†rsm¿de 2003- Abstract - DKCS

ÅRSMØDE 2003 

Nyborg Strand 

Abstracts

Forord 

Kære mødedeltager! 

Velkommen til nye og gamle medlemmer af SteriKlubben 

Mødested og omgivelser er for de fleste kendte og værdsatte. 

Også ved valg af emner til årsmøde 2003 har vi kunnet vælge aktuelle emner, 

om ikke dagsaktuelle, så årsaktuelle. En række emner har haft pressens og 

politikernes bevågenhed, f.eks. SARS og nosokomiel gastroenteritis. Andre 

emner er nogle, der giver os faglige udfordringer i det daglige arbejde. Her 

har vi inden for steriliseringscentralernes område valgt erfaringer og nye tendenser. 

Endvidere omfatter programmet infektioner ved indsættelse af fremmedlegemer. 

Herudover byder vi på vanligt hyggeligt samvær. 

Samtidig skal der lyde en tak til vore bidragydere: foredragsholdere, posterforfattere 

og udstillere. 

God fornøjelse! 

Bestyrelsen 

3

Klubbens bestyrelse 

4 

Sygehusapoteker Ole Andersen 

Horsens sygehus, 8700 Horsens 

tlf. 79 27 47 21 fax. 79 27 49 32 

e-mail oan@hs.vejleamt.dk 

Konsulent, sygeplejerske Pia Hilsberg 

Saugskær alle 4, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 20 63 18 fax 62 20 63 17 

e-mail hilsberg@post.tele.dk 

Hygiejnesygeplejerske Lene Junker 

Infektionshygiejnisk enhed 6701 

Rigshospitalet, 2100 København Ø 

Tlf. 35 45 55 72 fax 35 45 68 69 

e-mail lenejunker@rh.dk 

Teknisk chef Niels Marcussen 

Kolding sygehus, 6000 Kolding 

Tlf. 75 53 20 00 fax 75 36 34 63 

e-mail nma@ks.vejleamt.dk 

Indkøbskonsulent Michelle Priess 

H:S Fællesindkøb 

Rigshospitalet, 2100 København Ø 

Tlf. 35 45 59 99 fax 35 45 59 91 

e-mail m.priess@rh.dk 

Ledende overlæge Steffen Strøbæk, formand 

Afdelingen for infektionsforebyggelse 

Centralsygehuset i Esbjerg, 6700 Esbjerg 

Tlf. 79 18 24 40 fax 79 18 24 42 

e-mail sst@ribeamt.dk 

Professor, overlæge, dr. med. Steen Walter 

Urologisk afd. L 

Odense Universitetshospital, 5000 Odense C 

Tlf. 65 41 22 29 fax 65 91 98 72 

e-mail steenwalter@dadlnet.dk

Program og indholdsfortegnelse 

Onsdag den 5. november 

13.30 Registrering. 

14.00 Kaffe, the og udstillingsbesøg. 

14.30 Årsmødet åbnes. 

Formand for Folketingets sundhedsudvalg 

Birthe Skaarup, MF (Dansk Folkeparti). 

FØRSTE SESSION 

Mødeleder: Steffen Strøbæk 

15.00 Sygehushygiejne gennem 30 år. ........................................................11 

Overlæge Ole Bent Jepsen, Statens Serum Institut. 


16.30 SARS epidemien.................................................................................13 

Direktør Nils Strandberg Pedersen, Statens Serum Institut. 

17.15 En europæisk model for kvalitetsstyring i sundhedssektoren. ..........14 

Direktionsassistent Torben Abildgaard Pedersen, Dansk Standard. 

18.30 Middag 

AFTENFOREDRAG 

Mødeleder: Lene Junker. 

20.00 Kursusreservelæge Peter Lund Madsen, Bispebjerg hospital. ..........15 

5


Torsdag den 6. november. 

6 

NOSOKOMIEL GASTROENTERITIS 

Mødeleder: Lene Junker. 

09.00 Forekomst af tarmpatogene bakterier i Danmark. .............................17 

Overlæge dr. med Kåre Mølbak, Statens Serum Institut. 

09.50 Viral gastroenteritis – calici-, rota- og adenovirus. ........................... 20 

Professor, overlæge dr. med Hans Jørn Kolmos, 

Odense Universitetshospital. 


11.00 Nosokomiel gastroenteritis forårsaget af ......................................... 21 

Clostridium difficile og Clostridium perfringens infektion. 

Hygiejneoverlæge Leif Percival Andersen, Rigshospitalet. 

11.30 Infektionshygiejniske foranstaltninger til begrænsning .................... 22 

af nosokomiel gastroenteritis. 

Hygiejnesygeplejerske Laura Bækhøj, Århus Universitetshospital. 

12.00 Frokost. 

INFEKTIONER VED INDSÆTTELSE AF FREMMEDLEGEMER 

Mødeleder: Steen Walter. 

13.30 Infektioner ved indsættelse af fremmedlegemer i karkirurgien.......... 23 

Overlæge Ole Michael Nielsen, Hillerød sygehus. 

14.00 Infektioner ved indsættelse af fremmedlegemer i thoraxkirurgien .... 25 

Overlæge Lars Ib Andersen, Odense Universitetssygehus. 


15.10 Infektioner ved indsættelse af fremmedlegemer .............................. 27 

i orthopædkirurgien. 

Overlæge Torben Sandberg Sørensen, Frederiksberg hospital. 

15.35 Infektioner ved indsættelse af fremmedlegemer i urologien. ............ 29 

Professor Steen Walter, Odense Universitetshospital.


FRIE FOREDRAG 

Mødeleder: Ole Andersen 

16.00 KEN Kvalitetssikringsprincip – Hvorfor? Hvordan? Hvornår?. ......... 31 

Kvalitetschef Ib Rosted, KEN A/S. 

18.30 ÅRSMØDEMIDDAG 

Fredag den 7. november. 

08.45 Generalforsamling. 

Erfaringer og nye tendenser indenfor sterilisationsområdet 

Mødeleder: Pia Hilsberg. 

09.30 Mikrobiologisk kvalitet av forbruksmateriale .................................... 33 

i sykehusproduksjon. 

Resultater av en undersøgelse – Potensial for kvalitetsforbedringer? 

Souchef Linda Ashurst, Rikshospitalet, Oslo. 

09.55 Dataloggere – Funktion og anvendelse. ........................................... 34 

Salgsingeniør Peter Nielsen, Palcon Instruments A/S 

10.15 Kaffe, the og udstillingsbesøg 

10.50 Brug af dataloggere eller datalogning via temperaturelementer. ...... 35 

Souchef Jørn Hansen, Universitetssygehuset i Herlev 

11.15 Outsourcing af sygehusenes egenproduktion af sterilt udstyr. ......... 36 

Rådgivende ingeniør Steen Clausen, Birch & Krogboe. 

11.40 Reprocessering af medicinske produkter ......................................... 37 

– En mulighed for kvalitetsforbedring samt økonomisk besparelse. 

Dipl.-Ing. Nikou Ghassemieh, Vanguard, Tyskland. 

11.55 Mødet afsluttes. 

12.00 Frokost. 

7


8 

POSTERS 

Arrangør: Ole Andersen. 

Nosokomielle infektioner hos hjerteopererede patienter. ................. 39 

Reservevelæge Zitta Harboe (1), 

stud.pub.hel. Anne Mortensen (1), overlæge Kirsten Eliasen (2), 

hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer (1), 

hygiejnesygeplejerske Lene Junker (1), 

overlæge Leif Percival Andersen (1). 

(1) Infektionsmedicinsk enhed, Rigshospitalet. 

(2) Hjerteintensiv afd. Rigshospitalet. 

Opsporing og forsøg på udryddelse af MRSA i 

daginstitution for multihandikappede børn. ..................................... 40 

Reservelæge Jens Ulrik Stær Jensen (1), 

overlæge Leif Percival Andersen (2), afdelingslæge Elsebeth 

Tvenstrup Jensen (3), hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer (2), 

hygiejnesygeplejerske Lene Junker (2), 

hygiejnesygeplejerske Mette Christensen (3), 

embedslæge Tove Rønne (4), overlæge Ole Bent Jepsen (3). 

(1) Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, (2) Infektionsmedicinsk 

enhed, Rigshospitalet, (3) Statens Serum Institut, (4) Embedslægeinstitutionen 

for København og Frederiksberg. 

Erfaringer fra en håndhygiejnekampagne. ........................................ 41 

Hygiejnesygeplejerske Lene Junker, 

hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer, 

overlæge Leif Percival Andersen, 

infektionsmedicinsk enhed, Rigshospitalet. 

Sterilcentraluddannelse – gennemførelse af første pilothold. .......... 43 

Sterilcentralchef Mette Helmig von der Osten, Universitetshospitalet i 

Herlev og sygeplejerske, konsulent Pia Hilsberg, Svendborg 

Høring om udkast til informationsmateriale 

om infektionshygiejne ved brug af dræn. ......................................... 44 

Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl, 

Den Centrale afdeling for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut. 

Rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper ......................... 45 

i dagkirurgisk center. 

Louise Steen, specialeansvarlig sygeplejerske, 

Dagkirurgisk center i Varde. 

Infektionshygiejnisk audit som uddannelsesredskab. ...................... 47 

Torben Slotsbjerg, overlæge, Kirsten kristoffersen, 

hygiejnesygeplejerske og Bettina Lundgreen, 

ledende overlæge, Hygiejneorganisationen Hvidovre Hospital.


UDSTILLERE PÅ ÅRSMØDET 2003 

Apodan Nordic A/S 

B. Braun Medical A/S 

Becton Dickinson A/S 

Brenntag Desinfektion 

Coloplast Danmark A/S 

Deb Swarfega A/S 

Georg Larsson A/S 

Getinge A/S 

Heva-Health Care A/S 

Johnson Diversey 

Kebo Care A/S 

Kendan A/S 

KEN maskinfabrik A/S 

Kiritec Aps 

L.J.Medical Aps 

MIELE A/S 

3M A/S 

MEDI PLAST 

Môlnlycke Health Care A/S 

N.C.Nielsen Hospitalsudstyr A/S 

Nordic Medical Supply Aps 

OPITEC A/S 

Poul Hartmann A/S 

Plum A/S 

Rûsch Danmark A/S 

Scantrolley 

Simonsen & Weel A/S 

Statens Serum Institut 

SSL-Health Care Denmark A/S 

Streamline Aps 

Tamro Medlab A/S 

Vanguard Scandinavia 

9

Årsmødet åbnes 

Mødeleder: Steffen Strøbæk. 

Birthe Skaarup, formand for Folketingets sundhedsudvalg, MF (Dansk Folkeparti) 

dfbisk@ft.dk 

ÅBNINGSTALE 

Sygehusvæsenet fylder forståeligt nok meget i befolkningens bevidsthed. Netop derfor 

raser befolkningen, når sparekniven svinges over sygehusene, som vi har set det 

gennem de sidste par år. Særligt de små sygehuse har været i kikkerten. Men det at få 

nedlagt sygehuset i lokalområdet er nær en katastrofe for områdets beboere, da mulighederne 

for at yde hurtig og effektiv patientbehandling i nærområderne dermed forringes. 

Jeg mener, der bør være lige og fri adgang for alle borgere til at vælge sundhedsydelse 

og behandlingssted, uanset hvor i landet man er bosat. Så når man oplever en spirende 

interesse for centralisering af sygehusvæsenet, er det på tide at råbe vagt i gevær. Alt 

stort er ikke nødvendigvis godt. Mange mindre sygehuse ligger nemlig inde med stor 

ekspertise, som uvægerligt vil gå tabt, såfremt tidens mantra om mere centralisering 

skal følges. Jeg mener dog sagtens, at centralisering af ekspertise på visse sygehuse 

kan gå i spænd med at bibeholde den geografiske spredning af sygehuse. 

