Kniven i armen

1. Indledning
’Jeg havde det hverken godt eller skidt med mig selv, når jeg gjorde det, for på den ene side var det jo godt at komme af med de
indebrændte følelser og sorgen, men på den anden side var der noget uhyggeligt ved, at man ligefrem skulle gøre skade på sig selv
for at få det bedre’ (Caroline, bilag 6: l. 32).
Caroline levendegør her den ambivalens, som gemmes i det fænomen, der er omdrejningspunktet i denne
undersøgelse. Den selvskadende handling konfronterer og udfordrer vores forestilling om det gode liv, for
hvordan kan man vælge frivilligt at sætte kniven i armen, skære huden op og lade smerten gennembore sig
og samtidig få det bedre? I en kultur hvor smerten associeres negativt og er en størrelse, vi søger at undslip-
pe, er det komplekst og vanskeligt at begribe, at unge mennesker intentionelt udsætter sig selv for smerte-
fulde selvskader. Blodet, sårene og arrene opfattes som tegn på en voldsom selvdestruktivitet, der synes
morbid, frastødende og uden mening.
Medierne beretter om de unge piger, der skærer i sig selv, rådgivningstelefonerne melder om et stadig sti-
gende antal henvendelser fra unge, der ønsker hjælp til at stoppe med at skade sig selv, - den selvskadende
handling synes at være et fænomen, man ikke længere kan lukke øjnene for. Skal problemet løses, må man
søge at begribe det fænomen, som umiddelbart synes ubegribeligt. Denne erkendelse er drivkraften i nær-
værende undersøgelse, hvis sociologiske sigte er at sætte de selvskadende handlinger i relation til den sam-
fundsmæssige kontekst, hvori der måske findes forklaringer på, hvad meningen er i de tilsyneladende me-
ningsløse handlinger.
Med inspiration i C.W. Mills’ begreb om den sociologiske fantasi, der kan betegnes som en bevidstheds-
mæssig kvalitet, ønsker vi at sætte de individuelle tilfælde af selvskadende handlinger på den samfundsmæs-
sige dagsorden. Da vi ikke ønsker at reducere fænomenet til blot at være et individuelt problem eller et
spørgsmål om psykisk forstyrret adfærd, sigter vi mod at forstå de selvskadende handlinger i samspillet
mellem individet og den samfundsmæssige kompleksitet. Derfor vil vores opgave bevæge sig i en veksel-
virkning mellem individuelle erfaringer i form af empirien og sociologiske perspektiver på den samfunds-
mæssighed som de selvskadende handlinger finder sted i.
1.1 Problemformulering
På baggrund af ovenstående overvejelser, har vi formuleret sigtet med denne opgave i følgende problem-
formulering, hvortil vi har knyttet to undersøgelsesspørgsmål.
Hvordan kan man med en sociologisk optik forstå og forklare intentionelle selvskadende handlinger?
• Hvilke følelsesmæssige oplevelser og tanker knytter sig til den selvskadende adfærd?
• Hvordan kan de selvskadende handlinger ses i lyset af samfundsmæssige processer og forandringer?
6