Kniven i armen

Honneth understreger at det gode liv ikke udelukkende afhænger af en retfærdig fordeling af materielle
goder, men også af hvorledes og hvor meget individerne gensidigt anerkender hinanden 15. På baggrund af
Hegels anerkendelsestypologi skelner Honneth mellem tre idealtypiske former for anerkendelse (Honneth
2005: 78ff). Forudsætningen for de sociale forholds moralske kvalitet, det gode liv, er at disse tre former for
social anerkendelse er til stede i et hvert menneskets liv, da disse er helt fundamentale for alle individers
identitetsdannelse (Honneth 2005: 15 & 43).
I den følelsesmæssige anerkendelsessfære får individet kærlighed og omsorg, som gør det muligt for det at
opbygge en fundamental selvtillid, der er forudsætningen for at træde ind i et internsubjektivt forhold. Den
anden form for anerkendelse omhandler universelle rettigheder; her anerkendes subjektets evner til moral-
ske handlinger, og dette giver individet selvagtelse (Honneth 2005: 15f & 43). Den sidste form omhandler
den sociale anerkendelse, der opnås gennem individets relationer til grupper og fællesskaber, hvor dets del-
tagelse og engagement anerkendes. Solidaritet giver selvværdsættelse og er vigtig for individet fordi ’det får
mulighed for at forholde sig positivt til sine konkrete egenskaber og muligheder’ (Honneth 2006: 163).
5.4.1 Når anerkendelsen udebliver
Opbyggelsen af individets identitet afhænger altså af udviklingen af selvtillid, selvrespekt og selvværdsættel-
se og individets opfattelse af sig selv, mig’et 16, afhænger af andre menneskers opbakning og anerkendelse.
Der er derfor også risiko for at blive krænket, hvis anerkendelse mislig- eller tilbageholdes, og dette kan
medføre sammenbrud i identiteten eller resultere i en følelse af personlighedsstab (ibid.: 175). Honneth
skriver: ’idet en person bliver nægtet den fortjente anerkendelse, så reagerer den pågældende almindeligvis derpå med de moral-
ske følelser, som ledsager erfaringen af foragt, altså skam, vrede eller harme ’ (Honneth 2005: 38).
Til de før nævnte anerkendelsesformer knytter sig tilsvarende tre idealtyper af moralsk krænkelse som virker
ødelæggende på subjektets selvforhold 17. Den tredje form for krænkelse, som synes relevant for en diskus-
sion af de selvskadende handlinger, knytter sig til de kulturelle eller sociale værdifællesskaber. Krænkelserne
består i ydmygelse eller respektløshed, idet individets egenskaber ikke nyder anerkendelse og kan for ek-
sempel komme til udtryk som en stigmatisering af individet (ibid.: 88f). Erfaringer af denne sociale nedvur-
dering betyder at individet får svært ved selvværdsættelse, idet det ikke længere kan se sig selv som en per-
son, som fortjener værdsættelse for sine evner. Det er således en ringeagt, som betyder, at den selvrealise-
ringsform, som individet møjsommeligt har dannet selv, ikke anerkendes (Honneth 2006: 179).
15 Honneth pointerer at begrebet om anerkendelse er vanskeligt at definere, fordi det indeholder en flertydighed, og er
hverken fastlagt i hverdagssproget eller i filosofien (Honneth 2005: 78).
16 Honneth trækker her på Meads begreb om Mig’et som er den objektive side af selvet, som indeholder individets
opfattelse af sig selv og erfaringer med andre mennesker. Her indeholdes den generaliserede anden (altså de udbredte
værdier og normer i samfundet), men dog med et individuelt præg (Mortensen 2003: 130)
17 I primærrelationerne er krænkelserne eksempelvis nægtelse af følelsesmæssig kontakt eller fysik misbrug som bevirker,
at individets selvtillid og fysiske integritet ødelægges. I retsforhold består krænkelsen i, at ignorere eller foragte
individets moralske tilregnelighed og derved degraderes selvagtelsen. Den tredje og sidste form knytter sig til den
sociale anerkendelse (Honneth 2005: 18 & 88).
53