Dansk Folkeparti har i mange år arbejdet på at få etableret en hygiejne-ordning på landets 

sygehuse. 

Sidste gang vi bragte ønsket op i Folketinget var i marts måned 2003. Det vi ønsker er 

at indføre en landsdækkende uvildig kontrol af hygiejnestandarden på de danske sygehuse. 

Hvis denne gennemføres, pålægges regeringen inden den 1. marts 2004 at forberede 

en landsdækkende hygiejnekontrol - med restauranterne og butikkernes 

smiley-ordning som forbillede, da denne har været en stor succes. Det samme system, 

mener vi, er anvendeligt i sygehussektoren. 

Der er nemlig stadig alt for mange infektioner på de danske sygehuse - her i landet 

hvert år ca. 80.000 sygehusinfektioner, og det er ikke acceptabelt. I mange tilfælde 

fører sårinfektioner til forlængelse af indlæggelsen med op til 14 dage, mens andre 

infektioner som f.eks. urinvejsinfektioner og nedre luftvejsinfektioner kan forlænge 

sygehusopholdet med 6-7 dage. Det er også en kendsgerning, at sygehusenes medarbejdere 

kan rammes af infektioner, f.eks. roskildesyge på grund af den ringe hygiejnekontrol. 

Det er både dyrt og forlænger andre patienters ventetid på behandling. 

Dansk Folkepartis forslag vil betyde, at ansvaret for hygiejnen stadig ligger på det 

enkelte sygehus eller sygehusafdeling. Men kontrollen flyttes til en uvildig og neutral 

instans, der har specialviden inden for sygehushygiejne. Det er så meningen, at kontrolrapporterne 

skal offentliggøres ved opslag på sygehusafdelingen, i dagspressen og 

på internettet. 

For både patienter og pårørende er det af afgørende betydning, at det er let at kontrollere, 

hvorvidt det enkelte sygehus lever op til de berettigede forventninger om såvel 

renlighed som omhyggelighed i behandlingen af patienter. Derfor er det oplagt at få 

iværksat sådanne retningslinier for hygiejnen og gerne samtidig med, at der ses på 

andre kvalitetsforbedringer på sygehusområdet. 

Regeringen har nu lovet at forberede en offentliggørelse af data for kvaliteten på 

områder som f.eks. hygiejnestandard, patientsikkerhed, medicinering og antallet af 

reoperationer. Derefter vil der inden udgangen af 2003 over for Folketinget blive 

fremlagt en status for arbejdet med kvalitetsmodellen. Så det ser vi i Dansk Folkeparti 

og på sygehusenes og patienternes vegne frem til. 

10

Første Session 

Mødeleder: Steffen Strøbæk. 

Ole Bent Jepsen, overlæge, dr.med. 

Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut 

obj@ssi.dk 

SYGEHUSHYGIEJNE GENNEM 30 ÅR 

Indlægget beskriver Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejnes start og udvikling 

fra 1978 og indtil nu. 

Sundhedstyrelsens rolle og krav til afdelingen beskrives og afdelingens strategi for 

opfyldelse de udstukne opgaver omtales. 

Samarbejdet med WHO skabte en international platform og placerede CAS i universet 

med mulighed for at knytte forbindelser til kolleger i en lang række lande – Grønland 

ikke at forglemme. 

Dette samarbejde har bevirket at CAS inden for sit fag har kunnet deltage eller lede 

flere EU projekter. 

Det er min opfattelse at CAS i samarbejdet med sygehusenes hygiejne organisationer 

har opfyldt en lang række af de forventninger som Sundhedsstyrelsen og sygehusene 

måtte have til os. 

De over 150 publikationer som vi har offentliggjort i danske og internationale tidsskrifter 

er skabt og skrevet af afdelingens medarbejdere og samarbejdende kolleger i 

Danmark og i udlandet. Den dygtige stab af medarbejdere som i længere eller kortere 

perioder har været ansat i CAS har gjort afdelingen til en solid troværdig institution. 

Uden deres dygtighed, entusiasme, energi og loyalitet havde afdelingen ikke opnået 

den position den besidder i dag. Fusionen med antibiotika og resistens afsnittet bør 

vise sig som en styrkelse af den samlede kompetence. Inden jeg forlader afdelingen 

og overlader ansvaret til andre vil jeg se lidt frem i tiden på nogle af de behov og 

opgaver som formentlig kommer i fokus og må håndteres. 

11

Unique i hele verden 

ES 

• Luft og Bakterietæt 

• Hygiejnisk 

• Miljøvenligt 

• Økonomisk 

• Hudvenlige produkter 

• Opfylder alle behov 

• Let at anvende 

Garanti for sikker hudpleje 

Foersom 

Foersom Sterisol 

Bygmarken 7 

3250 Farum 

FRI FOR 

KONSERVERINGSMIDDEL 

Tlf.: 4495 1322 · 4495 3751 

Web: www.foersom.dk · E-mail: foersom@foersom.dk

Nils Strandberg Pedersen, direktør, dr.med. 

Statens Serum Institut 

nsp@ssi.dk 

SARS EPIDEMIEN 

I november måned 2002 opstod der i den folkerige Sydkinesiske provins, Guandong 

en epidemi af atypisk lungebetændelse, der ikke responderede på sædvanlig antibiotisk 

behandling. Først 11. februar 2003 bliver WHO orienteret om epidemien, der primært 

har ramt hospitalsansatte og givet anledning til 305 tilfælde heraf 5 dødsfald. 

Den 21 februar besøger en syg kinesisk læge et hotel Hong Kong og smitter her 10 

hotelgæster, der få dage efter bringer smitten videre til Vietnam, Singapore, Canada. 

SARS er en realitet, og WHO udsender en "global alert". 

Efter en enestående indsats, under ledelse af WHO, var SARS epidemien fem måneder 

efter bekæmpet. Over 8000 personer i 32 lande blev ramt, med 900 dødsfald til 

følge. SARS blev den første globale epidemi i det 21 århundrede og illustrerer, hvilken 

vidtrækkende betydning en ny infektion kan have økonomisk, socialt, politisk og 

sundhedsmæssigt i en tæt forbundet og mobil verden. 

I mangel på diagnostik, vaccine og behandling, lykkedes det kun at bekæmpe epidemien 

under anvendelse af klassiske metoder. Det centrale var at få afbrudt smittespredningen. 

For at gøre dette skulle SARS-mistænkte patienter identificeres, hvorfor 

der blev indført en bred case definition baseret på mulig eksponering og enkle symptomer. 

Mistænkte patienter blev isoleret under opretholdelse af strikte hygiejniske forholdsregler. 

Det var afgørende, at personalet beskyttede sig mod dråbe- og kontaktsmitte, 

og på alle involverede afdelinger verden over blev hygiejneprocedurerne skærpet 

til et hidtil ukendt niveau. Kontakter mellem personalet blev begrænset, og der 

blev indført stramme restriktioner for adgang og besøg på ramte sygehuse. Trods forholdsregler 

var 20% af alle SARS- smittede hospitalsansatte. Isolation, karantæne, 

rejserestriktioner, helbredsscreening af fly passagerer blev hverdag. 

Nu er SARS epidemien overstået i denne omgang. Men den Corona-virus der forårsager 

SARS er stadig tilstede blandt dyr i Sydkina, og epidemien kan vende tilbage 

med fornyet styrke. Det er vigtigt, at de mange initiativer der blev taget for at styrke 

smitteberedskabet også i Danmark følges op og afsluttes. Kun hvis dette sker, vil vi 

stå bedre rustet, hvis SARS eller en anden infektionstrussel dukker op. 

13

Torben Abildgaard Pedersen, direktionsassistent, civilingeniør, lic.techn. 

Dansk Standard tap@ds.dk 

EN EUROPÆISK MODEL FOR KVALITETSSTYRING I SUNDHEDSSEKTOREN 

En generisk standard som ISO 9001, der handler om ideel ledelse af en organisation 

eller en virksomhed, er elsket af nogle og hadet af andre. Tit forlyder det, at standarden 

nok er velegnet i det kommercielle erhvervsliv, men at den ikke er egnet i fx 

sundhedssektoren, hvor patienten, patientforløbet og de traditionelle processer som 

undersøgelse, diagnostik, forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering skal være i 

fokus. 

Sundhedsstyrelsen har taget konsekvensen, og lader som bekendt for tiden udvikle en 

særlig Dansk KvalitetsModel for Sundhedsvæsnet med krav til generelle forløb, sygdomsspecifikke 

forløb og organisation. 

Parallelt hermed findes en anden udviklingsproces i standardiseringsregi. EU Kommissionens 

fælleseuropæiske standardiseringsorgan Comité Européen de Normalisation 

(CEN) har under svensk projektledelse har taget initiativ til etablering af en særlig 

teknisk specifikation, der skal fortolke ISO 9001 til brug for de europæiske sundhedsvæsener: 

TS ISO 9001 Health Care. Udviklingen af dette dokument er langt fremme, 

og bliver formentlig endelig godkendt og udgivet inden udgangen af 2004. 

Ud over de klassiske krav til organisation, ledelse, ressourcestyring, processtyring og 

monitorering, analyse og forbedring fra ISO 9001 vil den tekniske specifikation komme 

til at indeholde et meget stort antal fortolkende noter, der forklarer, hvordan en 

sundhedsfaglig organisation – hvad enten der er tale om et sygehus eller en almen 

lægepraksis – kan efterleve standardens krav, ligesom der vil være indføjet et halvt 

hundrede supplerende sundhedssektorspecifikke krav. De ekstra krav omhandler fx 

emner som involvering af sundhedsfagligt personale i beslutningsprocesser, stillingsog 

jobbeskrivelser, gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler, autorisation af 

personale, håndtering af fortrolige sundhedsoplysninger, journalføring, håndtering af 

utilsigtede hændelser, beskyttelse af patienters rettigheder og sikkerhed, kommunikation 

med og involvering af patienter i behandlings- og plejeforløb, risikoanalyse, 

paramedicinske undersøgelser, patientvurdering, kliniske retningslinier, håndtering af 

nødsituationer, beredskab, forsyningssikkerhed, administration af medicinsk udstyr, 

hjælpemidler og lægemidler, administration af blod og blodprodukter, forebyggelsesprocesser 

i forbindelse med infektionshygiejne og meget andet, som man fx kender 

det fra Joint Commission International Accreditation Standards for Hospitals. 

Den europæiske model vil antagelig forblive en frivillig specifikation for i hvert fald 

danske sygehuse, men grundet det omfattende internationale samarbejde på det medicinske 

område er der antagelig betydelig grund til, at også danske sundhedsaktører er 

bevidste om i et eller andet omfang at tilpasse sig modellen, der passer som hånd i 

handske med fx de danske infektionshygiejnestandarder og i øvrigt forventes at blive 

forenelig med den føromtalte særlige danske model med obligatorisk status. Mit råd 

til sygehussektoren er, at man er sig alle elementer i fremtidens kravgrundlag bevidst, 

når man alligevel er i gang med eller i nær fremtid skal påbegynde det uundgåelige 

kvalitetsudviklingsprojekt. Det integrerede system der tager højde for alle kendte 

udviklinger frem mod 2015 må være løsningen. 

14

Kursusreservelæge Peter Lund Madsen 

Bispebjerg Hospital. 

