†rsm¿de 2003- Abstract - DKCS

Reservelæge Jens Ulrik Stær Jensen (1), overlæge Leif Percival Andersen (2), afdelingslæge
Elsebeth Tvenstrup Jensen (3), hygiejnesygeplerske Margrethe Meyer (2), hygiejnesygeplerske
Lene Junker (2), hygiejnesygeplerske Mette Christensen (3), embedslæge Tove Rønne
(4), overlæge Ole Bent Jepsen (3).
1. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Rigshospitalet, 2. Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet,
3. Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut, 4. Embedslægeinstitutionen
for København og Frederiksberg.
OPSPORING OG FORSØG PÅ UDRYDDELSE AF MRSA I DAGINSTITUTION FOR
MULTIHANDIKAPPEDE BØRN
Indledning: MRSA har tidligere primært været et problem blandt patienter der overflyttes fra
udenlandske sygehuse, men i de senere år er MRSA fundet med stigende hyppighed blandt
patienter uden udenlandsanamnese. Det ser ud til at disse "nye" MRSA kloner persisterer i
befolkningen i modsætning til tidligere.
Patienter og metoder: Indekspatienten var et lungesygt barn, som blev fulgt ambulant på
Rigshospitalet og som havde MRSA i trachealsekret. Patienten var i en daginstitution for multihandikappede
børn, hvoraf adskillige børn blev fulgt ambulant på Rigshospitalet. Derfor
besluttedes det at screene hele daginstitutionens klientel og personale (30 børn fordelt på 5
stuer og 60 personaler) for MRSA. Et barn med MRSA havde boet i en døgninstitution for
handikappede, hvor 16 børn og 8 personaler ligeledes blev screenet for MRSA. Ved fund af
MRSA blev familie og andre nære kontakter screenet for MRSA. I alt blev ca. 130 personer
screenet for MRSA.
MRSA blev identificeret rutinemæssigt og isolater af MRSA sendt til verifikation og typning
på SSI. Efter relevant behandling i behandling i 1-2 uger afhængig af underliggende sygdom
blev alle MRSA positive patienter screenet 3 og 10 dage efter behandlingens ophør. Seks
måneder efter behandlingens ophør blev alle børn og pædagoger, som fortsat var tilknyttet
institutionen, podet igen. Samme metoder og behandling som ovenfor nævnt blev benyttet.
Resultater: Ved den primære screening fandtes MRSA hos 3 børn og en pædagog alle fra
samme stue i primærinfektionen samt mødrene til to af børnene. Alle 6 MRSA var af samme
type. Der fandtes ingen oplagt smittekilde, men en moster til et af børnene var bosiddende i
England og havde været på 14 dage besøg hos familien omkring en måned tidligere og kunne
være en mulig smittekilde. Efter behandling fandtes ikke MRSA hos nogen af de 6 personer.
Ved screeningen 6 måneder efter første screening var alle personer der primært havde MRSA
negative, men en pædagog som tidligere havde været negativ var nu koloniseret med MRSA.
Hendes datter på 10 år var ligeledes koloniseret med MRSA. Efter den primære behandling
var pædagogen fortsat koloniseret i svælg og håndeksem, hvorfor hun blev sat i behandling
igen.
Diskussion: Denne undersøgelse viser i lighed med tidligere undersøgelser at når institutionsbørn
har MRSA kan adskillige børn og pædagoger i institutionen være koloniseret med
MRSA. De screeningmetoder vi benytter er ikke 100% sensitive og det må derfor forventes at
af og til ikke finder MRSA hos en person, der er koloniseret med MRSA. Dette kan også være
tilfældet hos den sidste koloniserede pædagog i denne undersøgelse (typning af MRSA foreligger
endnu ikke). Det viser dog betydningen af at re-screene en institution, hvor der har
været flere tilfælde af MRSA. Den intervention der blev foretaget efter første screening synes
at være effektiv og det kan godt betale sig at være aktiv med screening og behandling af kontakter
til MRSA koloniserede personer, specielt i dette tilfælde hvor institutionsbørnene har en
stor hospitalskontakt.
40