HVORDAN GÅR DET DEM? - Frivillignet.dk

Til valget af de tre parametre har jeg fundet støtte i nogle af de omtalte teorier. Seeberg taler om at vellykket
integration kan defineres som integration, der resulterer i sociale ændringer. Nøgleordet er social mobilitet,
der medfører, at den unge forbedrer sin samfundsmæssige position.
Man kan groft sige at den dækker de to første parametre.
Fra at ankomme til en kommune med et minimum af dansk som ny kulturel kapital og til enten at være i gang
med et skole- og uddannelsesforløb eller have skaffet sig et arbejde, skal de unge forbedre deres position på
det nye felt, som er det danske samfund. De skal skabe sig dansksproglige kundskaber og viden om det
danske samfund. De skal erhverve sig viden om deres kvalifikationer og muligheder. De skal bestå prøver
eller finde ud af, at det kan de ikke og derudfra foretage en ændring af deres integrationsstrategi.
De første år som borgere i Danmark, hvor de skal skabe sig mulighedsbetingelser for viderekvalificering, er
afgørende. Her grundlægges deres nye fremtid så at sige.
Man kunne måske synes, at det ville være ideelt, hvis de unge befandt sig i en skole- og uddannelsessituation,
men på baggrund af de hårde vilkår de unge møder i et uddannelsesmiljø, der er meget lidt lig det,
de kender fra hjemlandet, må det anses for ligeværdigt, at de skaber sig mulighedsbetingelser ved også at
være selvforsørgende og dermed ikke klientgjorte.
Nordmanden Eides definition af integrationsbegrebet understøtter valget af det sidste af de integrationsparametre,
jeg bygger projektets integrationsanskuelser på. Eide siger, at integration først og fremmest
handler om indlemmelse i et fællesskab. Indlemmelse i fællesskabet tolker jeg bl.a. som kontakt med
majoritetsbefolkningen.
Eide påpeger samtidig, at integration handler om definitionsmagt og dermed også om muligheden for
udelukkelse af fællesskabet. Et fællesskab, som under alle omstændigheder er et abstrakt fænomen.
Ud fra disse enkle parametre for integration, som grundlæggende drejer sig om at have selvforsørgelse for
øje samtidig med, at der etableres kontakt med danskere, skal de unges integrationsbestræbelser anskueliggøres.
Lad os imidlertid først se på, hvilke tanker om begrebet integration de unge har.
> Hvad er de unges opfattelse af integration?
”Jeg er en del af 5½ millioner indbyggere i Danmark.”
Ovenstående er sagt af Mehdi. Jeg finder udtalelsen ganske dækkende for de unges tilhørsforhold til
Danmark. Når man spørger de unge, vil langt de fleste af dem sige, at de er integrerede.
> Om indholdet i begrebet integration
”Jeg synes at jeg er integreret. Jeg kender reglerne, jeg respekterer reglerne, jeg respekterer andre lige så
længe de respekterer mig.” (Aman)
Hussein forholder sig således. (J (Jan), H (Hussein)).
J: Oplever du, at du er integreret?
H: Mig selv? Jo, jo. Jeg laver det jeg skal. Passer mine ting. Jeg går i skole. Hvis det er det danskerne mener
er nok, så er jeg integreret.
J: Oplever du dig selv integreret?
H: Jeg synes at jeg er mig selv. Jeg tænker ikke at jeg skal prøve at høre efter hvad danskerne siger. Jeg
har det godt med at tænke, at jeg er mig selv.
Senere siger han: ”Jeg har et godt liv her.”
Følgende udtalelse er Amans svar på spørgsmålet ”Hvis du sad over for en politiker nu, hvad skulle dit råd
være?”
”Men hvis jeg stod og snakkede med Bertel Haarder (integrationsminister på tidspunktet hvor interviewet
fandt sted). Så syntes jeg, at han skal give plads til alle mulige befolkningsgrupper. Vi skal være forskellige,
vi skal ikke være ens ... Det medfører ikke fremgang ... Det har kun ulemper at alt er ens, vi er ens, kultur er
ens.”
Den ene af de unge lægger vægten på at bevare sig selv, mens den anden ønsker at bevare forskelligheden
og samtidig respektere (de fælles) regler. De unge har som helhed svært ved på metaplan at danne sig en
egen tolkning af begrebet integration. Hvilket på sin vis er forståeligt. Det er lettere for dem at byde på en
konkret tolkning.
Hvordan går det dem? 32