15

Er den steril? 

En validering giver ikke 

alene dokumentation, det 

giver også sikkerhed... 

Som en af verdens førende udviklere 

og producenter af desinfektions- og 

sterilisationsudstyr, er Getinge klar 

over vigtigheden af, at systemerne lever 

op til de gældende krav. 

Derfor er Getinge også på forkant med 

validerings- og testløsninger med skriftlig 

dokumentation på resultatet. En validering 

bør udføres løbende og kan gennemføres 

på nye såvel som ældre autoklaver, 

vaskemaskiner og bækkenskyllere. 

Bliv 100% sikker på udstyret, ring til 

Getinge i dag på telefon 4593 2727 eller 

kig ind på www.getinge.dk 

Getinge Danmark A/S 

Firskovvej 23 · DK-2800 Lyngby 

Telefon: 4593 2727 · Telefax: 4593 4120 

www.getinge.dk

Nosokomiel gastroenteritis 


Kåre Mølbak, overlæge, dr.med. 

Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut 

km@sss.dk 

FOREKOMST AF TARMPATOGENE BAKTERIER I DANMARK 

I Danmark er infektioner med tarmpatogene bakterier i reglen forårsaget af zoonotiske 

bakterier, dvs bakterier der overføres fra dyr til mennesker. I de fleste tilfælde 

smittes patienterne fra fødevarer, men smitten kan også ske ved direkte kontakt med 

dyr og gennem vand. Almindeligt forekommende zoonotiske bakterier er Campylobacter, 

Salmonella, Yersinia enterocolitica og verotoksinproducerende Escherichia 

coli, figur 1. 

Campylobacter er den hyppigste zoonose. Fra 1992 til 2001 steg antallet af registerede 

tilfælde fra 1.139 til 4.620 tilfælde. Campylobacter infektioner kan ikke alene give 

anledning til svær mave-tarminfektion med ofte blodig diarré, men ledsages hyppigt 

af autoimmune reaktioner som for eksempel ledsmerter og ledhævelse, og Guillian- 

Barré syndrom, som giver anledning til ofte alvorlige lammelser. Den vigtigste kilde 

til Campylobacter er fjerkræ. Gennem de senere år er forbruget af fjerkræ i Danmark 

steget, ligesom at der har været en tendens til øget konsum af fersk og udskåret fjerkræ 

i forhold til frosne produkter. Det er sandsynligt, at denne adfærdsændring forklarer 

stigningen, men der kan også være andre faktorer der medvirker til stigningen. 

Den glædelige nyhed er at for første gang i mange år ser det i 2003 ud til at Campylobacter-kurven 

er knækket, formentlig som følge af en lang række interventioner i 

produktion og slagtning af slagtekyllinger. Således er præliminære tal for 2003 ca. 

30% lavere end 2002. 

Udviklingen af humane Salmonella-infektioner har været præget af op- og nedture. 

Den første "salmonella-bølge" kom i slutningen af 80’erne, og skyldtes især Salmonella 

Typhimurium i slagtekyllinger. Den "anden bølge" kulminerede i 1993 og skyldtes 

salmonella infektioner fra svinekød. Samtidig steg antallet af infektioner med Salmonella 

Enteritidis fra æg op gennem 90’erne, og denne "tredje bølge" kulminerede i 

1997, hvor over 5.000 tilfælde af salmonella infektioner blev registreret, hvoraf _ 

skyldtes S. Enteritidis, med æg som den hyppigste smittekilde. Gennem forskellige 

handlingsplaner, gennemført i fjerkræ-, svine- og ægge-produktionen, er incidencen 

af humane salmonella-infektioner reduceret kraftigt i de senere år; i 2002 blev 2.071 

tilfælde registreret. 

Antallet af infektioner med Yersinia enterocolitica er reduceret fra i perioden 1985 til 

2002, og i 2002 blev 240 tilfælde registreret. Det vigtigste reservoir for er svin, og det 

er sandsynlig, at en bedre hygiejne på svineslagterierne er en af de forhold, som er 

årsag til dette fald. Man kan dog også spekulere på, om ændringer i diagnostik, bakterierne 

eller befolkningens immunstatus spiller en rolle. Det er karakteristisk, at halvdelen 

af infektioner med Yersinia enterocolitica findes hos børn under 5 år. 

17

De fleste E. coli bakterier er som bekendt ikke sygdomsfremkaldende så længe de 

befinder sig i tarmen. Men blandt E. coli finder man også flere forskellige diaré-fremkaldende 

typer. Mest omtalt er de verotoksin-producerende E. coli (VTEC) som i de 

seneste år er erkendt som årsag til alvorlig tarmsygdom såvel som extraintestinal sygdom. 

Alvorlige komplikationer til VTEC infektion er HUS, hæmolytisk uræmisk syndrom, 

som bl.a. er karakteriseret ved nyresvigt. Gruppen af VTEC omfatter E. coli 

O157, og det naturlige reservoir er først og fremmest kvæg og andre drøvtyggere. I 

Danmark har vi hidtil været forskånet for større udbrud med VTEC, men erfaringer 

fra udlandet viser, at infektioner kan skyldes ikke gennemstegt hakket oksekød eller 

kødprodukter, upasteuriseret mælk samt grøntsager og lignende forurenet med gødning. 

Kontakt med dyr eller gødning har også vist sig at være en hyppig smittekilde, 

ligesom person-til-person smitte forekommer relativt hyppigt. Overvågning for VTEC 

infektioner er i de senere år blevet intensiveret, og i perioden 1997 til 2002 er antallet 

af registrerede infektioner steget fra 33 til 141. 

De diarré-fremkaldende E. coli er ikke begrænset til VTEC – der er mange andre sygdomsfremkaldende 

typer af E. coli. Der findes for eksempel E. coli som kan producere 

enterotoxiner, og disse er væsentlige årsager til endemisk forekommende diarré i ulande 

og rejsediarré. En gruppe, som vi hyppigt finder hos danske små- og spædbørn 

er de såkaldte intiminproducerende E. coli, som kan være årsag til både akut og kronisk 

diarré. 

Betydning af antibiotika-resistens for noskomiel gastroenterit. 

Både i Danmark og internationalt er der set en stigning i andelen og antallet af Salmonella 

og Campylobacter som er resistente overfor antibiotika. Denne stigning er relateret 

til brug af antimikrobielle stoffer i landbruget. De sundhedsmæssige problemer i 

den forbindelse er blandt andet, at resistente bakterier alt andet lige vil have en selektiv 

fordel i økosystemer, hvor antibiotika bruges. Det er således påvist, at en af de vigtigste 

risikofaktorer for infektioner med resistente zoonotiske bakterier er brug af antibiotika 

– uanset årsag. Dermed kan infektioner med f.eks. resistente salmonella 

udgøre en komplikation hos patienter der i forvejen er i behandling for en eller anden 

infektion, og denne komplicerende salmonella infektion kan så medføre at prognosen 

for denne patient forværres. På samme måde kan antibiotikaforbrug blandt mennesker 

medvirke til at flere bliver syge med resistente bakterier. Derfor er der i hospitaler en 

særlig risiko for udbrud med resistente bakterier. Det er således karakteristisk, at nogle 

af de nyere hospitals-udbrud med Salmonella skyldes resistente former som f.eks. 

Salmonella Typhimurium DT104 og U302. 

De fleste infektioner med salmonella og campylobacter kræver ingen antimikrobiel 

behandling. Dog er der risiko for egentlige behandlingssvigt ved invasive infektioner 

forårsaget af bakterier der har udviklet resistens overfor de antibiotika, der typisk 

anvendes som førstevalgspræparat. Erfaringer med multiresistent, kinolonresistent S. 

Typhimurium DT104 viser, at dette kan være et reelt problem, også i Danmark. 

18

Konklusion 

Der kommer altid en sag til ! I det moderne risikosamfund har vi løst en lang række 

hygiejneproblemer, men samtidig opstår der nye. De brændende spørgsmål i starten af 

det nye årtusinde centrerer sig om betydningen af antibiotikaresistens, kontrol af campylobacter-infektioner, 

og de nye, "emerging infections" bl.a. på grund af tarmpatogene 

E. coli samt nye kilder til zoonotiske infektioner som frugt og salatgrønt. Zoonotiske 

bakterielle infektioner er årsag til store sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger, 

men det faldende antal sygdomstilfælde af salmonella viser at bekæmpelse er 

mulig. Der er stadig store huller i vor viden, og blandt andet ville større viden om den 

reelle forekomst af disse infektioner og deres senfølger være ønskelig for at placere 

disse infektioner i det rette perspektiv for folkesundheden. 

Figur. Antal tilfælde af infektioner med Salmonella, Campylobacter og Yersinia 

enterocolitica registreret i Danmark, 1980 til 2002 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

Antal registrerede tilfælde 

80 83 86 89 92 95 98 2001 

År 

Salmonella 

Campylobacter 

Yersinia 

19

Hans Jørn Kolmos, professor overlæge dr. med. 

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 

hans.joern@ouh.fyns-amt.dk 

VIRAL GASTROENTERITIS 

Calici-, rota- og adenovirus er vigtige årsager til gastroenteritis. De er alle såkaldt 

nøgne virus, dvs. de har en simpel opbygning bestående af nukleinsyre (DNA eller 

RNA) omgivet af en proteinskal (kapsid), som er vidtgående resistent for fysiske og 

kemiske påvirkninger. Det indebærer bl.a., at de kan overleve i miljøet (f.eks. i vand 

og levnedsmidler) og at de kan modstå påvirkningen fra ventrikelens syre og fordøjelsesenzymer. 

De har således ideelle biologiske forudsætninger til at forårsage gastroenteritis. 

Calicivirus omfatter bl.a. Norwalk virus og Norwalk-lignende virus, som nu har fået 

nyt navn og kaldes norovirus. Der er tale om en heterogen gruppe af virus, som kan 

underinddeles i flere genotyper og subtyper. De senere år har subtypen "Lordsdale" 

især været fremherskende. Calicivirus er den væsentligste årsag til de diaré udbrud 

("Roskildesyge"), som igennem de senere år hver vinter har plaget hospitaler og institutioner 

herhjemme såvel som i udlandet. Problemet har været stigende de seneste år, 

hvilket muligvis skal ses i sammenhæng med introduktionen af nye subtyper, som der 

ingen immunitet er imod. Hertil kommer, at virus er ekstremt smitsomt: den infektiøse 

dosis er i størrelsesordenen 10-100 viruspartikler, hvilket skal ses i sammenhæng 

med, at patienter udskiller op til 106 viruspartikler per g fæces eller opkast. Det 

er karakteristisk, at mindst halvdelen af de eksponerede bliver syge, og at personalet i 

forbindelse med hospitalsudbrud rammes lige så hyppigt som patienterne. Nyere 

undersøgelser har interessant nok vist, at nogle individer er resistente over for infektion 

med norovirus. Det drejer sig primært om individer med blodgruppe B, som 

mangler den receptor, som virus binder sig til på celleoverfladerne. Virus kan udskilles 

i fæces i flere uger efter overstået sygdom. Immuniteten efter overstået sygdom er 

kortvarig og begrænset til den subtype, som man har været inficeret med. 

Rota- og adenovirus giver også anledning til diaré udbrud i hospitaler, især i børneafdelinger. 

Op mod halvdelen af alle indlæggelseskrævende diaré tilfælde blandt 

spædbørn skyldes rotavirus, som på verdensplan er ansvarlig for ca. 1 million dødsfald 

per år. 

