i dag. Det synes jeg er slående. Dengang 

hed det sig, at lærerne ikke lavede noget. Nu 

bruger man nøjagtig samme fordomme igen 

som argument for, at vi skal undervise noget 

mere. Jeg synes, det er trist, at min modpart i 

denne sag bruger gamle fordomme på så fræk 

en facon«, siger han. 

Eleverne bliver taget som gidsler 

Som tjenestemand er Claes Poulsen den 

eneste af de tre, der ikke er omfattet af den 

varslede lockout. Lærernes bekymring i forhold 

til at blive låst ude fra deres arbejdsplads 

går dog først og fremmest på eleverne. 

»Jeg har været i mange brancher også 

i det private erhvervsliv, og hvis jeg skal 

vurdere lærerne, så er de opofrende, engagerede 

og tænker først og fremmest på 

eleverne. Både deres afgangsprøver og deres 

udvikling, nu hvor de risikerer at gå glip af 

en masse fagligt stof. Jeg tror dog ikke på, at 

lockouten kommer til at køre ret længe, for 

der kommer et hurtigt indgreb fra regerin- 

22 / folkeskolen / 06 / 2013 

gen. Corydon dikterer oppefra, at vi skal«, 

siger Lotte Dreyer, der oprindeligt er uddannet 

designer. 

»Vi har to 9.-klasser, der skal til Berlin i 

april, og jeg synes, det er uhørt, hvis de går 

glip af den tur, der skal være højdepunktet i 

deres udslusningstid her på Østre Skole, fordi 

politikerne og KL ikke vil forhandle. Det er 

under bæltestedet. Det synes jeg«, tilføjer 

Susanne Møllenbach. 

De tre lærere har tænkt sig at give eleverne 

læseplaner, hvis lockouten kommer. De må 

nemlig ikke blive taget som gidsler, siger de. 

Truslen om en lockout skaber et hårdt arbejdsmiljø, fortæller 

lærerne Claes Poulsen, Lotte Dreyer og bagerst Susanne 

Møllenbach. 

»Men det kan man jo ikke undgå, at de 

bliver alligevel. For eksempel skal man jo i 

sprogfagene skrive opgave i april, som skal 

bruges til eksamen. Der har vi jo så den barokke 

situation, at det kan mine elever, fordi 

jeg ikke bliver lockoutet, men det kan parallelklassen 

ikke«, siger Claes Poulsen. 

freelance@dlf.org

Dansk · 7.-10. klasse 

litteraturen på skærmen 

Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb 

til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen. 

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebe svarelser, 

fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til refleksion 

og faglig fordybelse. 

Bestil gratis prøveabonnement i en måned på alinea.dk 

Se en kort video- 

præsentation af 

iLitt.dk 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 

(17399 · BureauLIST.dk) FS6-2013

aktualiseret 

på DTU 

Torsdag den 2. maj kl. 10:00 

Lyd i det lyddøde rum 

Fold antennerne ud 

Funktionelle fødevarer 

LED-lys og sundhed 

Fri fysikleg i Nanoteket 

Mød bryggeren i DTU Bryghus 

Computer cookies – virtuelle småkager 

Ekstreme ansigter 

Mordopklaring på DTU 

En ulv er en ulv 

Elektronmikroskopet 

24 / folkeskolen / 06 / 2013 

Ny aRbejdstidsaftale 

pResseR 

læReRNe på 

MetRopol 

Rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan 

Hermann støtter KL i, at folkeskolelærerne skal have 

samme arbejdstid som på læreruddannelserne. 

Rektor Stefan Hermann 

erkender at have begået 

fejl – Arbejdstilsynet har 

besøgt Professionshøjskolen 

Metropol og fundet 

store problemer blandt 

underviserne. Metropol har 

ikke længere en central 

arbejdstidsaftale. 

TeksT 

MaRia becheR tRieR og 

esbeN chRisteNseN 

Arbejdstilsynet har påvist, at manglende 

rammer om arbejdet har skabt sundhedsskadeligt 

arbejdsmiljø for underviserne på 

Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg, 

hvor Stefan Hermann er rektor. 

Rtb 

ab 

R 

hk l 

C 

h 

k 

r 

l 

AFh 

aØ 

æ 

æ 

Læs mere om steder, tider og tilmelding på 

www.dtu.dk/ForskningensDogn

Professionshøjskolerne har ikke længere 

en central arbejdstidsaftale, og siden 2011 har 

Metropol heller ikke haft en lokal arbejdstidsaftale 

for underviserne. 

Arbejdstilsynet har været på besøg på 

Metropol og fundet store problemer med 

det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne 

føler ikke, at de har forberedelsestid nok. De 

er i tvivl om, hvornår de kan sige nej til nye 

opgaver. De finder det problematisk ikke at 

være ordentligt forberedt. De har meget overarbejde 

og bruger deres fritid til forberedelse. 

Og de efterlyser redskaber til at holde styr på 

opgaverne. 

Alt i alt fører de nye arbejdstidsregler 

på læreruddannelserne på Metropol (tidligere 

Frederiksberg Seminarium) til, at Arbejdstilsynet 

vurderer, at »medarbejderne 

ikke på sigt kan holde til presset, og samtidig 

er den hidtil gode medarbejderkultur 

i fare for at forsvinde«, som der står i et 

notat. 

Tillidsrepræsentanterne har netop udsendt 

en fælles udtalelse med overskriften 

»Manglende arbejdstidsaftale giver elendigt 

arbejdsmiljø«. 

Lektor, pædagogisk uddannelseskonsulent 

og tillidsrepræsentant Hans Henrik Koch 

siger: 

»Mange har været tvunget til at forberede 

sig ekstra om aftenen og i weekenderne. 

Og når de så er kommet til en mellemleder 

efterfølgende, har mellemlederne bare løftet 

hænderne og sagt, at det er ikke deres pro- 

Sætnings- 

fuldendelse 

Til struktureret 

samtale, pædagogisk 

analyse og tilrettelæggelse 

af motiverende 

læreprocesser 

og hensigtsmæssig 

inklusion. 

Bog og cd 

kr 298,- 

blem, det må man løfte inden for de rammer, 

der er«. 

stefan hermann: Vi har begået mange fejl 

Rektor Stefan Hermann mener ikke, at han 

på noget tidspunkt har italesat den nye model 

som en mirakelløsning – og på Metropols 

læreruddannelse har det ifølge Hermann ikke 

udløst en forøgelse af timetallet. 

Han kalder forløbet en stor læreproces på 

alle niveauer. 

»Vi har begået mange fejl undervejs, og 

det mener jeg også, at vi har stået ved. Jeg 

har sagt undervejs, at en af de største udfordringer 

bliver den ledelsesmæssige udfordring 

i det her. Det skal være betryggende 

for medarbejdere, men også så lederne kan 

udnytte det råderum i forhold til at prioritere 

og organisere arbejdet på nye måder«, siger 

Stefan Hermann. 

Stefan Hermann ser en stor udfordring for 

landets folkeskoler, hvis de skal indføre en 

skole uden arbejdstidsaftaler, især bliver det 

en ledelsesudfordring, mener han. 

esc@dlf.org og mbt@dlf.org 

Dette er et uddrag af en længere artikel, 

hvor også de studerende fortæller om deres 

oplevelser. Læs den på folkeskolen.dk 

Skriv året 

rundt 

Fagligt skrivekursus 

på flere 

niveauer med 

forskellige 

genrer om årets 

mærkedage. 

Lærerens bog 

kr 68,- 

Sæt med 5 ens 

opgavehæfter 

kr 49,- 

VIDEO 

/FOTO 

2013 

30. juni - 6. juli 

7. - 20. juli 

21. juli - 3. august 

4. - 10. august 

KUNST 

HØJSKOLEN 

PÅ ÆRØ 

www.kunstaeroe.dk 

Følg med på 

Svup Karoline, 

mavepine, 

sækken 

fuld af… 

600 spørgsmål 

om kendte 

emner i danske 

børnesange 

til 5-7 årige. 

kr 68,- 

Priser excl moms · læs mere og se eksemPler På www.sPf-herning.dk · Vi sender gerne til gennemsyn 

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk 

folkeskolen / 06 / 2013 / 25

26 / folkeskolen / 06 / 2013 

N Y H E D E R F R A N E t t E t 

Læreruddannelsens 

nye rammer er klar 

faget kristendomskundskab, livsfilosofi, 

medborgerskab – klM – har været den store 

politiske knast i læreruddannelsen. Venstre, 

konservative og Dansk folkeparti samt 

Religionslærerforeningen ønskede mere 

vægt til faget end de afsatte ti eCTs-point. 

Det ønske fik de ikke opfyldt i den endelige 

bekendtgørelse. Det blev til små justeringer. 

Men politikerne glæder sig over at have påvirket 

indholdet i mere kristen retning. 

De lærerstuderendes formand Bob 

Bohlbro forstår ikke, hvorfor den evangelisklutherske 

kristendom skal trækkes ind i 

klM-faget. Men han er glad for, at der er 

skåret i antallet af prøver i den endelige bekendtgørelse. 

»Det giver flere resurser til vores undervisning, 

men det er også vigtigt i forhold til 

den kultur, man vænner de lærerstuderende 

til, når de skal videre ud i folkeskolen – at 

det ikke er en konstant testkultur«, siger 

Bob Bohlbro. 

Der er ting i den nye bekendtgørelse, 

som bekymrer ham – blandt andet at man 

har skåret i praktikken. Det bliver en kæmpe 

udfordring for den enkelte studerende at 

skabe en kobling mellem moduler og praktik, 

mener han. 

formanden for foreningen for modersmåls- 

og tosprogede lærere undrer sig over, at 

faget undervisning af tosprogede er blevet et 

rent sprogfag i den nye læreruddannelse. 

I første udkast til bekendtgørelsen indeholdt 

faget både sproglige og kulturelle 

kompetencer, men nu er de to vidensmål 

interkulturel kompetence og interkulturel 

undervisning samt kulturteorier og kulturmødet 

i skolen blevet fjernet. 

»Det er meget underligt. for når vi som 

tosprogede lærere får spørgsmål fra de 

dansksprogede lærere, så handler det meget 

ofte om den kulturelle forståelse af de tosprogede 

elever. og jeg møder også mange 

studerende, som netop oplever, at de mangler 

den kulturelle forståelse«, siger formand 

for foreningen for modersmåls- og tosprogede 

lærere Jamal M. Bakhteyar. 

pai@dlf.org 

Tegner og lærerstuderende 

Jan Thrane har 

løbende kommenteret 

arbejdet med den nye 

læreruddannelse i sin 

tegneblog her på 

folkeskolen.dk 

Den endelige bekendtgørelse indeholder en understregning 

af den luthersk-evangeliske kristendom, men uden mere plads til 

faget KLM. Antallet af prøver er lempet, og tosprogsfaget er 

blevet et rent sprogligt fag. 

Afgangselever på 

udvalgte skoler får 

netadgang til prøven 

sidste år deltog en række 

8.-klasser i et pilotprojekt med 

adgang til internettet under afgangsprøven 

i skriftlig fremstilling. 

I år vil udvalgte 9.-klasser 

få netadgang som forsøg i fremmedsprog 

og i skriftlig fremstilling 

og 10.-klasser i skriftlig 

dansk. »Adgang til internettet 

under prøver er en naturlig udvikling 

hen imod at gøre prøverne 

virkelighedsnære«, mener undervisningsminister 

Christine Antorini. 

elev emma nielsen fortæller, 

at det er lidt det samme som 

at sidde og skrive en stil derhjemme, 

bortset fra at eleverne 

ikke må kommunikere med andre 

over nettet. 

Hovedstyrelsesmedlem 

i DLF har meldt sig ud af 

Socialdemokraterne 

Regitze flannov har meldt sig ud 

af socialdemokraterne: »Begrundelsen 

er hele håndteringen og 

sammenblandingen af folkeskolereformen 

og overenskomstforhandlingerne 

mellem lærerne og 

kl. Det er uacceptabelt, at reformen 

er afhængig af, at lærerne 

skal undervise mere gratis«. Hun 

er ellers født ind i den socialdemokratiske 

bevægelse og har 

været medlem siden ungdommen. 

Regitze flannov har længe 

overvejet udmeldelsen. Udslaget 

kom, da undervisningsminister 

Christine Antorini indrømmede, 

at det er rigtigt, at det er lærerne, 

der skal betale regeringens folkeskolereform.

Kredsformand: 

KL håner ældre lærere 

lærere på 62 år og derover holder 

28 fridage om året, har kl’s 

topforhandler Michael Ziegler 

udtalt til nyhedsmedierne. Det 

er ikke alene usandt, det er 

også en hån mod lærerne, siger 

formand for Herningegnens 

lærerforening Helen sørensen. 

Hun fortæller, at fakta er, 

at lærere på 60 år har ret til to 

seniordage om året, når man er 

61 år, har man ret til tre seniordage. 

Disse dage holdes efter 

aftale med skolelederen. Derudover 

er der den såkaldte aldersreduktion 

på 175 timer, som 

lærere over 60 år kan trække fra 

deres årsnorm. Aldersreduktionen 

har lærerne betalt for med 

overenskomstmidler – efter aftale 

med kl. 

lærerne i Vejle er hårdt presset og ramt på deres 

faglige stolthed. De er ramt af stress og besparelser, 

viser en rundspørge, som kredsen har foretaget. 

75 procent af dem vurderer, at det kniber 

med at give elever med særlige behov kvalitet i 

undervisningen, og langtidssygdom præger mange 

lærere. knap en tredjedel mener ikke, at deres arbejdsvilkår 

er i orden. 

Børne- og familieudvalgsformand i Vejle Dan 

skjerning (socialdemokraterne) erkender, at lærernes 

vilkår er hårde. en besparelse på 15 procent 

kan mærkes, og han siger, at der ikke er tvivl om, at 

kommunen har presset citronen. Han lover, at folkeskolen 

bliver tilført flere midler fra næste skoleår. 

»Der er sparet meget, og det er hårde vilkår for 

lærerne. Det skal man anerkende. Arbejdsvilkårene 

er blevet hårdere, og det er jeg ked af og træt af«, 

siger Dan skjerning. Han understreger, at Vejle ligger 

lavt i skatteprocent og udgifter til skolen. 

hl@dlf.org 

Skolemessedebat: 

Inklusionen kradser 

»Inklusionen er uomgængelig, 

og den kradser og gør ondt«, 

sagde erik Pedersen, centerchef 

i lyngby-Taarbæk, der har 

skrevet en bog om inklusion. 

Han debatterede med hovedstyrelsesmedlem 

niels Christian 

sauer, da fagbladet folkeskolen 

inviterede til tapas og diskussion 

på skolemessen i Roskilde. 

Vejle-udvalgsformand: 

Vi har presset citronen 

Lærerne får tid til 

forberedelse i 

nabolandene 

folkeskolen.dk har set på lærernes 

arbejdstid i de nordiske 

lande. I alle landene er lærerne 

sikret en mængde tid, de selv 

disponerer over, til blandt andet 

forberedelse. »I finland 

minder det faktisk om vores 

A08-aftale, hvor der er et loft 

over undervisningstiden, og så 

har læreren pligt til at udføre 

alle opgaver, der følger med 

undervisningen«, siger formand 

for Dlf’s overenskomstudvalg 

Gordon Ørskov Madsen. I norge 

har lærerne »selvstændig tid«, 

der udgør mellem 23 og 32 

procent af årsværket. I sverige 

har skolelederen kun råderet 

over 1.360 af lærernes årlige 

1.700-1.800 arbejdstimer. 

lærerne i Vejle kaldte projekt skolen i Bevægelse for skolen i 

Besparelse. folkeskolen rapporterede fra Vejle i februar 2012. 

følg med på: 

à folkeskolen.dk 

Professor: 

Lærerprofessionen er 

under pres 

»Alle taler om, at Danmark vil 

fjerne lærernes forberedelsestid. 

Det er jo et tilbageskridt til 

den gamle fabriksmodel. Det er 

et direkte angreb på lærernes 

mulighed for at dele deres viden 

og ekspertise«, siger professor 

og uddannelsesrådgiver for flere 

amerikanske regeringer linda 

Darling-Hammond. Hun er i 

Amsterdam til topmøde mellem 

undervisningsministre og lærerorganisationer 

fra de lande, 

der har klaret sig bedst i den 

seneste Pisa-undersøgelse. Her 

holdt hun workshop om udviklingen 

af lærerprofessionen som 

en ekspertprofession. 

læs flere 

nyheder på: 

• lærere går til bekendelse 

i video: Jo, vi 

arbejder i fritiden 

• Øv den mundtlige 

matematik 

• Bob Bohlbro bliver de 

lærerstuderendes nye 

formand 

• Zieglers lockout er 

upopulær i hans egen 

kommune 

• fagforbund udskyder 

forlig på grund af 

lærerne 

folkeskolen / 06 / 2013 / 27

Mundtlig dansk 

7.- 9. klasse 

NYHEDER TIL DANSK 

Litteratur, læsning, stavning, grammatik 

og mundtlighed 

SE DE FLOTTE NYHEDER FRA 2013 på sebogen.dk 

sikker stavning · hæfte 1 

Sikker stavning til 4. klasse har fokus på 

forholdet mellem bogstaver og lyde 

ords betydningsdele (morfemer) 

ordklasser 

bøjningsendelser 

De vigtigste bøjningsendelser 

navneord (kaldes også substantiver) 

ental flertal 

Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt 

bil bilen biler bilerne 

hus huset huse husene 

bus bussen busser busserne 

bille billen biller billerne 

ental kaldes også singularis. 

Flertal kaldes også pluralis. 

ubestemt kaldes også ubekendt eller indefinit. 

Bestemt kaldes også bekendt eller definit. 

Udsagnsord (kaldes også verber) 

nutid Datid navneform førtid Lang tillægsform Bydemåde 

hvisker hviskede hviske hvisket hviskende hvisk 

kører kørte køre kørt kørende kør 

hopper hoppede hoppe hoppet hoppende hop 

nutid kaldes også præsens. 

datid kaldes også præteritum. 

navneform kaldes også at-form eller infinitiv. 

Førtid kaldes også kort tillægsform eller perfektum participium. 

lang tillægsform kaldes også præsens participium. 

Bydemåde kaldes også imperativ. 

udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelsen af progressionen i Sikker 

stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder. 

holger juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for 

læseforskning på københavns universitet. han er også medforfatter til 

læseprøvesystemet Skriftsproglig Udvikling. 

Grammatik 

7.- 9. klasse 

sikker stavning 

4. klasse 

skriv til din læsEr 

Bøgerne i denne serie handler om faglig skrivning. Her lærer eleven, hvordan man 

skriver til sin Skriv læser, når man skriver selv 

berettende tekster, beskrivende tekster, forklarende 

tekster og argumenterende tekster. 

