HVORDAN GÅR DET DEM? - Frivillignet.dk

Samfundsforhold
”Det bedste er demokratiet og den individuelle frihed.” (Nader)
”Det bedste er at kunne slappe af – ikke at have angst.” (Kamal)
”Man kan lave hvad man vil – man har mulghed for alt. Samfundet er frit – demokratisk.” (Christine)
”Jeg synes at det bedste er friheden, sikkerheden, freden og roen.” (Aman)
”Jeg kan sige min mening.” (Mehdi)
”Der er respekt om den individuelles ret.” (Nader)
”Der er den store respekt og den lille respekt.” (Nader)
De unge er alle bevidst om Danmark som et mulighedernes land med et demokrastisk samfundsgrundlag.
Og så er det vigtigt, at her er fred og ro.
”Hvorfor skal jeg vente ti år inden jeg kan blive statsborger i Danmark?” (Ahmad)
”Vi har ikke så mange muligheder som alle andre. Så længe vi ikke er statsborgere.” (Christine)
Mehdi kunne godt tænke sig at der ikke var så mange problemer mellem udlændinge og danskere. ” ... selv
om jeg ikke kan se om det mest er udlændinges problem eller danskernes sproblem.”
Han fortsætter. ”Man skal bare ikke gå hundred procent efter min mening og en dansker skal ikke gå
hundred procent efter sin mening, det duer ikke hvis vi vil vores samfund ... ”
Han taler ligesom Aman om, at det danske samfund er et lukket samfund, der ikke har været vant til
udlændinge. Han er tit ude for, at nogen spørger ham ”Hvad for et land kommer du fra?”. Han synes, at
spørgsmålet er uvæsentligt. Han vil ikke vurderes på sin nationalitet.
> En videre diskussion af integrationen
I ovenstående er omtalt især nogle barrierer, som de unge finder trættende og frustrerende, og som
forhindrer dem i at føle sig integreret. Når man taler med dem, er det imidlertid tankevækkende, hvor lidt de
udprojicerer deres situation på omgivelserne.
Om de unges perspektiv på integration kan kort sammenfattes: at de oplever, at de er integreret, men at det
er svært at føle sig integreret.
Nogle forskere arbejder med, at integration også handler om følelser. Den malayisk-norske Long Litt Woon
skelner mellem en følelsesmæssig integration og en praktisk mestring af en ny sammenhæng. I den
forbindelse er det interessant at konstatere, at psykosociale aspekter ikke har nogen fremtrædende plads i
den offentlige integrationsdebat.
I en norsk undersøgelse om uledsagede inddrages aspektet imidlertid. ”Denne kamp (kampen om at høre til
(min komm.)) er ikke sosiokulturel/språklig i sin karakter, men psykosocial. Det er en kamp om aksept og
tilhørighet og om eget verd i egne og andres øjne.” (Hjelde, 1999:51).
Også den danske psykolog Birthe Nielsen inddrager det psykosociale aspekt i sin artikel: ”Etnisk mobning af
børn og unge.” Hun taler for et medborgerskabsbegreb som en del af en udvikling for at forhindre etnisk
mobning og deraf følgende psykosociale og samfundsmæssige problemer. ”En pluralistisk samfundsudvikling
nødvendiggør derfor, at der udvikles et integrationsbegeb – eller snarere medborgerskabsbegreb –
hvor man på én gang (dvs. i én og samme begrebsstruktur) kan arbejde med det strukturelle niveau og
psykiske processer.” (Ibid. 30).
Flemming Røgilds folder integrationsproblemet ud i et bredere vestligt forståelsesaspekt med frygten for det
fremmede som medspiller. ”(Så) integrationsproblemet er hverken et minoritetsproblem eller et dansk
problem, men derimod et samfundsmæssigt problem, som vi støder på overalt i Vesten. Da det er en
udfordring til demokratiet og den samfundsmæssige solidaritet, som vi endnu ikke har fundet nogen fornuftig
løsning på, er det ikke alene her i landet, men i langt de fleste europæiske lande, at det er frygten for det
anderledes og ønsket om at udgrænse det, der i kulturkampens forklædning dominerer den politiske debat.”
(Røgilds, 2002:40).
Frygten for den fremmede bringer Bauman tilbage i diskussionen. Järvinen (2004) skriver, at i og med at hun
har valgt Baumans beskrivelse af ”den fremmede”, har hun valgt et negativt perspektiv på hjemløse
flygtninge/indvandreres situation og muligheder i Danmark. Valget er sket fordi ”denne negativitet er i fuld
overensstemmelse med den gennemgående stemning i de interviewedes fortællinger.” (Ibid. 107).
Hvordan går det dem? 37