Det er fortsat uafklaret, hvorfor problemerne med virusdiaré er accelereret så voldsom 

på hospitalerne inden for de senere år. På Odense Universitetshospital har vi i den forløbne 

vintersæson lavet audit i afdelinger, hvor problemerne har været størst og mest 

vedholdende. Erfaringerne herfra viser, at manglende overholdelse af helt elementære 

forholdsregler i vid udstrækning kan forklare, hvorfor tingene kommer ud af kontrol. 

Hygiejnekomiteen nedsatte i foråret en ad hoc arbejdsgruppe, som havde til opgave at 

analysere de vedvarende problemer omkring virusdiaré. Gruppen har udarbejdet en 

handlingsplan mhp. at styrke indsatsen mod virus diaré i den kommende vintersæson. 

Handlingsplanen vil kort blive gennemgået. 

20

Overlæge Leif Percival Andersen, Infektionshygiejnisk Enhed 6701, Rigshospitalet. 

rh05864@rh.dk 

NOSOKOMIEL GASTROENTERITIS FORÅRSAGET AF CLOSTRIDIUM 

DIFFICILE OG CLOSTRIDIUM PERFRINGENS. 

Både Clostridium difficile og Clostridium perfringens er veldokumenterede årsager til 

nosokomiel gastroenterit. De er både beskrevet ved antibiotika associeret gastroenterit 

og ved spredning på sygehuse. De er begge sporedannende bakterier, der kan overleve 

i miljøet (paneler, gulve, kummer osv. på sygestuer og toiletter) i flere måneder og 

derved være årsag til en direkte spredning af infektionerne. De fjernes ikke ved 

almindelig rengøring og udvikler resistens mod klor, når det benyttes i lave koncentrationer 

til desinfektion. C. difficile er årsag til 10-20% og C. perfringens 5-10% af alle 

tilfælde af antibiotika associerede gastroenterit. Begge bakterier kan danne enterotoksin 

som forårsager gastroenterit. Ca. 80% a C. difficile stammer og 50% af C. perfringens 

stammer, der isoleres på hospitaler er toksinproducerende. C. difficile har to toksiner, 

der begge er betydende ved gastroenteritis, mens C. perfringens har 15 toksiner, 

hvoraf de fire er vigtige ved gastroenterit. Nyere undersøgelser har vist at brug af visse 

antibiotika (f.eks. ceftriazon) kan inducere toksin produktion hos C. difficile og 

hvis behandlingen med samme antibiotika fortsættes får patienterne gastroenterit. Da 

nosokomiel infektion med C. difficile er hyppigere og det er betydeligt lettere at påvise 

deres toksiner end C. perfringens er den meste litteratur om C. difficile, men det 

må forventes at med hensyn til nosokomiel gastroenterit er forholdene ret ens for de 

to bakterie arter. 

I en 3 årig periode fra januar 1999 til december 2001 blev C. difficile isoleret fra 776 

patienter (75% toksin positive ª 582 patienter) og C. perfringens fra 1144 patienter 

(60% toksin positive ª 686 patienter) med gastroenterit. Begge bakterie arter blev fundet 

samtidig hos 154 patienter. 35% af patienter med toksinproducerende C. difficile 

og 40% af patienterne med toksinproducerende C. perfringens havde stærkt forhøjet 

laktoferrin i fæces som tegn på en svær tarminflammation. I modsætning til Campylobacter 

jejuni, der stort set kun forekom i afsnit der modtog patienter med gastroenterit, 

forekom C. difficile og C. perfringens i mange forskellige afsnit. Ofte forekom 

de som småophobninger på 3-5 tilfælde som forsvandt spontant for siden at dukke op 

igen. En nærmere analyse af C. difficile i et enkelt afsnit viste at 75% af tilfældene var 

nosokomielle. 

På et hospital med et patientklientel som på Rigshospitalet, forekommer toksinproducerende 

C. perfringen ligeså hyppigt som toksinproducerende C. difficile. Epidemiologisk 

og sygdomsmæssigt ligner de to Clostridium arter hinanden. Det er derfor ligeså 

vigtigt både at overvåge C. difficile og C. perfringens hos patienter med gastroenterit. 

21

Laura Bekhøj, hygiejnesygeplejerske 

Århus Kommunehospital 

laura@akh.aaa.dk 

INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORANSTALTNINGER TIL BEGRÆNSNING 

AF NOSOKOMIEL GASTROENTERITIS 

I en tid hvor interessen for forebyggelse samles om de specielle forholdsregler i forbindelse 

med nyopdagede infektioner, kan det være svært, at få den nødvendige 

opmærksomhed på de helt almindelige hygiejniske forholdsregler, men: 

Basal hygiejne gør en forskel. 

For eksempel afgør den, hvor stor den kommende vinters udbrud af nosokomiel 

gastroenteritis bliver. 

Indlægget vil sætte fokus på de infektionhygiejniske foranstaltninger, der er nødvendige 

for at afbryde smitteveje i forbindelse med nosokomiel gastroenteritis. Hvilke 

overvejelser og tiltag der skal iværksættes hvornår i forløbet. 

De vigtigste punkter er: 

Overblik over omfang. 

Adskille "syge" og "raske". 

Informere hygiejnesygeplejersken, samarbejdspartnere, m. fl. 

Diagnostik. 

Hygiejniske tiltag. 

Ophæve de iværksatte foranstaltninger. 

Forebygge gentagelser. 

22

Infektioner ved indsættelse af fremmedlegemer 

Mødeleder: Steen Walter. 

Overlæge dr. med Ole Michael Nielsen 

Kirurgisk afdeling, Hillerød sygehus 

INFEKTIONER VED INDSÆTTELSE AF FREMMEDLEGEMER I 

KARKIRURGI. 

Den måske mest frygtede af alle komplikationer i karkirurgi er den inficerede karprotese. 

I udlandet, specielt i England, huserer den meticillin-resistente staphylococcus 

aureus (MRSA) på de karkirurgiske afdelinger, et problem vi endnu har til gode i 

Danmark, heldigvis! 

I Danmark registreres al karkirurgisk operativ aktivitet i programmet KARBASE og 

data fra alle afdelinger samles centralt. Resultater som bl.a. infektionshyppighed 

offentliggøres årligt i en rapport. Vi ved derfor, -naturligvis med forbehold for korrekt 

dataindsamling-, at der i perioden 1997 til og med 2001 blev udført 30979 operationer 

på de karkirurgiske afdelinger i Danmark med 2% behandlingskrævende sårinfektioner 

og 0,7% dybe infektioner som involverede arteric anastomoser eller kunstige 

pulsårer. Tallene ser ud til at være nogenlunde konstante fra år til år. 

Mere interessant er det at se på antallet af dybe infektioner (eller "proteseinfektioner") 

som opstår i forbindelse med "rene" (ikke kontaminerede) operationer med implantation 

af arterieproteser lavet af kunststof, idet et sådant implanteret fremmedlegeme 

vanskeliggør behandlingen af infektionen. Såfremt der på karprotesen er dannet en 

såkaldt biofilm af bakterier kan man nemlig ikke behandle infektionen uden at fjerne 

protesen og så står patienten og karkirurgen med et nyt problem, hvordan får vi genetableret 

blodforsyningen efter protesen er fjernet? 

Det infektiøse agens er oftest staphylococcus aureus, sjældnere albus. I en del tilfælde 

drejer det sig om blandingsinfektion, hvor tarmbakterieflora også indgår; dette er hyppigst 

ved de tidlige infektioner. 

Omkring halvdelen af alle tilfælde opstår sidst i forløbet, ikke sjældent flere år efter 

operationer, og her er det kliniske billede ofte sløret og uklart. Anvendelse af billeddiagnostik 

med CT-/MR- og ultralydscanning må ofte kombineres med skintigrafi, 

fistulografi og prøvepunkturer for at sandsynliggøre diagnosen, som dog i enkelte 

tilfælde ultimativt stilles ved reoperationen. 

Behandlingen er fjernelse af den inficerede protese og samtidig anlæggelse af ny 

blodforsyning udenfor det inficerede felt, men dette er langt fra altid muligt. Balancen 

mellem hensynet til at fjerne det inficerede materiale og hensynet til at patienten ikke 

dør af indgrebet er ofte hårfin. Som regel kan man dog komme igennem med fjernelse 

af den inficerede protese og samtidig ny rekonstruktion i in-situ, det vil sige i det 

oprindelige inficerede felt. Det går underligt nok godt nærmest hver gang. 

Der anvendes rutinemæssigt profylaktisk antibiotika ved proteseimplantationer som 

ofte foregår på operationsstuer med laminar air-flow for at mindske risikoen for kontaminering 

af implantatet, fordi behandlingen af proteseinfektioner er så belastende 

for patienten at forebyggelse er alfa og omega. 

23

Unikt flush-system – Infektionsforebyggende, 

da det forhindrer residual urin i systemet 

og tømmer hurtigt. 

Tilbageløbsventil – Infektionsforebyggende. 

Findes både i prøveudtag 

og i posen. 

Ventil safe – Infektionsforebyggende, da muligheden 

for overførelse af bakterier fra gulv og omgivelser til 

bundventilen, mindskes væsentligt. 

Tørkammer – Infektionsforebyggende, der kan ikke 

dannes biofilm i kammeret. 

Goretex filter - 

infektionsforebyggende, 

da det sikrer hurtig tømning 

af posen 

UnoMeter TM 500 FF forebygger 

infektioner hos din patient 

HUSK at mere end halvdelen af de hospitalserhvervede infektioner er 

urinvejsrelaterede. Derfor er UnoMeter TM 500 FF en optimal løsning til dig 

og dine patienter, da det besidder mange tekniske detajler, så din patient 

bliver beskyttet optimalt mod urinvejsinfektioner. 

UnoMeter TM 500 FF giver dig en præcis måling af urinproduktionen hver 

gang, da den unikke dobbeltlumen slange, sikrer at urinen ikke staser i 

slangen. 

Sidste nyt: UnoMeter TM 500 FF har fået en ny måleskala med større tal, 

så det er lettere for dig at aflæse målingerne på kammeret. 

Unomedical a/s · Engmosen 1 · 3540 Lynge · Danmark · Tlf. 4816 7030 · Fax 4816 7035 

E-mail: sales-dk@unomedical.com · www.unomedical.com/dk-salg 

Tilbageløbsventil 

Dobbeltlumen slange – 

sikrer præcis måling af 

urinproduktion hver 

gang.

Overlæge dr. med. Lars Ib Andersen, Odense Universitetshospital 

INFEKTIONER VED INDSÆTTELSE AF FREMMEDLEGEMER I 

THORAXKIRURGIEN 

For den del af thoraxkirurgien som omfatter lungekirurgi, spiserørskirurgi og mediastinalkirurgi, 

forekommer infektion ved implantation af fremmedlegemer praktisk 

ikke i nævneværdig grad. Således repræsenterer dette ikke noget problem i den 

thoraxkirurgiske hverdag. 

Hjertekirurgi: 

1. Rørprotese infektion 

2. Prostetisk endokardi (kunstig klapproteseinfektion). 

Ad punkt 1: En rørproteseinfektion som led i mediastinitis. Forekommer overordentligt 

sjældent hos aneurisme- og dissektionsopererede patienter (ca. under 1%). Årsagen 

er ikke sikker, men operationslængde samt operativ teknik foruden patientens 

tilstand præoperativt er nok de afgørende faktorer. Behandlingen er kirurgisk revision 

med solid målrettet antibiotisk terapi og hvis blottet protese, da udskiftning med biologisk 

materiale om muligt (xenografts/homografts f.eks. ved aortalidelser). 