Gæt et navneord 

bog 4 • argumEntErEndE tEkstEr 

Med en argumenterende tekst vil skriveren overtale læseren til noget eller diskutere 

Ordforklaringer 

en problemstilling, så læseren selv kan tage stilling. Bogen gennemgår kendetegn 

ved forskellige typer argumenterende tekster, fx opbygning, forskellen på at vide 

og at mene, brug af argumenter og ordvalgets betydning. Gennem mindre øvelser 

lærer eleverne selv at skrive velfungerende argumenterende fagtekster. 

holger juul · gyldendal 

ElisabEth arnbak 

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk 

gyldendal 

Sorter ordene 

Med s eller ss? 

Skil ordene ad 

Ordklassekonkurrence 

Fra nutid til datid 

Lav et nyt ord 

Stavning 

4. klasse 

ElisabEth arnbak skriv til din læsEr • bog 4 

gyldEndal 

6.-7. klaSSe 

sAMMen oM At læse litterAtur. 6.-7. klAsse grundbog AF Ayoe Quist Henkel 

sammen om til elever 

i 6.-7. klasse 

At læse 

litterAtur 

Gerd Fredheim 

Marianne Trettenes 

i 

i i i 

i 

i 

i 

i i i 

i 

i 

i 

I i 

i 

i 

I i i i 

i 

i 

i 

I 

i 

i 

i 

i 

i 

med i kan som et 

i og i 

4.- 6. og og 

– I med kan følges op, når skal læse i de 

fag. 

I i med 

i at øge for bedre at læse for at lære 

at vide, hvad det er godt at gøre før, under og efter af en tekst 

at bruge viden, når de læser i alle fag 

i 

2 til dansk 

5 til 

5 til 

3 til 

1 til dansk 

En kort til i kan ses/ fra 

OM 

Gerd er lærer og 

Hun er til At læse for 

at lære. Gerd er kendt i 

for sine kurser om lærings- 

og hvor hun 

sin store på feltet. 

er lærer. Hun holder 

kurser om læsning og og 

arbejder med 

i 1 

Hvordan bliver du en god litteraturlæser? 

Styr på læsning til 6.-7. klasse gennemgår læseun- 

Hvordan får du mere lyst til at læse litteratur? 

dervisningens vigtigste elementer en funktionel sammenhæng. 

Materialet giver eleverne overblik over det, de har 

lært og allerede ved om læsning. 

Med udgangspunkt en række forskellige fiktive og ikkefiktive 

tekster sættes elevernes grundlæggende viden på 

udvalgte områder inden for læsning og tekster spil. Der er 

konkrete opgaver til alle teksterne, og materialet kommer 

bl.a. omkring tekstbestemmelse, læseforståelse, læsehastighed, 

teksters sværhedsgrad og oplæsning. 

du taler med andre om det, du læser. 

du lærer nogle måder at åbne en tekst på. 

du lærer nogle måder at gå dybden med en tekst på. 

du lærer nogle måder at fortolke en tekst på. 

du øver dig at bruge faglige begreber til at tale om litteratur med. 

Mere læsning fagene tager tråden op fra Læsning fagene, men kan bruges 

selv om eleverne ikke har arbejdet med den første bog. 

Arbejdet med Mere læsning fagene kan tilrettelægges som et tværfagligt 

periodekursus 6.-7. kl. dansk, matematilk, naturfaglige fag, kristendomskundskab 

og historie/samfundsfag. Danklæreren introducerer og afslutter forløbet, 

mere læsning 

i fagene 

og lærerteamet omkring klassen planlægger fællesskab, hvordan arbejdet med 

Styr på læsning er en hjælp til læreren, når eleverne skal 

du kommer også til at arbejde: 

Red. Kirsten Jakobsen 

de enkelte delforløb koordineres og følges op. 

have overblik over deres læsefærdigheder. Teksterne 

materialet kan med fordel anvendes andre danskfaglige 

sammenhænge, og man kan vælge at inddrage andre tekster 

fra sin undervisning, når man arbejder med spørgsmålene 

hæftet. 

alene 

litteraturcirkler 

Mere læsning fagene lærer eleverne at øge læseforståelsen for bedre at 

6.-7. klAsse kunne læse grundbog 

for at lære. 

med en samtalemakker 

Det gør de ved 

Styr på læsning kan eleven enten skrive direkte hæftet 

• systematisk at øve sig at læse forskellige elementer en fagtekst, 

eller et selvstændigt hæfte alt efter elevens behov, under- 

at have fokus på, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre før, under og efter 

• 

klassesamtaler 

visningens tilrettelæggelse, hold eller klasseundervisning. 

læsning af en tekst, 

• at bruge de erhvervede færdigheder, når de læser tekster alle fag. 

Fagkonsulent Lise Vogt og pædagogisk konsulent og fag- 

På den måde kommer du tæt på teksten, og teksten kommer tæt på dig. 

konsulent fra 2001-2010 Birgitte Therkildsen er forfatterne 

bag materialet. 

samme serie: Styr på læsning. 8-9. klasse 

skr v til din læsEr 

bog 4 • argumEntErEndE tEkstEr 

Sammen om AT LÆSE LITTERATUR er blevet til på baggrund af udviklingsarbejde 

med afsæt teorier og forskningsbaseret viden om litteraturpædagogik, mundtlighedspædagogik 

og samarbejdsorienterede tilgange til læring. materialet demonstreres 

forskellige Styr metoder, der engagerer eleverne litteraturens på 

forskelligartede 

æstetik og anskueliggør læseprocessen for dem. Materialet er udviklet af Ayoe 

Quist Henkel samarbejde med en række lærere og deres klasser, der løbende har 

afprøvet principperne og processerne. læSning 

Bogen indeholder 

• et introduktionskapitel til dansk, 

• fire fagtekster til hvert af fagene matematik, kristendomskundskab, 

naturfaglige fag, historie/samfundsfag, 

• et evalueringskapitel til dansk. 

En kort gratis lærervejledning til Mere læsning fagene kan hentes på 

www.filer.gyldendal.dk 

til grundbogen hører Lærerens ressourcebog med procesark. 

af Birgitte Therkildsen og Lise Vogt 

Gerd Fredheim 

OM FORFaTTeRne 

TIL ELEVER PÅ 


MELLEMTRINNET 

Gerd Fredheim har fungeret som lærer og 

Arbejdet Læsning fagene tilrettelægges tværfagligt 

LÆSNING 

periodekursus fagene dansk, matematik, natur-teknik historie 

klasse. Dansklæreren introducerer afslutter forløbet, teamet omkring 

klassen planlægger sammen forløbet herunder hvordan 

FAGENE 

skoleleder og er nu pædagogisk konsu- 

Faglig skrivning i 8.– 9. klassE 

ISBN 978-87-02-08572-3 

GYLDENDAL 

gyldendAl 

arbejdet bogen eleverne tekster 

forskellige 

Læsning fagene arbejder eleverne 

Red. Kirsten Jakobsen 

læseforståelsen kunne 

læsning 

denne tekster 

Bogen indeholder 

modelleringstekster 

fagtekster matematik 

fagtekster natur-teknik 

fagtekster historie 

afslutningstekst 

lærervejledning Læsning fagene downloades 

www.filer.gyldendal.dk 

FORFATTERNE 

Fredheim pædagogisk 

konsulent. forfatter 

Fredheim Danmark 

efterspurgte 

strategier læseforståelse, 

formidler praksisviden 


læringsstrategier 

skoleudviklingsprojekter. 

GYLDENDAL 

lent læringsstrategier. Hun er forfatter til 

At læse for at lære og Læsning fagene. 

gyldendal 

Gerd Fredheim Ayoe har holdt Quist kurser for over Henkel ISBN 978-87-02-13446-9 

10.000 danske lærere og læsevejledere. 

Marianne Trettenes er lærer. Hun holder 

kurser om læsning og læringsstrategier gyldendAl 

GyLdendaL 

og arbejder med skoleudviklingsprojekter. 

9 788702 134469 

GYLDENDAL 

9 788702 122992 

gyldEndal 

93572_cover_mere laesning fagene.indd 2/22/13 3:04 PM 

91838_cover_styr paa laesning_.indd 2-3 16.08.12 09.58 

93301_cover_sammen om at laese 6-7_cs5_r3.indd 1 17/12/12 13.05 

Faglig skrivning 

7.- 9. klasse 

Læsning 

6.- 7. klasse 

Litteratur 

6.- 7. klasse 

Faglig læsning 

Mellemtrin

FANDANGO 7-9 præsenterer et ambitiøst og nytænkende 

bud på overbygningens danskundervisning. 

Her foldes hele faget ud med nye vinkler på dansk: 

¡ Med afsæt i nogle af tidens største ungdomsforfattere 

arbejder eleverne med værker i forskellige genreformater 

som noveller, romaner, digte og billedbøger. 

¡ Moderne litteratur læses side om side med litteraturhistoriske 

klassikere. 

¡ Læsedidaktik går hånd i hånd med litteraturdidaktik. 

¡ Redskaber til analyse af nye medier kombineres med 

at udtrykke sig i forskellige genreformater – fx hjemmesider 

og soundslides. 

¡ Australsk genrepædagogik danner ramme om forløb 

i skriftlig fremstilling. 

¡ Teamsamarbejde støtter grundtanken om, at eleverne 

konstruerer viden sammen i fællesskab. 

¡ Differentiering og evaluering er naturligt integreret i 

arbejdet med bogens tekster. 

Glæd dig til FANDANGO 7-9! 

8607

debatteret 

Det kan godt være, at lærerformand Anders 

Bondo Christensen i medierne fremstår som 

noget af en stridsmand i øjeblikket, men 

kikker man ned igennem historien, glimrer 

lærerne med deres fravær på listen over grupper 

af offentligt ansatte, der har været i konflikt. 

På listen findes ellers både akademikere, 

socialrådgivere, sygeplejersker, laboranter og 

social- og sundhedsassistenter. Men lærerne 

har været tæt på et par gange, og arbejdstidsspørgsmålet 

har også ved de lejligheder været 

stridens kerne. 

I 1993 overgik lærerne fra det statslige til 

det kommunale overenskomstområde. Herefter 

skulle nyansatte lærere overenskomst- og 

ikke tjenestemandsansættes, hvilket blandt 

andet gav dem ret til at strejke. Det var også 

ved denne lejlighed, at man indførte registre- 

30 / folkeskolen / 06 / 2013 

Arbejdstiden 

– knasten i lærernes 

overenskomstforhandlinger 

Lærerne har aldrig været i en større arbejdskonflikt, men i år er ikke første gang, Forligsinstitutionen er 

involveret i deres overenskomstforhandlinger. Det skete også i 1995 og i 1999, hvor problemet ligeledes var 

uenighed om arbejdstid. Forligsinstitutionen bilagde da uenighederne midlertidigt. Det kan stadig nå at ske 

denne gang, så lockouten undgås. 

kronik 

Mikkel Mailand 

lektor 

nana Wesley Hansen 

pH.d.-stipendiat 

ring af alle opgaver opdelt på undervisning, 

forberedelse og øvrig tid. 

Overenskomsterne i 1995 og 1999 

Der var fra starten utilfredshed 

med arbejdstidsreglerne. De 

blev opfattet som et optællingstyranni, 

der vanskeliggjorde 

det professionelle arbejde. 

Ved Overenskomst 1995 indgik KL og DLF 

derfor en aftale om regelforenkling. I dele af 

DLF var man dog ikke tilfreds. En del fandt 

stadig reglerne for bureaukratiske og mente 

ikke, at de gav lærerne den fornødne tid, som 

de selv kunne disponere over i deres pædagogiske 

arbejde. Forliget blev derfor stemt 

ned, men et nyt kompromis, som gav bedre 

mulighed for at indgå aftaler om øvrig tid på 

den enkelte skole, blev efterfølgende fundet i 

Forligsinstitutionen. 

Tilfredsheden med aftalen fra 1995 var 

dog ikke større, end at parterne i 1999 igen 

ændrede den. Der blev nu givet endnu bedre 

muligheder for lokale løsninger og gjort endnu 

et forsøg på at aflive optælleriet. Men igen 

stemte DLF-medlemmerne forliget ned, omend 

kun med et snævert flertal. Forligsinstitutionen 

måtte derfor nok en gang på banen. 

Med forligsmandens hjælp enedes parterne 

om enkelte justeringer, der efterfølgende blev 

stemt hjem ved urafstemningen. Strejkeretten 

kom altså heller ikke i anvendelse denne 

gang. 

De to overenskomstfornyelser viser to ting: 

Den ene er, at arbejdstidsspørgsmålet længe 

har været en øm tå. Der har været uenighed 

mellem DLF og KL om balancen mellem 

ledelsesret og medbestemmelse, og internt i 

DLF har man skullet balancere mellem faste 

rammer om arbejdstiden, blandt andet for 

at undgå ulønnet arbejdstid, og rum til at 

gennemføre det pædagogiske arbejde professionelt. 

Det er en udfordring, som vores kollegaer 

Jesper Due og Jørgen Steen Madsen har 

formuleret som at skulle »gå på to ben«, et 

fagforeningspolitisk og et pædagogisk. 

Forligsinstitutionens rolle 

For det andet viser forløbene fra halvfemserne, 

at der ikke er noget nyt i, at Forligsinstitutionen 

er involveret i at løse overenskomstknaster 

på lærerområdet. Det nye er, at 

Forligsinstitutionen er involveret på baggrund 

af et lockoutvarsel. 

Endvidere er det værd at bemærke, at 

»Forligsen« faktisk gjorde en forskel i de to 

forløb. Det kan den også nå at gøre i det aktuelle 

forløb, hvor KL og DLF nu har mødtes

nogle gange. Parterne er pålagt tavshed om 

drøftelserne, så det er svært at vide, hvordan 

det går. Men fra debatten i medierne har man 

i skrivende stund (14. marts) ikke indtryk af, 

at en aftale er lige opover. 

Tre mulige forløb 

Der er forskellige scenarier for det videre 

forløb. En mulighed er, at KL og DLF tilslutter 

sig en mæglingsskitse fra forligsmanden (der 

i dette tilfælde er en kvinde og hedder Mette 

Christensen). Det kan så danne baggrund 

for fremsættelsen af et egentligt mæglingsforslag, 

der kan sendes til afstemning. Her 

tror mange, at det handler om at »mødes på 

midten«. Men det gør det ikke nødvendigvis. 

Forligsmanden skal tilstræbe en aftale, som 

hun mener, den ville have set ud efter en 

konflikt. Det vil sige, at magtforholdet mellem 

parterne skal indregnes. Og så kan man 

jo gætte på, hvem forligsmanden synes står 

stærkest. Lykkes det at fremkomme med et 

mæglingsforslag, som efterfølgende accepteres 

af KL’s hovedbestyrelse og DLF’s medlemmer, 

bliver lockouten ikke iværksat. 

En anden mulighed er, at Forligsinstitutio- 

nens mæglingsforslag forkastes, så lockouten 

bliver en realitet. Et sandsynligt forløb er 

så, at et folketingsflertal kommer med et 

lovindgreb, der afslutter konflikten, og at 

dette lovindgreb formuleres på baggrund 

af Forligsinstitutionens mæglingsforslag. Da 

forligsmændene er udpeget af arbejdsmarkedets 

parter, sikres det med denne metode, at 

indgrebet har en vis legitimitet hos parterne – 

selvom de måske helst havde været et politisk 

indgreb foruden. 

En tredje mulighed er et politisk indgreb, 

der ikke bygger på Forligsinstitutionens mæglingsforslag 

eller mæglingsskitse. Det kan 

blive aktuelt, hvis mægling opgives, inden 

der er kommet noget på skrift, eller hvis folketingsflertallet 

af den ene eller anden grund 

ignorerer dette. Der er ingen foregående 

eksempler herpå i den offentlige sektor, men 

storkonflikten i forbindelse med den private 

sektors forhandlinger i 1985 afsluttedes på 

denne måde. 

Vi vil ikke her spå om, hvad der er det 

mest sandsynlige forløb – det er der så mange 

debattører, der gør. Vi vil nøjes med at konstatere: 

Et forlig vil bære mindst ved 

til bålet med beskyldninger 

om politisk indblanding i den 

danske model – og sikkert også 

give de mest medgørlige skolelærere, 

når den kommende 

reform skal implementeres. 

Det modsatte vil være tilfældet, hvis det 

ender med politisk indgreb, der ikke bygger 

på Forligsinstitutionens bestræbelser. 

Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen er 

ansat på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- 

og Organisationsstudier, FAOS, Københavns 

Universitet. 

ni råd om bachelorprojektet 

»Tag udgangspunkt i undren i stedet for i en 

problemformulering«, hedder det i et af Lars 

Emmerik Knudsens ni gode råd om arbejdet 

med professionsbachelorprojektet. 

Læs dem og om dem på folkeskolen.dk 

og på Lærerprofession.dk 

illustration: Mai-Britt Bernt Jensen 

folkeskolen / 06 / 2013 / 31

debatteret 

KL spiller hasard 

med folkeskolen 

»Lærerne skal bare have arbejdstidsregler 

som alle andre«. Det hører vi igen og igen. 

KL’s næstformand udtrykte det på denne 

måde i Berlingske: »Det er da en helt vild 

hovskisnovskiholdning, at fordi man er lærer, 

kan man ikke have normale arbejdsvilkår. Vi 

har indgået overenskomst for 450.000 danskere, 

der er undergivet disse vilkår. Hvorfor 

skulle 52.000 lærere ikke kunne leve med en 

normalaftale?« 

Erik Fabrin var som borgmester i Rudersdal 

Kommune med til at bane vejen for den 

nuværende aftale. Et år før aftalen blev realiseret 

centralt, indgik kommunen helt frivilligt 

en tilsvarende aftale lokalt til borgmesterens 

store begejstring. 

For få år siden udtalte Michael Ziegler: 

»Jeg er meget tilhænger af de nye principper i 

aftalen. Jeg tror, det er en aftale, der er bedre 

både for den enkelte skoleledelse og for den 

enkelte lærer. Den kan give plads til, at ledelsen 

kan være ledelse, som den er i andre 

virksomheder. Den giver mulighed for, at ledelsen 

kan ændre strategi undervejs«. 

Nu fortæller den samme Ziegler, at aftalen 

er rigid og ødelæggende for at udvikle skolen! 

