HVORDAN GÅR DET DEM? - Frivillignet.dk

A: Ja, jeg har taget billedkunst.
J: Ja.
A: Et seks måneders fag og vi har fået en dame, der er ca. 60 år gammel. Hun er en gammeldags dame, og
nu har jeg faktisk et problem med hende, fordi jeg tror, at jeg har vænnet mig til det danske system. Jeg kan
godt snakke med klassekammeraterne, mens læreren står og underviser. Men denne lærer, hun sagde, den
første gang hun kom, til mig, at hvis jeg bliver ved (med at snakke), skal jeg ud med det samme. Så sagde
jeg ”ok hvis du mener det, så skal jeg nok holde min kæft.”
”Jeg har taget eksaminer så jeg kan komme ind i 10. klasse.” (Nader)
” ... at blive integreret i det danske samfund betyder at læse dansk og gå i en dansk skole. Det er mest det
jeg tænker på, når jeg høre integration.” (Mehdi)
”Jeg ønsker at gå i skole med danskere.” (Mehdi)
Marian fortæller, at hun efter at have boet ca. et år i et børnehus, valgte at flytte ud blandt danskere, så hun
blandt andet kunne lære sproget bedre.
Når de unge bliver bedt om at komme med råd til en nyankommen ung flygtning, kommer de eksempelvis
med følgende råd:
”Prøv at lære dansk, du skal fra starten være sammen med danskere og skal holde dig væk fra udlændinge.”
(Nader)
”Så vil jeg sige, at han skal nok komme i gang med skole. Han skal begynde at lære sprog. Hvis han har lært
sprog, er der tusind døre der åbner sig. Forstår du? Det er den første ting jeg ville sige. Det kommer også an
på hvad for en person det er.” (Hussein)
Flere af disse udtalelser udtrykker holdninger, der svarer til Seebergs definition af integration som social
mobilitet og dermed også til projektets integrationsparametre.
> Privat/socialt/fællesskab
”Jeg har min danske familie.” (Nader)
Nader har både ”sin egen” danske familie og dertil en svigerfamilie i kærestens store familie.
Han er tydelig glad for den accept og anerkendelse, han derved bliver givet.
”Og de synes, at jeg ikke er som en udlænding.”
”Man skal kende nogen, der kender nogen, der kender nogen.” (Aman)
Sagt i forbindelse med at skaffe sig et arbejde. Informanten har ved hjælp af sin danske papmor opnået
kontakt med andre (danskere).
J: Hvordan har du lært folk at kende?
Nader: Snakke og tage i byen og til fester og jeg inviterer folk, ungdomsklub, skole, man kommer til at kende
folk hver eneste dag. Og så var der et lokale, hvor alle flygtninge var samlet hver eneste uge og den
hedder ”Flygtningevenner”, hvor de kan hjælpe flygtninge, der er også nogle danskere der hjælper frivilligt.
> Støtte og vejledning
J: Hvad synes du, der kræves af dig for at bo her alene?
Marcel: For det første sproget. Men det kan jeg godt nu. For det andet at kende regler.
J: Hvad er det for regler?
Marcel: Alt muligt, du ved. Det er det jeg siger, hvis der ikke er en bagved til at forklare det, så er det lidt
svært.
Marcel synes, at han er integreret. Han forsørger sig selv. Samtidig understreger han mange gange i løbet af
dybdeinterviewet, at uden hjælp fra børnehusets pædagoger var det aldrig lykkedes for ham at klare sig i det
danske samfund. Det er en af denne gruppes grundvilkår, at de ikke har forældrene som konsulenter.
Hvordan går det dem? 34