(Kasus: Patient behandlet med arcus-protese og klap plus ascendens rørprotese med 

postoperativ infektion, Linezolid-behandlet). 

Ad punkt 2: Prostetisk endokardit. Hyppigheden af dette er 1 til 4% af patienter med 

kunstige klapper i det første år efter operationen og ca. 1% om året herefter. Der foretages 

i Danmark i alt mellem 750 og 1000 klapimplantationer pr. år på de 5 offentlige 

hjertecentre samt 1 privat. 

Risikofaktorer: - Patienter med kompliceret nativ endokarditis (N.E.), 

som behandles med en operation med kunstig klap. 

- Kunstig klap i sig selv. 

- Dårlig tandstatus. 

- Urinvejsinfektion. 

- Svigt af antibiotisk profylakse i efterforløbet. 

NB: "peroperative prostetisk endokardit" er overordentligt sjælden. 

Bakteriologi: - Stafylokokker (50% af de tidlige prostetiske endokarditter 

(under 2 måneder efter operation). 

- Streptokokker (viridans som ved N.E.) 

Diagnose: Klinik gennem anamnese, temperaturforhøjelse og 

hjertemæssigt/hæmodynamisk. 

Undersøgelser: TTE-TEP (ekkokardiografi). 

- Venyler plus dyrkning plus resistens. 

25

Behandling: Antibiotika i samarbejde med klinisk mikrobiologisk afdeling. Kirurgisk 

revision (skift af klap), herunder indikationer for kirurgi, som er 

for N.E.: hæmodynamisk, embolisk, behandling af infektion. Specielt 

ved prostetisk endokardit findes indikationer som perivalvulær 

endokarditis, randlækage med insufficiens og klapløsning. 

Valg af klaptype (mekanisk/biologisk/xenografts/homografts) diskuteres. 

Komplikationer til prostetisk endokarditis behandling omtales. 

Prognosen er alvorlig: 20 til 50% mortalitet indenfor det første år efter operation og 

behandling i det hele taget. 

Der vil blive vist lysbilleder af native og prostetiske endokarditter. 

26

Overlæge Torben Sandberg Sørensen. 

Frederiksberg hospital 

INFEKTION VED INDSÆTTELSE AF FREMMEDLEGEMER I 

ORTHOPÆDKIRURGI. 

Ved orthopædkirurgiske operationer indsættes ofte større fremmedlegemer (metalskinner, 

skruer, marvsøm, ledproteser). Det er almindeligt antaget, at fremmedlegemet 

i sig selv øger risikoen for efterfølgende infektion. Risikoen for infektion er i 

øvrigt afhængig af regionen, hvori der opereres, af patientens grundsygdom og af evt. 

komplicerende lidelser. 

Det er ganske veldokumenteret, at risikoen for infektion kan nedsættes ved at forbedre 

hygiejnen på operationsstuer (f.eks. ved anvendelse af laminar ventilation og bakterietætte 

operationstekstiler) og ved administration af antibiotika i forbindelse med det 

operative indgreb. Ved optimal profylakse vil man således f. eks. hos patienter med 

hoftearthrose kunne implantere kunstige hofteled med en risiko for efterfølgende 

infektion på under 1 /2%. 

Behandling af en etableret infektion omkring et større fremmedlegeme er en specialistopgave. 

Behandlingen er ikke evidensbaseret, der foreligger stort set ingen kontrollerede 

undersøgelser på området. Der er dog enighed om, at behandlingen er en kombination 

af kirurgisk revision og antibiotika. Det vil ofte være nødvendigt at fjerne det 

inficerede fremmedlegeme.Ved inficerede ledproteser foretages oftest udskifningsoperation 

i to seancer. Ved første operation fjernes den indsatte protese, og der foretages 

sufficient knogle- og bløddelsrevision. Ved anden operation, efter uger til måneder, 

indsættes en ny protese. Med et sådant behandlingsprincip vil man f. eks. kunne 

sanere infektioner hos 80-90% af patienterne med inficerede hofte- eller knæproteser. 

27

28 

NYHED FRA INDIKATORLABORATORIET 

Ud over CE-mærkede biologiske indikatorer 

kan Indikatorlaboratoriet nu også levere 

KEMISKE INDIKATORER 

til dampsterilisering og tør varme sterilisering. 

Det er multiparameter indikatorer til kontrol 

af temperatur, tid og for dampindikatorens vedkommende 

også af dampkvalitet. 

Kom og besøg vores stand og hør nærmere.

Steen Walter, 

Urologisk afdeling L. Odense Universitetshospital. 

INFEKTIONER I URINVEJENE AF FREMMEDLEGEMER. 

Der er desværre mange fremmedlegemer, der indføres i urinvejene. Mange patienter 

får et uretralkateter. Mange bliver kateteriseret kortvarigt, men får alligevel et fremmedlegeme 

indført i blære, ureter eller nyre. 

I de urinveje, der normalt er sterile, bliver et fremmedlegeme grobund for inkrustationer 

og biofilm. 

Instrustationerne består af urater, mono-oxalater og calcium oxalater. Bakterier, specielt 

proteus mirabilis vokser i denne biofilm. 

Bakterier på biofilmen overlever antiotisk behandling, og kan modstå 1000 til 1500 

gange normal dosis. 

Der er behov for yderligere forskning for at diagnostisere disse komplikationer og for 

at behandle og forebygge biofilm og infektioner relateret til fremmedlegemer i urinvejene. 

Der kan derved minskes morbiditet og de høje omkostninger, der er i relation 

til bakterier i urinvejene i relation til fremmedlegemer. 

Man skal også huske at urinvejssten er et fremmedlegme, der kan opbevare mange 

bakterier. 

Protester placeret udenfor urinvejene f.eks. kontinens- eller impotens-apparatur giver 

sjældent infektionsproblemer. 

29

Mild cremesæbe 

Varenr. 2409 

CUTAN HYGIEJNE SYSTEM 

- Patienternes sikkerhed er i dine hænder 

Med CUTAN HYGIEJNE SYSTEM har Deb udviklet en komplet serie af hudhygiejneprodukter 

til vask, desinfektion og hudpleje. 

Produkterne omfatter sæbe, hånddesinfektion samt en fugtighedsgivende creme, der alle 

leveres i 1 ltr. lukket patronsystem, som hindrer indtrængen af mikroorganismer. 

Til produkterne er udviklet en hygiejnisk albuebetjent dispenser i rustfrit stål. 

Dispenseren nedtages let fra væggen, og kan autoklaveres eller vaskes i opvaskemaskine. 

Dispenser, 

albuebetjent 

Varenr. 4309 

Dispenser 

Varenr. 4308 

Extra mild cremesæbe 

Varenr. 2459 

Flydende 

hånddesinfektion 

Varenr. 2708 

Varenr. 4320 

Bøjle 

Hånddesinfektion gel 

Varenr. 2709 

Flydende 

hånddesinfektion, 

125 ml. Varenr. 2725 

Kirurgisk 

hånddesinfektion 

Varenr. 2712 

Eudermol, 75 ml. 

Varenr. 3375 

Hudcreme 

Varenr. 3309 

Deb Swarfega A/S, Teglværksvej 6, 5620 Glamsbjerg, 

Tlf. 64 72 24 00, e-mail: deb@deb.dk, www.deb.dk

FRIE FOREDRAG 

Mødeleder: Ole Andersen. 

Kvalitetschef Ib Rosted, KEN A/S 

KEN KVALITETSSIKRINGSKONCEPT 

HVORFOR?, HVORDAN?, HVORNÅR? 

Rengøring og desinfektion er et vigtigt led på instrumenter og andre utensiliers vej fra 

den ene patient, evt. over sterilisering, til det anvendes igen på den næste patient. 

Det er derfor afgørende, at de desinficerende opvaskemaskiner fungerer som de skal. 

Desværre har det vist sig, at dette ikke altid er tilfældet, idet der ved eftersyn på sygehusenes 

skyllerum er set et betydeligt antal maskiner, hvor grundlæggende funktioner 

ikke har virket i længere tid. 

Det kan der være mange årsager til, men hovedårsagen er efter al sandsynlighed 

manglende opmærksomhed. 

Et kvalitetssikringssystem øger opmærksomheden, idet der sættes "fokus" på processen 

gennem fastlæggelse af ansvar og krav om dokumentation. 

Men på hvilket niveau skal man lægge sig? 

Der er flere steder, hvor der kan hentes inspiration. 

For eksempel ISO 9001 Kvalitetsledelsessystemer, den nye DS 2451 Styring af 

infektionshygiejne i sundhedssektoren samt den kommende standard om desinficerende 

opvaskemaskiner, prEN ISO 15883. 

KEN Kvalitetssikringskoncept er et enkelt og jordnært system, der sikrer, at de 

grundlæggende forhold for opvaskemaskinens funktion er i orden. 

Hovedindholdet er: 

Præcision af ansvarsforhold 

Daglig maskinkontrol 

Forebyggende eftersyn 

Uddannelse 

Dokumentation af udførte handlinger 

Ligesom andre systemer, er der ingen garanti for et tilfredsstillende resultat. Men der 

er en stor sandsynlighed for en højere og mere ensartet kvalitet af den desinficerende 

opvask. 

Systemet er meget lidt ressourcekrævende, og det vil kunne danne grundlag for en 

eventuel senere certificering, hvor den desinficerende opvask ønskes at indgå. 

31

3M Data Logger 

Til daglig og præcis 

kontrol af tid-temperatur for 

vaskemaskiner/dekontaminatorer

Erfaringer og ny tendenser indenfor sterilisationsområdet. 


Linda Ashurst, Rådgiver, Avdeling for sykehushygiene, Rikshospitalet, Norge 

linda.ashurst@rikshospitalet.no 

EN UNDERSØKELSE AV FORBRUKSMATERIALE I SYKEHUSPRODUKSJON 

Resultater av en undersøgelse - Potensial for kvalitetsforbedringer? 

Kvalitetskrav til medisinsk utstyr 

’Risiko’ kan bety forskjellige ting for forskjellige personer, men i helsesektoren har vi 

et spesielt forhold til ordet. Helsepersonell arbeider daglig med risikohåndtering, "risk 

management", risikoanalyse er en integrert del av medisinsk behandling. 

Hvis man skal snakke om risiko og kvalitet, er det klart at publikum forventer at sykehusprodusert 

utstyr skal holde den samme kvalitet som utstyr produsert i industriell 

målestokk. Strenge krav stilles til validerte metoder i industri, de grunnleggende krav 

i Direktivet 93/42/EØF om Medisinsk Utstyr, sier at "utstyr må fremstilles på en slik 

måte at det ikke skal kompromittere pasientens eller brukerens sikkerhet." I Norge 

gjelder Forskrift om smittevern i helseinstitusjoner for sykehusproduksjon, det står 

"det skal etableres skriftlige prosedyrer for kvalitetssikring av sterilforsyning,…inkludert 

renhetsgrad før sterilisering". I praksis blir måling av renhetsgrad (bioburdenbestemmelse) 

før sterilisering sjelden eller aldri benyttet i sykehusproduksjon i Norge. 

Forbehandling av utstyr og bioburden 

I motsetning til instrumenter blir ikke forbruksmateriale vasket og desinfisert før sterilisering. 

Forbehandling fjerner og dreper mikroorganismer og reduserer bioburden 

til det minst mulige. Også steriliseringsprosesser har sine begrensninger, høy bioburden 

på utstyr kan overskride sikkerhetsmarginer for prosessen. Utgangspunktet før sterilisering 

burde være noenlunde likt for ulike utstyrstyper som skal steriliseres. Dette 

sikrer at resultatet også blir likt, "sterilt". 