I øjeblikket er der én undervisningsinstitution, 

der har en aftale, som KL ønsker, og 

det er Professionshøjskolen Metropol. Skolen 

er præget af massive arbejdsmiljøproblemer 

til stor skade for undervisningen, men i et 

tæt parløb har politikerne i regeringen og KL 

nu besluttet, at alle andre undervisningsinstitutioner 

med djævelens vold og magt skal 

underlægges samme regler. 

Lokalt bliver der indgået den ene nye lokalaftale 

efter den anden. Det må være helt 

oplagt, at de kommuner, der i et tæt samar- 

32 / folkeskolen / 06 / 2013 

DLF mener 

Anders Bondo Christensen 

formAnd for dLf 

bejde med lærerne har aftalt gode rammer 

lokalt, kan vælge at fortsætte det samarbejde. 

Danmarks Lærerforening har ingen tro på, 

at det, Fabrin kalder en normalaftale, skaber 

optimale rammer for engageret undervisning, 

hvor læreren tager det professionelle 

ansvar for kvaliteten – slet ikke. Hvis KL vil 

insistere på, at det skal være en mulighed, 

må det sikres, at skolelederen i det mindste 

har mulighed for at administrere aftalen på 

en måde, så lærerne kan leve op til kravene i 

folkeskoleloven. 

Det må være 

helt oplagt, at de 

kommuner, der i 

et tæt samarbejde 

med lærerne har 

aftalt gode rammer 

lokalt, kan 

vælge at fortsætte 

det samarbejde. 

På KL’s vegne udtalte Erik Fabrin, da han 

blev spurgt, om vi har ret i, at kvaliteten falder, 

hvis der bliver skåret i forberedelsen: »Jo, det 

ville de have ret i, hvis det var rigtigt. Det, der 

er tale om i virkelighedens verden, er, at alle 

lærere har samme forberedelsestid uanset fag, 

erfaring og klasse. Vi vil omfordele forberedelsestiden, 

så det matcher de konkrete krav på 

skolen. Det er ikke en discountløsning«. 

Det må KL leve op til, ellers sidder skolelederne 

tilbage med aben: Et kæmpe bureaukrati 

og uden reelle muligheder for at leve op 

til folkeskolelovens bestemmelser. 

Sporene fra Professionshøjskolen Metropol 

skræmmer. 

Deltag i netdebatten på 


folkeskolen.dk/ok13 

Niels Christiansen: 

»… Kan man få at vide – vil i beholde det grå 

guld på skolerne, så vi kan give lidt af vores 

rutine til skolerne – eller skal vi bare indløse 

vores efterlønsbevis? hvad er det, i ønsker? 

i kan da bare sige det, som i har det. men lad 

være med at bruge os i mudderkastningen – 

det er for uværdigt!« 

}klip fra indlægget »de ældre lærere – 

’noch einmal’« 

Henrik Glensbo: 

»Vi, som lærere, er blevet kørt over af den 

mest velsmurte kampagnemaskine, der 

er set i nyere fagforeningshistorie. Bag 

kampagnen står regeringen og vores 

arbejdsgivere. forude kan man se konturerne 

af intern splittelse mellem lærerne 

og eksternt i forhold til andre faggrupper, 

efterhånden som vi pålægges opgaver, som 

vi alene kan varetage kvalificeret, når vi 

anvender ’interessetid’ (efteruddannelse/ 

arbejde i fritiden). dernæst løndifferentiering 

og så videre ... den danske forhandlingsmodel 

sættes helt ud af kraft«. 

}klip fra indlægget »så smider vi handskerne« 

Olav Rørbæk: 

»… som UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) 

deler jeg vilkår med de 

øvrige ansatte på skolen. skal min vejledning 

lykkes sammen med den unge og hendes 

forældre, er samarbejdet med læreren en 

forudsætning. Jeg er afhængig af lærerens 

indsigt i den unge og hendes undervisningsparathed. 

i lærere er sammen med børnehaveklasselederne 

og skolelederne fundamentet 

for den unges dannelse og uddannelse. 

derfor er jeres arbejdstidsregler også 

vigtige for mig. i bør ikke have mindre tid til 

de vigtige opgaver, og skolerne bør bevare 

ordentlige ledelsesvilkår for skolelederne, så 

kampen om resurserne ikke kommer ud på 

den enkelte skole til skade for arbejdsmiljøet. 

derfor er fælles faglig organisering en styrke 

for folkeskolen og for hver af os …«. 

}➢klip fra indlægget »ok 13 – tanker fra en 

UU-vejleder«

XX 

XXXXXX 

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive 

mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen 

nummer 8 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 10. april klokken 9.00. 

Pernille Langballe, folkeskolelærer og mor til dreng med blandt andet ADHD 

Tragisk med fasTholdelser og manglende uddannelse 

Så blev vi vidner til det igen. Endnu en lærer 

er blevet langtidssygemeldt på grund af 

trusler fra en elev (Folkeskolen nummer 4, redaktionen). 

Det er dybt tragisk, for bag denne 

hændelse sidder der også en elev. Er han også 

sygemeldt? 

Min søn har hele sin skoletid været fejlplaceret 

i skolesystemet, og han har ligesom 

Heidi Wisén oplevet et stort arbejdspres, som 

han slet ikke har kunnet honorere. Han har 

også en posttraumatisk stresslidelse, men 

modsat Heidi Wisén har han ikke mulighed 

for at søge arbejdsskadeerstatning. Han har 

også prøvet at blive fastholdt foran en hel 

skole, hvor pågældende lærer øjeblikkelig 

fik krisepsykologisk hjælp. Min søn og jeg 

fik ingenting, ud over at vores møde med 

skolen måtte udsættes en dag på grund af 

psykologhjælpen til læreren. Samtidig fik vi 

en erstatningssag på 4.000 kroner, fordi der i 

kampens hede var ramt en parkeret bil. 

Som Heidi Wisén også påpeger, så er nogle 

af specialskolerne ikke gearet til at håndtere 

disse elever. Lærerne er ikke uddannede, de 

har ikke de fornødne værktøjer og så videre, 

og det er det, som vi tilbyder sådanne elever. 

Det svarer til, at man i sundhedssystemet 

Jeres samerbejdspartner 

giver insulin til kræftpatienter og undres over, 

at det ikke virker. På min søns skole er lærerne 

gode til relationsarbejdet, men rent fagligt 

er der desværre ikke meget ADHD-pædagogik 

at hente, selv om det er en af kommunens 

ADHD-skoler. Der er for eksempel ingen 

udviklingsplaner, der er ingen belønnings- 

Sager som 

disse er dybt 

tragiske for alle. 

Der er kun tabere 

i dette spil! 

systemer, der er i det hele taget ikke meget 

synlighed, for slet ikke at tale om Pædagogisk 

Psykologisk Rådgivning (PPR), der ikke er til 

at få i tale. Lærerne ser heller ikke noget til 

PPR. Jeg har forgæves forsøgt at spørge, hvem 

det er, PPR rådgiver og vejleder. Sager som 

disse er dybt tragiske for alle. Der er kun tabere 

i dette spil! 

Deltag i netdebatten 

på folkeskolen.dk 

Pernille Kepler: 

»da jeg blev lærer i 1997, var 

der to linjefag. så forbedrede 

man fagligheden ved at udvide 

til fire linjefag på samme 

tid. Kort tid efter forbedrede 

man fagligheden ved at skære 

ned til to linjefag på samme 

tid. derefter forbedrede man 

fagligheden ved at skære i 

fag-fagligheden og øge pædagogik/psykologi 

i fagene, 

nu forbedrer man fagligheden 

ved at øge til tre linjefag 

og fjerne noget pædagogik/ 

psykologi fra fagene – stadig 

samme tid. Alt sammen på 15 

år. det er som at køre i karrusel 

på Bakken – rundt og 

rundt, vi ender samme sted – 

med kvalme«. 

} ➢kommentar til nyheden 

»endelig plan for ny læreruddannelse 

klar i morgen« 

Har jeres skole brug for penge? 

Brug vores salgskampagner, til at tjene de penge, I mangler, til at gennemføre jeres projekter. 

Vi tilbyder 3 forskellige blomsterløgskampagner, chokoladekampagne og blomstrende postkortkampagne. 

Vores koncept: 

- Et godt overskud 30% af omsætning er skolens fortjeneste. 

- Baltus hjælper jer på vej Gratis farverige salgskataloger og plakater. 

- Ingen finansiel risiko I sælger først, bagefter køber I ind. 

Ingen krav om minimum bestilling. 

Vil du modtage en gratis informationsmappe vedr. vores salgskampagner? Eller melde dig til allerede i dag? 

folkeskolen / 06 / 2013 / 33

Efteruddannelse: 

INKLUSION I 

SKOLEN 

Efteruddannelsen er for lærere, pædagoger, 

socialrådgivere, psykologer og andre, som ønsker 

et fokuseret forløb, der arbejder målrettet med 

at håndtere inklusions-tænkningen i hverdagen, så 

den enkelte kan opleve sig selv gå forrest i inklusionsarbejdet. 

Forløbet vil introducere forskellige 

aspekter af narrativ praksis i forhold til konkrete 

dilemmaer i arbejdet, og der vil være supervision 

på deltagernes praksis. 

FRA TIDLIGERE DELTAGERE: 

D I SPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

”Vi har været de eneste to psykologer på ”Inklusion i 

skolen”. Vi har fået meget ud af at være i et tværfagligt 

fællesskab. Martin er en inspirerende og dygtig 

oplægsholder. Efteruddannelsen har i den grad været 

befordrende for det psykologfaglige arbejde i PPR. Efteruddannelsen 

kan virkelig anbefales!” 

(Tanja og Mariam, Pædagogisk Udviklingscenter, 

Slagelse Kommune) 

”Jeg har været på mange kurser og efteruddannelser i 

min tid, men jeg har aldrig oplevet så tæt sammenhæng 

mellem teori og praksis, som på denne efteruddannelse. 

Vi bruger faktisk ikke ordet inklusion, men vi taler om 

det hele tiden.” 

(Mette, AKT-medarbejder i PPR) 

”Efteruddannelsen har været god for mig, fordi det har 

været meget praksisnært. Allerede efter første kursusgang 

fi k jeg redskaber med mig hjem, som jeg kunne 

bruge med det samme. Jeg har fået noget med mig hjem 

hver gang. Efter hver kursusgang har jeg fået bygget 

mere ovenpå den eksisterende viden. De enkelte metoder 

supplerer hinanden, og gør dermed mig og den enkelte 

metode mere kompetent. Jeg har også fået et sprog for 

nogle af de vanskeligheder, jeg møder i min dagligdag. 

Også i mit private liv, med mine børn, har jeg haft stor 

fornøjelse af det, jeg har lært her på kurset. Det har 

f.eks. været en gave for mig at have blik for min 4-årige 

søns intensioner frem for hans handlinger. Jeg har også 

fået øje for kvaliteter hos mig selv, som jeg tidligere har 

kategoriseret som svagheder. F.eks. da jeg fortalte om, at 

jeg har det med at rode mig ind i alle mulige projekter. 

Jeg forbandt det med svaghed indtil Martin spurgte: 

”Hvilken færdighed er det?” Jeg har siden set det som en 

styrke. ” 

(Mette, lærer på en folkeskole) 

Snekkersten • start den 27. august 2013 

Holdnr. 160-13 

Århus • start den 4. september 2013 

Holdnr. 161-13 

Underviser: Martin Nevers 

• Født 1972 

• Uddannet folkeskolelærer 

fra Odense Seminarium 

• Ansat i DISPUK 2008 

• Martin kommer fra et job 

som viceforstander på 

behandlingsinstitutionen 

Møllebakken 

• Har tidligere arbejdet som 

lærer i en specialpædagogisk 

kontekst og med 

familiepleje 

• Underviser på DISPUK’s 

3-årige tværfaglige efteruddannelse 

• Arbejder med terapi, 

coaching og supervision 

• Medredaktør på bogen 

“Narrativ praksis i skolen”, 

Hans Reitels forlag 2012 

Hverdagsrevolutionær praksis 

Snekkersten & Århus • www.dispuk.dk 

34 / folkeskolen / 06 / 2013 

on allan.indd 1 08-03-2013 10:49:09 

debatteret 

Kirsten Petersen, lærer, Viby J 

Tak for kaffe, kl! 

»Drikker du ikke kaffe?« – »Nej, det gør jeg ikke« 

– »Jamen, alle lærere drikker da kaffe?« 

Vi kender alle stereotyperne omkring det 

omdiskuterede lærerjob – et job, som stort 

set alle har en mening om. Nogle påstande 

griner vi ad, nogle ryster vi på hovedet ad, 

andre kan vi svagt genkende. 

Jeg modtog forleden en sms, hvori der 

stod: »Nå, nu truer de (KL) jer med hverdagsarbejde 

…«. 

En følelse af frustration og uretfærdighed 

spirer. Skal jeg virkelig investere så meget 

af mit hjerteblod i andre folks unger – med 

troen, optimismen og kampen for at give 

vores børn de bedste muligheder her i livet – 

når mine omgivelser til stadighed tror, at jeg 

drikker kaffe dagen lang? 

Jeg vil gerne arbejde fra 8-16 i et såkaldt 

»hverdagsarbejde«. Det vil glæde mig, at jeg 

kan nøjes med at arbejde fra 8-16 og dermed 

undgå weekendarbejde og aftenmøder, forældreopkald, 

møder og samtaler efter klokken 

16, mailskrivning og almen forberedelse 

Sune Friis-Christensen, Egå 

en halv million år til grin 

Med mere end en halv million års erfaring 

skulle man tro, at man ville blive taget 

alvorligt, når man påpegede, at der er noget 

råddent på vej i Danmark. Men respekten for 

alderdommen er stærkt vigende, når Michael 

Ziegler forhandler på KL’s vegne med Danmarks 

Lærerforening. 

At man sender en grønskolling på femogfyrre 

uden nævneværdig undervisningserfaring 

for at forhandle med halvtreds tusinde 

specialister på området, er en genistreg. 

Hvem anden kunne lade hånt om alle tidligere 

erfaringer med børn og undervisning? 

Men hvad er det for et projekt, regeringen 

forsøger at sælge? 

Jeg ved ikke, hvornår i kæden Ziegler fik 

sin kop te. Om det var før eller efter Antorini 

og Corydon? Men siden da har den samme 

tepose ligesom ikke rigtig lavet en god kop te. 

Kan det virkelig passe, at vi skolelærere skal 

kopiere denne smag for mangel på essens? 

Skal danske børn virkelig bydes på te kogt 

til aftenkaffen, tyske stile og elevplaner til 

natmaden samt alle de andre opgaver, som 

medfølger for at kunne udføre et godt og tilfredsstillende 

arbejde. 

Men for mig er dette ikke det vigtigste i 

debatten om ny arbejdstidsaftale. For mig 

handler det om gejsten og lysten til at fortsætte 

med at gøre en forskel. Fortsat at kunne 

være velforberedt og dygtig. Allervigtigst: 

en forståelse fra politikerne, kommunerne og 

omgivelserne af, at det kræver samarbejde 

for at løse denne opgave. Vi er endnu ikke 

blevet hørt! 

Hvis jeg for fire år siden vidste, hvad jeg 

gik ind til af arbejdsopgaver, arbejdspres og 

stupide holdninger til mit erhverv, havde jeg 

nok sagt »tak for kaffe« og valgt noget andet. 

Og dog. Jeg er indehaver af et af verdens bedste 

og vigtigste job. Gid politikerne mente det 

samme og lyttede til min stemme. 

på Antorinis, Corydons og Zieglers gamle 

tepose? 

God undervisning, uanset fag, kræver 

omtanke, omhu og forberedelse. Er man 

utilfreds med undervisningen i folkeskolen, 

er mindre forberedelse ikke svaret. Vi kan selvfølgelig 

sagtens undervise flere minutter i alle 

fag. Det er blot et spørgsmål om flere gentagelser 

eller langsommere processer. Men 

mere end en halv million års erfaring siger, at 

denne tilgang ikke er optimal. Tynd te i rigelige 

mængder er nu engang blot … vand. 

Danmarks Lærerforening har, krisetiderne 

taget i betragtning, tilbudt at øge mængden 

af undervisningstimer under forudsætning 

af en aftale om, at der bliver sat grænser for, 

hvad en folkeskolelærer ellers skal udføre af 

arbejde. Vi tilbyder altså lidt mere af det gode 

for den samme pris, mens KL tilbyder meget 

mere af den tynde kop te. God appetit.

Steen Hessner, lærer, Frederiksværk 

er Hellerup skole 

en succeshistorie? 

Folk med en god hukommelse vil erindre, at 

et utal af eksperter, anført af professor Niels Egelund, 

i sin tid faldt helt i svime over et af nutidens 

mest bekostelige udviklingsprojekter inden 

for skoleområdet, det såkaldte Skub-projekt med 

Hellerup Skole som flagskibet. Eksperimentet 

handlede blandt andet om at bryde med den 

mere traditionelle rumstruktur, og elitens lovprisning 

ville ingen ende tage. 

På den baggrund er det tankevækkende at 

læse cand.pæd. Kasper Kjeldgaard Stoltz’ synspunkter 

i Politikens Kronik 18. februar, hvor han 

blandt andet skriver: »Strukturen er dog yderst 

tvivlsom fra et læringsteoretisk og pædagogisk 

perspektiv, og Hellerup Skole har da også døjet 

med massive støjproblemer som følge af lang 

resonanstid i de store rum såvel som distraktionsproblemer 

hos eleverne, der føler, at de sidder 

på en hovedbanegård«. 

Nu er man så begyndt at bruge nye millioner 

på at opsætte vægge og forbedre akustikken. 

Måske Niels Egelund vil forklare, om det er fornuftig 

anvendelse af borgernes skattekroner. Og 

er der ikke også nogle elever og lærere, der har 

betalt dyre lærepenge som »forsøgskaniner«? 

institut for idræt og ernæring 

københavns universitet 

Master i Idræt og Velfærd 

Forskningsbaseret videreuddannelse ved Institut 

for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet 

Har du lyst til at bruge idræt og fysisk aktivitet til udvikling af danskernes 

velfærd, så er en master i Idræt og Velfærd sikkert noget for dig. 

På studiet udvikler du kompetencer til at kunne analysere de samfundsmæssige 

problemstillinger, der er knyttet til idræt, fysisk aktivitet og 

sundhed. Målet er at bruge din viden i udviklingen af befolkningens 

velfærd. 

Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby 

lærer eller arbejdsmand 

Så fik jeg endnu en gang dokumenteret, 

at man i kommunerne regner lærere på 

linje med arbejdsmænd og industriarbejdere, 

som møder på bestemt klokkeslæt 

og stempler ud efter et vist antal timer på 

arbejdspladsen. Man er tilsyneladende ikke 

klar over eller har begreb om, at lærernes 

arbejdstid i højeste grad er fleksibel og 

omfatter mange forskellige opgaver med 

meget variabelt tidsforbrug; undervisning 

naturligvis, forberedelse hertil, møder med 

kolleger, samtaler og møder med forældre, 

opgaver i forbindelse med den enkelte elev 

og så videre. 

