Kniven i armen

nogle af disse overvejelser og dilemmaer, da vi mener, de kan bidrage til en forståelse af det felt, vi har be-
væget os ind i.
3.3.1 Girltalk.dk – en dør til feltet
For det første overvejede vi, om det kunne legitimeres at få kontakt igennem internetforummet for cuttere
på girltalk.dk, hvis sigte er at skabe mulighed for, at pigerne imellem kan diskutere og hjælpe hinanden med
de problemer, de ellers ikke taler med andre om. Var det rimeligt at benytte et af de eneste steder, hvor de
selvskadende piger har et frirum? Da det netop var et af de eneste steder, hvor selvskadende piger mødes,
vurderede vi, at hjemmesiden var den største mulighed for kontakt til de personer, der kunne gøre det mu-
ligt, at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af de selvskadende handlinger. Dilemmaet blev derfor, at vi
på den ene side ønskede at respektere pigernes grænser og integritet og på den anden side ønskede et solidt
og godt empirisk materiale. En spænding mellem et forskningshensyn og et moralsk hensyn som altid vil
findes i det kvalitative forskningsinterview, idet vi altid kan spørge; hvilken ret har vi til at gå ind i andres
personlige liv? Vi har ingen ret, men vi har den godkendelse som respondenten giver (Fog 1992: 226-238).
Det er derfor også måden, hvorpå vi fremlagde vores projekt, der kan legitimere, at vi er gået denne vej. I et
indlæg med overskriften ’vil du dele din historie’, gjorde vi det klart, at vi søgte piger til interviews, og at
formålet var en større opgave. Det var således helt frivilligt om pigerne ville læse videre efter overskriften
og ligeså vel, om de ville kontakte os.
En måned efter vi skrev indlægget, blev vi dog igen konfronteret med, om valget om at bruge girltalk.dk
som formidlingsflade var rigtigt. På siden stod nu et banner med information om, at alle indlæg fra folk, der
efterlyste cuttere til at medvirke i diverse undersøgelser, ville blive fjernet fra siden. De selvskadende piger
var simpelthen blevet et ’hot’ emne og girltalk stedet, hvor man fandt dem, hvilket stred imod den oprinde-
lige ide med siden.
3.3.2 Når samtalen skærper trangen
For det andet blev vi nødt til at overveje om vi ville efterlade pigerne i følelsesmæssig beklemte situationer,
idet vi ville spørge ind til følelser, som der ellers ikke blev sar ord på. Vi blev bl.a. klar over, at lysten til at
skære i sig selv for nogle af pigerne kom igen, når de talte om det. Nana skrev i spørgearket:
’Når jeg nu har snakket med jer om det kan jeg godt mærke trangen ligger i mig stadig men jeg har ikke
gjort det alligevel’ (Nana, bilag 9: l. 219).
Vi havde forudset, at det kunne være et følsomt emne for pigerne at tale om og havde derfor også ladet
pigerne vide, hvad der helt præcist skulle foregå i interviewet samt gjort opmærksom på, at de kun skulle
svare på de spørgsmål, de havde lyst til. Som Betina Hauge (2005: 92) beskriver, vil forskningen i emotio-
nelle felter ofte genoplive informantens hengemte følelser, men at vi som undersøgere ligefrem skulle være
med til at fremprovokere de selvskadende handlinger, var vi ikke forberedt på.
16