Resultat av undersøkelsen 

Denne undersøkelsen viser at enkelte forbruksmaterialer ble feilaktig vurdert av helsepersonell 

og tilfredsstilte ikke krav til lav bioburden før sterilisering. Totalt ble 17 

produkter som brukes til operative inngrep testet, 7 var medisinsk utstyr og 10 var 

alminnelige husholdningsartikler som ble brukt til medisinske formål. Resultatene 

viste store forskjeller i bioburden, CFU (Colony Forming Units, både på de ulike produktene 

og mellom produkter av samme type. Illustrerende for dette er egenproduserte 

avnavlingssett. Tre sett fra ulike sykehus viste store forskjeller i bioburden, henholdsvis 

53.000 CFU, 239 CFU og 17 CFU per produkt. Det ble hovedsakelig funnet 

Gram-positive mikroorganismer, sporedanndende bakterier og sopp. 

Diskusjon 

Funn av til dels store forekomster av mikroorganismer og sporedannende bakterier på 

sykehusprodusert utstyr er vanlig. Sporer er meget resistent for fysikalske og kjemiske 

prosesser og er følgelig høyst uønsket i rent produksjonsrom. Resultatene understreker 

behovet for å benytte bioburdenbestemmelse i risikoanalyse av steril produksjon. 

Det er også nødvendig med økt bevissthet blant helsepersonell, omkring renhetsgrad 

ved utvelgelse av materiale til medisinske formål. Når framstillingsprosessen kan 

være så forskjellige mellom industri- og sykehusproduksjon, kanskje har sykehuset 

potensial for kvalitetsforbedring? 

33

Peter A. Nielsen 

Palcon Instruments A/S, Skovlytoften 26 B, 2840 Holte 

pan@palcon.dk 

DATALOGGERE – FUNKTION OG ANVENDELSE 

En datalogger kan sammenlignes med et måleudstyr til en hvilken som helst parameter, 

temperatur, tryk, luftfugtighed eller andet, hvortil der er knyttet én eller anden 

form for registrering af det målte. En skriver hvor man får en papirstrimmel med en 

kurve for et temperaturforløb er en simpel form for datalogger. Dataloggeren lagrer 

målingerne elektronisk sammen med information om tidspunkt for måling. Hvor et 

"almindeligt" måleudstyr normalt består af særskildte følere og udlæsnings-enheder, 

indeholder en datalogger til f. eks. temperaturmåling både selve temperaturføleren, 

måle-kredsløb og registrering af måledata. Den kan derfor placeres på steder og i miljøer 

hvor det normalt kan være vanskeligt at registrere målinger, eksempelvis i kølerum, 

frysere, varmeskabe, vaskemaskiner, autoklaver etc. 

Skriver til temperaturmåling Dataloggere til temperatur m.m. 

Til en datalogger hører et PC program, der anvendes til programmering af loggeren 

før brug, dvs. start- og sluttidspunkt, måleinterval, måleenheder og eventuel skalering. 

Efter måling anvendes programmet til at hente data fra loggeren og præsentere dem, 

enten i tabelform med angivelse af de eksakte tidspunkter der er foretaget en måling 

og med den tilhørende måleværdi, eller i grafisk form, eksempelvis en kurve for et 

temperatur eller trykforløb. 

Ligeledes kan i de mere avancerede typer logger software få udlæst beregnede relaterede 

værdier som f0 værdi e.a. 

I forbindelse med autoklaver anvendes dataloggere typisk som et valideringsværktøj, 

dvs. til en udmåling af autoklaven som en sikkerhed for at den er funktionsdygtig før 

egentlig brug / pro-duktion. I tvivlstilfælde er en datalogger en let måde at verificere 

funktion, temperatur / tidsforløb fremfor en opstilling med "løse" temperaturfølere, 

instrumenter m.m., ligesom det er let at lade loggeren indgå under egentlig produktion 

hvis der er behov for dokumentation af en given proces. 

Ved anskaffelse af en datalogger er det vigtigt at gøre sig klart hvad det er man skal 

måle på, og ikke mindst, hvad kravene er til målingerne mht. nøjagtighed og måleintervaller 

idet dette i forbindelse med prisen er en væsentlig faktor. 

Dataloggeren er et måleudstyr, og som sådant skal det med jævne intervaller (typisk 1 

år) kalibreres, dvs sammenlignes med en sporbar reference. Dette gøres typisk på 

akkrediterede laboratorier – Teknologisk Institut, Risø o.a. Hvis man disponerer over 

flere loggere kan det i nogle tilfælde betale sig, selv at investere i reference udstyr til 

kalibrering af disse. 

34

Jørn Hansen, Souschef, Sterilcentralen, Universitetshospitalet i Herlev. 

jrha@herlevhosp.kbhamt.dk 

BRUG AF DATALOGGERE ELLER DATALOGNING VIA 

TEMPERATURELEMENTER. 

For måling af temperaturer i autoklavekammer, instrumentbakker og poser har det 

igennem mange år været almindeligt at benytte termoelementer eller pt.100 elementer. 

Disse var indført via kabel igennem kammervæggen på autoklaven og derefter fastgjort 

på diverse emner i autoklavekurvene. Igennem disse kabler logges data til en 

linieskriver eller computer. 

Med muligheden for datalogning med dataloggere er der imidlertid kommet nye 

muligheder samt en mere brugervenlig måde at udføre sine målinger på. 

Jeg vil her i mit indlæg prøve at komme ind på hvilke overvejelser vi har gjort os på 

Sterilcentralen i Herlev med hensyn til disse muligheder. 

I mit indlæg vil jeg komme ind på emner som: 

Service i forbindelse med validering 

Valideringsudstyr: 

Datalogger eller datalogning via kabler? 

Kalibrering : 

Kalibrering af følere på autoklave! Kan vi selv udføre den? 

Validering : 

Validering af autoklaveprogrammer! Kan vi selv udføre den? 

35

Steen Clausen, Rådgivende ingeniør, Birch & Krogboe A/S stc@birch-krogboe.dk 

OUTSOURCING AF SYGEHUSENES EGENPRODUKTION AF STERILT UDSTYR. 

En stor del af sterilcentralerne på de danske sygehuse er af ældre dato og bygningsmæssigt 

præget af den tid, hvor de blev bygget. Det tekniske udstyr, de er forsynet 

med, er flere steder blevet fornyet, og i forbindelse med denne fornyelse er man 

begyndt at foretage validering af de enkelte autoklaver. 

Der er dog stadig langt til det punkt, hvor man har en sterilcentral med en gennemvalideret 

sterilproces, der kan leve op til de rekommandationer, som sundhedsstyrelsen 

er kommet med og som især er ved at komme med som krav. 

Der skal derfor investeres betydelige beløb i de kommende år for at bringe sterilproduktionen 

på de enkelte sygehuse op på niveau med de krav, som blandt andet vil 

komme til denne produktion, herunder ikke mindst kravet om sporbarhed. 

En af de muligheder, der findes for sygehusejerne til at løse dette problem, er at outsource 

produktionen af egenproduktionen af sterilt udstyr til ekstern leverandør. 

Dette er sket i en række lande som Australien, England, Sverige samt Tyskland, og det 

er med baggrund i erfaringer fra sidstnævnte land, at jeg vil beskrive en model for en 

sådan outsourcing. 

I 2002 blev NORDISK STERILISERINGS KONSORTIUM – NSK - etableret med 

det formål at markedsføre og etablere sterilfabrikker i først Danmark og senere Norden. 

Konsortiet består af en række af Danmarks førende selskaber inden for sygehusplanlægning 

og -byggeri: 

MT Højgaard A/S, landets største entreprenørselskab med over 6000 ansatte 

Birch & Krogboe A/S, det største ingeniørfirma inden for sygehusbyggeri i Danmark 

S&I arkitekter K/S, som har forestået opførelse af en lang række sygehuse i Danmark 

VHR Gruppen, som har specialiseret sig inden for Human resources. 

Nordisk Steriliserings Konsortium har efterfølgende i 2003 i samarbejde med de to 

markedsførende firmaer i Tyskland inden for ekstern produktion af sterilt udstyr til 

sygehuse: VANGUARD og HOSPITECH etableret et driftsselskab: 

NORDIC HOSPITAL SERVICE A/S - NHS - 

med det formål, at man på privat initiativ i nært samspil med det offentlige sygehusvæsen 

vil skabe en effektivisering og kvalitetsforbedring inden for den nordiske sundhedssektor 

inden for blandt andet udførelsen af sygehusenes egenproduktion af sterile 

artikler. 

Dette foreslås sat i værk ved at etablere sterilfabrikker, hvor en række sygehuse inden 

for et geografisk område får mulighed for at få produceret deres egenproduktion af 

sterilt udstyr. Erfaringer fra Tyskland indikerer, at et sådant område ikke bør være 

større, end at køretiden fra det fjerneste afhentningssted ikke overstiger 1 time. 

Fabrikken vil skulle opfylde de højeste hygiejnekrav inden for EU, betjene sig af de 

nyeste steriliseringsformer, bruge miljørigtige løsninger med vægt på ressourcebesparende 

løsninger og med anvendelse af en effektiv logistik ved indretning af fabrikken. 

Medarbejderne på fabrikken vil få en ny specialuddannelse som steriltekniker, og der 

vil blive anvendte specialdesignede arbejdspladser. 

36

Nikou Ghassemieh, Dipl.-Ing., Vanguard AG Medical Services for Europe 

ghassemieh@vanguard.de 

REPROCESSERING AF MEDICINSKE ENGANGSPRODUKTER – EN MULIGHED 

FOR KVALITETSFORBEDRING SAMT ØKONOMISK BESPARELSE 

Hvert år går hundrede af millioner af euro tabt, fordi mange hundrede tusinde fuldt funktionsdygtige 

medicinske produkter bliver kasseret efter blot at være brugt en gang – sådanne produkter 

omfatter alt fra simple diagnostiske produkter til meget komplekse instrumenter til kardiologi 

eller kirurgi. Imidlertid kan sådanne dyrebare produkter nu reprocesseres uden at gå på 

kompromis med sikkerhed og kvalitet, og bruges med præcis samme tillid, som når nye produkter 

benyttes. Desuden opnås en betragtelig økonomisk besparelse. 

VANGUARD er en højteknologisk virksomhed, der arbejder med reprocessering, sterilisation 

og relaterede opgaver til sundhedssektoren. Virksomheden tilbyder sine kunder et komplet og 

attraktivt servicetilbud med levering af medicinske produkter – fra afhentning af brugte 

medicinske produkter til levering af istandsatte og funktionsdygtige medicinske produkter. 

VANGUARD har udviklet specifikke validerede procedurer for hvert produkt. Desuden foretages 

en risikoanalyse for hver produkttype under hensyntagen til produkttypens specielle 

egenskaber, dets brug og genanvendelse. De samme strenge krav til kvalitet og sikkerhed 

stilles naturligvis også til vore egne specialfaciliteter, maskiner og udstyr. Vores serviceydelser 

finder sted i vore moderne fabriksfaciliteter, som opfylder GMP krav. VANGUARD har, med 

henblik på at sikre den højest mulige kvalitet, introduceret et innovativt sporingssystem. Når 

de medicinske produkter modtages på vor fabrik, får hvert enkelt produkt tildelt sit eget 

ordrenummer og en permanent elektronisk identifikationskode. Dette gør det muligt, at hver 

leverance processeres individuelt. Desuden kan hvert trin i processen monitoreres, og alle relevante 

data overføres og gemmes i et unikt software program – en retrospektiv opfølgning er 

således også mulig. Systemet med identifikationskodning garanterer nøjagtig dokumentation, 

samt sikrer at et sygehus får sine egne medicinske produkter tilbage. Alle medicinske produkter 

gennemgår en individuel rengøringsprocedure, der er udviklet specielt for hver produkttype. 

