FLV10-jun2005 - Forsvarskommandoen

Flyvevåbnet 

til Flyvevåbnets medarbejdere 

DANMARKS HELIKOPTERFREMTID 

2.ÅRGANG NR.10 JUNI 2005 

ÉN DAGS AIRSHOW MED MÅNEDERS FORBEREDELSE

FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Oberst Per Pugholm Olsen 

Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando 

Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 

CHEFREDAKTØR 

Arne Bach Nielsen 

Flyvertaktisk Kommando 

Telefon: 99 62 49 50, lokal 5116 

Mobil: 40 80 17 72 

Fax: 99 62 49 52 

E-m@il: bladet-flyvevaabnet@mil.dk 

Intranet: bladet-flyvevaabnet 

REDAKTØR FOR FLYVEMATERIELKOMMANDOEN 

Anders Paaskesen 

Flyvematerielkommandoen 

Flyvestation Værløse 

3500 Værløse 

Telefon: 44 78 20 26 

POSTADRESSE 

Flyvevåbnet, til Flyvevåbnets medarbejdere 


7470 Karup J 

LAYOUT 

re:public 

Laplandsgade 4, 1 sal 

2300 København S 

TRYK 

Printdivision 

OPLAG: 9.600 

FORSIDEBILLEDE 

Foto: Eskadrille 722 

I 40 år har S-61 Sikorsky-helikopteren tjent det danske 

samfund, blandt andet ved utallige redningsaktioner. 

”Den gamle dame” er også på pletten, når der skal evakueres 

patienter fra boreplatformene i Nordsøen. 

Indholdet i bladet kan frit citeres 

med angivelse af kilde. 

Bladet kan downloades fra følgende internetsider 

www.ftk.dk 

www.fmk.dk 

UDGIVER 


7470 Karup J 

Flyvematerielkommandoen 

Postboks 130 

3500 Værløse 

INDHOLD 

03 Hverdagen lettes på sigt 

04 Væbnet med vinger – 40 års redning… 

05 Helikopterjubilæum fejret i Karup 

06 Sea King holder skansen 

08 Danmarks helikopterfremtid 

10 På kursus i EH-101 

12 Videbegærlige politikere besøgte Flyvevåbnet 

14 Ny organisation afspejler opgaverne 

16 Har du mødt Spørgejørgen 

17 Besøg med til at bane vej for sjællændere 

18 Én dags airshow med måneders forberedelse 

20 Flyvestationernes praktiske grise 

22 Et troværdigt internationalt bidrag 

24 ”Tillykke med jeres genfødsel 

som Expeditionary Air Force”20 

25 FMK har indkøbt to mobile radarer 

26 Pensionerede sikrer Flyvevåbnets historie 

28 Tryghed for boreplatforme styrkes 

28 Hawk-radar til ære og værdighed igen 

29 ”Valgaften” på redaktionen 

30 Respekt for elementerne er blind passager 

Bladet udkommer den første hverdag i 

februar, april, juni, august, oktober og december 

2

3 

Foto: AgustaWestland 

EH-101 MERLIN JOINT SUPPORTER- 

HVERDAGEN LETTES PÅ SIGT 

AF OBERST PER PUGHOLM OLSEN 

STABSCHEF VED FLYVERTAKTISK KOMMANDO 

EFTER ET VELOVERSTÅET 40 ÅRS JUBILÆUM FOR S-61 EFTERSØG- 

NINGS- OG REDNINGSHELIKOPTERNE STÅR FLYVEVÅBNET OVER FOR 

EN STOR UDFORDRING, NÅR DE NYE EH-101 MERLIN JOINT 

SUPPORTER-HELIKOPTERE I DE KOMMENDE ÅR INDFASES. 

EH-101 Merlin Joint Supporter i dansk SAR-bemaling. 

Med EH-101 Merlin Joint Supporter får vi en ny og teknologisk 

opdateret helikopter til eftersøgnings- og redningsopgaven – en 

helikopter hvor der er lagt megen energi i at optimere alle indvundne 

erfaringer fra S-61’s lange hæderkronede tjeneste. Alle 

hjælpemidler til eftersøgnings- og redningsopgaven er således 

til stede i moderne udgave. Men det er ikke en S-61. Så taktik og 

procedurer skal udvikles til den nye helikopter. Herudover er EH- 

101 Merlin Joint Supporter i stand til at løse en lang række helt nye 

opgaver som taktisk transporthelikopter i internatonalt regi. 

Som det sikkert er mange bekendt, er leveringen af de første 

helikoptere forsinket, idet vi naturligvis ikke vil acceptere, at helikopterne 

leveres fra fabrikken, før de lever op til de stillede krav 

– alt andet ville jo være en uacceptabel omgang med skatteydernes 

penge. 

Hvori består så den kommende udfordring, kunne man fristes 

til at spørge. Udskiftning af de gamle, vedligeholdelseskrævende 

S-61-helikoptere med helt nye EH-101-helikoptere burde da lette 

Flyvevåbnets hverdag betragteligt på samme måde, som hverdagen 

lettes hjemme i familien, når den gamle bil udskiftes med en 

ny. De nye helikoptere vil også lette hverdagen i Flyvevåbnet, 

FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 10 JUNI 2005 

men først på sigt. Det er nemlig en særdeles omfattende proces 

at indføre et så avanceret materielsystem som de nye helikoptere 

er. Operationssikkerhed er et ”must”, og derfor kan vi ikke uden 

videre lade de nye helikoptere erstatte S-61, uden at omskole og 

uddanne såvel teknikere som operatører og piloter. S-61-helikopterens 

kendte og velafprøvede rutiner skal nu efter mere end 

40 år omlægges, så de passer til de nye EH-101 Merlin Joint Supporter-helikoptere 

– og dette vil givetvis ikke være helt problemfrit. 

Disse mulige startproblemer, som vi eksempelvis også har haft 

i forbindelse med indfasningen af Challenger CL-604, kan medføre 

en reduktion af den samlede kapacitet i strukturen i indfasningsperioden. 

Dette kan også blive gældende, selv om vi i en 

overgangsperiode vil råde over såvel de gamle S-61-helikoptere 

som et antal af de nye EH-101-helikoptere. Anvendelse af to helikoptertyper 

reducerer nemlig fleksibilitet hos såvel teknikere 

som operatører og piloter, da disse vil være dedikeret hver sin 

type. 

Endelig skal de nye EH-101 Merlin Joint Supporter-helikoptere 

ikke blot anvendes til eftersøgnings- og redningsopgaven. De 

skal også anvendes til taktisk helikoptertransport i forbindelse 

med Danmarks deltagelse i internationale operationer. 

Hertil kommer, at det nuværende eftersøgnings- og redningsberedskab 

under alle omstændigheder skal opretholdes med minimum 

tre helikoptere på beredskab døgnet rundt i hele indfasningsperioden. 

Vores kommende udfordring på helikopterområdet bliver således 

- ved siden af havende tjeneste med opretholdelse af SAR 

(Search And Rescue)-beredskabet – at indfase og udvide antallet 

af opgaver for et helikoptersystem, som både teknisk og operativt 

set er ”state of the art”. Dette vil kræve en ekstraordinær 

indsat af alle, der er involveret i denne opgave. Det ved vi, og vi 

er klar til at løfte opgaven.

VÆBNET MED VINGER – 40 ÅRS REDNING FRA HIMLEN 

AF KATHRINE BISGAARD VASE 

GENNEM 40 ÅR HAR SIKORSKY S-61 SEA KING VÆRET OMDREJNINGS- 

PUNKTET FOR REDNINGSTJENESTEN I FLYVEVÅBNET. SAMMENLAGT 

HAR DE OTTE HELIKOPTERE FLØJET OMKRING 115.000 TIMER, OG ET 

UTAL AF MENNESKER KAN TAKKE DEN VELHOLDTE JUBILAR FOR DE- 

RES LIV. 

”At gøre en forskel” er muligvis en forslidt frase, men ikke desto 

mindre er det hverdag i Eskadrille 722. I 40 år har eskadrillen 

løst utallige redningsmissioner ved hjælp af den efterhånden legendariske 

Sikorsky S-61 Sea King. 

Sandsynligvis bliver jubilæumsåret et af de sidste år, hvor S-61helikopteren 

stadig skal løse redningsopgaver i Search And 

Rescue (SAR)-tjenesten. Afløseren, EH-101 står i kulissen, og for 

mange nuværende og tidligere medlemmer af eskadrillen bliver 

det en afsked fyldt med vemod og nostalgi. 

Personificeringen af S-61-helikopteren ligger i navnet ”den 

gamle dame”, som den store grå helikopter har fået gennem 

årene. For mange i Flyvevåbnet er dette ikke bare et stykke materiel, 

som man skrotter uden eftertanke. Der er tale om en kær 

ven og samarbejdspartner, der for de mange tusinde mennesker, 

der er blevet reddet, har været et lettelsens syn i nødens stund. 

Men efter 40 års teknologisk udvikling er det på tide med en mere 

moderne, digital afløser, og dermed er det også naturligt at 

gøre status over de forløbne 40 år med S-61. 

SKAGERAK 

Den 24. august 1964 underskrev den danske stat kontrakten med 

Sikorsky-fabrikken om levering af i alt 8 styk S-61 Sea King. Alle 

Flyvevåbnets S-61-helikoptere blev leveret med skib til København, 

og den første, U-276, ankom den 10. april 1965. Helikopterne 

indgik, efterhånden som de blev prøvefløjet, til Eskadrille 

722 på Flyvestation Værløse, hvor de afløste Sikorsky S-55C. 

