Torben Abildgaard Pedersen, direktionsassistent, civilingeniør, lic.techn. Dansk Standard tap@ds.dk EN EUROPÆISK MODEL FOR KVALITETSSTYRING I SUNDHEDSSEKTOREN En generisk standard som ISO 9001, der handler om ideel ledelse af en organisation eller en virksomhed, er elsket af nogle og hadet af andre. Tit forlyder det, at standarden nok er velegnet i det kommercielle erhvervsliv, men at den ikke er egnet i fx sundhedssektoren, hvor patienten, patientforløbet og de traditionelle processer som undersøgelse, diagnostik, forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering skal være i fokus. Sundhedsstyrelsen har taget konsekvensen, og lader som bekendt for tiden udvikle en særlig Dansk KvalitetsModel for Sundhedsvæsnet med krav til generelle forløb, sygdomsspecifikke forløb og organisation. Parallelt hermed findes en anden udviklingsproces i standardiseringsregi. EU Kommissionens fælleseuropæiske standardiseringsorgan Comité Européen de Normalisation (CEN) har under svensk projektledelse har taget initiativ til etablering af en særlig teknisk specifikation, der skal fortolke ISO 9001 til brug for de europæiske sundhedsvæsener: TS ISO 9001 Health Care. Udviklingen af dette dokument er langt fremme, og bliver formentlig endelig godkendt og udgivet inden udgangen af 2004. Ud over de klassiske krav til organisation, ledelse, ressourcestyring, processtyring og monitorering, analyse og forbedring fra ISO 9001 vil den tekniske specifikation komme til at indeholde et meget stort antal fortolkende noter, der forklarer, hvordan en sundhedsfaglig organisation – hvad enten der er tale om et sygehus eller en almen lægepraksis – kan efterleve standardens krav, ligesom der vil være indføjet et halvt hundrede supplerende sundhedssektorspecifikke krav. De ekstra krav omhandler fx emner som involvering af sundhedsfagligt personale i beslutningsprocesser, stillingsog jobbeskrivelser, gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler, autorisation af personale, håndtering af fortrolige sundhedsoplysninger, journalføring, håndtering af utilsigtede hændelser, beskyttelse af patienters rettigheder og sikkerhed, kommunikation med og involvering af patienter i behandlings- og plejeforløb, risikoanalyse, paramedicinske undersøgelser, patientvurdering, kliniske retningslinier, håndtering af nødsituationer, beredskab, forsyningssikkerhed, administration af medicinsk udstyr, hjælpemidler og lægemidler, administration af blod og blodprodukter, forebyggelsesprocesser i forbindelse med infektionshygiejne og meget andet, som man fx kender det fra Joint Commission International Accreditation Standards for Hospitals. Den europæiske model vil antagelig forblive en frivillig specifikation for i hvert fald danske sygehuse, men grundet det omfattende internationale samarbejde på det medicinske område er der antagelig betydelig grund til, at også danske sundhedsaktører er bevidste om i et eller andet omfang at tilpasse sig modellen, der passer som hånd i handske med fx de danske infektionshygiejnestandarder og i øvrigt forventes at blive forenelig med den føromtalte særlige danske model med obligatorisk status. Mit råd til sygehussektoren er, at man er sig alle elementer i fremtidens kravgrundlag bevidst, når man alligevel er i gang med eller i nær fremtid skal påbegynde det uundgåelige kvalitetsudviklingsprojekt. Det integrerede system der tager højde for alle kendte udviklinger frem mod 2015 må være løsningen. 14
Kursusreservelæge Peter Lund Madsen Bispebjerg Hospital. 15