Proceduren sikrer, at de medicinske produkter er rene, sterile og pyrogenfri (USP 24 

). Hvert eneste produkt bliver testet ved anvendelse af mikrobiologiske og funktionsduelige 

parametre. Detaljeret dokumentation af alle test resultaterne indsamles og registreres. 

VANGUARD’s protokoller og sikkerhedskrav er baseret på de strenge krav, der er fastsat af 

europæiske og internationale sundhedsmyndigheder hvad angår hygiejne, sikkerhed og funktionel 

integritet. VANGUARD har et kvalitetsstyringssystem, der er certificeret iflg. ISO 9001/ 

ISO 13485. 

VANGUARD udfører i dag serviceydelser for mere end 400 sygehuse i Tyskland samt for 

sygehuse i f.eks. Holland, Italien og Schweiz. 1.5 mill. medicinske produkter er nu blevet 

reprocesseret på vore fabriksfaciliteter, og der har ikke været et eneste tilfælde af forsikringsanmeldelse. 

VANGUARD garanterer at de medicinske produkter, som er blevet resteriliseret og ompakket 

på vores fabrik, har den samme funktionsdygtighed og sikkerhed som nye medicinske produkter 

hvis de benyttes korrekt. VANGUARD påtager sig erstatningsansvar såvel overfor patienten 

som overfor sygehuset. Denne garanti understøttes af en produktforsikring på _ 25.56 mill. 

En industriel reprocessering af medicinske produkter - med VANGUARD’s kvalitets- og 

sikkerhedsstandarder - er en sikker, miljøvenlig og økonomisk løsning. 

37

Instrumenter • Operations udstyr • Teknik • Undervisning 

Kirurgiske instrumenter i topkvalitet: Stille Surgical, Sverige 

Generelle kirurgiske instrumenter: Reda og Biselli, Tyskland 

Keramisk coatede instrumenter: Fehling, Tyskland 

Billige kirurgiske instrumenter: Opitek eco-line 

(egen import, CE-mærket) 

Mærkningsudstyr til instrumenter: WHB Saurer, Tyskland 

Hvile- og Operationslejer: Lojer, Finland 

Armborde, lejer og tilbehør: Reison Medical, Sverige 

Trykaflastning: Oasis - Trulife, Irland 

(Silikone gel puder og madrasser) 

Senge afskærmning / Rum inddeling: Ropimex, Tyskland 

Naverland 2 • 2600 Glostrup • Telefon 39 66 16 44 • Fax 39 66 16 55 

E-mail: mail@opitek.dk • www.opitek.dk

POSTERS 

Arrangør: Ole Andersen. 

Reservelæge Zitta Harboe (1), stud. pub. hel. Anne Mortensen (1), overlæge Kirsten Eliasen 

(2), hygiejnesygeplerske Margrethe Meyer (1), hygiejnesygeplerske Lene Junker (1), overlæge 

Leif Percival Andersen (1). 

1. Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet 

2. Hjerteintensiv afdeling, Rigshospitalet. 

NOSOKOMIELLE INFEKTIONER HOS HJERTEOPEREREDE PATIENTER. 

Indledning: Intensiv afdelinger betragtes højrisiko områder når det gælder nosokomielle 

infektioner. Det gælder især ventilator associerede pneumonier (VAP), hvor der i udlandske 

arbejdere beskrives infektionsrater på 10-20% med en motalitet på 20-50%. Også infektioner 

relateret til centrale venøse katetre (CVK), nosokomiel urinvejsinfektioner og gastroenteritter 

forekommer hyppigt hos patienter i intensiv afdelinger. Hos hjerteopererede patienter 

beskrives hyppigheden af postoperative sårinfektioner oftest at være 10-20%. 

Patienter og metoder: I forbindelse med en europæisk multicenter incidens undersøgelse af 

VAP hos hjerteopererede patienter i intensiv afdelinger af en måneds varighed (december 

2002) blev der på Rigshospitalet foretaget en undersøgelse af alle nosokomielle infektioner 

med en opfølgningstid på en måned efter ekstubation. 72 patienter indgik i studiet. I 

forbindelse med det europæiske studie evalueredes en lang række scorings systemer (NYHA, 

CCS, ASA, APACHE, SAPS m. fl.). Desuden blev operationstid, ekstrakorporal cirkulation, 

antal blodtransfusioner, intubationsdage, metoder til forhindring af VAP (venderegimer, sedation 

osv.) mv. registreret. Patienterne blev fulgt prospektivt i intensiv afdelingen, retrospektivt 

på stamafdelingen, ved spørgeskema og epikrise ved hospitaletsoverflyttelse samt ved 

spørgeskemaer til patienterne efter udskrivelse. 

Resultater: Gennemsnitsalderen for de patienter var 62,9 år (18-89 år) med en gennemsnitlig 

inkubationstid (dage på intensiv afdeling) på 1,5 dage (1-12 dage). To patienter døde i intensiv 

afdelingen og 2 efter udskrivelse herfra pga. hjerteproblemer og ikke infektioner. To (3%) 

patienter havde nosokomielle infektioner (UVI og gastroenterit) på stamafdelingen før operation 

og overflytning til intensiv afdeling. Ingen patienter havde nosokomiel infektion i intensiv 

afdelingen. Ti (14%) patienter havde nosokomiel eller potentiel nosokomiel infektion (5 VAP, 

1 UVI, 5 gastroenteritis, 2 CVK relaterede) og 6 (8%) patienter havde nosokomiel eller potentiel 

nosokomiel infektion (8 postoperative sårinfektioner, heraf en dyb, 1 CVK relateret) efter 

udskrivelse fra Rigshospitalet. I alt fik 18 (25%) af patienterne nosokomiel eller potentiel 

nosokomiel infektion. Ved brug af multiregresions analyse fandtes kun intubation i mere end 2 

døgn at være en risikofaktor for nosokomiel infektion. 

Diskussion: Den rutinemæssige peroperative antibiotikaprofylakse hos hjerteopererede 

patienter er cefuroxim 1,5 g x 3 dagligt i 48 timer, hvilket kan være forklaringen på at der ikke 

ses nosokomielle infektioner på intensiv afdelingen hvor den gennemsnitlige liggetid kun er 

36 timer. Af de nosokomielle infektioner i stamafdelingen skyldes 3 gastroenteritter norovirus 

og er således sæson bestemt, mens de to øvrige skyldes C. difficile. Kun en UVI, en pneumoni 

og en CVK infektion er bakteriologisk verificeret og opfylder kriterierne i råd og anvisninger. 

Denne pneumoni diagnosticeres 10 dage efter extubation og det kan diskuteres om den er ventilator 

relateret. Alle postoperative sårinfektioner, hvoraf kun en er dyb og opfylder kriterierne 

herfor, forekommer efter udskrivelsen. Selvom patientmaterialet er lille er hyppigheden af 

nosokomielle infektioner i intensiv afdelinger på Rigshospitalet langt lavere end beskrevet i litteraturen. 

39

Reservelæge Jens Ulrik Stær Jensen (1), overlæge Leif Percival Andersen (2), afdelingslæge 

Elsebeth Tvenstrup Jensen (3), hygiejnesygeplerske Margrethe Meyer (2), hygiejnesygeplerske 

Lene Junker (2), hygiejnesygeplerske Mette Christensen (3), embedslæge Tove Rønne 

(4), overlæge Ole Bent Jepsen (3). 

1. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Rigshospitalet, 2. Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet, 

3. Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut, 4. Embedslægeinstitutionen 

for København og Frederiksberg. 

OPSPORING OG FORSØG PÅ UDRYDDELSE AF MRSA I DAGINSTITUTION FOR 

MULTIHANDIKAPPEDE BØRN 

Indledning: MRSA har tidligere primært været et problem blandt patienter der overflyttes fra 

udenlandske sygehuse, men i de senere år er MRSA fundet med stigende hyppighed blandt 

patienter uden udenlandsanamnese. Det ser ud til at disse "nye" MRSA kloner persisterer i 

befolkningen i modsætning til tidligere. 

Patienter og metoder: Indekspatienten var et lungesygt barn, som blev fulgt ambulant på 

Rigshospitalet og som havde MRSA i trachealsekret. Patienten var i en daginstitution for multihandikappede 

børn, hvoraf adskillige børn blev fulgt ambulant på Rigshospitalet. Derfor 

besluttedes det at screene hele daginstitutionens klientel og personale (30 børn fordelt på 5 

stuer og 60 personaler) for MRSA. Et barn med MRSA havde boet i en døgninstitution for 

handikappede, hvor 16 børn og 8 personaler ligeledes blev screenet for MRSA. Ved fund af 

MRSA blev familie og andre nære kontakter screenet for MRSA. I alt blev ca. 130 personer 

screenet for MRSA. 

MRSA blev identificeret rutinemæssigt og isolater af MRSA sendt til verifikation og typning 

på SSI. Efter relevant behandling i behandling i 1-2 uger afhængig af underliggende sygdom 

blev alle MRSA positive patienter screenet 3 og 10 dage efter behandlingens ophør. Seks 

måneder efter behandlingens ophør blev alle børn og pædagoger, som fortsat var tilknyttet 

institutionen, podet igen. Samme metoder og behandling som ovenfor nævnt blev benyttet. 

Resultater: Ved den primære screening fandtes MRSA hos 3 børn og en pædagog alle fra 

samme stue i primærinfektionen samt mødrene til to af børnene. Alle 6 MRSA var af samme 

type. Der fandtes ingen oplagt smittekilde, men en moster til et af børnene var bosiddende i 

England og havde været på 14 dage besøg hos familien omkring en måned tidligere og kunne 

være en mulig smittekilde. Efter behandling fandtes ikke MRSA hos nogen af de 6 personer. 

Ved screeningen 6 måneder efter første screening var alle personer der primært havde MRSA 

negative, men en pædagog som tidligere havde været negativ var nu koloniseret med MRSA. 

Hendes datter på 10 år var ligeledes koloniseret med MRSA. Efter den primære behandling 

var pædagogen fortsat koloniseret i svælg og håndeksem, hvorfor hun blev sat i behandling 

igen. 

Diskussion: Denne undersøgelse viser i lighed med tidligere undersøgelser at når institutionsbørn 

har MRSA kan adskillige børn og pædagoger i institutionen være koloniseret med 

MRSA. De screeningmetoder vi benytter er ikke 100% sensitive og det må derfor forventes at 

af og til ikke finder MRSA hos en person, der er koloniseret med MRSA. Dette kan også være 

tilfældet hos den sidste koloniserede pædagog i denne undersøgelse (typning af MRSA foreligger 

endnu ikke). Det viser dog betydningen af at re-screene en institution, hvor der har 

været flere tilfælde af MRSA. Den intervention der blev foretaget efter første screening synes 

at være effektiv og det kan godt betale sig at være aktiv med screening og behandling af kontakter 

til MRSA koloniserede personer, specielt i dette tilfælde hvor institutionsbørnene har en 

stor hospitalskontakt. 

40

Hygiejnesygeplejerske Lene Junker, hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer og overlæge 

Leif Percival Andersen. 

ERFARINGER FRA EN HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE. 

Abstract vist ved HIS møde i Edinburgh, september 2002. 