Den første store prøve for den nye helikopter kom den 7. september 

1966, hvor færgen ”Skagerak” forliste mellem Kristians- 

Den 7. september 1966 var en god 

dag for besætningerne i Eskadrille 

722. Ikke et menneskeliv gik tabt, 

da færgen Skagerak forliste i farvandet 

af samme navn. S-61’eren 

havde bevist sit værd ved at have 

opsamlet 69 skibbrudne. 

Lørdag den 10. februar var en sort 

dag i Redningseskadrillens liv. 

Overskrifterne i landets aviser 

talte for sig selv. 

sand og Hirtshals. Det var hårdt vejr med op til 15 meter høje bølger, 

og klokken 11.37 blev der afsendt nødsignaler, da det stod 

klart, at skibet var i alvorlige vanskeligheder. En kæmpebølge 

havde slået den ene af færgens bilporte ind. 

Allerede klokken 11.49 fløj den første S-61 fra Flyvestation Aalborg, 

og den blev hurtigt fulgt af tre helikoptere fra Værløse samt 

den helikopter, der havde SAR-beredskabet på Flyvestation 

Skrydstrup. 

De fem S-61-helikoptere, der deltog i redningsaktionen, samlede 

i alt 69 personer op ud af de 144 passagerer. Med hjælp fra 

to skibe, der befandt sig i nærheden, endte ”Skageraks” forlis 

uden tab af menneskeliv, og det fik Eskadrille 722 en stor del af 

æren for. Efterfølgende fik 5 besætningsmedlemmer Medaljen 

for Udmærket Lufttjeneste tildelt af kongen. 

4

5 

Indsatsen ved ”Skageraks” forlis resulterede i verdensberømmelse 

for den danske redningseskadrille. Som chef for Flyvematerielkommandoen, 

generalmajor Klaus Axelsen, sagde i sin 

tale ved jubilæet 11. april 2005, blev standarden her sat for, hvordan 

redningsberedskab skulle udføres. 

TRAGEDIEN 

I 1968 oplevede Eskadrille 722 sin sorteste dag. Lørdag den 10. 

februar forulykkede en S-61 i Vadehavet, og hele besætningen på 

fem mand omkom. Helikopteren var knust mod jorden, og detal- 

jerne omkring forliset blev aldrig opklaret til fulde. Tragedien 

trækker stadig spor i eskadrillen, og er en historisk påmindelse 

om, at jobbet i helikopteren ikke er ufarligt. 

Scandinavian Star i 1990, Estonia i 1994, Jan Hewelius i 1993, 

Pallas i 1998, Faros i 2000. Navne fra avisernes overskrifter på 

forlis og tragedier, hvor S-61-helikopteren og Eskadrille 722 også 

var involveret i redningsarbejdet. 

Men udover de meget medieomtalte redningsmissioner, så har 

S-61-helikopteren først og fremmest reddet liv i hverdagen. Flytning 

af patienter fra små afsides liggende øer til større hospitaler, 

bjærgning af fiskere i uvejr og badegæster drevet til havs. Opgaverne 

er mange, alsidige og ikke altid ufarlige. Med S-61helikopteren 

har Eskadrille 722 haft en pålidelig og skattet samarbejdspartner, 

og trods forståelsen for, at den digitale tidsalder 

har taget over, bliver det alligevel for mange piloter, flymekanikere 

og radiooperatører et særdeles vemodigt farvel. 

STAFET MELLEM GAMLE OG NYE HELIKOPTERE 


TEMA 

HELIKOPTERJUBILÆUM FEJRET I KARUP 


Den 11. april 2005 kunne Flyvevåbnets Sikorsky S-61 Sea King 

fejre 40 års jubilæum. 

Det blev fejret på behørig vis i hangaren ved Eskadrille 722 på 

Flyvestation Karup med taler, reception og flyopvisning af både 

T-17-fly og tre S-61-helikoptere. 

I sin tale til Eskadrille 722, hvor S-61-helikopteren i alle årene 

har hørt hjemme, sagde chefen for Flyvertaktisk Kommando 

(FTK), generalmajor Leif Simonsen, at mange danskere kan takke 

denne helikopter for deres liv og velfærd. 

Derudover takkede han Flyvematerielkommandoen (FMK) for 

den præstation, de har ydet, med at holde helikopteren godt og 

sikkert flyvende i 40 år. 

Chefen for FMK, generalmajor Klaus Axelsen, understregede i 

sin tale vigtigheden af samarbejdet med FTK. 

- Helikopteren opererer ofte under ekstreme vejrforhold, og 

det stiller store krav til materiellet. Derudover er partnerskabet 

med samfundet af stor betydning, og SAR er nok den mest kendte 

forkortelse i den danske befolkning, sagde han. 

- Stoltheden hos eskadrillen er helt på sin plads, for ingen har mere grund 

til at ranke ryggen. Som chef vil jeg gerne sige tak for indsatsen, sagde Leif 

Simonsen. 

Fotos: Eskild J. Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjenste

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste 

SEA KING HOLDER SKANSEN 

AF CAMILLA ROSENGAARD 

S-61 SEA KING SKAL FLYVE FREM TIL UDGANGEN AF 2007. DET STIL- 

LER STORE KRAV TIL VEDLIGEHOLDELSEN AF DEN 40 ÅR GAMLE MA- 

SKINE. 

Mandag den 11. april i år deltog chef for logistikafdelingen i 

FMK oberstløjtnant Erling Dyrmose i 40 års jubilæet for S-61 i 

Karup sammen med en gruppe udsendte fra Sikorsky – producenten 

af helikopteren. Sikorsky-folkene betragtede den helikopter, 

som blev vist frem i dagens anledning. 

- De bemærkede, at helikopteren så ud som ny. Og de konkluderede, 

at vi nok havde haft pudsegrejet fremme i dagens anledning. 

Jeg trak dem med hen for at kigge på flere af de øvrige helikoptere, 

som jo ser lige sådan ud. Det var de noget overraskede 

over, konstaterer Erling Dyrmose, og fortsætter: 

- Når vi kan fremvise helikoptere, der selv for kendere ser ud 

som nye, selvom de i 40 år har haft et meget hårdt missionsmønster, 

så handler det om god vedligeholdelse. Vi har dygtige 

folk på Hovedværksted Værløse, som i 40 år har leveret tip 

top vedligeholdelse og fortsat gør det. 

”Når vi kan fremvise helikoptere, der selv for kendere ser ud som nye, 

selvom de i 40 år har haft et meget hårdt missionsmønster, så handler det 

om god vedligeholdelse,” siger chef for logistikafdelingen i FMK oberstløjtnant 

Erling Dyrmose. 

- Det er mange års god vedligeholdelse, der er grundlaget for, 

at vi kan køre videre i dag, og fortsat kan operere, selvom erstatningshelikopteren 

EH101 er blevet forsinket, tilføjer Erling 

Dyrmose. 

TILHØRER DEN ANALOGE TIDSALDER 

Chefen for Logistikdivisionen i FMK oberstløjtnant Jørn Due bakker 

synspunktet op. Men han understreger også, at selvom S-61 

er godt vedligeholdt, har Flyvevåbnet stærkt behov for en ny 

helikopter. 

- Først og fremmest var der jo et ønske om, at vi skulle råde 

over en helikopter, som både kunne transportere tropper og fungere 

som redningshelikopter. Men teknologisk set er der også 

flere ting, der er løbet fra helikopteren. Det gælder for eksempel 

motor og gearkasse. Desuden indsætter metaltrætheden i skroget 

jo på et eller andet tidspunkt, forklarer Jørn Due. 

S-61 er en ældre dame, og 40 år går ikke upåagtet hen. Danmarks 

redningshelikopter blev udviklet af den russiske emigrant 

i USA Igor Sikorsky’s i starten af 1950’erne. Dengang den elektriske 

skrivemaskine blev betragtet som et teknologisk vidunder. 

FMK har justeret på planerne for vedligeholdelse af S-61, så den kan holdes 

operativ i længere tid end oprindeligt planlagt. 

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord

- Missionsudstyret er selvfølgelig udskiftet og helt opdateret. 

Det er produkter, som er taget fra øverste hylde, som vi siger. 

Men der er ikke tvivl om, at det har været et udtryk for rettidig 

omhu, at der i god tid blev tænkt på en efterfølger, siger Erling 

Dyrmose. 

DYRE RESERVEDELE 

Men efterfølgeren lader som bekendt vente på sig. Og FMK har 

justeret på planerne for vedligeholdelse af S-61. Jørn Due understreger, 

at der ikke er nogen vanskeligheder med at holde maski- 

TIDSHORISONT FOR UDFASNING AF S-61 

FMK har tilrettelagt udfasningen af S-61, så den matcher indfasningsplanen 

for den nye helikopter EH101 Merlin Joint 

Supporter. Det indebærer, at Flyvevåbnet har planlagt at løse 

opgaver med S-61 frem til udgangen af 2007. 

Danmarks redningshelikopter (S-61) blev udviklet af den russiske emigrant 

i USA Igor Sikorsky’s i starten af 1950’erne. I 40 år har S-61 været 

sikkerhedsnettet under såvel fiskere som badegæster ved de danske kyster. 




TEMA 

nen flyvende. S-61 kan holdes på vingerne uden yderligere tiltag 

frem til sommeren 2008. Men reservedelene er blevet dyrere og 

sværere at skaffe. 

