†rsm¿de 2003- Abstract - DKCS

More documents

Recommendations

Info

De fleste E. coli bakterier er som bekendt ikke sygdomsfremkaldende så længe de befinder sig i tarmen. Men blandt E. coli finder man også flere forskellige diaré-fremkaldende typer. Mest omtalt er de verotoksin-producerende E. coli (VTEC) som i de seneste år er erkendt som årsag til alvorlig tarmsygdom såvel som extraintestinal sygdom. Alvorlige komplikationer til VTEC infektion er HUS, hæmolytisk uræmisk syndrom, som bl.a. er karakteriseret ved nyresvigt. Gruppen af VTEC omfatter E. coli O157, og det naturlige reservoir er først og fremmest kvæg og andre drøvtyggere. I Danmark har vi hidtil været forskånet for større udbrud med VTEC, men erfaringer fra udlandet viser, at infektioner kan skyldes ikke gennemstegt hakket oksekød eller kødprodukter, upasteuriseret mælk samt grøntsager og lignende forurenet med gødning. Kontakt med dyr eller gødning har også vist sig at være en hyppig smittekilde, ligesom person-til-person smitte forekommer relativt hyppigt. Overvågning for VTEC infektioner er i de senere år blevet intensiveret, og i perioden 1997 til 2002 er antallet af registrerede infektioner steget fra 33 til 141. De diarré-fremkaldende E. coli er ikke begrænset til VTEC – der er mange andre sygdomsfremkaldende typer af E. coli. Der findes for eksempel E. coli som kan producere enterotoxiner, og disse er væsentlige årsager til endemisk forekommende diarré i ulande og rejsediarré. En gruppe, som vi hyppigt finder hos danske små- og spædbørn er de såkaldte intiminproducerende E. coli, som kan være årsag til både akut og kronisk diarré. Betydning af antibiotika-resistens for noskomiel gastroenterit. Både i Danmark og internationalt er der set en stigning i andelen og antallet af Salmonella og Campylobacter som er resistente overfor antibiotika. Denne stigning er relateret til brug af antimikrobielle stoffer i landbruget. De sundhedsmæssige problemer i den forbindelse er blandt andet, at resistente bakterier alt andet lige vil have en selektiv fordel i økosystemer, hvor antibiotika bruges. Det er således påvist, at en af de vigtigste risikofaktorer for infektioner med resistente zoonotiske bakterier er brug af antibiotika – uanset årsag. Dermed kan infektioner med f.eks. resistente salmonella udgøre en komplikation hos patienter der i forvejen er i behandling for en eller anden infektion, og denne komplicerende salmonella infektion kan så medføre at prognosen for denne patient forværres. På samme måde kan antibiotikaforbrug blandt mennesker medvirke til at flere bliver syge med resistente bakterier. Derfor er der i hospitaler en særlig risiko for udbrud med resistente bakterier. Det er således karakteristisk, at nogle af de nyere hospitals-udbrud med Salmonella skyldes resistente former som f.eks. Salmonella Typhimurium DT104 og U302. De fleste infektioner med salmonella og campylobacter kræver ingen antimikrobiel behandling. Dog er der risiko for egentlige behandlingssvigt ved invasive infektioner forårsaget af bakterier der har udviklet resistens overfor de antibiotika, der typisk anvendes som førstevalgspræparat. Erfaringer med multiresistent, kinolonresistent S. Typhimurium DT104 viser, at dette kan være et reelt problem, også i Danmark. 18
Konklusion Der kommer altid en sag til ! I det moderne risikosamfund har vi løst en lang række hygiejneproblemer, men samtidig opstår der nye. De brændende spørgsmål i starten af det nye årtusinde centrerer sig om betydningen af antibiotikaresistens, kontrol af campylobacter-infektioner, og de nye, "emerging infections" bl.a. på grund af tarmpatogene E. coli samt nye kilder til zoonotiske infektioner som frugt og salatgrønt. Zoonotiske bakterielle infektioner er årsag til store sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger, men det faldende antal sygdomstilfælde af salmonella viser at bekæmpelse er mulig. Der er stadig store huller i vor viden, og blandt andet ville større viden om den reelle forekomst af disse infektioner og deres senfølger være ønskelig for at placere disse infektioner i det rette perspektiv for folkesundheden. Figur. Antal tilfælde af infektioner med Salmonella, Campylobacter og Yersinia enterocolitica registreret i Danmark, 1980 til 2002 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Antal registrerede tilfælde 80 83 86 89 92 95 98 2001 År Salmonella Campylobacter Yersinia 19
Page 1: ÅRSMØDE 2003 Nyborg Strand Abstra
Page 4 and 5: Klubbens bestyrelse 4 Sygehusapotek
Page 6 and 7: Program og indholdsfortegnelse Tors
Page 8 and 9: Program og indholdsfortegnelse 8 PO
Page 10 and 11: Årsmødet åbnes Mødeleder: Steff
Page 12 and 13: Unique i hele verden ES • Luft og
Page 14 and 15: Torben Abildgaard Pedersen, direkti
Page 16 and 17: Er den steril? En validering giver
Page 20 and 21: Hans Jørn Kolmos, professor overl
Page 22 and 23: Laura Bekhøj, hygiejnesygeplejersk
Page 24 and 25: Unikt flush-system - Infektionsfore
Page 26 and 27: Behandling: Antibiotika i samarbejd
Page 28 and 29: 28 NYHED FRA INDIKATORLABORATORIET
Page 30 and 31: Mild cremesæbe Varenr. 2409 CUTAN
Page 32 and 33: 3M Data Logger Til daglig og præci
Page 34 and 35: Peter A. Nielsen Palcon Instruments
Page 36 and 37: Steen Clausen, Rådgivende ingeniø
Page 38 and 39: Instrumenter • Operations udstyr
Page 40 and 41: Reservelæge Jens Ulrik Stær Jense
Page 42 and 43: WAGNER SteriSet Container System É
Page 44 and 45: Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl St
Page 47 and 48: Torsten Slotsbjerg, overlæge, Kirs

†rsm¿de 2003- Abstract - DKCS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?