Samlet løber det i visse uger op over 

50 timer. Ferierne er så rigeligt dækket, 

men det er vanskeligt for selv de nærmeste 

samarbejdspartnere, forældrene, at fatte og 

tilsyneladende komplet umuligt for for eksempel 

KL. De har åbenbart lyttet for meget 

til dem, som intet ved. Man mener rask 

væk, at lærerne skal være fysisk til stede på 

skolen i 37 timer per uge. Man tager på den 

måde kun højde for selve undervisningen 

og ikke for nogle af de øvrige funktioner. 

Måske fordi man ikke tænker. 

Det er i grunden underligt, at man ikke 

forlanger, at for eksempel præsten skal 

være i kirkerummet, i ornat, 37 timer om 

ugen. Endelig undrer det også, at undervisere 

på for eksempel universiteter og 

Det er i grunden 

underligt, 

at man ikke 

forlanger, at for 

eksempel præsten 

skal være 

i kirkerummet, 

i ornat, 37 timer 

om ugen. 

seminarier kan nøjes med at holde foredrag 

nogle få timer om ugen. Tilmed uden at 

eleverne har mødepligt. Man har åbenbart 

den fordom, at kun folk med universitetsuddannelse 

er troværdige. Alle andre er 

ikke til at stole på. Endelig er det jo også 

kommunerne, som man forhandler med. 

Bare truslen om lockout siger en hel del om 

KL’s forhandlingsvilje. 

Undervisningen er en kombination af teori, 

projekt arbejde, vejledning og selvstændigt studiearbejde. 

Ansøgningsfrist den 1. juni 2013. Informationsmøde 

afholdes tirsdag den 30. april 2013 kl. 17 – 19. 

Læs mere på www.nexs.ku.dk/master eller kontakt 

Pia Hansen: phansen@ifi.ku.dk Tlf.: 3532 0821 

folkeskolen / 06 / 2013 / 35

debatteret 

Deltag i netdebatten 


folkeskolen.dk/ok13 

Kaya Deveci: 

»i stedet for at udvide skoletiden, 

så det bliver stort set 

umuligt for børnene at gå til 

fritidsaktiviteter og stadig nå 

hjem i tide til aftensmaden 

(og det i et land, hvor man går 

meget op i, at borgerne deltager 

i foreningslivet ...!), skulle 

man hellere se på den uddannelse, 

folkeskolelærere får. 

ikke kun i forhold til faglighed, 

men i endnu højere grad netop 

i forhold til kreativitet omkring 

undervisning og undervisningsmetoder, 

pædagogik og 

børnepsykologi – så de kan 

håndtere de mange forskellige 

personligheder og særegne 

træk hos børnene«. 

}➢klip fra indlægget »Ikke 

mere tid; mere kvalitet, tak!« 

Meddelelse om 

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 

LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær general forsamling på 

adressen 

Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K. 

Tidspunkt: Lørdag den 20. april 2013, kl. 10.00. 

Med følgende dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for 

driften i datterselskabet LB Forsikring A/S 

3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 2012 

4. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud 

i henhold til den godkendte årsrapport 

5. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen 

6. Godkendelse af kandidat til valgområde 5 for medlemsgruppe 

2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A 

7. Valg af revisor 

8. Eventuelt 

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC, og Anna Bach, afdelingsleder, Øster Farimagsgades Skole 

fra IT og fag TIl kUlTUr, 

medIer og lærIng 

På Eggeslevmagle Skole ved Slagelse 

er der ikke længere it-vejledere (folkeskolen.dk 

25. februar, redaktionen). I 

stedet er der ansat en tekniker, og det 

pædagogiske og didaktiske er overladt til 

fagvejlederne. 

Hvis det betyder fortsat fokus på skolens 

fag, og herunder fagenes didaktik 

og it-muligheder, så kommer der til at 

mangle noget. 

Et fagorienteret fokus er ikke nytænkning, 

det er for snævert og udfordrer 

ikke skolens pædagogiske dagsorden 

og praksis. Det udfordrer ikke skolens 

læringsrum og arbejdsformer – og heller 

ikke lærer- og elevrollerne. 

Skoleudviklingen har de sidste ti år 

især fokuseret på it og fag og har overset 

skolens dannelsesmæssige betydning og 

den (medie)kulturelle dimension i skole- 

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, årsrapport 

m.v. kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet 

”Om LB Foreningen” og underpunktet ”generalforsamling”. 

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der 

tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens 

Brandforsikring ret til at overvære general forsamlingen og tage 

ordet der, dog uden stemmeret. 

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være 

LB Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde senest 

mandag den 15. april 2013, hvorefter adgangskort vil blive 

tilsendt. 

LB FORENINGEN F.M.B.A. 

Farvergade 17 

1463 København K 

På bestyrelsens vegne 

Carsten Mørck-Pedersen 

Formand 

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S) 

arbejdet: Børn skal også møde, deltage i 

og skabe kultur. 

Fokus skal derfor rettes mod udvikling 

af en almen medieforståelse og 

-brug i skolen. Skolen har forsømt at 

arbejde innovativt, kreativt og eksperimenterende 

– og dermed undladt at 

give elever og lærere mulighed for at 

udfordre den traditionelle pædagogiske 

dagsorden. På tværs af fag – og på tværs 

af tid, sted og rum. 

Resursepersoner i skolens kultur- og 

læringscenter skal udfordre og videndele, 

så der gives rum til eksperimenter, 

der møder elevernes uformelle mediebrug, 

gør brug af analoge, digitale, netbaserede 

værktøjer – og grundlæggende 

udfordrer vores forestilling om, hvad 

der er god undervisning i dag. Kultur, 

medier og læring skal i fokus. 

Indkaldelse til generalforsamling - Folkeskolen_192 x 118.indd 1 25-02-2013 09:44:31 

36 / folkeskolen / 06 / 2013

Karsten Bräuner, lærer, Klarup Skole 

Træk jer fra ny nordisk skole! 

Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning 

henvender Ny Nordisk Skole sig til skoler, der 

har »lyst« til at begive sig ud på en »forandringsrejse«, 

der er kendetegnet ved at 

»overskride sine vante forestillinger«, »ville 

forandre sig« og »stille spørgsmålet: Hvor kan 

vi blive endnu bedre?« 

Jeg går ud fra, at der i den nuværende 

Olav Rørbæk, UU-konsulent, Herning 

Historie skrives: lockoUT 2013 

Vi DLF’ere står midt i en afgørende tid; den 

bliver en væsentlig del af vores faglige historie: 

Lockout 2013. 

Resultatet og afslutningen kender vi ikke, 

men forberedelserne til konflikt er i fuld 

gang, og nu gælder det dygtighed og sammenhold. 

Nu træder vore faglige ledere i karakter 

fra Anders Bondo over hovedstyrelse og 

kredsstyrelse til tillidsrepræsentanten. Hvad 

jeg ser, er professionel faglig ledelse, som 

fremmer min faglige stolthed. 

Vi medlemmer giver udtryk for aktiv opbakning 

og deltagelse, og vi er klar til at gøre 

vores pligt, også vi tjenestemandsansatte – 

selvfølgelig underlagt konfliktens regler. 

Tak til fagbladet Folkeskolen for en sober 

redaktionel linje og det meget vigtige og vægtige 

tema i blad nummer 5 af 7. marts 2013: 

»Lærerne mister indflydelse«. Her er virkeligheden 

i skolen sat i perspektiv på en konkret 

og indsigtsfuld måde. Vi bliver klogere gennem 

læsningen, vi bliver stærkere i hver vores 

sammenhænge. 

Som vejleder ved Ungdommens Uddannelsesvejledning 

(UU) deler jeg vilkår med de 

øvrige ansatte på skolen. Skal min vejledning 

lykkes sammen med den unge og hendes 

forældre, er samarbejdet med læreren en forudsætning. 

Jeg er afhængig af lærerens indsigt 

i den unge og hendes undervisningsparathed. 

I lærere er sammen med børnehaveklasselederne 

og skolelederne fundamentet for 

den unges dannelse og uddannelse. Derfor er 

jeres arbejdstidsregler også vigtige for mig. 

I bør ikke have mindre tid til de vigtige op- 

overenskomstsituation ingen skoler findes, 

der har »lyst« til at tage på Christine Antorinis 

rejse. Jeg opfordrer alle skoler, der har 

fået status af Ny Nordisk Skole, til at trække 

sig fra projektet og derigennem sende et signal 

til ministeren om, på hvilket »lyst«-niveau 

folkeskolen befinder sig i øjeblikket. 

Resultatet 

og afslutningen 

kender vi ikke, 

men forberedelserne 

til konflikt 

er i fuld gang, og 

nu gælder det 

dygtighed og 

sammenhold. 

gaver, og skolerne bør bevare ordentlige ledelsesvilkår 

for skolelederne, så kampen om 

resurserne ikke kommer ud på den enkelte 

skole til skade for arbejdsmiljøet. Derfor er 

fælles faglig organisering en styrke for folkeskolen 

og for hver af os. 

Det er med stor anerkendelse, at jeg ser 

øvrige faglige organisationer og enkeltpersoner 

udtrykke deres opbakning til DLF – og at 

hele KTO og nu Sundhedskartellet afventer 

godkendelse af Overenskomst 13, indtil KL er i 

realitetsforhandlinger med DLF. 

Selv om så mange i så mange år har forsøgt 

at aflive solidaritet, findes den stadig derude 

i den virkelige verden. God faglig kamp 

og solidaritet. 

Ved Det Grønne Bord 

Autentiske afgangsprøver og 

voteringer. 

Den pædagogiske ide 

bygger på elevernes egen 

aktive medvirken. 

Før visningen forbereder 

eleverne sig på de opgaver, der 

prøves i på videoen. 

Før voteringen giver eleverne 

selv karakter. 

To prøver på hver DVD. 

Folkeskolens 

afgangsprøve 

på video 

Nu 

også 

online 

Prøvefag 9. kl.: 

• Dansk 

• Matematik gruppeprøve 

• Historie 

• Tysk 

• Fransk 

• Samfundsfag 

• Engelsk 

• Fysik/Kemi 

• Kristendomskundskab 

Ved Det Grønne Bord 

Se mere på 

www.vdgb.dk 

NY 

PTV film tlf 8626 2288 

folkeskolen / 06 / 2013 / 37

apporteret 

Ram elevens niveau 

– eller få en lussing 

Over halvdelen af lærerne på specialskoler bliver 

hvert år udsat for vold og trusler i deres arbejde. 

På Åmoseskolen i Herning bestræber man sig på at 

reducere omfanget, men man kan ikke helt undgå 

voldsomme reaktioner fra eleverne. 

TeksT HENRIK STANEK 

foTo HElENE bAggER 

Luder, svin, kraftidiot … 

Bid, slag, spyt, krads, skub og ting, der 

ryger gennem luften med en lærer som mål. 

Hver måned gennemgår arbejdsmiljørepræsentant 

Peter Witt Jensen og ledelsen 

på Åmoseskolen en stak indberetninger fra 

lærere og pædagoger for at blive klogere på, 

hvordan de undgår konflikter med eleverne. 

»Hvis det går galt med en bestemt elev, hver 

gang vi går hjem fra svømning, spørger vi, hvad 

det kan skyldes. Det kan også være en elev, 

som reagerer på, at en kvindelig medarbejder 

har tørklæde på. Vi lærer af indberetningerne, 

fordi de tvinger os til at tænke over, hvad der er 

sket«, siger Peter Witt Jensen, der selv er lærer i 

afdelingen for elever med ADHD. 

38 / folkeskolen / 06 / 2013 

En undersøgelse fra 2012 viser, at 57 

procent af lærerne på specialskoler hvert år 

bliver udsat for trusler og vold af eleverne. 

På Åmoseskolen bunder en del episoder i, 

at eleverne har et højt stressniveau, fordi 

de ikke altid forstår den verden, de lever i. 

Samtidig formår de ikke at sætte ord på deres 

frustrationer. 

»Vi kan ikke altid sige, hvad der udløser 

volden, men måske har eleven haft en dårlig 

oplevelse i bussen på vej herhen. Jeg sad 

sammen med en dreng, som slog mig, fordi 

en kollega sagde ’gaffel’ ude i køkkenet. Af 

en eller anden grund var det ubehageligt 

for ham at høre det ord den dag«, fortæller 

Mette Sommer, der underviser elever i autismespektret. 

Lærerne kan også komme til at sætte overliggeren 

for højt, fordi eleverne taler væsentligt 

bedre, end de forstår. 

»Hvis det går galt med en bestemt elev, hver gang vi går 

hjem fra svømning, spørger vi, hvad det kan skyldes«, fortæller 

arbejdsmiljørepræsentant Peter Witt Jensen, der er 

lærer i afdelingen for elever med ADHD. 

Rød SmIlEy 

foR vold 

Åmoseskolen fik i efteråret 2012 en rød smiley af Arbejdstilsynet. 

Den sure smiley skyldes i høj grad et arbejdsmiljø 

med vold og traumatiske hændelser. 

»Vi har lagt en plan, som skal hjælpe os af med den 

røde smiley. Vi skal blandt andet have en klar definition 

af, hvad der er vold her på stedet, så vi får afklaret, 

hvad lærerne må leve med, og hvornår en elev går over 

stregen. Men Arbejdstilsynet anerkender de tiltag, vi 

allerede har foretaget. Vi har i mange år registreret 

både små og store episoder med trusler og vold, så vi 

får det frem i lyset og kan handle på det. Ingen skal 

putte med det, indtil det er så tungt, at det ikke er til at 

bære«, siger viceskoleleder Henry Jørgensen. 

Åmoseskolen har tilknyttet en ekstern supervisor, og 

kollegial supervision er på tegnebrættet. Det er også 

vigtigt at holde fast i fælles kurser for personalet. 

»Vi har hele tiden behov for at blive klogere på, hvordan 

vi håndterer eleverne. Ellers kører vi fast i en rutine. 

Rutiner kan være gode for børnene, men vi andre kører 

fast som mennesker, hvis vi ikke udvikler os«, siger 

Henry Jørgensen. 

Grafik: Arbejdstilsynet

»Det kan smutte for os, at en elev på 14 år 

kun forstår som en syvårig, når vi taler med 

ham. Det kan også være fagligt, at vi rammer 

forkert. Nogle gange hjælper det at sætte det 

faglige niveau ned, men hvis jeg er på vej i 

konflikt, er jeg ikke bleg for helt at droppe 

mit krav. Det er, når et barn er i vanskeligheder, 

at det truer eller kradser«, siger Peter 

Witt Jensen. 

Hænder på håndvasken 

Lærerne stræber efter, at eleverne udvikler 

sig, men der er ikke langt fra nærmeste udviklingszone 

til en voldelig reaktion, pointerer 

tillidsrepræsentant Kim Overgaard, der også 

underviser elever med autisme. 

»Balancen er hårfin. Kravene må ikke være 

for store, men hvis eleven hele tiden er på 

sikker grund, sker der ingen udvikling. Vores 

elever har ikke drive til at udvikle sig indefra, 

så den intuitive læring er minimal. Vi skal 

hele tiden motivere dem til at gå videre, men 

vi skal samtidig være bevidste om, at det, der 

synes enkelt for os, kræver store mentale resurser 

af dem«, siger han. 

»Det er en illusion at tro, at man kan fjerne volden, men 

vi stræber efter at minimere den, og her er uddannelse en 

væsentlig forudsætning«, siger tillidsrepræsentant Kim 

Overgaard. 

Nogle elever er meget motiverede, understreger 

Peter Witt Jensen. 

»Der er mange søde børn, som vi aldrig 

har bøvl med, og som er glade for at gå i 

skole, men de har brug for struktur og sikkerhed. 

Det er også tvingende nødvendigt, at 

vi arbejder anerkendende. De fleste børn gør 

deres bedste, og vi skal arbejde med det, de 

er gode til«. 

Strukturen kan bestå i en fast arbejdsplads 

ved vinduet eller ind mod væggen, alt efter 

hvad der er bedst for den enkelte. Et skema 

på opslagstavlen gør det klart for eleven, 

hvad han skal lave, og en signalfarve eller et 

ikon kan guide ham væk fra at være voldelig. 

»Vi havde en elev, som ofte slog os på 

badeværelset, indtil vi fandt på at klistre et 

par hænder på håndvasken. Så vidste han, 

hvor hans hænder skulle være«, siger Mette 

Sommer. 

Signal med fingrene 

Det er grimt at blive slået, sparket eller spyttet 

på. Mette Sommer har mere end en gang 

siddet grådkvalt på skolens kontor og talt 

Truende tilråb fylder mest 

Lærere på specialskoler udsættes først og fremmest 

for trusler. Det viser en undersøgelse med svar fra 19 

specialskoler, som Branchemiljørådet Undervisning og 

Forskning offentliggjorde sidste år. På et år er: 

79 

procent blevet råbt 

ad på truende vis 

57 

procent truet med genstande 

60 

procent sparket 

55 

procent revet/kradset 

41 

procent spyttet på 

26 

procent er blevet bidt 

55 

procent truet med bank 

Når det kommer til vold, er: 

67 

procent blevet skubbet til 

57 

procent slået 

50 

procent har fået kastet 

en genstand efter sig 

29 

procent har fået 

knytnæveslag 

28 

procent slået med 

en hård genstand 

10 

procent har været ude for, at eleven 

har brugt en våbenlignende genstand 

Trods risikoen for trusler og vold føler over 96 procent 

af specialskolernes lærere sig trygge ved at færdes på 

deres arbejdsplads. 

Som en udløber af undersøgelsen mødes ti specialskoler 

i et netværk, der skal komme med gode råd om, hvordan 

man forebygger trusler og vold mod personalet. Projektleder 

Lise Keller fra sekretariatet for branchearbejdsmiljørådene 

forventer, at pjecen er klar til sommer. 

Du finder et link til undersøgelsen fra 2012 


folkeskolen / 06 / 2013 / 39

apporteret 

med ledelsen om sine frustrationer. Alligevel 

betragter de tre lærere trusler og vold som 

et vilkår, når man underviser elever med 

vidtgående behov. 

»Det er en illusion at tro, at man kan fjerne 

volden, men vi stræber efter at minimere 

den. Vi skal forstå, at eleverne ikke er uopdragne. 