- S-61 bliver fortsat anvendt flere steder i verden, så reservedelene 

findes. Men det er en gammel teknologi, som af samme 

årsag er dyrere at skaffe reservedel til. Ekspertisen i at vedligeholde 

de gamle analoge systemer er heller ikke helt så tilgængelig 

som tidligere, forklarer Jørn Due. 

ET FORLIGSRAMT HOVEDVÆRKSTED 

Lukningen af Hovedværksted Værløse den 31. december 2007 er 

en af de andre udfordringer for vedligeholdelsen af S-61 i de 

kommende år. 

- Det er vigtigt for os, at vi formår at fastholde ekspertisen på 

Hovedværkstedet. Det har vi blandt andet gjort ved indgå en 

række fastholdelsesaftaler med nøglepersonellet på værkstedet. 

Vi har også forlænget opsigelsesaftalerne for flere grupper af 

medarbejdere, forklarer Erling Dyrmose. 

- Vi forventer også, at der er medarbejdere på værkstedet, som 

kommer med over i Forsvarets Materiel Tjeneste, når helikopteren 

er udfaset, tilføjer Jørn Due.

DANMARKS HELIKOPTERFREMTID 


TEKNISKE PROBLEMER HAR FORSINKET LEVERINGEN AF DEN FREM- 

TIDIGE HELIKOPTER EH101 MERLIN JOINT SUPPORTER. BLADET 

FLYVEVÅBNET HAR KIGGET NÆRMERE PÅ ÅRSAGERNE TIL FORSIN- 

KELSEN. 

De første fem af i alt 14 helikoptere af typen EH101 Merlin Joint 

Supporter var ventet i perioden fra august til december sidste år. 

Vanskeligheder med blandt andet at få software-udstyret til at 

makke ret har forsinket leverancen af helikopterne med foreløbig 

ni måneder, men Flyvematerielkommandoen (FMK) forventer, at 

den første helikopter vil blive leveret inden for en overskuelig 

tidshorisont. 

- Vi kan ikke angive et præcist tidspunkt for leverance af den 

første helikopter. Men AgustaWestland arbejder intenst på at 

være klar til levering af helikopteren inden for de næste seks 

måneder, fastslår ingeniør Jørgen Petersen, chef for Forretningsområde 

Helikopter i FMK. 

TIDSKRÆVENDE TESTPROGRAM 

Jørgen Petersen har som forretningsområdechef været dybt involveret 

i anskaffelsen af de 14 ny helikoptere, og derfor har forsinkelsen 

af helikopteren optaget en god del af hans tid det seneste 

år. Jørgen Petersen peger på, at blandt andet testprogrammet 

af helikopteren har taget længere tid end leverandøren 

AgustaWestland havde forventet. 

- FMK har krævet, at der blev gennemført et grundigt testprogram 

for at sikre, at alle vores krav til helikopteren blev opfyldt. 

AgustaWestland havde ganske enkelt undervurderet omfanget 

af de nødvendige afprøvninger. Desuden afdækkede testprogrammet 

en hel række fejl, som skulle rettes. Derfor trak gennemførelsen 

af forløbet ud, forklarer Jørgen Petersen. 

I foråret 2004 havarerede en af Royal Navy’s helikoptere af typen 

EH101. Lykkeligvis forårsagede havariet kun begrænset personskade. 

Men ulykken var medvirkende til at trække testprogrammet 

i langdrag. 

8

9 

USA’S PRÆSIDENT VÆLGER EH101 

Den amerikanske præsident flyver som tidligere omtalt i Bladet 

Flyvevåbnet Sikorsky S-61. Men om få år erstatter også præsidenten 

S-61 med en variant af EH101, som kaldes US101. US Navy 

har for kort tid siden underskrevet kontrakt med Lockheed Martin 

om leverance af en særlig amerikansk variant af helikopteren. 

- I princippet betød det, at der ikke var nogen helikoptere af typen 

EH101, der fløj i over en måned, indtil årsagen til havariet 

blev fundet, tilføjer Jørgen Petersen. 

MANGE SOFTWAREFEJL 

Testforløbet viste, at helikopterens software var den helt store 

kilde til problemer. 

- Der er blevet afdækket adskillige fejl og mangler ved softwaren. 

Blandt andet gik systemet jævnligt i baglås, så man var nødt 

til at genstarte det. Det har derfor været nødvendigt at lave ændringer 

for at få rettet fejlene. Desuden har vi hele tiden planlagt 

en software-opdatering i november i år. Det er fortsat planen at 

gennemføre den, forklarer Jørgen Petersen. 

Foto: AgustaWestland 



TEMA 

Både Eskadrille 722 og den daværende Hærens Flyvetjeneste blev inddraget 

i udviklingsarbejdet af EH-101, fordi helikopteren skal anvendes både 

til SAR-operationer og taktisk troppetransport. 

RETROFIT FØR LEVERING 

Som følge af de problemer, der blev fundet i forbindelse med 

testprogrammet, er der i de første helikoptere behov for at gennemføre 

et såkaldt retrofit. Det er et program, hvor de sidste opdateringer 

bliver opsamlet og gennemført. Retrofit-programmet 

var estimeret til at vare tre måneder pr. helikopter. Ifølge Jørgen 

Petersen havde producenten planlagt, at retrofit skulle gennemføres 

efter levering af helikopterne til Danmark. Det ville medføre, 

at helikopterne skulle sendes tilbage efter levering i flere 

måneder af gangen. 

- FMK har stillet krav om, at retrofit bliver gennemført samtidig 

med at softwaredelen opdateres. Det vil sige inden levering. Vi 

kan ikke leve med først at få helikopterne leveret og derpå skulle 

undvære dem igen i længere perioder, understreger Jørgen 

Petersen, som påpeger, at gennemførelsen af retrofit også er 

med til at trække leveringen i langdrag. 

FMK ACCEPTERER IKKE FEJL 

Jørgen Petersen fastslår, at FMK under ingen omstændigheder vil 

acceptere helikoptere, der er fejlbehæftede. De skal i princippet 

være klar til brug, når de lander på Flyvestation Karup. 

- Vi modtager først helikopteren, når den umiddelbart kan 

indgå i SAR-beredskabet. Det skal den selvfølgelig ikke lige, når 

helikopteren er landet, fordi vi skal have besætningerne omskolet. 

Men der skal ikke været noget teknisk til hinder for, at den 

kan indsættes, forklarer Jørgen Petersen. 

For at sikre at Flyvevåbnet modtager en fejlfri helikopter, arbejder 

ingeniør Jan Nielsen fra FMK og FTK’s testpilot Lars-Henrik 

Thorngreen med pilotnavnet SUN tæt sammen med AgustaWestland. 

- Vi har Jan Nielsen og SUN på fabrikken nærmest fuld tid for at 

tjekke, om alt går rigtigt til. Det giver os en ekstra sikkerhed for, 

at vi modtager en helikopter, som lever op til vores krav, siger 

Jørgen Petersen. 

GLIDENDE INDFASNING 

Jørgen Petersen forventer, at Flyvevåbnet i gennemsnit vil modtage 

en helikopter om måneden, når AgustaWestland først har 

påbegyndt sin leverance. Når helikopterne begynder at ankomme, 

skal omskolingen af besætningerne i gang, og der skal 

laves en procedure for, hvordan besætningen skal operere med 

helikopteren – en såkaldt Standard Operation Procedure. I anden 

halvdel af 2007 forventer FMK, at det vil være muligt at holde et 

fuldt SAR-beredskab med EH101. 

- Vi skal holde vores 40 år gamle Sikorsky S-61 flyvende frem til 

udgangen af 2007. På det tidspunkt vil EH101 efter planen kunne 

overtage alle opgaver fra vores nuværende helikopter, fastslår 

Jørgen Petersen.

Foto: AustaWestland 

PÅ KURSUS I EH-101 


18 PILOTER OG TEKNIKERE HAR INDTIL VIDERE VÆRET IGENNEM EN OMSKOLINGSPROCES TIL DEN NYE 

EH-101-HELIKOPTER 

I forbindelse med anskaffelsen af den nye EH-101-helikopter er det naturligvis nødvendigt med 

omskoling af både piloter og teknikere. Processen med omskoling foregår i første omgang på 

Agusta Westlands fabrik i Yeovil i England. Indtil videre har 10 piloter og 8 teknikere været igennem 

fem ugers uddannelse. 

- Det er en rigtig dejlig helikopter, det er helt sikkert, siger flyverløjtnant J.R. Wilken med pilotnavnet 

UWE. 

- Der er jo naturligvis en stor forskel fra den gamle S-61, for der er jo sket 40 års udvikling siden 

da, så den nye helikopter har da en masse fordele, siger han. 

Blandt dem er blandt andet den nye helikopters evne til at flyve i alt slags vejr, også ved risiko for 

overisning, og derudover vil den spare piloterne for meget arbejde. 

- Den en er jo fuldt computerstyret og digital, og det betyder, at vi kan dybest set bede den om 

at flyve frem for selv at flyve den manuelt. Det betyder, at hvis vi skal ud til et sted og hente tropper, 

og måske har to timers flyvetur derud, så kan vi spare vores kræfter under selve flyvningen, og 

i stedet for have mere overskud på stedet, forklarer UWE. 

KAN LØSE NYE OPGAVER 

Han tilhører den gruppe af piloter, der allerede har været af sted i England på omskoling. 

På grund af forsinkelsen af den nye helikopter vil det blive nødvendigt for de i alt 18 personer at 

skulle af sted igen, når den endelige leveringsdato ligger fast. Det bliver dog ikke på hele kurset, 

men derimod på et genopfriskningskursus på et par uger. 

