Læs som PDF - Folkeskolen

apporteret
med ledelsen om sine frustrationer. Alligevel
betragter de tre lærere trusler og vold som
et vilkår, når man underviser elever med
vidtgående behov.
»Det er en illusion at tro, at man kan fjerne
volden, men vi stræber efter at minimere
den. Vi skal forstå, at eleverne ikke er uopdragne.
Vi har også uuddannet personale på
skolen, som af gode grunde ikke ved så meget
om elevgruppen. De kan lettere falde i og tro,
at de er dårligt opdraget. Uddannelse er en
væsentlig forudsætning for at undgå trusler
og vold«, siger Kim Overgaard.
Hele personalet har været på kursus i anerkendende
pædagogik, og i et andet forløb
fokuserer de på, hvordan de nedtrapper konflikter,
for eksempel ved at trække sig væk fra
en aggressiv elev frem for at provokere ham
yderligere ved at gå tæt på.
Mette Sommer slår oversiden af sine fingre
op mod undersiden af sin hage for at illustrere,
hvordan hun kan signalere til en kollega,
at hun har brug for, at han tager over, fordi
en konflikt er ved at tage magten fra hende.
På samme måde kan kollegaen bruge håndtegnet
til at spørge, om hun vil have hjælp.
Hun kan så nikke eller ryste på hovedet.
»I begyndelsen følte jeg det som et nederlag,
hvis jeg skulle bede en kollega om at tage
over, men det kan være nok til at få eleven til
40 / folkeskolen / 06 / 2013
om Åmoseskolen
Åmoseskolen er en kommunal specialskole i Herning
for børn med forskellige handicap. I år har skolen 114
elever mellem seks og 18 år, der er inddelt i klasser efter
funktionsniveau og alder. Skolen har fire afdelinger:
A: Elever i autismespektret med kognitive vanskeligheder.
b: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder, for
eksempel udviklingshæmmede og børn med Downs
syndrom.
C: Elever med multiple funktionsnedsættelser, for eksempel
fordi de er født meget for tidligt.
d: Elever med følelsesmæssige og adfærdsmæssige
vanskeligheder, typisk børn med ADHD.
at falde til ro, at der kommer en anden voksen
til, som eleven kender. Samtidig slipper
jeg for, at følelserne løber af med mig«, siger
Mette Sommer.
Der går fem-seks elever i klasserne på
Åmoseskolen. Enten er der to lærere på i timerne,
eller også er læreren sammen med en
pædagog eller en medhjælper.
»Det er vigtigt at have én at sparre med:
Så du det samme som mig? Hvad kan vi gøre,
så det ikke sker igen? Det er dejligt at vende
den slags spørgsmål, så de ikke fylder, når
»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper det måske at
klistre brandbiler på de sider, han skal læse«, siger Mette
Sommer, der morer sig sammen med Daniel og Andreas
over historien fra Valhalla.
man kommer hjem. Vi er dybt afhængige af
hinanden«, konstaterer Mette Sommer.
Positive oplevelser fylder mest
Trods risikoen for at blive skubbet, slået og
sparket er de tre lærere glade for deres job.
Det skyldes, at de positive oplevelser fylder
langt mere end de negative.
»Som lærer handler det om at gøre sig
selv overflødig. Det er meget bogstaveligt her,
fordi mange af børnene ikke får viden ad andre
kanaler end igennem vores undervisning.
Vi kan for eksempel lære dem at læse på et
funktionelt niveau, så de kan orientere sig i
et indkøbscenter og andre offentlige steder«,
siger Kim Overgaard.
Mette Sommer kalder sit job spændende.
»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper
det måske at klistre brandbiler på de sider,
han skal læse. Det er hele tiden et detektivarbejde
at finde ud af, hvad der motiverer
den enkelte elev, og samtidig sørge for, at han
arbejder med brandbiler på en måde, så han
rykker sig fagligt«, siger Mette Sommer.
freelance@dlf.org