Vi har også uuddannet personale på 

skolen, som af gode grunde ikke ved så meget 

om elevgruppen. De kan lettere falde i og tro, 

at de er dårligt opdraget. Uddannelse er en 

væsentlig forudsætning for at undgå trusler 

og vold«, siger Kim Overgaard. 

Hele personalet har været på kursus i anerkendende 

pædagogik, og i et andet forløb 

fokuserer de på, hvordan de nedtrapper konflikter, 

for eksempel ved at trække sig væk fra 

en aggressiv elev frem for at provokere ham 

yderligere ved at gå tæt på. 

Mette Sommer slår oversiden af sine fingre 

op mod undersiden af sin hage for at illustrere, 

hvordan hun kan signalere til en kollega, 

at hun har brug for, at han tager over, fordi 

en konflikt er ved at tage magten fra hende. 

På samme måde kan kollegaen bruge håndtegnet 

til at spørge, om hun vil have hjælp. 

Hun kan så nikke eller ryste på hovedet. 

»I begyndelsen følte jeg det som et nederlag, 

hvis jeg skulle bede en kollega om at tage 

over, men det kan være nok til at få eleven til 

40 / folkeskolen / 06 / 2013 

om Åmoseskolen 

Åmoseskolen er en kommunal specialskole i Herning 

for børn med forskellige handicap. I år har skolen 114 

elever mellem seks og 18 år, der er inddelt i klasser efter 

funktionsniveau og alder. Skolen har fire afdelinger: 

A: Elever i autismespektret med kognitive vanskeligheder. 

b: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder, for 

eksempel udviklingshæmmede og børn med Downs 

syndrom. 

C: Elever med multiple funktionsnedsættelser, for eksempel 

fordi de er født meget for tidligt. 

d: Elever med følelsesmæssige og adfærdsmæssige 

vanskeligheder, typisk børn med ADHD. 

at falde til ro, at der kommer en anden voksen 

til, som eleven kender. Samtidig slipper 

jeg for, at følelserne løber af med mig«, siger 

Mette Sommer. 

Der går fem-seks elever i klasserne på 

Åmoseskolen. Enten er der to lærere på i timerne, 

eller også er læreren sammen med en 

pædagog eller en medhjælper. 

»Det er vigtigt at have én at sparre med: 

Så du det samme som mig? Hvad kan vi gøre, 

så det ikke sker igen? Det er dejligt at vende 

den slags spørgsmål, så de ikke fylder, når 

»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper det måske at 

klistre brandbiler på de sider, han skal læse«, siger Mette 

Sommer, der morer sig sammen med Daniel og Andreas 

over historien fra Valhalla. 

man kommer hjem. Vi er dybt afhængige af 

hinanden«, konstaterer Mette Sommer. 

Positive oplevelser fylder mest 

Trods risikoen for at blive skubbet, slået og 

sparket er de tre lærere glade for deres job. 

Det skyldes, at de positive oplevelser fylder 

langt mere end de negative. 

»Som lærer handler det om at gøre sig 

selv overflødig. Det er meget bogstaveligt her, 

fordi mange af børnene ikke får viden ad andre 

kanaler end igennem vores undervisning. 

Vi kan for eksempel lære dem at læse på et 

funktionelt niveau, så de kan orientere sig i 

et indkøbscenter og andre offentlige steder«, 

siger Kim Overgaard. 

Mette Sommer kalder sit job spændende. 

»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper 

det måske at klistre brandbiler på de sider, 

han skal læse. Det er hele tiden et detektivarbejde 

at finde ud af, hvad der motiverer 

den enkelte elev, og samtidig sørge for, at han 

arbejder med brandbiler på en måde, så han 

rykker sig fagligt«, siger Mette Sommer. 

freelance@dlf.org

BLIv fAGJOURNALIST 

FylD TaSKen MeD JournaliSTiSKe FærDigheDer 

Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du 

om at få nye spændende opgaver i dit nuværende 

job? Som fagjournalist får du en unik mulighed for 

at kombinere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring 

med en grundlæggende viden om journalistik 

og medier. Som færdiguddannet fagjournalist kan du 

blive medlem af Dansk Journalistforbund og dermed 

få pressekort. 

Læs i enten København eller Aarhus 

Du kan tage uddannelsen som 1-årigt fuldtidsstudie 

eller 2 år på deltid. På deltid kan du uddanne dig, 

mens du går på arbejde. 

For at blive optaget skal du som have en uddannelse 

på minimum bachelorniveau – eller tilsvarende 

– og mindst to års relevant erhvervserfaring efter 

endt uddannelse. 

Ansøgningsfristen er mandag 15. april, og der er 

studiestart i august 2013 

Kom og hør mere 

Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen 

og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, 

tidligere studerende og få også praktiske informationer 

om ansøgningsprocedure og meget andet. Der er 

informationsmøde i: 

Aarhus onsdag den 3. april og 

København torsdag den 4. april 

Begge dage fra kl. 16.30-18.00 

Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på 

dmjx.dk/fagjournalist 

xDANMARKS MEDIE- OG 

JOURNALISTHØJSKOLE

ny viden 

Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. 

○ JohN Villy olseN / jvo@dlf.org / esbeN christeNseN / esc@dlf.org 

Foto: Bo Tornvig 

SKOLEMESSEN 

SKOLE SKOLE SKOLEMESSEN ESSEN 

SKOLE 

Danmarks største fagmesse for læremidler 

Centralværkstedet og DGI-huset, Aarhus · 10. og 11. april 2013, begge dage 9 - 17 

42 / folkeskolen / 06 / 2013 

2013 

Mere end 100 udstillere og 50 gratis foredrag 

Bjarne Reuter 

NØRD’erne Emil og Kaare Steen Hildebrandt Helle Fisker Mette Vedsø Lars Qvortrup 

Hvordan virker 

eliteidrætsklasser? 

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, 

hvordan det er at være eliteidrætsudøver 

i folkeskolen. 

Hvordan er skolegangen for de elever, 

der har særlige talenter inden for 

en given sportsgren? og hvilke sammenhænge 

er der mellem idræt og 

talentudvikling, trivsel og læring? I 

forskningsprojektet »Plads til idrætstalenter 

i den danske folkeskole« skal 

idrætsklasser i folkeskolen belyses. som 

det er i dag, er det kun tilladt at have 

optagelseskrav til idrætsklasserne på 

baggrund af forsøgsdispensationer – og 

de første dispensationer udløber til efteråret 

2013. 

derfor glæder det Team danmark 

at få undersøgt effekten af eliteidrætsklasserne, 

der bliver udbudt i en af de 

15 såkaldte elitekommuner. 

»Idrætsklasserne i Team danmarks 

elitekommuner er et vigtigt led i at 

skabe optimale vilkår for talentudviklingen 

i dansk elitesport. jeg ser frem til, 

at vi nu får skabt klarhed over, hvad det 

er ved modellen, der virker – ikke kun 

Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU. 

sportsligt, men også i forhold til elevernes 

generelle trivsel«, siger bestyrelsesformand 

i Team danmark frank jensen 

ifølge en pressemeddelelse. 

Børne- og undervisningsminister 

christine Antorini ser frem til undersøgelsen. 

»jeg er meget glad for, at vi nu får 

foretaget en tilbundsgående undersøgelse 

af, om idrætsklasser er med til 

at motivere børn og unge til at lære, 

og hvordan elever i idrætsklasser trives 

såvel fagligt som socialt og sportsligt«, 

udtaler christine Antorini. 

forskningsprojektet forventes at 

løbe over tre år og afsluttes med publiceringen 

af en samlet forskningsrapport. 

der er afsat 3,2 millioner kroner til 

projektet. 

På nuværende tidspunkt er det kun 

tilladt at have optagelseskrav til idrætsklasserne 

på baggrund af forsøgsdispensationer 

i forhold til den gældende 

folkeskolelovgivning, og de første dispensationer 

til skolerne udløber i efteråret 

2013. 

Se program 

og bestil foredrag 

på 

skolemessen.dk

Folkeskole, Folkehøj- 

skole, Folkekirke, FolketiNg, 

Folkebibliotek. Folk 

I historie og andre fag underviser lærere i, hvad 

folket, landet og demokratiet egentlig er for størrelser. 

I de kommende år bliver den opgave endnu 

vigtigere, mener professor ove Korsgaard (dPU), 

Aarhus Universitet. lærerne skal nemlig til at fortælle 

en ny historie om det danske folk. 

»selv om danmark nu er et multietnisk og 

multikulturelt samfund, skal vi fortsat fortælle det 

danske folks historie. Men den historie kan kun fortælles 

sandfærdigt, hvis den flettes sammen med 

fortællinger om europas historie og hele verdens 

historie«, siger ove Korsgaard, der just har udgivet 

bogen »folk«, som redegør for begrebets historie. 

»Uddannelsessystemet skal være med til at udvikle 

de medborgerkompetencer, som er nødvendige 

for, at demokratiet kan være både funktionsdygtigt 

og forskelstolerant. en af fremtidens helt store 

udfordringer bliver at svare på, hvordan forholdet 

mellem det etnisk-kulturelle folkefællesskab og det 

politiske medborgerskab håndteres«, tilføjer han. 

Hans bog er udkommet på Aarhus Universitetsforlag 

i serien »Tænkepauser«, som er forskningsformidling 

i kort, letlæselig form. 

Læs om serien på da.unipress.dk/bogserier/ 

taenkepauser/ 

Jordskælvet kommer 

– men hvornår? 

Tag med tre unge på en videorejse gennem deres 

hjemby Kathmandu i Nepal – verdens mest jordskælvstruede 

millionby. de unge får at vide, at byen 

vil blive ramt af et meget kraftigt jordskælv inden 

for en overskuelig fremtid. I webdokumentarens 21 

små film følger vi deres overvejelser om, hvordan de 

vil redde sig selv, deres nærmeste og deres by. Materialet 

består af videoer, lærervejledning med mere. 

det er gratis at benytte og henvender sig særligt til 

undervisning i samfundsfag, geografi, projektopgave 

og tværfaglige projekter i 7.-10. klasse. 

Find undervisningsmaterialet på thebigone.dk 

de to brødre fra »store Nørd« er nu med i dr 

skoles nye satsning, Nørd-Akademiet, som er 

rettet mod 7.-9.-klassernes fysik/kemi-, geografi- 

og biologiundervisning. sitet består blandt andet 

af 22 videoer, hvor de to nørder gennemfører en 

række fascinerende forsøg inden for temaerne 

krop og kost, vand og liv, energi og samfund og 

kulstofkredsløb. det lægger op til masser af elevforsøg 

og indeholder desuden både evalueringsværktøj 

og lærervejledning. I april bliver der afholdt 

gratis lærerkurser i Nørd-Akademiet. dr skole er 

gratis at benytte for alle skoler med Uni-login. 

Ved Jennifer Jensen / jje@dlf.org 

Indstil gode 

læseinitiativer 

landsforeningen af læsepædagoger indkalder 

nu indstillinger til læseinitiativpris 

2013. Alle kan indstille, og alle projekter 

om læsning kan blive nomineret, for eksempel 

projekter fra biblioteker og skoler. 

Projekterne skal være nyskabende og/ 

eller igangsættende. Prisen, som gives i 

samarbejde med forlaget Alinea, består af 

10.000 kroner. sidste frist for indstilling 

er den 1. maj. 

Nørd-Akademiet puster liv i naturfagsundervisningen 

Besøg Nørd-Akademiet på dr.dk/skole 

Læs mere og indstil projekter 

på laesepaed.dk 

de fleste børn kender allerede store Nørd-brødrene 

Kåre og emil Nielsen fra dr ramasjang. 

BORNHOLM 

Stik tæerne i det kridhvide sand på Dueodde. Nyd de knejsende klipper på Nordbornholm. Oplev Bornholms skabelse 

gennem millioner af år på NaturBornholm. Fra glødende lava til frodig Solskinsø. Mærk historiens vingesus på Hammershus. 

Duft livet blandt godtfolk og skidtfolk i middelalderen. 

Bornholm er ikke bare læring på den sjove måde. Eleverne vil også elske lejrskolestederne med de gode feriehuse, 

swimmingpoolen og masser af aktiviteter. 

Glæd jer til det store oplevelsesprogram – Vi gør det nemt og billigt, og rejsen til Bornholm er gratis for jer. 

Vi har hjulpet over 500 skoleklasser med dejlige lejrskoledage. Må vi også hjælpe jer? Ring til os i dag. 

Det bliver en god lejrskole! 

Team Bornholm • info@teambornholm.dk • 56 95 85 66 

www.Lejrskole-Bornholm.dk 

Dagspris 

fra 100,- 

pr. person 

folkeskolen / 06 / 2013 / 43

sik/kemi. 

kan arbejde sammen, men 

ering 

t mv. 

er fællesemner med geografi og 

ering. 

ysik/kemi. 

kan arbejde sammen, men 

ering 

t mv. 

ler fællesemner med geografi og 

luering. 

grafi, Biologi og Fysik/kemi. 

fag kan arbejde sammen, men 

aluering 

test mv. 

kapitler fællesemner med Biologi og 

valuering. 

ISBN 978-87-7702-607-2 

ISBN 978-87-7702-607-2 

Rygtykkelse? 

Xplore Natur·teknik 1 


Xplore og iXplore 

Xplore 

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi 

og geografi. 

Xplore Natur/teknik 2 består af 

- en elevbog 

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver 

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv. 

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler. NY 

Hvert kapitel er inddelt i tre faser: 

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse 

- en fordybelsesdel med det faglige stof 

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering. 


- en elevbog 

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver 

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv. 

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler. NY 





Natur·teknik 1 

ELEVBOG 

ISBN ISBN 978-87-7702-736-9 

978-87-7702-736-9 

NY 

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9 

ISBN ISBN 978-87-7702-736-9 

978-87-7702-736-9 

NY 

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9 


Xplore 

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og 

geografi. 


- en elevbog 

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter 

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark 

NY 

- digitale læremidler. 

Rygtykkelse? 

Xplore 


Xplore 

Xplore 

ELEVBOG 

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi 

Natur·teknik 

og geografi. 

geografi. 

1 

Xplore 

Xplore Fysik · kemi 7 

Xplore 

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. 

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men 

systemerne kan også anvendes hver for sig. 

Xplore Geografi 7 består af 

- en elevbog 


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering 

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv. 

ISBN 978-87-7702-604-1 

Xplore NYer 

naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi. 



Xplore Biologi 7 består af 

- en elevbog 




Xplore og iXplore er en ny generation af naturfagssystemer, der sikrer progression, 

sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse. 

Systemerne kan bruges både sammen og hver for sig. 

Fysik · kemi 7 

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og 

fysik/kemi set i geografisk perspektiv. 

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser 

- en motiverende indledning med målbeskrivelse 

- en central fordybelsesdel med det faglige stof 


Ny bagsidetekst 

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og 

fysik/kemi set i biologisk perspektiv. 





Xplore 

Xplore Biologi 8 

ELEVBOG 

Xplore Geografi 7 

Xplore 

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler. 




- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering. 


ELEVBOG 

ISBN ISBN 978-87-7702-787-1 

978-87-7702-787-1 

NY 

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1 


Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og 


- en elevbog 


- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark 

NY 

- digitale læremidler. 

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler. 




- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering. 

Xplore 

ISBN ISBN 978-87-7702-604-1 

978-87-7702-604-1 

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi. 

9 7 8 8 7 7 7 0 2 6 0 4 1 



Xplore Biologi 7 består af 

- en elevbog 




ISBN 978-87-7702-607-2 

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse 

i geografi, biologi og fysik/kemi. 

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan 

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig. 

Xplore Fysik·kemi 9 består af 

- en elevbog 


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver 

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv. 

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi. 




- en elevbog 



Ny 


ELEVBOG 

ISBN ISBN 978-87-7702-787-1 

978-87-7702-787-1 

NY 

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1 

Geografi 7 

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og 

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv. 


- en motiverende indledning med målbeskrivelse Fysik - en central fordybelsesdel med · det kemi faglige stof 8 


ELEVBOG 

Ny bagsidetekst 

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og 

fysik/kemi set i biologisk perspektiv. 





På www.geografforlaget.dk 

kan du læse mere, bestille 

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og 

biologi set i fysik/kemi perspektiv. 



gennemsynseksemplarer 



og en måneds Check bagsidetekst gratis 

ISBN ISBN 978-87-7702-732-1 

978-87-7702-732-1 

NY ISBN 

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1 

prøveabonnement. 


Xplore 


ELEVBOG 

Xplore 

ISBN 978-87-7702-604-1 

Ny 




ISBN 978-87-7702-607-2 

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse 

i geografi, biologi og fysik/kemi. 

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan 

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig. 


- en elevbog 


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver 

NY 

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv. 

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og 

biologi set i fysik/kemi perspektiv. 





Xplore 

Xplore 

Xplore 

Fysik · kemi 9 

ELEVBOG 

ISBN ISBN 978-87-7702-732-1 

978-87-7702-732-1 

NY 

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1 

Geografi 8 



ELEVBOG 

SKOLESTART 13 


ELEVBOG 

Xplore 

ELEVBOG 

SKOLESTART 13 

Biologi 7 

ELEVBOG 

Geografi 9 

ELEVBOG 

På opdagelse 

med Xplore 

Xplore er opbygget med et 

indbydende og overskueligt 

layout. Kernestoffet formidles 

gennem en letlæselig tekst og 

et væld af fotos, tegninger, kort 

og diagrammer m.m. 

For hvert opslag i elevbogen 

findes tilhørende praktiske 

opgaver i elevhæftet. I lærerhåndbogen 

findes konkret 

vejledning til læreren samt 

kopiark med ekstraopgaver 

og valgopgaver til evaluering. I 

Xplore Geografi, Xplore Biologi 

og Xplore Fysik/kemi findes 

for hvert klassetrin tre fællesemner, 

der åbner for tværfagligt 

samarbejde. 

Mød os på Skolemessen i 

Aarhus d. 10.-11. april (stand 

22) og få en præsentation af 

både Xplore og iXplore. 

NYHEDER

– trykte og digitale naturfagsssystemer 

iXplore 

Digitale naturfagssystemer med 

progression fra 1.-9. klasse 

Kernestof og interaktive ressourcer 

iXplore er fire helt nye digitale systemer til natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. De digitale systemer 

indeholder naturfagligt kernestof og har fokus på tværfaglighed og progression fra 1.-9. klasse. 

iXplore indeholder et stort udvalg af digitale ressourcer i form af bl.a. opgaver med direkte respons, artikler, 

leksika, animationer, videoer, test, adaptive test og oplæsning af tekst. Ressourcerne giver læreren mulighed 

for også at sammensætte egne forløb. Kommunikationsmodulet holder styr på elevens opgavebesvarelser og 

bogmærker, og lader læreren skrive beskeder og noter til eleven og klassen. 

iXplore består af 15 websites, der sælges 

som klasseabonnement: 

iXplore Natur/teknik 1 






iXplore Geografi 7 



Se udgivelsestidspunkter på 

www.geografforlaget.dk 

iXplore Biologi 7 



iXplore Fysik/kemi 7 



1.-9. klasse 

NYHEDER 

www.geografforlaget.dk 

Lærernes forlag

Lederstillinger 

Vil du lede Københavns 

internationale profilskole ? 