Sammen med kaptajn M.K. Christiansen (MAS) og flyverløjtnant T. Lassen (OBE) sidder UWE i den 

taktiske træningssektion på Flyvestation Karup. De skal fremover høre under Eskadrille 722 og løse 

den nye opgave i det danske flyvevåben med taktisk troppetransport. 

- Vi er i fuld gang med at snuse til, hvordan opgaven bliver løst andre steder. Det er en helt ny 

type opgave for os, og der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen, siger MAS. 

10

11 


Grunden til, at opgaven ikke tidligere har været tilknyttet en helikoptereskadrille, er, at det danske 

flyvevåben ikke tidligere har haft kapaciteten til det på helikopterområdet. Men med den nye EH- 

101 bliver der mulighed for at løse forskellige opgaver med samme materiel. Den nye helikopter skal 

også varetage Search And Rescue (SAR)-opgaverne udover at skulle kunne indsættes ved taktisk 

troppetransport. 

Helikopteren er grundlæggende ens til begge opgaver, men der vil være nogle små tilpasninger 

afhængig af, om det er en SAR-mission eller en taktisk troppetransport, det drejer sig om. 

FREMOVER OMSKOLING I DANMARK 

Det er ikke meningen, at omskolingen af de danske piloter skal foregå i England på længere sigt. 

- Fordi vi har så stor en gruppe, der skal omskoles her i første omgang, har vi simpelthen ikke 

hverken kapacitet eller det fornødne grundige kendskab til helikopteren endnu. På sigt er det dog 

meningen, at vi selv skal stå for omskolingen til EH-101, når det kommer til at dreje sig om et par piloter 

ad gangen, fortæller MAS. 

Når helikopteren kommer, vil der komme engelske instruktører til Danmark for at uddanne piloterne 

fra den taktiske træningssektion, og efterfølgende bliver det så deres opgave selv at udvikle 

den operative del og fremadrettet stå for omskolingen. 

SAR-holdene bliver de første, der kommer gennem omskolingen, og efterfølgende bliver konceptet 

udviklet for den taktiske troppetransport. 

- Forskellen på omskolingen i forhold til de to typer opgaver er, at SAR-piloterne dybest set bare 

skal lære at flyve i en ny helikopter. Men opgaven med taktisk troppetransport er helt ny, så der skal 

vi jo sammensætte hele konceptet lidt fra bunden af, siger OBE. 

Blandt de tre er der stor enighed om, at de glæder sig meget til at arbejde med den nye helikopter. 

- Der er naturligvis en del nostalgi omkring den gamle S-61, men den nye helikopter vil gøre 

mange af vores opgaver meget nemmere, og vi vil ikke bruge kræfter og tid på ting, som er unødvendige, 

siger UWE. 

- Der er selvfølgelig stor forskel fra den gamle til den nye, men der skulle jo også gerne være sket 

noget udviklingsmæssigt de sidste 40 år, understreger han. 


TEMA 

Omskoling af dansk personel til EH-101 foregår på Agusta Westlands fabrik i Yeovil i England. 

I alt 5 ugers kursus på fabrikken, hvor de 4 uger indeholder systemkendskab, kendskab til helikopterens 

grundlæggende opbygning og til løsningsmuligheder ved problemer. Den sidste uge foregår i en model af cockpittet, 

hvor der bliver trænet standardprocedurer som start og shut-down samt visse nødprocedurer. 

Derudover har de piloter, der tilhører den taktiske træningssektion (OCU’en) på Flyvestation Karup været en 

uge på Benson Air Base i England for at træne i en engelsk simulator.

FORSVARSUDVALGET HOS FLYVERTAKTISK KOMMANDO - 

VIDEBEGÆRLIGE POLITIKERE BESØGTE FLYVEVÅBNET 

AF ALLAN CLIFFORD CHRISTENSEN 

SOLEN STRÅLEDE OM KAP MED DE GLADE OG SMILENDE ANSIGTER. 

BÅDE HOS FLYVEVÅBNETS ANSATTE OG MEDLEMMERNE AF 

FOLKETINGETS FORSVARSUDVALG (FOU). DEN 15. APRIL BESØGTE 

FOU FLYVEVÅBNET. BESØGET FANDT STED HOS FLYVERTAKTISK 

KOMMANDO (FTK), SOM HAVDE VALGT AT LÆGGE EN DEL AF BE- 

SØGET HOS ESKADRILLE 722 PÅ FLYVESTATION KARUP. 

En særdeles veloplagt formand for Forsvarsudvalget (FOU), MF 

Helge Adam Møller, hvis fortid ikke fornægtede sig, ”meldte til” 

hos stabschefen for FTK, oberst Per Pugholm Olsen. Formanden 

fortalte kort, at besøget var et af en række til Forsvarets myndigheder 

i foråret. Besøgene skal introducere det ”nye” FOU til 

Forsvarets organisation, opgaver, materiel, medarbejdere med 

videre. 

En absolut lige så veloplagt stabschef tog herefter over og 

førte FOU igennem en velplanlagt briefing, der skulle bringe udvalget 

igennem et bredt spekter af informationer. Politikerne fra 

forsvarsudvalget blev bredt og grundigt orienteret om, hvad et 

flyvevåben er. Hvorfor har vi et sådant, hvordan ser det ud, hvad 

laver Flyvevåbnet aktuelt, og hvor er vi på vej hen med det danske 

flyvevåben? 

SPØRGELYSTEN I TOP 

Politikerne var særdeles interesserede og udviste stor interesse 

og spørgelyst. Det kunne bringe enhver militær briefer på glatis, 

hvad angår det planlagte antal af slides, der skulle bruges under 

briefingen. 

Der blev orienteret grundigt om de vigtige hjemlige opgaver. 

Det være sig redningshelikoptere, havmiljøovervågning, støtte til 

Grønland og Færøerne, flyvning med Kongehuset og ministre. 

Det samme gjaldt for støtte med transportfly til Hæren ude i verdens 

brændpunkter og for de danske kampfly. 

Der blev briefet om, hvordan F-16 Fighting Falcon-kampflyet er 

den mest kraffulde militære slagkraft i hele det danske forsvar. 

Det er et moderne værktøj til brug for politikerne. Det vil være 

mest sandsynligt at bruge denne potente kapacitet i begyndelsen 

af en fremtidig konflikt, hvor henne i verden det måtte være. 

Det er en militær indsatsform, der er ideel for et moderne demokrati. 

Det udmønter sig i få egne tab og rammer med kirurgiske 

militære indgreb, som skåner civilbefolkningen i indsatsområderne. 

Desuden kan et moderne flyvevåben være ude i indsatsområderne 

med meget kort varsel. 

SAMMENLIGNET MED LE MANS-LØB 

Da stabschefen gennemgik, hvor det nye forsvarsforlig ville 

bringe Flyvevåbnet hen, brugte han racerkøreren Tom Kristensen 

til at anskueliggøre det nye i dansk flyvevåben. Under den kolde 

krig rådede Flyvevåbnet også over et antal fuldblodsracere. Men 

støttestrukturen var sat op til, at al ”race/kørsel” skulle foregå 

hjemmefra. Og ingen er vel i tvivl om, at det kræver en del mere 

at deltage i et 24-timersløb under fremmede forhold, som for eksempel 

i Le Mans. 

Veloplagt formand havde styr på tropperne under besøget hos Flyvevåbnet. 

Her er MF Helge Adam Møller på vej ind i en af Flyvevåbnets 

Fennec-helikoptere. 

På samme måde stilles der store krav til støttefunktionerne, før 

at operationer kan lykkes under fremmede forhold. Og netop her 

kommer nyskabelsen i Flyvevåbnet ind i billedet. Den nye Combat 

Support Wing danner fundamentet for, at de nye wings, som er 

indrettet til at kunne klare et ”24-timersløb” ude i verden, kan 

fungere, når Folketinget beslutter sig for et dansk bidrag til en international 

mission. Næste gang er, når Flyvevåbnet sender bidrag 

i form af et C-130-transportfly til Afghanistan i august i år. 

Foto: Charlotte Sprange, Flyvevåbnets Fototjeneste 

12

13 

TID TIL AT SE RIGTIGE MENNESKER 

Efter stabschefens briefing og MF’ernes mange spørgsmål var 

der tid til at møde rigtige mennesker. Ligeldes blev der set på 

nogle af de forskellige værktøjer, Flyvevåbnet råder over til at 

løse opgaverne. Netop Combat Support Wing var rigt repræsenteret 

med folk, der kunne rydde bomber, hunde til bevogtning, 

ambulance, specialister inden for radio- og satelitkommunikation 

og specialister, der med alle former for entreprenørmateriel 

kunne oprette en lejr hvor som helst i verden. Derudover var der 

Forsvarsudvalget samlet omkring F-16 udrustet med fremtidsikrede GPSog 

laserstyrede våben. Våben der også kan bruges, når afløseren for de nu 

25 år gamle F-16-kampfly er valgt. 

helikoptere og et par F-16-fly, hvoraf det ene viste sine imponerende 

egenskaber i luften. Igen var spørgelysten og interessen 

stor hos politikerne, der til gengæld blev mødt af meget entusiastiske 

og engagerede medarbejdere. 

FREMTIDSSIKREDE VÅBEN TIL MORGENDAGENS FLY 

Der var en stor interesse omkring det udstillede F-16-fly. Flyet 

blev vist frem med de våben, der stiller Danmark i front, når der 

tales om moderne, effektiv - men også skånsom krigsførelse. 