Introduktion 

I marts 2002 blev de 5 hospitaler i København (H:S) akkrediteret af International 

Joint Commission of Accreditation. Forud for det blev der i den forbindelse udpeget 

en række indsatsområder, herunder hygiejne. Indenfor hvert område (ernæring, hjertestop, 

medicinering og hygiejne) blev der udarbejdet 4 posters, der skulle cirkulere 

rundt på hospitalet i et halvt år. I Infektionshygiejnisk Enhed vedtog vi at lave en 

poster om håndhygiejne suppleret med en håndhygiejnekampagne. Rigshospitalet er 

et hospital med 1250 senge og er opbygget omkring 6 selvstændige kliniske centre. 

Kampagnen blev hovedsageligt baseret på de posters, der var udarbejdet og placeret 

centrale steder på hospitalet. Posterne beskrev kritiske områder, smitteveje og hvordan 

og hvornår der skal vaskes hænder. Ved hver poster var der mulighed for ansatte, patienter 

og deres pårørende at deltage i en quiz (find 8 ord i forbindelse med håndvask). 

Konkurrencens præmier blev sponsoreret af forskellige firmaer. Også opfølgningen 

(Håndbog i Infektionshygiejne, håndvaskevejledning ved håndvaskene, audit etc.) 

blev beskrevet. 

Efter kampagnen blev sæbe, desinfektionsmidler og cremer udskiftet og erstattet med 

ens midler for hele hospitalet. 

Resultater og diskussion 

Der var mange, der deltog i konkurrencen - både ansatte, patienter og pårørende. Der 

blev udtrukket i alt 24 præmier. 

Vi kunne konstatere, at et resultat af kampagnen var, at der var fokus på området, og 

at personalet var optaget af i praksis at demonstrere korrekt håndhygiejne, når vi gik 

sygehushygiejnisk audit. Der var dog fortsat ikke 100% komplience til den korrekte 

procedure. En af de mest iøjnefaldende fejl var, at man kom sæbe på tørre hænder, 

modsat det anbefalede, hvor det pointeres, at hænderne skal gøres våde, inden sæben 

påføres. 

Generelt blev kampagnen betragtet som en succes, men tidskrævende. 

Vi skrev om kampagnen og quizzen i nyhedsbrevet for Rigshospitalets ansatte "Indenrigs" 

og tog billeder af de glade vindere af de mange fine gaver, som var sponsoreret 

af forskellige firmaer. 

Vi takker firmaerne for denne sponsorering. 

41

WAGNER SteriSet Container System 

Én investering – et utal af fordele... 

Ingen brug af engangsmaterialer – ingen driftsomkostninger 

Qualitätsmanagement-System 

DIN EN ISO 9001/DIN EN 46001 

Wagner Steriset container system tilbyder dig den mest optimale sikkerhed, beskyttelse 

og effektivitet ved opbevaring og sterilisering af autoklaverbare produkter. 

Dobbelt beskyttelseslåg – dobbelt sikkerhed. 

Sikkert ventilsystem, ædelmetal som biobarriere. 

Er genanvendelig og ingen filtre skal udskiftes. 

Effektiv forsegling. Patenteret Thermoloc plombering. 

Anvendelig igen og igen. Ingen omkostninger og ingen affald. 

Wagner yder 10 års garanti. Steriset containersystemet 

vandt i 1998 konkurrencen “Golden SMM”* som et 

eksemplarisk produkt for medicinindustriens sikkerhed. 

* SMM = Germany Society for Safe Materials in Medicine e.V. 

Ringager 2 · DK-2605 Brøndby 

Tlf.: 70 13 13 17 · Fax: 70 13 13 18 · E-mail: nms@nordicmedicalsupply.com 

A SMG COMPANY

Sterilcentralchef Mette Helmig von der Osten, Universitetshospitalet i Herlev 

mehe@herlevhosp.kbhamt.dk 

og 

sygeplejerske, konsulent Pia Hilsberg, Svendborg 

hilsberg@post.tele.dk 

STERILCENTRALASSISTENTUDDANNELSE 

– GENNEMFØRELSE AF FØRSTE PILOTHOLD. 

Udviklingen i Danmark såvel som internationalt går i retning af at højne kvalitetsniveauet 

gennem standardisering af sterilcentralernes produktion i sygehussektoren. 

Dette ses i sammenhæng med, at der i sundhedssektoren i almindelighed er en stigende 

kvalitetsbevidsthed og et heraf afledt ønske om kvalitetsstyring. I 1993 kom Rådets 

Direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr, og senere fulgte flere europæiske standarder, 

der fastsætter nærmere regler for fremstilling af sterilt udstyr. I 2000 udkom Kvalitetshåndbogen 

for sterilcentraler, der beskriver retningslinier både for produktkvaliteten 

og det kvalitetsstyringssystem, der sikrer kvalitet af sterilcentralernes arbejde. 

Der findes inden for området ingen systematisk tilrettelagt uddannelse. Nyt personale 

er blevet oplært via ældre medarbejderes oplæring gennem det daglige arbejde eller 

vha. lokale undervisningsseancer. Det fremtidige arbejde vil stille større krav til, at 

personalet har en grundlæggende teoretisk baggrundsviden, der gør det muligt at 

anskue arbejdsopgaverne i henhold til de krav, der stilles til produktkvaliteten, og at 

man kan arbejde inden for rammerne af et kvalitetsstyringssystem. 

Dette førte til at Sterilcentralen på Herlev Sygehus i 2001 tog initiativ til en henvendelse 

til Foreningen for Offentlige ansatte for herigennem at få etableret et uddannelsesforløb 

for portører og hospitalsmedhjælpere, da man aktuelt stod overfor et krav 

om en opgaveglidning de to faggrupper imellem. 

Foreningen for Offentlige ansatte fandt initiativet interessant og herefter fik det, der 

startede med et ønske om et lokalt uddannelsesbehov, følgende forløb: 

Maj 2001 Møde i Amtsrådsforeningen 

Juni 2001 Spørgeskemaundersøgelse vedr. behov til landets sterilcentraler 

Sep. 2001 Accepteret i Amtsrådsforeningen og videresendt til EPOS 

Nov. 2000 Diskuteret i Udvalget for Social- og Sundhedsområdet 

Sep. 2002 Accept fra Sundhedsstyrelsen 

Nov. 2002 Vedr. interessekonflikter godkendt af 

Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser 

Nov. 2002 Endelig godkendelse af uddannelsesplan i EPOS 

Feb. 2003 Forelagt Undervisningsministeriet anbefalet til godkendelse i 

uddannelsesrådet. 

Feb. 2003 Undervisningsministeriet arbejder på at få gjort uddannelsen til en 

certifikatuddannelse, lovgivning eller påbud fra Sundhedsstyrelsen. 

2002/2003 Forberedelse før udbud af uddannelse på Københavns Amt 

Social- og sundhedsskole. 

Sep. 2003 Første hold (pilot) hold afholdes på Social og sundhedsskolen i Herlev 

43

Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl 

Statens Serum Institut, Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne 

HØRING OM UDKAST TIL INFORMATIONSMATERIALE OM 

INFEKTIONSHYGIEJNE VED BRUG AF DRÆN. 

Informationsmaterialet er blevet til på initiativ af hygiejnesygeplejerske Kirsten 

Pedersen. Arbejdsgruppen har arbejdet med informationsmaterialet det sidste halve år 

og informationsmaterialet er klar til en høringsrunde. Høringsrunden kommunikeres 

ud via landets hygiejneorganisationer, der tager kontakt til relevante klinikere og den 

endelige version vil formentlig være klar ved årsskiftet 2003/2004. Deltagere på årsmødet 

i Den Danske Klub for Centralsterilisering og Sygehushygiejne indbydes til at 

deltage i denne høring ved at kommentere udkastet. 

44

Louise Steen, specialeansvarlig sygeplejerske 

Dagkirurgisk Center, Centralsygehuset Esbjerg Varde 

RENGØRING OG DESINFEKTION AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER 

I DAGKIRURGISK CENTER 

Baggrund: 

Dagkirurgisk Center ønsker at være blandt Europas førende indenfor dagkirurgi, og 

derfor også indenfor rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper. 

Statens Seruminstitut har udsendt nationale rekommandationer, som ikke er specifikke 

nok til daglig brug. Derfor ønskede vi at lave en overskuelig og lettilgængelig 

instruks for rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper. 

Hovedparten af rengøringen og desinfektionen varetages af fire specielt oplærte logistikmedarbejdere. 

Formål: 

At lave en overskuelig og lettilgængelig instruks for rengøring og desinfektion af fleksible 

endoskoper, som følger nationale rekommandationer, og som samtidig sikrer 

kvaliteten af selve rengøringen og desinfektionen. 

Metode: 

• Gennemgang af relevant litteratur 

• Diskussioner i faglige fora 

• Studiebesøg på relevante afdelinger 

• Etablering af en arbejdsgruppe (én specialeansvarlig sygeplejerske, to sygeplejersker 

og fire logistikmedarbejdere). 

• Udarbejdelse, afprøvning og tilrettelse af en instruks 

• Indkøb af diverse udstyr 

• Indførelse af dokumentation af rengøring og desinfektion 

• Fotoserie af processen på WEB-site 

• Introduktion og indførelse af instruksen 

• Løbende supervision og evaluering af processen og instruksen 

Resultat: 

• En detaljeret og præcis instruks 

• Dokumentation af processen 

• Indrettelse af et separat rum til desinfektion 

• Fotoserie 

• Tilførelse af ressourcer 

Konklusion: 

Processen, og specielt indførelsen heraf, har taget lang tid (maj 2001 – maj 2003), og 

har ofte været besværlig. Indførelsen har været dyr, både fordi der skulle indkøbes nyt 

udstyr, fordi der skulle indrettes et separat rum, og fordi der skulle tilføres arbejdskraft 

til rengøringen og desinfektionen processen. 

45

Torsten Slotsbjerg, overlæge, Kirsten Kristoffersen, hygiejnesygeplejerske, og 

Bettina Lundgren, ledende overlæge 

Hygiejneorganisationen, Hvidovre Hospital 

slotsbj@post6.tele.dk 

INFEKTIONSHYGIEJNISK AUDIT SOM UDDANNELSESREDSKAB 

Infektionshygiejnisk audit er en kvalitetsvurdering af i hvilken grad de infektionshygiejniske 

procedurer efterleves i afdelingerne. 

Ved sådanne audit kan Hygiejneorganisationen få et overblik over det infektionshygiejniske 

niveau på hospitalet og derved opdage behov for mere målrettet undervisning. 

Grundlaget for audit er hospitalets infektionskontrolprogram og de dertil hørende retningslinier. 

Audit foregår tværfagligt. 

I første halvår af 2003 er 14 sengeafdelinger på Hvidovre Hospital auditeret. Der er 

udvalgt 7 områder udfra 

• hvor vigtige de er for infektionsforebyggelse 

• om det er H:S satsningsområder 

• områder hvor det har vist sig at implementeringsgraden er dårligst. 

Erfaringen fra disse audit er, at når audit udføres af fag personer benyttes situationer, 

hvor personalet er fokuseret på audit processen til at gennemgå de fund, der er gjort 

og diskuterer sig frem til løsninger på eventuelle problemer. 

Den proces der opstår, når fag personer interviewer og derefter gennemgår observationer, 

er meget frugtbar mhp. at forandre uhensigtsmæssige vaner. 

Samtidig synliggøres eventuelle behov for en mere formel og målrettet undervisning. 

47

Nyborg Scantryk A/S · 65 31 04 58

†rsm¿de 2003- Abstract - DKCS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?