KøbenhaVns Kommune 

sKoleleder 

Københavns Internationale profilskole søger en udviklingsorienteret 

skoleleder. Randersgades skole er en velfungerende tosporet Østerbroskole 

med 480 glade elever og 45 engagerede medarbejdere. Vi søger en 

skoleleder, som har en tydelig ledelsesstil og er empatisk. Du formår at 

sætte arbejdsglæde, pædagogisk udvikling, samarbejde og dialog øverst på 

dagsordenen. Du skal være det samlende omdrejningspunkt og drivende 

kraft i samarbejdet med alle skolens interessenter.Tiltrædelse den 1. juni. 

ansøgningsfrist den 2. april 2013 

Læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde 

“Ledelse”. 

Københavns Kommune ser mangfoldighed som 

en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres særlige baggrund, 

personlighed og evner. 

46 / folkeskolen / 06 / 2013 

Københavns 

Kommune 

www.kk.dk/job 

Har du mod på at indgå 

i ledelsesteamet og 

samarbejde med et 

engageret personale? 

købenHavns kommune 

afdelingsleder/souscHef 

vil du spille en aktiv rolle i kvalitetsudviklingen af familiekursernes 

indsatser og indgå i flerfamiliearbejde og kompetencecenter? Så tilbyder 

vi et udfordrende lederjob på en dynamisk arbejdsplads med flere 

afdelinger i københavns kommune. 

ansøgningsfrist freDag Den 19. april 2013 

Kontakt skoleleder Kirsten Dreyer på telefon 2618 8213. Familiekurserne 

københavn er en familieskole under børne- og ungdomsforvaltningen. 

se det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde 

“ledelse”. 

Københavns Kommune ser mangfoldighed som 

en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres særlige baggrund, 

personlighed og evner. 

Københavns 

Kommune 

www.kk.dk/job 

Kom til tapas og debat 

på SkolemeSSen i AA rhuS 

Onsdag 10/4 kl. 13.30 

Nye prøveformer i matematik 

Fra sommeren 2013 kan danske folkeskoleelever 

efter 9. klasse komme til mundtlig afgangsprøve 

i matematik – enten alene eller i grupper. hvad 

betyder de for undervisningen og for eleverne? 

Debatterne finder sted på Dialogscenen i Centralværkstedet. 

Vind et weekendophold 

Bliv klogere på folkeskolens aktuelle 

problemstillinger – vi serverer lækre tapas. 

Torsdag 11/4 kl. 13.30 

Metodefrihed – hvad bruger vi den til? 

metodefrihed er en hjørnesten i den danske 

skoletradition. og de færreste danske lærere vil 

opgive den. men hvad bruger vi den til? hvad bør 

vi bruge den til? og kan vi undvære den? 

mød dit fagblad på stand 113 i Springsalen og deltag i konkurrencen om et dejligt weekendophold for 

2. Værdi over 7.000 kroner. Se mere om konkurrencen på folkeskolen.dk/523448 

Skolemessen, Centralværkstedet og DGi-huset, Værkmestergade, Aarhus – lige ved banegård og 

rutebilstation. Se mere på skolemessen.dk


Job 

Krabbeshus Heldagsskole søger 

ny skoleleder 

Vi søger ny skoleleder pr. 1. august 2013 eller snarest 

derefter. 

Vi søger en visionær, engageret og udviklingsorienteret 

leder, der kan forestå den pædagogiske, strategiske og 

administrative ledelse af Krabbeshus Heldagsskole, som 

er en specialskole for børn og unge med autisme spektrum 

forstyrrelser og andre tillægsdiagnoser. Skolen har 

godt 80 elever i alderen 6-18 år og et samlet personale 

på ca. 78 ansatte. 

Vi forventer, du bliver en samlende og synlig leder, der 

vægter det udvidede forældresamarbejde og et højt informationsniveau 

både internt som eksternt. 

Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra autismeområdet. 

Vi forventer du har interesse i at bevare skolens 

netværk og potentiale til at udvide det – nationalt såvel 

som internationalt. 

Vi tilbyder en yderst veldrevet skole med engagerede 

medarbejdere og høj faglig viden. 

Se hele stillingsopslaget på www.skive.dk > Ledige stillinger 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til konstitueret 

skolechef Mette Nielsen, tlf. 9915 6824 eller afdelingsleder 

Henriette Mundbjerg Nielsen, tlf. 2962 0302 samt 

på www.krabbeshus-heldagsskole.dk og www.skive.dk 

Ansøgningen sendes pr. mail til Skive Kommune, Karina 

Kjeldgaard, kkje@skivekommune.dk, så den er os i hænde 

senest den 4. april 2013 kl. 12.00. 

Der forventes afholdt samtaler mandag den 15. april 

2013. 

Stillingen opslås som akutjob. 

Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset alder, 

køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at søge. 

Skive – det er RENT LIV 

I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de gode 

fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. 

Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk 

www.skive.dk 

Job 

Skolechef til Skive Kommune 

Skive Kommune søger ny skolechef pr. 1. august 2013. 

Skolechefen skal være en nøglespiller i den fortsatte udvikling 

af et velfungerende skoleområde med engagerede 

og kompetente medarbejdere på alle niveauer. 

Vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, og at du 

ser det som en helt naturlig del af din rolle at være synlig 

i organisationen. Du kommer til at stå overfor mange 

store udviklingsopgaver, hvor overblik og prioritering er 

essentielt. Du skal med andre ord kunne holde mange 

bolde i luften og samtidig sikre, at de kommer i mål. 

Du skal have lyst til at lede en organisation, hvor involvering 

er en naturlig del af vore beslutningsprocesser, og 

hvor der lægges stor vægt på decentralt engagement og 

ansvar i vores fælles skolevæsen. Vi anser evnen til at 

samarbejde med det politiske niveau og områdets øvrige 

interessenter for meget vigtig. Samtidig betragter vi dyb 

indsigt i folkeskolen samt erfaring med arbejdet i en politisk 

styret organisation som væsentlige forudsætninger 

for succes i dette job. 

Hele stillingsprofilen kan læses på www.skive.dk. 

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen 

til at kontakte direktør Per Nors, tlf. 9915 6010, 

eller konstitueret skolechef Mette Nielsen, tlf. 9915 6824. 

Aflønning sker i henhold til aftalen om aflønning af kommunale 

chefer. 

Ansøgningen sendes til Skive Kommune, Kultur- og Familieforvaltningen, 

Torvegade 10, 7800 Skive, att. Anni 

Albertsen, anni@skivekommune.dk, så den er os i hænde 

senest den 11. april 2013 kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 19. april 

2013 på Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 12, 7800 Skive. 

Stillingen opslås som akutjob. 

Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset alder, 

køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at søge. 

Skive – det er RENT LIV 

I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de gode 

fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. 

Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk 

www.skive.dk 

folkeskolen / 06 / 2013 / 47


Rungsted private Realskole søger 

Ny viceskoleleder 

pr. 1.8.2013 

Er du en ambitiøs og visionær ildsjæl, der evner at gå forrest og få skolens værdier »til at leve« blandt børn, 

forældre og medarbejdere, så er du måske Rungsted private Realskoles nye viceskoleleder. 

Skolen 

Rungsted private Realskole (RpR) er en 3-sporet 

skole med 600 skønne elever fordelt på forskoleklasse/børnehaveklasse 

– 10. klasse samt en tilhørende 

miniforskole med ca. 50 elever i perioden 1.1. – 30.6. 

Skolen har en engageret medarbejderstab på 65 

medarbejdere. Der er knyttet en SFO til skolen med 

ca. 200 børn, 15 ansatte og en SFO-leder. 

Rungsted private Realskole har været inde i en 

særdeles god og spændende udvikling gennem de 

seneste år og er godt rustet til de udfordringer, der 

ligger i at drive en privat grundskole i dagens Danmark. 

Økonomien på skolen er god. 

Mere om skolen 

Rungsted private Realskole er en boglig skole, der ser 

det som sin vigtigste opgave at udvikle eleverne i en 

fin balance mellem det boglige, kreative og sociale 

for herigennem at skabe det bedste grundlag for 

deres videre uddannelse. 

Vi lægger vægt på at bevare skolens traditioner 

– herunder morgensang hver morgen for alle elever. 

Skolen gør en ekstra indsats for at holde eleverne 

i god fysisk form, hvorfor alle elever fra 5. klasse 

48 / folkeskolen / 06 / 2013 

skal deltage i et ugentligt morgenløb ud over den 

almindelige idrætsundervisning. Derudover er skolen 

opdateret på it-fronten med en cloud-løsning, 

smartboards og et stort antal bærbare PC-er. 

Se i øvrigt beskrivelse af skolen på skolens hjemmeside 

www.rpr-skole.dk. 

Vores forventninger: 

• Vi søger en ny viceskoleleder, som kan indgå i det 

daglige arbejde med at varetage opgaver omkring 

forældre, elever og lærere. Du er skolelederens 

nærmeste sparringspartner. 

• Du indgår i et ledelsesteam med skolelederen og 

to afdelingsledere samt en SFO-leder. 

• Det er en forudsætning, at du hurtigt er inde i privatskolernes 

løn- og ansættelsesvilkår. 

• Det vil være en god ide, hvis du har erfaring fra 

lignende administrative job eller har taget en lederuddannelse. 

• Du skal være god til at lede, til at samarbejde, til at 

motivere og til at skabe varme relationer. 

• Du skal være fleksibel i hverdagen og ikke bange 

for nye udfordringer – du skal kunne »tænke ud af 

boksen«. 

Vi kan tilbyde: 

• En dynamisk arbejdsplads med en fantastisk 

fysisk ramme. 

• Et alsidigt job med mange udfordringer. 

• Store muligheder for selvstændig tilrettelæggelse 

af arbejdet. 

• Et spændende arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af 

et udviklingsorienteret ledelsesteam. Et team hvor 

du får mulighed for at sætte dit præg på Rungsted 

private Realskole. 

• En engageret og meget samarbejdsvillig lærerstab 

og forældrekreds 

• Meget motiverede elever og særdeles gode rammer 

for undervisningen. 

Ansættelsen sker som intervallønnet i intervallet kr. 

399.653 – 463.784 (1.4.2012-niveau), og lønnen 

fastsættes ved forhandling med bestyrelsen og i 

henhold til overenskomst mellem Finansministeriet 

og LC samt organisationsaftale mellem Danmarks 

Privatskoleforening og Frie Skolers Lærerforening. 

Ønsker du mere information kontakt da skoleleder 

René Leiholm på tlf. 45 86 32 81. 

Ansøgning stiles til: Bestyrelsen · Rungsted private Realskole · Vallerød Banevej 23 · 2960 Rungsted Kyst 

eller mailes til rl@rpr-skole.dk og skal være skolen senest i hænde fredag den 19. april 2013


Viceinspektør til Susålandets Skole 

Susålandets Skole søger viceinspektør til fuldtidsstilling pr. 1. maj 2013 eller 

snarest derefter. 

Vi er en almindelig folkeskole – beliggende i Glumsø – med ca. 520 elever og 

ca. 70 medarbejdere. 

Vi tilbyder 

• Som de øvrige Næstved skoler, er vi optaget af inklusion, og er derfor også 

en LP-skole. Den vidtgående specialundervisning er udlagt til skolerne. 

• Vi står foran byggeri af et helt nyt indskolingshus samt renovering af den 

øvrige skole. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceinspektør (dig), 

pædagogisk afdelingsleder, administrativ leder, SFO-leder samt souschef i 

SFO. 

Vi forventer, at du 

• Vi søger en leder, som er anerkendende og tydelig i sin ledelsesstil, og som 

kan være med til at sikre skolens fortsatte udvikling samt fastholde gennemførelse 

af nye initiativer. Sammen med den pædagogiske afdelingsleder 

vil du få ansvaret for de mål og indsatsområder, der opsættes nationalt, 

kommunalt og på skolen selv. 

• I august 2014 står vort nye indskolingshus færdigt, og alle lokaliteter i dette 

er fælles for undervisning og SFO. Det er derfor vigtigt, at du ser SFO-en 

som en integreret del af skolen. 

• Vi forestiller os, at dine ansvarsopgaver kunne være følgende: Skoleårets 

planlægning, vikardækning, prøveafvikling og sammen med den pædagogiske 

leder at stå i spidsen for den pædagogiske udvikling af skolen m.v. Der 

er endvidere tillagt stillingen en mindre undervisningsforpligtelse. Vi er dog 

åbne i ledelsesteamet for at ændre i denne opgavefordeling. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. 

Ved ansættelse som leder i Næstved Kommune er det obligatorisk, at du 

har gennemført eller gennemfører Den Offentlige Lederuddannelse eller en 

lignede uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din 

ansættelse og skal drøftes med din nærmeste leder. 

Vil du vide mere 

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Alexander Osmund på telefon: 

5588 4501, hvor du også kan aftale evt. besøg på skolen. 

Ansøgningsfrist fredag, den 5. april 2013. 

Næstved Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. 

Du kan søge elektronisk via www.naestved.dk/job. Her kan du også se, hvor du 

kan få hjælp til elektronisk ansøgning, hvis du har behov for det. 

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen »Send ansøgning« neden 

under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det 

er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV i begrænset omfang. 

Har du oplyst e-mail-adresse, vil du få besked her. 

Sankt Annæ skole 

Sankt Annæ skole søger pr. 1. august 2013 en ny afdelingsleder. 

Sankt Annæ Skole 

Otto Ruds Vej 7 

2300 København S. 

Tlf. 32 58 05 35 

Du skal have lyst til at indgå i skolens ledelsesteam sammen med skoleleder 

og viceskoleleder, men dit hovedområde vil være at stå i spidsen for vores 

bh.kl.-6.kl, ledelse af skolens resursecenter og samarbejde med skolens SFO. 

Vi søger en afdelingsleder, der bl.a.: 

• Arbejder loyalt for skolens målsætning og værdigrundlag 

• Kan koordinere, administrere og udvikle skolens resursecenter 

• Er visionær, initiativrig og har evner og lyst til pædagogisk udviklingsarbejde 

• Har gode samarbejdsevner og empati 

• Er læreruddannet 

• Har taget relevant efteruddannelse eller er parat til at gøre det 

Stillingen som afdelingsleder indeholder udover ledelsesfunktionerne 6-10 

lektioners undervisning samt samarbejde med skolens viceskoleleder om 

vikardækning. 

Sankt Annæ skole er en katolsk skole, som bygger på det kristne livs – og 

menneskesyn, og den er et tilbud til såvel katolske som ikke katolske elever. 

Skolen blev stiftet i 1897 og er tosporet med ca. 560 elever fra børnehaveklasse 

til 10. klasse. 

Vi kan tilbyde et positivt arbejdsklima, aktive elever og forældre, og en hverdag 

præget af pædagogiske og faglige drøftelser. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolen og på skolens 

hjemmeside: www.sanktannaeskole.dk 

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og 

Lærernes Centralorganisation. 

Lønnen aftales indenfor intervallet 355.837 kr. - 443.868 kr. 

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til skolens leder 

Søren Blinkenberg på info@sktannaeskole.dk, således at den er skolen 

i hænde senest torsdag den 11.april 2013. 

Der vil blive afholdt samtaler i uge 16 og 17. 

Lockoutvarsel og forhandlinger 

– følg med på 

folkeskolen / 06 / 2013 / 49


Team “Rådgivning, SuppoRT og undeR- 

SøgelSe” (RSu) 

Teamleder 

vil du STå i SpidSen foR videReudvikling af 

fRemTidenS model foR foRebyggelSe og 

Rådgivning? 

Center for Børn og Unge søger en ambitiøs, visionær og resultatorienteret 

teamleder til nyetableret tværfagligt og tværgående 

Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU). 

Du skal være leder for, og medudvikler af, et team på ca. 20 

medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/ 

fysioterapeuter. 

Teamet arbejder med børn og grupper af børn og unge i de 

almene og specialiserede tilbud (dagtilbud og skole) 

Opgaverne består blandt andet i 

• myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet 

• interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats 

• understøttelse af udvikling af inkluderende læringsmiljøer og 

kommunale specialtilbud 

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk) eller 

har anden relevant videregående uddannelse og erfaring. Vi ser 

også gerne, at du har, eller er interesseret i at tage, en diplomuddannelse 

i ledelse. 

Læs uddybende beskrivelse i jobprofilen og mere om vores 

organisation på www.gribskov.dk 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte 

centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller telefon 

7249 7191. 

Send din ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside, 

så vi har den senest søndag 14. april. 

Vi afholder 1. samtalerunde 23. april hvor vi udvælger til 2. 

samtalerunde 29. april. 

50 / folkeskolen / 06 / 2013 

Team “Rådgivning, SuppoRT og undeR- 

SøgelSe” (RSu) 

psykologer 

eR du en af gRibSkov kommuneS nye 

pSykologeR? 

Center for Børn og Unge søger tre psykologer til nyetableret 

tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og 

Undersøgelse” (RSU). 

Teamet ønsker psykologer, der har lyst til at være med til, at finde 

nye veje for en psykologfaglig praksis, der understøtter kommunens 

inklusionsstrategi, og som reelt giver et kvalitetsløft omkring de 

børn som befinder sig i en vanskelig position. Nye veje der bygger 

videre på og forstærker vores praksis med sparring, supervision og 

gruppeinterventioner i skoler og dagtilbud. 

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk), og du 

bliver en del af et team på ca. 20 medarbejdere bestående af 

psykologer, talepædagoger og ergo-/fysioterapeuter. Teamet 

arbejder med børn og unge, og grupper af børn og unge, i de 

almene og specialiserede pædagogiske tilbud (dagtilbud og skole). 

Opgaverne består bl.a. i 

• myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet 

• interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats 

• understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og 

kommunale specialtilbud. 

Læs uddybende beskrivelse af stillingerne i jobprofilen og om 

vores organisation på hjemmeside www.gribskov.dk 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte 

centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller telefon 

7249 7191. 

Send din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside, så vi har 

den senest 10. april. 

Vi afholder 1. samtalerunde 17. april hvor vi udvælger til 2. 

samtalerunde 24. april. 