Flyet var udrustet med det nyeste inden for laser- og GPS-styrede 

bomber. På sin vis med morgendagens våben. Våbnene rækker 

ud over at blot passe på det 25 år gamle fly, men også er så 

fremtidssikret, at de passer på morgendages fly. 

Om det bliver Joint Strike Fighter (JSF) kan kun fremtiden (2015 

-20) vise. Et nyt fly som JSF er ikke kun et nyt våben, det er mange 

andre ting. Det er evnen til at operere tæt sammen med USA, 

en topmoderne kraftig våbenplatform, samt potentialer for udvikling 

og indtjeningsmuligheder for dansk industri. 

UDBYTTERIG DAG HOS FLYVEVÅBNET 

Efter snakken med de ansatte og en tur rundt mellem det udstillede 

materiel, sluttede dagen hos Flyvevåbnet. Som en af de deltagende 

politikere MF Kristian Pihl Lorentzen udtrykte det: 

- Det var i sandhed en udbytterig formiddag hos Flyvevåbnet. 

Foto: Charlotte Sprange, Flyvevåbnets Fototjeneste

STORE FLYTTEDAG I FTK STAB - 

NY ORGANISATION AFSPEJLER OPGAVERNE 

AF PER PUGHOLM OLSEN 

DET NYE FORSVARSFORLIG ÆNDRER ARBEJDSOPGAVERNE FOR 

FLYVERTAKTISK KOMMANDOS (FTK) STAB – OG DERMED FTK’S 

STABSORGANISATION - PÅ AFGØRENDE VIS. 

Uagtet at den nye organisation først træder officielt i kraft 1. 

januar 2006, så er der allerede taget forskud på glæderne. 

Flyvertaktisk Kommandos stab holdt ”store flyttedag” fredag den 

20. maj, hvor det næsten krævede et mindre korps fra færdselspolitiet 

til at regulere trafikken af flyttekasser på gangene. 

Medarbejderne arbejder nu i en projektorganisation, der svarer 

til den nye organisation. 

Flyvertaktisk Kommandos stab har, siden Forsvarets Øverste 

Ledelse i 1991 blev reorganiseret, løst flere og andre opgaver end 

de operative. Der er tale om en lang række opgaver i relation til 

støttevirksomheden (personel, materiel, etablissement, informatik 

m.v.). Indførelse af DeMars har imidlertid gjort det muligt, 

at disse opgaver i dag med fordel kan forankres i Forsvarets 

KOMMANDOLÆGE 

INSPEKTION- & 

KONTROLSEKTIOJN 

FLYVESIKKERHEDS- 

SEKTION 

LEDELSESSEKRETARIAT 

STABSSTØTTESEKTION 

CHEF FTK 

STABSCHEF 

PLANLÆGNINGSAFDELING OPSTLLINGSDIVISION 

Personeltjeneste, Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Byggeog 

Etablissementstjeneste m.v. – også det vi kalder de centrale 

funktionelle tjenester. De dele af FTK stab, der hidtil har beskæftiget 

sig med personelområdet, er allerede overdraget til Forsvarets 

Personeltjeneste pr. 1. april, og de øvrige funktionelle 

delområder afgives i perioden frem til 1. januar 2007. 

FOKUS PÅ DE OPERATIVE OPGAVER 

Flyvertaktisk Kommandos stab skal herefter – ligesom i de ”gode 

gamle” dage – alene fokusere på at planlægge og gennemføre 

Flyvåbnets operative løsning af opgaverne. Her venter der en 

stor udfordring som følge af det ændrede fokus af Forsvarets opgaver. 

Dette betyder igen, at staben skal assistere chefen for FTK 

samt Flyvevåbnets operative enheder og skoler. Det sker, når der 

gennemføres de permanente opgaver i forbindelse med totalforsvaret, 

herunder suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningsopgaven, 

havmiljøopgaven, støtte til Politiet og lufttransportopgaven. 

Det samme gælder for opstilling af internationale 

DEN FAGLIGE KOMPETENCE KAN OPDELES I OPSTILLING OG INDSÆTTELSE. PÅ DENNE BAGGRUND 

KOMMER FLYVERTAKTISK KOMMANDOS STAB TIL AT BESTÅ AF FØLGENDE DELELEMENTER: 

UDVIKLINGS- & 

OPSTILLINGSAFDELING 

OPERATIONSSTØTTE- 

AFDELING 

KAPASITETSAFDELING 

INDSÆTTELSESDIVISION 

OPERATIONSAFDELING 

LOGISTIKAFDELING 

14

15 

kapaciteter, altså Flyvevåbnets Ekspeditionary Air Staff, kampfly, 

transportfly, helikoptere, mobil CRC samt Combat Support. 

Når stabens fremtidige organisation skulle udformes, har der 

været lagt afgørende vægt på, at den skulle afspejle FTK-stabens 

faglige kompetancer bedst muligt. 

I forhold til den hidtidige organisation sker de største ændringer 

således i forbindelse med, at planlægningsafdelingen, opstillingsdivisionen 

og indsættelsesdivisionen etableres. Derimod 

Det blev flyttet tonsvis af inventar og reolindhold på FTK’s store flyttedag. 

Materielassistenterne Ivan Nielsen (i forgrunden) og Poul Erik Mathisen 

fik vist nok forøget deres kondital i maj måned. 

svarer ledelsessekretariatet, flyvesikkerhedssektionen, inspektions- 

og kontrolsektionen (tidligere inspektions- og våbenkontrolsektionen) 

og stabsstøttesektionen (tidligere administrationssektionen) 

næsten til de tilsvarende elementer i den hidtidige 

organisation. 

GODT UDGANGSPUNKT FOR AT OPSTILLE ENHEDER 

Som nævnt er fokus for FTK-stabens virke den faglige kompetence 

i forhold til luftmilitære operationer. Derfor er den interne 

organisation af Opstillingsdivisionen centreret om en række specifikke 

faglige miljøer, der relaterer til Flyvevåbnets operative kapaciteter, 

nemlig kampfly, transport- og inspektionsfly, helikoptere, 

kontrol- og varsling samt Combat Support. Det muliggør, at 

der kun er én indgang på det faglige område set i forhold til både 

Flyvevåbnets operative Wings og eksempelvis Forsvarets Mate- 

Foto: Arne Bach Nielsen 


rieltjeneste. Hvis eksempelvis en sagsbehandler inden for transportfly 

skal have besvaret spørgsmål, skal vedkommende kun 

henvende sig ét sted, uanset hvad sagen drejer sig om. Hertil 

kommer en række tværgående faglige miljøer som studie og udvikling, 

organisationsnormering, materielnormering, informatik 

og uddannelse. 

Denne struktur giver Opstillingsdivisionen et godt udgangspunkt 

for at opstille flyvevåben-enheder og udvikle Flyvevåbnets 

opgavekompleks i relation til især den internationale udvikling, 

herunder studie-, doktrin- og konceptudvikling. 

INDSÆTTELSESDIVISION FÅR LOGISTIKELEMENT 

Den øgede fokusering på Flyvevåbnets operative løsning af opgaver 

– såvel nationalt som internationalt – afspejles i den interne 

organisation af Indsættelsesdivisionen. Det skyldes, at der 

er tilført en helt ny funktionalitet i form af Logistikafdelingen. 

Fremadrettet vil FTK stab således være i stand til at gennemføre 

den ”operative controlling”, der er forudsætningen for en optimal 

anvendelse af Flyvevåbnets operative kapaciteter; det være 

sig nationalt såvel som internationalt. Ved at tilføre Logistikafdelingen 

vil Indsættelsesdivisionen således kunne fungere som én 

indgang - både i forhold til foresat myndighed (FKO OD), sideordnet 

myndighed (FMK/FMT logistik afdeling) og Flyvevåbnets 

operative wings. 

BEDRE HARMONI MELLEM LANG- OG KORTTIDSPLANER 

Planlægnings- og økonomistyringsfunktionen styrkes i FTK stabs 

nye organisation ved at samle denne i én afdeling med direkte reference 

til stabschefen. Internt medfører dette, at der skabes en 

mere naturlig overgang fra den langsigtede planlægning (seksårsprogrammet) 

til den kortsigtede planlægning (handlingsprogrammet). 

Samtidig sikres der en bedre feed-back fra de enkelte 

driftsår til den langsigtede planlægning. Eksternt indebærer 

dette, at der etableres én indgang i forhold til de generelle opgaver 

inden for planlægnings og økonomistyring ved foresat 

myndighed (Forsvarskommandoen), sideordnede myndigheder 

såsom Forsvarets Materieltjeneste og underlagte operative 

wings/skoler.

HAR DU MØDT SPØRGEJØRGEN? 

ELLERS KOMMER DU TIL DET 

AF BJARNE HVIRRING 

Alle medarbejdere i Flyvevåbnet – også du! – vil i de kommende 

måneder møde nogle Spørgejørgen’er, som stiller dig en stribe 

spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Helt bogstaveligt. 

Enten kommer du til at møde dem ansigt til ansigt, eller også 

får du tilsendt et spørgeskema, hvor du bliver bedt om at svare 

på en række spørgsmål om vores fælles arbejdsplads. 

De spørgelystne herrer kommer fra det civile firma PROMA- 

CON, som Flyvertaktisk Kommando (FTK) har hyret som sin sparringspartner 

i arbejdet med at få sat ord på, hvem vi egentlig er 

- vi, der er ansat i Flyvevåbnet. Men det er kun første del af opgaven. 

