†rsm¿de 2003- Abstract - DKCS

POSTERS
Arrangør: Ole Andersen.
Reservelæge Zitta Harboe (1), stud. pub. hel. Anne Mortensen (1), overlæge Kirsten Eliasen
(2), hygiejnesygeplerske Margrethe Meyer (1), hygiejnesygeplerske Lene Junker (1), overlæge
Leif Percival Andersen (1).
1. Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet
2. Hjerteintensiv afdeling, Rigshospitalet.
NOSOKOMIELLE INFEKTIONER HOS HJERTEOPEREREDE PATIENTER.
Indledning: Intensiv afdelinger betragtes højrisiko områder når det gælder nosokomielle
infektioner. Det gælder især ventilator associerede pneumonier (VAP), hvor der i udlandske
arbejdere beskrives infektionsrater på 10-20% med en motalitet på 20-50%. Også infektioner
relateret til centrale venøse katetre (CVK), nosokomiel urinvejsinfektioner og gastroenteritter
forekommer hyppigt hos patienter i intensiv afdelinger. Hos hjerteopererede patienter
beskrives hyppigheden af postoperative sårinfektioner oftest at være 10-20%.
Patienter og metoder: I forbindelse med en europæisk multicenter incidens undersøgelse af
VAP hos hjerteopererede patienter i intensiv afdelinger af en måneds varighed (december
2002) blev der på Rigshospitalet foretaget en undersøgelse af alle nosokomielle infektioner
med en opfølgningstid på en måned efter ekstubation. 72 patienter indgik i studiet. I
forbindelse med det europæiske studie evalueredes en lang række scorings systemer (NYHA,
CCS, ASA, APACHE, SAPS m. fl.). Desuden blev operationstid, ekstrakorporal cirkulation,
antal blodtransfusioner, intubationsdage, metoder til forhindring af VAP (venderegimer, sedation
osv.) mv. registreret. Patienterne blev fulgt prospektivt i intensiv afdelingen, retrospektivt
på stamafdelingen, ved spørgeskema og epikrise ved hospitaletsoverflyttelse samt ved
spørgeskemaer til patienterne efter udskrivelse.
Resultater: Gennemsnitsalderen for de patienter var 62,9 år (18-89 år) med en gennemsnitlig
inkubationstid (dage på intensiv afdeling) på 1,5 dage (1-12 dage). To patienter døde i intensiv
afdelingen og 2 efter udskrivelse herfra pga. hjerteproblemer og ikke infektioner. To (3%)
patienter havde nosokomielle infektioner (UVI og gastroenterit) på stamafdelingen før operation
og overflytning til intensiv afdeling. Ingen patienter havde nosokomiel infektion i intensiv
afdelingen. Ti (14%) patienter havde nosokomiel eller potentiel nosokomiel infektion (5 VAP,
1 UVI, 5 gastroenteritis, 2 CVK relaterede) og 6 (8%) patienter havde nosokomiel eller potentiel
nosokomiel infektion (8 postoperative sårinfektioner, heraf en dyb, 1 CVK relateret) efter
udskrivelse fra Rigshospitalet. I alt fik 18 (25%) af patienterne nosokomiel eller potentiel
nosokomiel infektion. Ved brug af multiregresions analyse fandtes kun intubation i mere end 2
døgn at være en risikofaktor for nosokomiel infektion.
Diskussion: Den rutinemæssige peroperative antibiotikaprofylakse hos hjerteopererede
patienter er cefuroxim 1,5 g x 3 dagligt i 48 timer, hvilket kan være forklaringen på at der ikke
ses nosokomielle infektioner på intensiv afdelingen hvor den gennemsnitlige liggetid kun er
36 timer. Af de nosokomielle infektioner i stamafdelingen skyldes 3 gastroenteritter norovirus
og er således sæson bestemt, mens de to øvrige skyldes C. difficile. Kun en UVI, en pneumoni
og en CVK infektion er bakteriologisk verificeret og opfylder kriterierne i råd og anvisninger.
Denne pneumoni diagnosticeres 10 dage efter extubation og det kan diskuteres om den er ventilator
relateret. Alle postoperative sårinfektioner, hvoraf kun en er dyb og opfylder kriterierne
herfor, forekommer efter udskrivelsen. Selvom patientmaterialet er lille er hyppigheden af
nosokomielle infektioner i intensiv afdelinger på Rigshospitalet langt lavere end beskrevet i litteraturen.
39