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job


Lærerstillinger 

• Overbygningslærer,skemaet indeholder mange 

tysktimer, så det skal ligge i blodet hos dig. Vi er interesseret 

i en levende kollega, der også byder ind med 

idræt og naturfag, i den åbne fagfordeling vi snart skal 

i gang med. Vi har en overbygning der er langt i udnyttelsen 

af mulighederne i fleksibelt skema og en rigtig 

god elevgruppe. 

• Indskolingslærer,der primært brænder for matematik 

og naturfag. Men pigeidræt og dansk bliver efterspurgte 

i forårets fagfordeling. Du ser dig selv som 

klasselærer og byder ind med professionelt teamsamarbejde 

i vores yngste afdeling. 

Vi vil noget med Helsingør Kommunes skoler! 

Vil du noget med ledelse af Hornbæk Skole? 

Helsingørs skolevæsen er i udvikling. Vi søger en skoleleder der vil lede en enhed på 

90 ansatte med 676 elever og samtidig være del af det kommunale fællesskab og 

det forpligtende samarbejde med Hellebæk Skole. 

Du skal være stærkt motiveret af ledelse i samspil og dialog, og du skal være klar til 

at lede en skole med store traditioner for ikke blot at være en skole i fremdrift, men 

også lokalområdets skole i stort og småt. Udvikling er i højsædet, så skoleåret starter 

med implementering af helt ny struktur på udskolingen. 

Der er plads til ledelse i et miljø med totalrammestyring og generel selvforvaltning. 

Er du den der kan fastholde de gode værdier og samtidig holde fast i en skole i 

bevægelse, så kunne dette job være dit næste. 

Læs nærmere og søg jobbet på www.helsingor.dk Ansøgningsfrist 8. april 2013 

Trællerupskolen 

- De siger vi er en meget populær skole. Nu ved vi der er noget om snakken 

Vi oplever stor tilstrømning fra andre skoledistrikter. Over 50 af skolens 315 

elever kommer fra andre skoledistrikter. Læs om skolens liv og se selv hvorfor, 

på vores webside. Vi kalder os byens bedste, men ved vi er mere end dét. 

Nu søger vi to nye kolleger. 

Læs hele annoncen på skolens egen webside: 

www.traellerupskolen.dk eller www.laererjob.dk 

Ansøgning med bevis for uddannelse og eventuelle anbefalinger 

sendes med mail til Traellerupskolen@Lejre.dk 

senest den 2. april kl. 12. Vi holder samtaler d. 5. april. 

Der indhentes straffeattest ved ansættelse. 

Akutjob. Alle er velkomne til at søge uanset om de er 

omfattet af akutjobpuljen eller ej 

folkeskolen / 06 / 2013 / 51

Lærerstillinger 

Fredericia 

Realskole 

Købmagergade 72 

7000 Fredericia 

52 / folkeskolen / 06 / 2013 

Ledige lærerstillinger 

Esbjerg Kommunes skolevæsen 

Vi søger et mindre antal lærere herunder også 

vikariater pr. 1.8.2013 til vores skoler. Yderligere 

oplysninger om skoler, fag, kontaktpersoner, 

ansøgningsprocedure m.v. kan fra den 5.4.2013 

ses på www.esbjergkommune.dk under ledige 

stillinger. 

Flere oplysninger: Skoleadministrationen, 

Kirsten Petersen, tlf. 7616 8644 eller 

Lene Johansen, tlf. 7616 8645 

Ansøgningsfrist: 12.4.2013 

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.991 Folkeskolen 

Se annoncerne på 

www.esbjergkommune.dk/job 

21.3.2013 

Fredericia Realskole 

søger lærere 

Til det kommende skoleår søger vi 2-3 lærere, som 

med engagement og faglig dygtighed vil bidrage til 

at lave god skole. 

Vi er i færd med en udvidelse til 3 spor fra 6. klasse 

og vil fra august have godt 500 elever fra børnehaveklasse 

til 10. klasse. 

Vi søger lærere med undervisnings-kompetencer 

i en række fag: biologi, fysik og orientering (3.-6. 

klasse), matematik, fremmedsprogene engelsk 

og tysk, idræt for såvel piger som drenge. Vi er på 

udkig efter kolleger, som vil give vores elever god og 

interessant undervisning samt samarbejde og videndele 

med skolens øvrige pædagogiske personale 

og ledelse. 

Læs mere om os og de ledige stillinger på 

www.fredericia-realskole.dk og send os din ansøgning 

vedlagt cv og eksamensbevis på e-mail: 

fredericia.real.607015@skolekom.dk eller med posten: 

Købmagergade 72, 7000 Fredericia, så det er 

skolen i hænde fredag den 5. april kl. 12. 

Copenhagen Euro-School 

Gammel Kongevej 15 C 

1610 Kbh. V 

tlf. 3325 2248 

www.euroschool.skoleintra.dk 

Copenhagen Euro-School is looking 

for a great English teacher 

Are you as passionate about your subject as about the social well-being and 

development of your students? 

Are you a native English speaker, but also have a command of the Danish 

language? 

Do you want to work in a multicultural, dynamic, friendly and supportive environment 

where there is a high degree of independence and responsibility? 

Your main responsibility will be to teach English in Grade 8 and 9. For candidates 

wishing a full time position the remainder of the position will involve 

one, or more, of the following: Math, Biology, Geography, Homeroom teacher, 

Home Economics or History, all of which are taught in Danish. For the right 

candidate we are prepared to offer a fair degree of flexibility both in terms of 

subjects, and hours. The position starts August 1, 2013. 

Copenhagen Euro-School is a private, multicultural school with an international 

perspective and a diverse student body of around 210 from Prep Class 

to Grade 9. Please see www.euroschool.skoleintra.dk for more information 

about the school. For more information about this position, please contact 

Gareth Shearman, at 3160 2156 or 3325 2248. Applicants chosen for an 

interview will be asked to come to the school for a visit with the Principal prior 

to the interview. 

Please send applications to: jobs@euroschool.dk 

Applications must be received by Monday April 15th by 11.30 am. 

Interviews will take place on Wednesday, April 24th in the afternoon/evening. 

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler som er aftalt mellem Finansministeriet og 

Lærenes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved De Frie Skoler. Samtykkelse 

til indhentning af en Børneattest er en forudsætning for ansættelse. 

Folkeskolen 

Næste nummer udkommer 

torsdag den 11. april 

God påske!

Specialstillinger 

Tale-hørekonsulent 

til PPR og Specialpædagogik 

PPR og Specialpædagogik i Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger to tale-hørekonsulenter 

med tiltrædelse henholdsvis pr. 15. maj 2013 (vikariat med udløb april 

2014) og 15. august 2013 (tidsbegrænset etårig stilling). 

Se det fulde stillingsopslag på http://www.aarhus.dk/da/job/ledige-stillinger.aspx 

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til PPR leder Sydvest, 

Poul Christian Sørensen, tlf.nr. 8940 4774, eller PPR leder Nordvest, Jette Nissen, 

tlf.nr. 8940 5742. 

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest 

og børneattest ved ansættelse. 

Ansøgning sendes til PPR og Specialpædagogik, Grøndalsvej 2, Postboks 4069, 

8260 Viby J, att. Claudia Risbæk eller pr. e-post til adr.: clari@aarhus.dk 

Ansøgningsfrist: Torsdag den 11. april 2013, kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes 

at finde sted fredag den 19. april 2013. 

jobannoncer 

fra lærerjob.dk 

Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer 

du direkte til annoncen. de farvede blokke henviser til 

fire kategorier: 

Net-nr. 9903 

Net-nr. 9909 

Net-nr. 9907 

Lederstillinger Specialstillinger 

Lærerstillinger Stillinger ved andre institutioner 

dansk Skoleforening for Sydslesvig, Udland 

Skoleleder på Bredsted Danske Skole 

§ ansøgningsfristen er den 08/04/13 

janderup Skole, Varde kommune 

Visionær og synlig skoleleder? 


børne- og fritidsforvaltningen, lyngby-Taarbæk kommune 

GENOPSLAG - Leder til Trongårdsskolen 


Net-nr. 9860 

Net-nr. 9913 

Net-nr. 9901 

Net-nr. 9878 

Net-nr. 9915 

Net-nr. 9910 

Net-nr. 9904 

Net-nr. 9905 

Net-nr. 9914 

Net-nr. 9912 

byens Skole, københavns kommune 

Har du høje ambitioner? 


favrskov kommune 

Leder til Ungdommens Uddannelsesvejledning 


Mercuri Urval, københavns kommune 

Konsulent 


laursens realskole, aarhus kommune 

Pædagogisk leder på byens bedste skole 


Vestskolen, afd. Vibeeng, faxe kommune 

Børnehaveklasseleder 


Ministeriet for børn og Undervisning, københavns kommune 

Pædagogiske konsulenter 


Instituttet for blinde og Svagsynede, Gentofte kommune 

Konsulent/underviser (akutjob) 


PPr, Ishøj kommune 

Psykolog til mor/barn-tilbud søges 


ringsted Privatskole, ringsted kommune 

Friskolelærer 


lyngs Idrætsefterskole, Struer kommune 

Lærer 

§ ansøgningsfrist den 19/04/13 

folkeskolen / 06 / 2013 / 53

Net-nr. 9908 

Net-nr. 9880 

Net-nr. 9911 

Billig lejlighed udlejes 

2500 kr for en uge. 

Hyggelig 3 værelses lejlighed 

udlejes i ugerne 

28,29,30,31 og 32. Pris 

2500 kr. for en uge. kontakt 

60636800. 

Telefon: 60636800 

SOMMER I KØBENHAVN 

nyrenoveret, lys lejlighed 

på 110 m2 i stille gade på 

nørrebro. 4 pers. Udlejes 

i uge 29,30,31. 3000 kr. 

pr. uge 

Telefon: +4527783859 

icoach.mono.net/9421/ 

Udlejning 

54 / folkeskolen / 06 / 2013 

Giersings realskole, odense kommune 

Fastansatte lærere søges 


laursens realskole, aarhus kommune 

Lærerstilling 


Sankt birgitta Skole, lolland kommune 

Dansklærer 


bazar 

Ikke-koMMercIelle annoncer 

fra dlf-MedleMMer 

klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen. 

dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive 

moms – betal med kort. se priser på folkeskolen.dk 

Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på 


Lejlighed udlejes i 

København, Vesterbro 

90 m2 med altan og dejlig 

gårdhave. 4 voksensenge 

+ 2 børn. Udlejes 

fra d. 20 marts til d 3 

april. 4.000,- pr.uge 

Telefon: 51897098 

Mols Skødshoved 

Strand.Dejligt lyst 

sommerhus 

Tæt ved vandet. 3 soverum, 

max 6 pers. fx 

brændeovn, spa, sauna, 

opv.mask. 2500 kr/uge 

indtil uge 25 

Telefon: 23819145 

Sommerhus nær skov og 

strand på Ulfshale, Møn 

funktionelt, lyst ældre 

hus. 4 sengepladser. Roligt, 

naturskønt. kun 250 

m. til strand. lav 1800+ 

el. Høj 2400+el 

Telefon: 43451906/40592383 

Dejligt lyst sommerhus 

ved Nykøbing Sj. 

105 m2. stor stue. 2 værelser. 

8 sengepl. opvaske- 

+ vaskemask. Tæt 

ved sommerland sj. Udlejes 

påske og sommer 

Telefon: 2763 2585 

Sommerhus i Bakkebølle, 

Vordingborg 

Dejligt sommerhus på 80 

m2, beliggende 350m 

fra strand i naturskønne 

omgivelser. stor sydvendt 

terrasse. 

Telefon: 50934016 

Sommer i det 

grønne Valby 

Dejlig 2 vær.m.altan 

tæt på Valby st. 

sovevær.m.dob.sengmuligh.for 

opredning i 

stue. Uge 24-33 kr./uge 

2.500 

Telefon: 51940431 

Net-nr. 9886 

Net-nr. 9879 

Net-nr. 9897 

Sommerhus nær 

Ebeltoft udlejes. 

nyere sommerhus i fuglslev 

udlejes. ledigt uge 

29,30,31 og 32. 3 værelser 

med hver to senge. 

Børnevenligt. 

Telefon: 86891734/ 

40333254/29689034 

FERIEHUS -MARSTAL 

- ÆRØ - UDLEJES 

Centralt beliggende tæt 

ved havn og strand. Uge 

27 + 2 gratis dage samt 

uge 42. se mere på: feriehusimarstal.dk 

Telefon: 

59430223/24625893 

feriehusimarstal.dk 

Budapest 2013 

luksuslejlighed i Budapest. 

88 kvm m. udsigt 

over Donau.spa, pool og 

fitness. 3800 pr uge. 

lao@lao-dialog.dk 

Telefon: 29641618 

Dejlig 5 v lejlighed i 

hjertet af Vesterbro 

Vi udlejer vores skønne 

og børnevenlige 5-værelses 

lejlighed, i hjertet 

af vesterbro, i uge 28,29 

og 30. 

Telefon: 28 78 34 84 

Gørlev Idrætsefterskole, kalundborg kommune 

Ledig stilling 


dyhrs Skole, Slagelse kommune 

Lærer til Dyhrs Skole, Slagelse 


Ilulissat, børne- og kulturforvaltningen, Grønland 

Kullorsuup Atuarfissua søger lærer 


Oplev Storebælt 24/7 

sommerhus sælges 8 km 

nord for kerteminde. et 

af de sjældne steder. fin 

tilgængelighed. Meget 

velholdt. 

Telefon: 21642681 

12 pers. idyl midt i 

Nationalpark Vadehavet 

stråtækt idyl tæt på Ribe 

Mandø og Rømø. Masser 

af plads til 12 pers. stor 

dejlig grund. se hjemmeside. 

Telefon: 60199482 - 40811133 

www.rahede.mono.net 

ATHEN - ferielejlighed 

lige midt i centrum 

Med panoramaudsigt 

over Akropolis. 4v – total 

ny renoveret - ud til åben 

grøn plads med cafeer. 

fra 5 dage. 

Telefon: 20598057 

www.athen4u.dk 

Ferielejlighed med 

altan v. søerne 

udlejes i påske 23/3-1/4, 

pinse, kr. Himmelfart, 

sommerferie. 3000Dkk/ 

påske 1200/lang we. 2V., 

45kvm+10kvm altan.... 

Telefon: (+45) 24 91 42 33 

goo.gl/maps/v2SQ3 

NÆR ROM-FANTASTISK 

PANORAMAUDSIGT 

Unik 1600-tals lejlighed, 

124 m2 i charmerende 

bjergby. Veludstyret, udsigtsbalkon 

og privat have. 

6 personer. 

Telefon: 61376860 

www.close2rome.com 

Charmerende Bornholm 

nyrenoveret byhus med 

havkig i den idylliske 

gamle bydel i Rønne. 

Gåafstand fra færge,til 

skov,strand og bymidte. 

Telefon: 30289461 

fritidshus på 

bornholms østkyst 

Dejligt fritidshus på bornholm 

tæt på svaneke.100 

m2, 1 1/2 plan.Udlejes til 

max 6 per.4000 pr uge 

alle ferier. 

Telefon: 20263431 

www.aahoej.mono.net 

Herskabsvilla i 

Katalonien til 4-13 pers. 

fin have med svømmepøl 

og legefaciliteter i bjerglandsby 

tæt ved strand, 

vinområde og tog direkte 

til BCn. 

Telefon: 0034-678866588 

www.CasaArgentera.com

Udsigt i Odsherred 

sommerhus med meget 

flot udsigt, ugenert beliggende 

i det naturskønne 

odsherred tæt på børnevenlig 

badestrand. 

Telefon: 30249461 

Herskabsvilla i 

Katalonien til 4-13 pers. 

fin have med svømmepøl 

og legefaciliteter i bjerglandsby 

tæt ved strand, 

vinområde og tog direkte 

til BCn. 

Telefon: 0034-678866588 

www.CasaArgentera.com 

LÆSØ - også Påsken 

Hunde tilladt. Udlejes 

billigt. spar ca.30%. 

lille kalmarhus 56m² 

m.brændeovn.fri brænde. 

Grund 10000m². 

Telefon: 98232138 

Sommerhus i Snogebæk 

på Bornholm 

100 fra vandet og tæt 

ved lille by. Udsigt til vandet. 

Plads til 5 og cykler 

til 5. leje pr. uge 3500 kr. 

Telefon: 40212005 

Feriebolig - Bornholm 

ferielejlighed på 40 m2 

med plads til 4 personer 

udlejes. 100 m. til strand. 

3.200 kr for en uge i højsæsonen. 

Telefon: 24985388 

Panoramaudsigt over 

Kalundborg fjord 

Dejligt sommerhus 90 

kvm.m / 6 sovepladser. 

stort køkken.stor lys 

stue. Badeværelse m / 

varme. 3.450 kr. Pr uge 

Telefon: 29903697 

skipperlinien.dk/ 

Stevns Klint, Rødvig: 

Sommerhus udlejes 

maj, juni og uge 27, 2500 

pr uge, 6 sovepl. heraf 2 i 

aneks, 2 i stuen, 150 m til 

børnevenlig sandstrand 

Telefon: 40968383 

Gl. Skagen 

Helårshus: 3 værelser 

med 6 sovepladser, 2 

bad/toilet, stue, køkkenalrum 

med opvaskemaskine. 

ledig uge 27-28 

Telefon: 22 59 59 68 

jollen.skagennet-brugere.dk 

Vesterhavet. Svinkløv/ 

Jammerbugten 

skønt stråtækt sommerhus 

udlejes i hele uger og 

weekender. 8 sovepladser(4 

værelser). se huset 

på: www.bj-som... 

Telefon: 29423726 – www. 

bj-sommerhus-udlejning.dk 

Rækkehus Costa Blanca 

I santa Pola v Alicante 

for 2-4 prs. 1800-2200 

kr. pr uge inkl el og vand 

300 m til strand, 12 km 

til lufthavn 

Telefon: 20252915 

www.santapola.dk 

København i centrum 

lejl. på 81 m2 i Adelgade 

mellem kgs. nytorv og 

kgs. Have udlejes i påsken, 

weekends i foråret 

samt sommeren 2013 

Telefon: 4081 3118 

Fur- 1 række med 

lille robåd. 

120 kvm. sommerhus, 

egen strandgrund. Udlejes 

uge: 20-26 pris 

2800 kr/27-35 pris 

3800 kr 

Telefon: 60887905 

Sommerhus 

Nykøbing/Rørvig 

enkelt og hyggeligt sommerhus 

på naturgrund 

7 min. gang til skønneste 

sandstrand. Pr uge 

2700kr + el. Max 4 pers. 