I løbet af de næste knap et par år skal alle medarbejdere 

i Flyvevåbnet – også du – deltage i formuleringen af Flyvevåbnets 

nye værdigrundlag. 

PROMACON er et civilt managementfirma, som har arbejdet 

med mission, vision og værdier i en række private virksomheder 

og offentlige styrelser. 

Mandag den 11. april underskrev FTK stabschef, oberst P.P. 

Olsen, kontrakten med PROMACON, som nu er i gang med arbejdet. 

Du vil møde disse to herrer fra PROMACON: 

• Alex Fonnesbech 

• Kim Henning 

For de fleste lyder det sikkert frygteligt abstrakt, når virksomheder 

begynder at tale om deres mission, om deres visioner og 

om de værdier, der gennemsyrer – eller bør gennemsyre – alt, 

hvad der sker i virksomheden. 

Blandt civile virksomheder er det også blevet lidt af et modelune, 

at “so en Ding müssen wir auch haben”. Og så har direktionen 

sat sig ned og fundet på tre-fire slagord, som ganske vist 

klinger godt, men ikke har nogen genklang i virksomhedens daglige 

arbejde og derfor snart glemmes af alle undtagen forfatterne. 

ER FTK SÅ HOPPET MED PÅ ET MODELUNE? 

Svaret er nej. I Flyvevåbnet har vi nemlig et helt aktuelt behov for 

at få sat ord på, hvem vi er. Med den aftale om Forsvaret, som 

Folketingets flertal indgik i fjor, sker der i disse år store omvæltninger 

i Flyvevåbnet. Det ved alle. Reorganiseringen er i fuld 

gang. 

Der er sat mange ord på forandringerne.“Expeditionary Airforce” 

er et af de buzzwords, der har lydt gennem korridorerne i 

de seneste år. “Back to soldiering” er et andet. 

Begge fortæller noget sandt om den omstillingsproces, der er 

i gang. Men ikke alt. Ikke alle enheder farer omkring i verden. Og 

ingen vil vel påstå, at Flyvevåbnet ikke hidtil har haft skarpslebne 

våben og soldater, der er trænet og klar til at bruge dem. 

Eksemplerne fortæller, at der er behov for nogle præcise overskrifter 

for, hvad det er for et flyvevåben, Danmark er på vej til at 

få. Men overskrifter alene gør det ikke. At skrive dem er den 

mindste del af arbejdet. Den store opgave bliver at få formuleret, 

hvad overskrifterne betyder for dig, for din enhed, for din leder 

og chef. 

Hvordan vi alle sammen skal udfylde vores rolle i fremtiden, bliver 

ikke op til generaler, oberster og andre chefer at hitte på og 

udstikke befalinger for? Nej, det bliver en opgave for alle medarbejdere. 

Også dig. 

Alex Fonnesbech Kim Henning 

DE STYRER PROCESSEN: 

Den arbejdsgruppe, som er nedsat i FTK til at arbejde sammen 

med PROMACON, består af: 

• Oberstløjtnant T. Nielsen (formand), chef for Udviklingsafdelingen 

• Major P.N. Mikkelsen, chef for Forligsimplementeringssektionen 

– FIMP 

• Major D.H. Hansen, chef for Studie- og Udviklingssektionen 

• Seniorsergant A.C. Christensen, Ledelsessekretariatet og 

ansvarlig for kommunikation 

• Kaptajn C. Biering (sekretær), sagsbehandler i FIMP og 

arbejder fuld tid med processen 

• Kaptajn af reserven B. Hvirring, tilknyttet Ledelsesskretariatet 

som journalist. 

Derfor: Tag godt imod Spørgejørgen. De svar, du giver ham, 

skal bruges til at tegne et billede af Flyvevåbnet, sådan som det 

er. Tegningen skal bagefter bruges til at konstruere fremtidens 

Flyvevåben, sådan som det skal se ud. 

16

17 

Foto: Finn Johansen, KLC-V 

DET ER ALTID ET STORT SKRIDT AT SKULLE RYKKE FAMILIEN OP MED 

RODE OG FLYTTE TIL EN ANDEN LANDSDEL. HVOR SKAL FAMILIEN BO, 

HVAD MED ÆGTEFÆLLENS JOBMULIGHEDER, PASNINGSGARANTI FOR 

BØRNENE, OG HVORDAN PLEJES BØRNENES FRITIDSINTERESSER? 

25 forventningsfulde sjællændere – eller rettere når pårørende 

tælles med, 60 – indtog en april-weekend det midtjyske område. 

Baggrunden for besøget hører for de flestes vedkommende til i 

den mørke ende af skalaen. De står efter forsvarsforliget til at 

skulle skifte tjenestested fra Sjælland til det jyske. Forsvarets 

Rådgivning om Omstilling (FRO) havde i samarbejde med Flyvestation 

Karup og omegnskommunerne arranget en besøgsdag, 

hvor deltagerne havde mulighed for at få nogle af uklarhederne 

ryddet af vejen. 

KAN TRYKKE PÅ DE RIGTIGE KNAPPER 

Job- og uddannelsesrådgiver i FRO, Kim Dalbøge, siger: 

- Vi har kontaktpersoner direkte ude i kommunerne, som umiddelbart 

kan hjælpe, hvor der måtte være et behov i kommunalt 

regi. Vi er tilsluttet netværket Dobbeltkarriere, hvor vi har direkte 

kontakt med 60 virksomheder i de berørte kommuner, hvortil vi 

kan kanalisere uopfordrede jobansøgninger. 

Kim Dalbøges erfaring tager blandt andet udgangspunkt i hans 

engagement ved rokaderne af medarbejdere i forbindelse med 

Vandel, Eskadrille 601 og 602 og Værløse. 

HØJT INFORMATIONSNIVEAU 

Bussen med de sjællandske familier rullede fredag aften gennem 

flyvestationens hovedvagt. Efter den militære overnatning var 

der fælles morgenmad. Tiden var nu inde til at blive orienteret af 

flyvestationschefen, chefen for Kontrol- og Luftforsvarscenter 

Vest, stationens presseofficer og FRO. Herefter blev gæsterne 

vist rundt og så flyvestationens enheder. 


BESØG MED TIL AT BANE VEJ FOR SJÆLLÆNDERE 

AF ARNE BACH NIELSEN 

Kommunernes stande i gymnastiksalen havde masser af information at byde på. På billedet ses Hernings borgmester 

i snak med et par, der måske snart flytter vestover. 

Kommunerne havde opstillet stande, hvor de fortalte om netop 

deres kommunes fortræffeligheder. 

- Kommunerne var dog overraskede over, hvor konkret familierne 

spurgte om dit og dat. Det står klart for mig, at informationsniveauet 

var højt, siger Kim Dalbøge. 

Efter lørdagens frokost overtog kommunerne gæsterne, hvor 

de blev vist rundt i de respektive kommuner med fokus på, hvad 

familierne kunne tilbydes. Også ejendomsmæglere kunne der 

trækkes på. Et klart lyspunkt var de jyske huspriser mod de sjællandske 

– altså mere hus for færre penge. 

KLIK IND PÅ 

www.fro.dk 

www.dobbeltkarriere.dk 

EFTERLYSER FORBEDRING AF ARRANGEMENT 

- Jeg synes alt i alt det var et godt arrangement, især kommunernes 

andel. Men der var flere, der mente, at der var afsat for lidt 

tid til at se på huse. Ikke fordi det berørte mig personligt, fordi 

jeg i første omgang pendler. På sigt lejer vi vores hus ud og bor i 

noget lejet i Jylland, for vi vil hjem igen. Derimod synes jeg, det 

er lidt for dårligt, at jeg ikke fik mulighed at hilse på min kommende 

arbejdsplads. Jeg skal være elkraftmekaniker i Combat 

Support Wing. Jeg ville godt have hilst på min kommende chef, siger 

flyverspecialist Svend Erik Rasmussen, der kommer fra 

Kontrol- og Luftforsvarsgruppen. 

Han føler sig som gidsel, for det kommer til at gnave voldsomt 

i hans pension, hvis han som 50-årig forlader Forsvaret til fordel 

for det civile. 

- Det er ofte svært at vise det nye Karup-job frem, fordi mange 

jobs ikke er på plads. At de nu kører over Forsvarets Personeltjeneste, 

gør tingene mere diffuse, forklarer Kim Dalbøge. 

Han opfordrer interesserede til at kontakte FRO hellere en 

gang for meget end en for lidt. Der er planlagt et nyt besøg i oktober. 

Besøgene bliver planlagt, når øvelseslisterne for personellets 

enheder er taget i ed.

Foto: Flyvestation Aalborg 

Airshow 2005 i Karup - 

ÉN DAGS AIRSHOW MED MÅNEDERS FORBEREDELSE 


NÅR SOM FORVENTELIGT 100.000 MENNESKER DEN 19. JUNI RETTER 

BLIKKET OPAD I KARUP, HAR AIRSHOWET VÆRET FORBEREDT I 

MÅNEDSVIS. ALENE DÉT AT SLUSE SÅ MANGE MENNESKER IND OG 

UD AF FLYVESTATIONEN KRÆVER, AT DER PLANLÆGGES NED TIL 

MINDSTE DETALJE. 

Ligeledes skal der laves detaljerede planer for trafikken uden 

for stationen, når 25.000 gæstende biler skal dirigeres gennem 

kommunen, der til daglig rummer knapt 7.000 beboere. Ud over 

de hundredvis af andre praktiske ting kommer naturligvis selve 

planlægningen af airshowet og udstillingen på jorden. Temaet vil 

være Expeditionary Airforce. 

