HVORDAN GÅR DET DEM? - Frivillignet.dk

Nogle oplevelser og overvejelser giver sig udtryk i lidt mere bitre bemærkninger
”De skide muslimer. Nazister må sige sin mening, vi må ikke.” (Aman)
”Det er uretfærdigt at kriminelle kan få en lejlighed, når det er svært for os andre.” (Hussein)
”Jeg kender til alle de fordomsfulde ytringer.” (Abdi)
”Danskerne kikker på udlændinge på én måde.” (Esan)
> Videre diskussion af diskrimination
I projektet deltager 9 afrikanere. Blandt de 18 informanter, der fortæller, at de har oplevet diskrimination,
figurerer 8 ud af de 9 afrikanere.
Der er 10 unge, der svarer ”ofte” eller ”flere gange” på oplevet diskrimination. Heraf kommer 6 ud af de 10
svar fra afrikanerne.
De øvrige 4 svar ytres af 2 afghanere, 1 iraker og 1 tjetjener.
Det er ret uundgåeligt, at er du ”sort”, kommer du til at høre for det.
Diskrimination opleves stærkere af nogle af de unge end af andre. Dette er en tendens, der også afspejles i
andre undersøgelser lavet i Danmark.
Udbredelsen af diskrimination er vigtig at beskæftige sig med, fordi diskrimination er med til at selektere og
segmentere grupper af etniske minoriteter. Dette forøger muligheden af og medvirker til, at etniske grupper
marginaliseres socialt.
Mikkelsen (2001:128) skriver, at der blandt marginaliserede grupper findes både en stærk tendens til at
nedtone den oplevede diskrimination samtidig med, at der er en tendens til at opfatte forskelsbehandling og
barrierer som diskrimination.
I bogen ”Oplevet diskrimination” (Togeby & Møller, 1999) tages fat på flere tilsyneladende paradoksale
problemer, bl.a. hvorfor nogle oplever mere diskrimination end andre.
”En høj grad af oplevet diskrimination kan både være udtryk for, at man udsættes for grov
forskelsbehandling, og for at man ofte fortolker begivenheder og hændelser som diskrimination. En lav grad
af oplevet diskrimination kan omvendt både være udtryk for, at man ikke udsættes for nogen videre
forskelsbehandling, og for at man ikke tolker de ting, der overgår én, som diskrimination, eller for at man
fortier de negative oplevelser.” (Ibid. 107). Komplekst med andre ord, også for én selv.
Jeg finder Togebys og Møllers analyser velegnede til at forklare de udtrykte forskelle på oplevet diskrimination
blandt de unge og fortsætter med at referere fra bogen.
Nogle udsættes objektivt for dårligere behandling end andre. Forfatterne peger på tre forklaringer på
diskrimination:
- Nogle er genstand for flere fordomme end andre. De kan også være fremstillet i et særligt dårligt lys af
medierne. Eksempelvis somalierne.
- Nogle diskrimineres, fordi de ikke lever op til almindelige krav, der f.eks. stilles i uddannelsessystemet. Det
gælder f.eks. flygtninge og indvandrere, der taler meget dårligt dansk.
- Unge mænd med et højt aktivitetsniveau kendt fra storbyernes gader og således udsat.
Det subjektive aspekt af oplevet diskrimination gør sig gældende på to forskellige måder.
- Nogle mennesker er hurtigere til at fortolke hændelser som diskrimination.
- Nogle mennesker vælger at tie med den oplevede diskrimination.
Som forklaringsmodel til den subjektive side af oplevet diskrimination bruges tre forskellige socialpsykologiske
teorier, som her kort opridses til perspektivering af de unges mange oplevelser af diskrimination.
1. Social indlæring. Mennesker lærer tidligt nogle rollefordelinger, hvorefter forskelsbehandling bliver
opfattet som naturlig og svær at ændre.
2. Social identitet. Alle mennesker har brug for en positiv social identitet. Man kan enten resignere og
acceptere omverdenens negative billede af sig selv eller øge selvrespekten ved at betone
minoriteternes værdier.
3. Relativ deprivation. Det er en teori, at det ikke er den objektive behandling, der er afgørende for om
mennesker oplever sig forbigået og diskrimineret, men at det afhænger af de grupper, man
sammenligner sig med – ens referencegrupper. Det forklarer, hvorfor at det er de sprogligt og
Hvordan går det dem? 88