Telefon: 62214728 

Villa i Bagsværd - 

sommerperioden 

Møbleret (124 m2) med 

dejlig have tæt på Bagsværd 

sø, udlejes fra 2 

uger til 2 mdr. start midt 

i juni. e-mail: lone@ 

kropp.dk 

Telefon: 26426697 

rubrikannoncer 

SkolerejSer 

- til konkurrencedygtige priser 

Med bus, fly, skib eller tog i europa 

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk 

www.psykoterapeutforeningen.dk 

Kursus i København 

Ben Furman 

Besøg Universe Danfoss Universe 

Kids' på Als på Als 

Besøg skills for børn BERLINSPECIALISTEN 

Og bo Danfoss på det sjoveste Universe vandrerhjem på Als og voksne 

bo på det sjoveste vandrerhjem 

Og www.visit-sonderborg.dk 

bo på det sjoveste vandrerhjem 

www.visit-sonderborg.dk 

Kombinerer studietur og undervisning. 

www.visit-sonderborg.dk 30. april, 1. og 2. maj 2012 

Idrætslejrskole 

såvel som alm. lejrskole. To idrætshaller 

samt en svømmehal m.m. 

SE NY HJEMMESIDE 

Han Herred FrItIdscenter 

Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev 

Telefon 98 21 11 90 · Fax 98 21 25 22 

Email mail@hhfritid.dk 

www.hhfritid.dk 

Skolerejser - RING GRATIS 80 20 88 70 - www.alfatravel.dk 

Foredrag i København 

www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344 

Karen Glistrup 

Hvad børn ikke ved, www.eurotourist.dk 

har de ondt af 

15. marts 2012 Skolerejser i hele Europa 

Tlf. 9812 7022 


Ben Furman 

Kids' skills for børn og voksne 

30. april, 1. og 2. maj 2012 

Foredrag i København 

Karen Kursus Glistrup i København 

i arbejdet med mennesker 

Misser Berg 

Hvad børn ikke ved, har de ondt af 

To Søskenderelationer 

dages workshop med fordybelse på 

15. marts 2012 

MEDMENNESKELIGHED OG MEDFØLELSE 

Esrum kloster den 2. og 3. september 2013. 

JENS-ERIK 20. og RISSOM, 21. september MADHURIMA 2012RIGTRUP, 

SUSAN HART og MARIANNE BENTZEN. 


Misser Berg 

Søskenderelationer 

20. og 21. september 2012 

Berlin i 4 dage fra 1.395,- 

Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad 

Priserne er ved samrejse og fuld bus. 

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam etc. 

TjekkieT – Bøhmiske Paradis – i 6 dage fra 1.885,- 

Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 

2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,- 

Danmarks førende i grupperejser til Berlin. 

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL 

FLENSBURG OG HAMBURG 

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk 

www.berlinspecialisten.dk 

folkeskolen / 06 / 2013 / 55

Berlin, bus, 4 dage/3 nætter ............................. fra kr. 690,- 

Budapest, fly, 5 dage/4 nætter .......................... fra kr. 2.070,- 

Prag, fly, 5 dage/4 nætter ..................................... fra kr. 1.690,- 

Paris, bus, 6 dage/3 nætter ............................. fra kr. 1.825,- 

Manchester, fly, 5 dage/4 nætter .................... fra kr. 2.745,- 

Priser er pr. person og inkl. flersengsværelser på hostel 

Mød os på facebook.com/TeamBenns 

Kontakt Sanne 

på tlf: 46 91 02 59 

savr@team-benns.com 

www.team-benns.com 

Ferietilbud 

Kultur & kunst 

tag ud og oplev... 

Bo på fx. Hotel Frederiksdal og 

vælg om I vil besøge Sophienholms 

kunstudstillinger eller 

Frederiksborg Slot. Gå en tur 

langs Mølleåen og i det smukke 

Nordsjælland. Afslut dagen 

med en skøn 3-retters menu i 

restauranten. Tag afsted alle 

uges dage. 

56 / folkeskolen / 06 / 2013 

Weekendophold 

tag afsted... 

Få nærværet i højsædet og 

mærk roen sænke sig med et 

weekendophold på fx. Hotel 

Haraldskær. Gå en tur i bak- 

kerne eller i skoven og nyd de 

smukke om-givelser. Slut 

dagen med en dejlig middag. 

I står selvfølgelig op til en morgenbuffet 

fyldt med lækkerier. 

Tilmeld dig Sinaturs nyhedsbrev og deltag i konkurrencen 

om at vinde et ‘All Inclusive’ ophold for 2 (Værdi 1.980 kr.). 

Klik ind på sinatur.dk/nyhed og tilmeld dig konkurrencen. 

Vinderen bliver udtrukket d. 31.3 og får direkte besked. 

ITALIEN HOS HANNE 

På hyggeligt familiehotel i Rimini ved 

Adriaterhavets skønne sandstrand fra kr. 200/pers. 

Nu også med 2 ferielejligheder. 

Eller nær TOSCANA , 2 landhuse 

Med pejsestue, køkken, 3 værelser, 2 wc og lille 

have, udlejes hele året. Fra kr. 3.200/uge. 

Hanne Astrup Pietroni 

Tlf. +39 335 8239863 

www.hotel-dalia.it 

e-mail: hanne@hotel-dalia.it 

studiebesøg Faglige 

kompendier 

GØR STUDIEREJSEN 

EN KLASSE BEDRE 

• 7022 0535 

• hol@kilroygroups.dk 

kilroygroups.com 

Tryghed & 

sikkerhed 

Udsigten fra Hotel Haraldskær. 

Hotellet ligger midt i Vejle Ådal. 

Bo på et af Sinaturs 6 hoteller. De smukkeste steder i Danmark. 

Kultur & Kunst 

fra 825 kr. 

pr. pers. inkl. menu 

og morgenbuffet 

Weekend- 

ophold 

fra 725 kr. 

pr. pers. inkl. menu 

og morgenbuffet 

amsterdam 

fra kr. 

1.335 

Bus • 6 dg/3 nt. 

Top 3 studiebesøg: Skolebesøg • Anne Fransk hus • Besøg på center for gadebørn 

Skolerejser med fagligt indhold Grønland... 

Team Benns laver også 

skolerejser til Grønland. 

Pris pr. person fra kr. 

4.395,- 

sinatur.dk/ferie 

Genåbner 2. april - et helt nyt hotel 

Erfarne 

konsulenter 

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373 Hotel Storebælt T/ 6531 4002 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

Danmarks 

Lærerforening 

Vandkunsten 12 

1467 københavn k 

Telefon 3369 6300 

Telefax 3369 6333 

dlf@dlf.org 

www.dlf.org 

formanD 

Lærer anders Bondo Christensen 

træffes i foreningens sekretariat 

efter aftale. 

sekreTariaTsChef 

Lærer hans ole frostholm 

sekreTariaTeT 

Sekretariatet har telefontid 

mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 

og fredag klokken 8.30-15.00. 

Der er åbent for personlige henvendelser 

mandag-torsdag 

kl. 8.30-16.30 og fredag 

kl. 8.30-15.30. 

serViCeLinjen, 

telefon 3369 6300 

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du 

kan henvende dig med et problem, 

kan du ringe til servicelinjen. Her 

kan du få oplyst, om du skal henvende 

dig til kredsen, dlf/a, Lærernes 

Pension mv., om kredskontorets 

åbningstid, adresser og telefonnumre. 

Servicelinjen er åben mandagtorsdag 

fra klokken 8.30 til 16.00 

og fredag fra klokken 8.30 til 

15.00. 

meDLemshenVenDeLser 

Henvendelser om pædagogiske, 

økonomiske og tjenstlige forhold 

skal ske til den lokale kreds. 

Til sekretariatet i København kan 

man henvende sig om konkrete 

sager om arbejdsskader og psykisk 

arbejdsmiljø, om medlemsadministration, 

låneafdeling, understøttelseskasse 

og udlejning 

af foreningens sommerhuse. 

konTingenTneDsæTTeLse 

eLLer -friTageLse 

kan søges af medlemmer, der er 

ledige, har orlov eller er på barsel, 

og som modtager dagpenge. 

Reglerne er beskrevet på 

www.dlf.org 

Lån 

Henvendelse om lån kan ske på 

telefon 3369 6300, eller der kan 

ansøges direkte på vores hjemmeside 

www.dlf-laan.dk 

Du kan se den aktuelle rente 

og beregne dit lån på: 

www.dlf-laan.dk 

Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08 

skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org 

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, 

tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00 

Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal 

Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden 

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. 

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog 

arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+. 

Lærerstuderendes 

Landskreds 

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. 

Telefon 3393 9424, 

ll@llnet.dk • www.llnet.dk 

formand 

Lærerstuderende Tobias Holst. 

Studerende kan søge rådgivning i 

Lærerstuderendes Landskreds, LL. 

WWW.LPPENSION.DK 

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K 

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk 

Formand 

Lærer Gordon Ørskov Madsen 

Træffes I sekretariatet efter aftale 

Sekretariatschef 

Lærer Frank A. Jørgensen 

Hovedkontor 

Kompagnistræde 32 

Postboks 2225 


Tlf: 7010 0018 

Fax: 3314 3955 

Email: via hjemmesiden 

www.dlfa.dk 

Kontaktoplysninger 

Regionscentrene har åbent for personligt 

fremmøde i a-kassens kontakttid. 

Vil du have en personlig samtale, aftaler 

du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. 

Du kan også sende en mail via hjemmesiden 

Regionscentre 

Odense 

Klaregade 7, 1. 

5000 Odense C 

Tlf: 7010 0018 

Esbjerg 

Skolegade 81, 3. 

6700 Esbjerg 

Tlf: 7010 0018 

Århus – Risskov 

Ravnsøvej 6 

8240 Risskov 

Tlf: 7010 0018 

Aalborg 

C. W. Obels plads 1 B, 1. 

9000 Aalborg 

Tlf: 7010 0018 

København 

Hestemøllestræde 5 


Tlf: 7010 0018 

Åbningstider 

Man - tors: 10.00–15.30 

Fre: 10.00–14.30 

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 

»folkeskolen – fagblad for 

undervisere« og folkeskolen.dk 

udgives af Danmarks lærerforening. 

De redigeres efter journalistiske 

væsentligheds kriterier, 

og det er chefredak tøren, der har 

ansvaret for alt indholdet. Bladenes 

ledere udtrykker ikke nødvendigvis 

foreningens synspunkter. 

økonomi og lockout 

Per Sand fra DLF’s hovedstyrelse svarer 

på spørgsmål fra medlemmerne. 

Side 14 

06 

lærerne i aktion 

Demonstrationer og videoer på 

YouTube – lærerne aktionerer. 

Side 18 

xxxxxxxxxxxx 

• Striden om lærernes arbejdstid 

• Det siger lærerne om KL’s lockoutvarsel 

xxxxxx • 2.200 til stormøde i Odense 

xxxxxxxxxxxxxxxxx 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. 

LæS 16 SIDEr om DEn truEnDE konfLIkt 

Side xx 



xxxxxxxxxxxxxxx 

forsidefoto: Johnny Wichmann 

SIDE 16 

vi vil undervise 

ikke konflikte! 

arbejdstid på metropol 

Sundhedsskadeligt arbejdsmiljø, siger 

Arbejdstilsynet efter ny arbejdstidsaftale. 

Side 20 

139302 p01_FS0613_Forside_version_FINAL.indd 1 18/03/13 14.47 

folkeskolen er fremstillet hos 

stibo Graphic, der er miljøcertificeret 

af Det norske Veritas 

efter Iso 14001 og eMAs. 

Papirfabrikkerne, der fremstiller 

norcote og Maxi Gloss, er alle 

miljøcertificeret efter såvel Iso 

14001 som eMAs. 

130. årgang, Issn 0015-5837 

Udebliver dit blad, så klik ind på 

folkeskolen.dk og klik på »klag 

over bladleveringen« nederst 

til højre. 

forhold/ændringer vedrørende 

fremsendelse af bladet: 

Telefon: 33 69 63 00 

e-mail: medlemsservice@dlf.org 

Henvendelser til redaktionen 

folkeskolen 

Postboks 2139 

1015 københavn k 

Telefon: 33 69 64 00 

e-mail: folkeskolen@dlf.org 


Cvr-nummer: 55602816 

Hanne Birgitte Jørgensen 

chefredaktør, ansvarshavende 

hjo@dlf.org 

Bente Heger,chefsekretær 

beh@dlf.org 

telefon: 33 69 64 00 

Henrik Ankerstjerne Hermann 

bladredaktør 

hah@dlf.org 

telefon: 33 69 64 01 

karen Ravn, webredaktør 

kra@dlf.org 

telefon: 33 69 64 06 

Journalister 

Pernille Aisinger, pai@dlf.org 

esben Christensen, 

esc@dlf.org 

Jennifer Jensen, jje@dlf.org 

Ann-sofie Warnich, 

asw@dlf.org 

Helle lauritsen, hl@dlf.org 

John Villy olsen, jvo@dlf.org 

Maria Becher Trier, mbt@dlf.org 

Layout og grafisk produktion 

Datagraf 

Anmeldelser og meddelelser 

stine Grynberg Andersen 

redaktør af anmeldelser 

sga@dlf.org 

telefon: 33 69 64 04 

Kontrolleret oplag 

Juni 2012: 84.782 

(specialmediernes 

oplagskontrol) 

læsertallet for 

1. halvår 2012 er 

193.000 

Index Danmark/Gallup. 


faglige netværk: 

Matematik, Danskundervisning, 

It i undervisningen, Idræt, 

Musik, Håndværk og design, 

ernæring og sundhed, 

specialpædagogik 

Abonnement 

Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org 

Årsabonnement for folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 kroner 

inklusive moms. for abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnement 

kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår. 

løssalgspris: 40 kroner. 

193.000 LæSere 

Annoncering 

Media-Partners, niels Bohrs Vej 23, Dk-8660 stilling 

Tel.: +45 2967 1436 / +45 2967 1446 

nr. 06 / 21. marts 2013 / folkeskolen.dk 

facebook.dk/folkeskolendk 

@folkeskolendk 

Forretningsannoncer: annoncer@media-partners.dk 

Stillings- og rubrikannoncer: stillinger@media-partners.dk 

Forretnings- Stillings- 

Udgivelser annoncer annoncer Udkommer 

folkeskolen nr. 7 19. marts 2. april 11. april 

folkeskolen nr. 8 9. april 15. april 25. april 

folkeskolen nr. 9 19. april 29. april 8. maj 

folkeskolen nr. 10 2. maj 13. maj 23. maj 

folkeskolen / 06 / 2013 / 57

uskolet 

Ved Morten Riemann 

for korte NYHeDer 

Hærværk: 

»Den Danske Model« 

vandaliseret 

Kendte gerningsmænd har i ly af vinterens 

mørke øvet groft hærværk mod en af landets 

væsentligste attraktioner. Det drejer 

sig om »Den Danske Model«, som hvert år 

er et yndet mål for tusindvis af udlændinge, 

der opsøger klenodiet for at hente inspiration. 

Den på mange måder skrøbelige model, 

der betegnes som en af grundstenene i den 

moderne arbejdsmarkedsorganisering, har 

ved gerningsmændenes hensynsløse indblanden 

lidt uoprettelig skade, mener bekymrede 

forhandlingsledere. Imidlertid har 

myndighederne et klart signalement af anstifterne, 

som optræder dagligt i medierne. 

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 

tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 

i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden. 

Så kan de lærer det / 34 

58 / folkeskolen / 06 / 2013 

RegeRingen og KL ønsKeR 

normalisering af lærerne 

»Vi er nødt til at kræve, at lærerne 

normaliseres«. Ordene er finansministerens, 

og hans udtalelse får nu 

opbakning fra resten af regeringen 

og KL. »Lærerne er helt særlige, og 

problematikken er grundlæggende 

den samme på friskolerne og ungdoms- 

og voksenuddannelserne 

som i folkeskolen«, skriver ministeren 

i sine krav, »de er bare 

ikke normale nok, de lærere, de er 

simpelthen for … unormale, hele 

banden«. 

I en kommentar fra lærerne hedder 

det onsdag, at: »det kan ministeren 

selv være«. 

a l t f o r k o r t e 

NYHEDER 

Ny undersøgelse: Måske 

skal der alligevel 

kun én til tango? 

Ny kampagne: 

Endnu en socialdemokrat 

melder sig 

ud af Socialdemokraterne 

i protest. 

Nu kun ganske få socialdemokrater 

tilbage 

i Socialdemokraterne. 

»Nå, men så lad os da 

benytte lejligheden til 

at brainstorme lidt 

på de dér aktivitetstimer«. 

Samfundsfagslærere 

topbegejstrede 

for forhandlingskoks: 

»Vi er jo simpelthen 

ved at drukne i relevantundervisningsmateriale!«

Morten, Sari, Camilla og 

Emil havde svært ved at 

læse og skrive 

Et år på en ordblindeefterskole hjalp 

dem videre på en ungdomsuddannelse 

morten, læreplads i tøjbutik Sari, Gymnasiet 

Camilla, Handelsgymnasiet 

Se mere på WWW.ORDBL.DK 

emil, mekanikerlærling 

Ordbl_Eftersk_Folkeskolen_192x261mm_v3.indd 1 04/12/12 13.47

Al henvendelse til: 

Postboks 2139 


Matematik · 0.-10. klasse 

Vil du teste 

MaxiMat? 

Deltag i testen – helt gratis! 

Netop nu har du en enestående mulighed for at teste Danmarks 

første digitale matematiksystem. Vi inviterer dig til at teste 

MaxiMat sammen med dine 4. og 7. klasser. Det er helt 

gratis at være med – vi ønsker blot at høre din mening, når 

testperioden er færdig. 

Tilmeld dig allerede i dag 

Send en mail til bka@alinea.dk allerede i dag. Husk at oplyse 

skolen navn, adresse, klassebetegnelse og navn. Du kan også 

læse mere om MaxiMat, testperioden og tilmelde dig ved at 

scanne QR koden eller klikke ind på maximat.dk. 

– det digitale matematiksystem 

• Digitale muligheder til at fremmer elevernes forståelse 

MaxiMat er et overskueligt grundsystem bygget op om Fælles Mål 

og faglige pointer. I MaxiMat er der en naturlig brug af digitale 

medier til at fremme elevernes forståelse af matematik. 

• Undervisningsforløb klar til brug 

Du kan bruge de færdige undervisningsforløb, som matcher de 

faglige emner, du skal undervise i til foråret. 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 

(17415 · BureauLIST.dk) FS6-2013

Læs som PDF - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?