- Succeskriteriet er, at folk kommer hjem med en god oplevelse. 

Det fordrer, at vi minimerer kødannelser til så tæt på nul, 

som det nu kan lade sig gøre. Hvis folk skal holde i bilkø i over en 

time, skal stå i lange køer for at få mad eller gå på toilettet, ja så 

har deres interesse for airshowet allerede lidt skade, siger kaptajn 

Søren Jessen (RØS). Han er formand for airshowets projektgruppe, 

der har ti arbejdsgrupper under sig. Han har ikke tal for, 

hvor mange mennesker, der er involveret i forberedelserne. Men 

de er mange. 

En vigtig brik i sikkerheden er, at publikumsarealet er så stort 

som det er, selv til 100.000 mennesker; folk undgår at stå som 

sild i en tønde. 

Et tæt samarbejde med politiet, Falck, Beredskabsstyrelsen og 

sygehusene bidrager yderligere til sikkerheden, når så mange 

mennesker samles på ét sted. Endelig stiller Hjemmeværnet med 

100 mand, der er med til at sikre, at trafikken glider som den skal. 

FLEKSIBILITET ER ET MUST 

- Rent operativt gælder det i planlægningsfasen at være ret 

fleksibel. Deltagerne i airshowet havde officielt tilmeldingsfrist 

1. marts, men programmet er en løbende proces, også længe efter 

den dato. Der er altid justeringer. Deltagerne aflyser, andre 

kommer alligevel på trods af tidligere afbud, mens andre pludselig 

melder sig på banen, siger premierløjtnant Anders Peter Kyed 

(RED). Han er tovholder på den operative del af airshowet. 

Det er en bred vifte af stort og småt, der skal passe ind i hinanden, 

når der skal lægges planer for airshowet. Der skal sendes 

indbydelser ud, hvor deltagerne anmodes om at byde ind på hvilke 

faciliteter de ønsker – såsom hvilke typer brændstof og olie, 

parkeringsforhold for flyene, baneforhold, krav for at flyve i Danmark 

og så videre. Det italienske opvisninghold Frecce Tricolori, 

der er vant til rigtigt mange airshows, udsender for eksempel et 

hæfte, der fortæller nøjagtigt, hvad holdet har brug for. 

Der ligger månedvis af arbejde forud, for at publikum igen kan opleve de 

superproffesionelle opvisningshold fra udlandet. Her er det Patratrouille 

de France, der imponerer ved åbent hus-arrangementet på Flyvestation 

Aalborg i 2001. (fotograf ukendt)

19 

- Det er et puslespil at skrue programmet sammen. Det nytter 

ikke, at vi tager en time med jetfly, en time med helikopter og så 

en time med faldskærm. Der skal være variation og et godt flow 

i programmet som helhed for at fastholde publikums interesse, 

siger Anders Peter Kyed. 

Dertil kommer, at deltagerne i airshowet ofte opererer med tre 

vejrbestemte programtyper benævnt high, medium and low. Det 

er sigt og skyhøjde, der er bestemmende for, hvordan opvisningen 

kan udføres. 

Baby Blue træner i at flyve formation inden den store dag. 

BABY BLUE I FULD GANG MED TRÆNING 

Ord som Swan, Box, Burst og Waterfall kombineret med flyvesimulerende 

håndbevægelser udgør en stor del af briefingen, inden 

piloterne skal træne flyveopvisning. Ordene dækker over flyvemønstre 

og manøvrer, hvor de små skolefly, T-17 Saab- 

Supporter, skal betage publikum den 19. juni. Opvisningsholdet 

fra Flyveskolen med navnet Baby Blue består af fire fly. 

Flyene lines op to og to på bane 09 right på Flyvestation Karup. 

Efter ’cleared for take off” gives der gas med rette propelindstilling, 

og sekunder efter slipper hjulene asfalten. Straks efter begynder 

flyene at samle sig. Og med samle sig menes der, at de 

flyver med ned til 3 ft (ca. 1 m) lateral separation imellem sig – i 

turbulent luft. 

- Det er ikke fordi turbulensen gør det meget sværere; det ser 

bare ikke helt så pænt ud fra jorden, når vi skal lave kraftige korrektioner, 

siger Anders Peter Kyed, mens hans grønne handske 

ustandseligt bevæger rorpinden. 

Efter varierende flyvemønstre, hvor piloterne flyver så tæt på 

hinanden, at de undertiden kommunikerer ved hjælp af fingertegn 

i stedet for radioen, er tiden inde til en såkaldt Burst. 


Under Burst’en vil publikum opleve de fire fly med tændte landingslys 

komme imod sig for derefter pludselig at splitte sig op. 

Det foregår lodret. Pilotens oplevelse er en blå himmel og ikke 

mindst 3 G. 

Ligeså imponerende er det, når de små fly kort efter hinanden 

ruller rundt. Næsen peger mod jorden, mens flyet bliver rettet op 

under kraftige G-påvirkninger. 

Jo, Baby’erne kan også med de store, som publikum får lejlighed 

til at se. 

Foto: Charlotte Sprange, Flyvevåbnets Fototjeneste 

EN SVÆRM AF UDSTILLERE 

Ud over luftfartøjer i alle afskygninger 

og i hobetal, kan gæsterne få indblik i F- 

16 Fighting Falcons bombearsenal, fototjenesten, 

Kontrol- og Luftforsvarsgruppen, 

Flyvevåbnets Officersskole, Combat 

Support Wing, Medical Evacuation, vejrtjenesten… 

bare for at nævne nogle få 

af udstillerne. Der vil dårligt være den 

gren af Flyvevåbnet, der ikke bliver repræsenteret. 

- Vi lagde ud med at have 30 udstillere, 

men tilmeldingerne strømmede 

ind, så nu er vi oppe på det dobbelte, siger 

seniorsergent Niels Jørgen Jensen, 

der leder udstillingsdelen. 

AIRSHOW 2005 DEN 19. JUNI PÅ FLYVESTATION KARUP. 

Klik ind på www.airshow2005.dk og se det opdaterede 

program samt praktiske oplysninger. 

Mange andre end Flyvevåbnet viser sig frem. Hæren, Flyvehjemmeværnet, 

politiet, Falck, Beredskabsstyrelsen, flymuseer 

og et hav af private firmaer med relation til flyvning. Politiet og 

Falck forlægger rent faktisk deres beredskab til Flyvestation 

Karup den pågældende dag. Derfor skal der tages højde for, at de 

uhindret kan rykke ud, hvis alarmcentralen kalder på dem. 

- 600 mennesker er tilknyttet udstillingerne. Alene dét kræver 

en solid infrastruktur i sig selv. Der skal sørges for alt lige fra 

borde og stole, id-kort til madpakker, forklarer Niels Jørgen 

Jensen. 

Bladet Flyvevåbnet dækker naturligvis begivenheden den 19. 

juni, hvor planlæggerne af airshowet stiller til eksamen. Publikum 

er censor.

FLYVESTATIONERNES PRAKTISKE GRISE 


PÅ GANDO AIR BASE PÅ GRAN CANARIA BLEV ØVELSE AMPLE TRAIN 

AFHOLDT FRA 6.-13. MAJ. DET PRIMÆRE FORMÅL MED NATO-ØVEL- 

SEN VAR AT TRÆNE OG CERTIFICERE CROSS SERVICING-PERSONEL 

FRA I ALT 12 LANDE. 

Flyverspecialist Preben Egebo vinker roligt den tyske Tornado 

frem. Da næsehjulet rører den gule tværstreg på banen, signalerer 

han stop til piloten, og hans kollega fra Flyvestation Aalborg, 

flyverspecialist Knud Mikkelsen står klar til at sætte klodserne for 

hjulene. 

De to er blandt de otte danske cross servicing-folk, der er med 

på Øvelse Ample Train på Gran Canaria, og nu lyder opgaven altså 

De fire danske F-16 fly på række med Gran Canarias bjerge i baggrunden. 

på at tage imod den Tornado, som de sendte af sted for en god 

times tid siden. 

- Det tyske fly har vi certifikat til i forvejen, så vi skal bare 

sende det af sted og tage imod det på en enkelt tur, for lige at 

vise at vi kan finde ud af det stadigvæk. Andre fly skal man gennemgå 

helt fra bunden af med teoriundervisning, og så kræver 

det tre ture, for at man kan få certifikat, så det tager lidt længere 

tid, forklarer Preben Egebo. 

De tyske teknikere har svært ved ikke at give en hjælpende 

hånd til, men Preben Egebo forklarer dem, at hele cross servicingtræningen 

jo netop går ud på, at de to danskere selv skal prøve 

at klare det hele. 

ALSIDIGT ARBEJDE 

At tage imod fremmede fly er blot en lille del af arbejdet med 

cross servicing. 

Øvelse Ample Train fandt sted på Gando Air Base på Gran 

Canaria fra 6.-14. maj. Øvelsens primære formål er at træne og 

certificere cross servicing folk i at modtage andre landes fly. 

Deres træning består både af teoretisk og praktisk undervisning. 

Derudover blev der også fløjet to missioner hver dag, hvor 

piloterne fra de forskellige lande kunne træne kampsituationer 

i luften. 

Danmark deltog med 4 F-16-fly og 43 mand. Der var 24 fly i 

alt fra Tyskland, Frankrig, Tyrkiet, Grækenland, Belgien, Spanien 

og Danmark. Der var cross servicing-folk fra disse 7 lande 

samt fra Tjekkiet, Holland, Estland, Bulgarien og Slovenien. 

