HVORDAN GÅR DET DEM? - Frivillignet.dk

Marcel vender flere gange under interviewet tilbage til oplevelserne i præasylfasen, hvor han måtte have
psykologisk bistand for at klare sig. Han fortæller, at han ikke forstod, hvad der foregik i asylsagen, ligesom
han reagerede ved at blive bange. Han oplevede, at hjælpen på asylcenteret var utilstrækkelig. En af hans
erfaringer er, at det er nødvendigt at blive taget godt imod i starten. Med det mener han, at der skal være
nogen der spørger til en, og at man desuden ikke skal lade unge sidde (og vente) i tre år.
M: De prøver jo at hjælpe bagefter. Men det hjælper ikke at sætte dem på plads igen efter alle de der
traumer.
Samir endte sin flugt i Danmark, fordi menneskesmugleren og hans følge blev taget af det danske politi.
Han ankom som 14 årig og fik efter lidt mere end to år midlertidig opholdstilladelse.
”Det sværeste var i begyndelsen, jeg var uden forældre, jeg havde ikke nogen at snakke med på mit sprog.
Jeg kunne ikke tale dansk, jeg kunne ikke engelsk, jeg kunne ikke noget som helst. Sidder bare på
asylcenteret, jeg kunne ikke rigtig forstå hvorfor jeg var i Danmark. Mens jeg sidder i flyet har jeg slet ikke
tænkt på hvor jeg var på vej hen. Det er først da vi blev taget af politiet. Der begynder det at gå ind i hovedet,
at nu er jeg i et helt fremmed land, og jeg kunne ikke engang huske hvor jeg var henne. Det var meget
svært ... ”
Samir fik efterfølgende voldsomme reaktioner på livet som asylansøger og måtte have psykologisk hjælp.
En af projektets unge har en usædvanlig lang præasylfase på seks år. Jeg bringer hans historie.
Joe kom til landet for syv år siden. I Danmark har han en del slægtninge, som har boet her i mange år.
Vigtigst er hans bror, der kommer til at spille en stor rolle for ham. Joe er ved ankomsten 14 år og analfabet.
Han indkvarteres på et børnecenter, hvorfra han efter en tid stikker af, fordi han ikke kan holde ud at være
der. Han opholder sig ulovligt hos broderen. Efter nogle måneder kommer han under ordnede forhold. Han
indkvarteres hos broderen og dennes familie og begynder at gå i en kommunal ungdomsskole.
Imens behandles hans asylsag, der ender med afslag i alle instanser og strækker sig over et par år. Han får
som følge deraf besked på at udrejse. Han indkaldes til møde hos politiet, men oplyser her, at han ikke vil
medvirke til at skaffe de nødvendige papirer, der skal bruges ved en udrejse. Joe vil ikke tilbage. Politiet skal
efterfølgende hos hjemlandets myndigheder have bekræftet Joes tilhørsforhold og skal skaffe ham gyldig
rejsehjemmel. Dette forsøger de over flere måneder. De danske myndigheder modtager imidlertid ingen svar
fra Joes hjemland.
Et andet forsøg gøres. Joe indkaldes igen til møde om udrejsen. Som første gang vil han ikke medvirke til
udrejse. Mange måneder går, hvor der intet svar kommer fra hjemlandet.
I den forløbne tid bliver han boende hos sin bror, der tager sig af ham. Joe er imidlertid psykisk under stort
pres. Han oplever, at han er nær ved at miste forstanden undervejs. ”Hvordan skal jeg blive menneske
igen?”
Med udlændingepakken i 2002 sker der stramninger for de asylansøgere, der har fået afslag og ikke vil
medvirke til udrejse. Joe modtager et brev, hvori der står, at såfremt han ikke vil medvirke til udrejse, skal
han interneres i Sandholm. Det reagerer han på med stor angst. Tanken om at skulle tage ophold i
Sandholmlejren og være væk fra familien får ham til at ville medvirke til udrejse, da han indfinder sig til nyt
møde hos politiet. (På dette tidspunkt er han fyldt 18 år, men hans sag behandles stadig som en uledsaget
mindreårigs sag).
Han giver sit samtykke til medvirken ved udsendelse og giver sig til at vente endnu en gang. Men heller ikke
tredje gang lykkes det myndighederne at få svar fra hans hjemland. Joe kan 18 måneder efter det givne
samtykke ansøge om opholdstilladelse, hvis politiet vurderer, at udsendelse ikke er mulig.
Joe får derefter opholdstilladelse af et års varighed. Imidlertid er der gået seks år.
I et tilbageblik siger han: ”Myndighederne skulle have set mig som et lille barn og have givet mig opholdstilladelse.
Jeg skal jo begynde forfra.”
Hvordan går det dem? 29