Peter Borre (PEB) får en snak med teknikeren Jesper Blacke, inden han 

starter op til et eftermiddagspas. 

Foto: Kathrine Bisgaard Vase Foto: Kathrine Bisgaard Vase 

20

21 

- Vi er lidt sådan nogle praktiske grise, kan man vel godt kalde 

det, fortæller Knud Mikkelsen. 

- Ja, vi er dybest set bindeleddet mellem flyvestationen og alle, 

der kommer dertil, som ikke har fast base der. Især under øvelser 

har vi travlt, og det kan være med alt fra at skaffe lejebiler og den 

slags, forklarer Preben Egebo. 

Øvelsen på Gran Canaria er derfor en kærkommen chance til at 

møde de udenlandske kolleger. 

- Ofte vil vi jo tale med dem i telefonen, hvis der for eksempel 

er problemer med et af deres fly, og så betyder det faktisk også 

meget, at man har set hinanden, så de kan huske, hvem vi er, forklarer 

Knud Mikkelsen. 

De mener begge to, at Ample Train har været en meget udbytterig 

øvelse. 

- Jeg synes, at vi har været godt omme af de forskellige fly, og 

det er en god mulighed for at stille alle de relevante spørgsmål til 

de respektive landes teknikere, så man får detaljerne helt på 

plads, forklarer Preben Egebo. 

NYE NATO-LANDE MED 

Ikke kun de danske cross servicing folk har fået noget ud af øvelsen 

på Gran Canaria. For Lt.Col. Petar Tsvetkov og hans personel 

fra det bulgarske flyvevåben har det været både interessant og 

lærerigt. 

De står og venter, mens den danske F-16, som de netop har 

sendt af sted, er ude at flyve. Fordi de skal uddannes helt fra 

bunden af, har det krævet tre ture på de danske fly, før de har deres 

certifikat. 

- Vi blev medlem af NATO i april sidste år, og det er derfor første 

gang, at vi er med på en øvelse som denne her. Det er et meget 

stramt program for os, fordi vi skal uddannes fra begyndelsen på 

alle fly, forklarer han. 

- Vi er meget glade og taknemmelige for at kunne være med, 

og det betyder meget for os at være en del af NATO nu, understreger 

han. 


GOD TRÆNING I SAMARBEJDE 


MED 24 FLY FRA 7 FORSKELLIGE NATO-LANDE SAMLET PÅ GANDO AIR 

BASE PÅ GRAN CANARIA BLEV MULIGHEDEN BENYTTET FOR AT TRÆ- 

NE SAMARBEJDE MELLEM NATIONERNE OG FORSKELLIGE FLYTYPER. 

Øvelse Ample Train på Gran Canaria er primært en øvelse i cross 

servicing, men også de danske piloter har fået trænet i luften 

sammen med fly fra de øvrige NATO-lande, der deltog. Hver dag 

blev der fløjet to pas, hvor der blev trænet forskellige kampsituationer, 

og landene skiftedes til at stå for planlægningen af øvelserne. 

Flyverspecialisterne Preben Egebo og Knud Mikkelsen er her ved at gennemgå 

det tyske Tornado fly efter landingen. 

Lidt ændringer skete der dog undervejs, da et af de danske fly 

måtte blive på jorden de sidste tre dage. Problemer med den ene 

vingetank gav teknikerne overarbejde, men den slags er også en 

del af træningen på en øvelse. Forholdene er noget anderledes, 

når man opererer et andet sted end hjemme, og hovedet må af 

og til lægges i blød, når reservedelene ikke nødvendigvis er lige i 

nærheden. 

SPROGET EN UDFORDRING 

Med fire F-16 fly af sted var Danmark det land, der deltog med 

den største kapacitet, og for piloterne og planlæggerne i den 

operative afdeling var det en udfordring at skulle flyve sammen 

med andre nationer. Fra et lille rum på knap 20 kvadratmeter styrede 

de luftoperationerne via medbragt udstyr. Samarbejdet med 

de andre lande forløb ikke altid uden forhindringer, men der var 

fælles enighed om, at det var en god øvelse med et godt udbytte. 

- Især sproget kan være en barriere, både under planlægningen 

og selve flyvningen, men det er god øvelse i, hvordan vi ville operere 

på en rigtig mission ude i verden, for da vil vi jo også skulle 

samarbejde på kryds og tværs, siger premierløjtnant Peter Borre 

(PEB), ansvarlig for den operative del af det danske detachement. 

Foto: Kathrine Bisgaard Vase

ET TROVÆRDIGT INTERNATIONALT BIDRAG 


FLYVEVÅBNET INVESTERER 306 MIO. KRONER I EN OPDATERING AF 

F-16. DET ER NØDVENDIGT FOR, AT DANMARK FORTSAT KAN VÆRE 

EN ATTRAKTIV SAMARBEJDSPARTNER INTERNATIONALT. 

F-16 – den absolutte spydspids i familien af kampfly – skal 

endnu engang opdateres. Dermed bevarer den grå jager sin status 

som teknologisk vidunderbarn. Og det danske Flyvevåben 

bevarer sin status som troværdig international samarbejdspartner. 

I de kommende år investerer Forsvaret, som led i det nye forsvarsforlig, 

306 mio. kroner på at opdatere F-16 våbensystemet. 

Opdateringen kaldes også M5. 

- Med M5 sikrer vi, at Flyvevåbnet fortsat kan indgå på lige fod 

med vores internationale samarbejdspartnere og yde et troværdigt 

bidrag, siger chef i Forretningsområde Kampfly ingeniør Kai 

Poulsen. 

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord 

- Konfigurationen er fælles med de andre EPAF-landes. Det 

betyder først og fremmest, at de fem EPAF-nationer kan rykke ud 

samlet. Det betyder også, at der er bragt økonomi ind i projektet 

ved, at vi gennemfører denne modifikation samlet, tilføjer Kai 

Poulsen. 

NAVIGERING MED HJÆLP OVENFRA 

På internationalt plan arbejdes der med at ændre systemet for 

satellitnavigering, så det bliver vanskeligere at jamme satellitterne. 

Det betyder blandt andet, at der er ved at blive sendt nye 

satellitter op. Om få år vil det nuværende GPS-styrede navigeringssystem 

ikke virke. Derfor er det afgørende, at de danske F- 

16 fly får udskiftet deres satellitnavigationsmodtager, så flyene 

også kan operere med støtte fra det nye system. 

Den danske kapacitet til at anvende satellitstyrede præcisionsvåben 

er i sagens natur dybt afhængig af det GPS-styrede 

navigationssystem. Men også på området for GPS-styrede præcisionsvåben 

sker der noget i dette forsvarsforlig. 

Allerede i dag besidder Flyvevåbnet kapacitet til at operere 

med både laserstyrede og GPS-styrede præcisionsvåben. Men for 

at kunne udvise størst mulig fleksibilitet i en international operation 

bliver denne kapacitet nu udvidet med mulighed for at anvende 

et langtrækkende GPS-naviget præcisionsvåben af typen 

Joint Air-to-Surface Standoff Missile (JASSM). 

Denne type er et langtrækkende missilsystem med høj præcision. 

Det er en form for krydsermissil, der kan anvendes imod 

faste velforsvarede mål på flere hundrede kilometers afstand. 

Det kan anvendes med meget lille risiko for pilot og materiel. 

Missilet er intelligent, idet det er udrustet med en sensor, der 

kan indhente billedinformation af målet. Det betyder, at missilet 

kan ramme målet mere nøjagtigt, forklarer Kai Poulsen, som peger 

på, at missilet typisk vil blive anvendt i begyndelsen af en 

krigsindsats. Flyvevåbnet overvejer derfor at anskaffe denne 

type missil. 

BEDRE NETVÆRK OG SELVBESKYTTELSE 

I fremtiden bliver netværksbaserede operationer, hvor piloten 

udveksler informationer digitalt med andre platforme for eksempel 

en gruppe soldater på jorden, en kampvogn, et kontrolcenter 

eller andre fly, fortsat mere sofistikerede. Software i Link 16, der 

muliggør den digitale udveksling af data, skal derfor tilrettes i 

overensstemmelse med en fælles NATO-standard. 

På internationalt plan arbejdes der med at ændre systemet for satellitnavigering, 

så det bliver vanskeligere at jamme satellitterne. Det betyder 

blandt andet, at der er ved at blive sendt nye satellitter op. F-16 skal i de 

kommende år have deres satellitmodtagere udskiftet. 

22

23 

- Med tilretningen af software i Link 16 får piloten mulighed for 

at udveksle og anvende større mængder af data. Det giver ham 

et bedre overblik over situationen, siger Kai Poulsen. 

Også på selvbeskyttelsesområdet er der en teknologisk udvikling 

i gang som oven i købet har et dansk fingeraftryk. I øjeblikket 

anvender F-16 et radar varslingssystem, udstyr til at jamme 

andre radarsystemer, samt udstyr til at kaste chaff eller flares 

mod en eventuel trussel. Om kort tid også et missilvarslingssystem. 

Med det nye forlig får flyet mulighed for at anvende endnu 

en ny funktion til selvbeskyttelse i form af den såkaldte Towed 

Decoy – en lokkedue. 

Flyet trækker lokkeduen efter sig i en glasfiberline. I lokkeduen 

sidder en jammer, som efterligner flyets radarrefleksion. Dermed 

tiltrækker lokkeduen de fjendtlige missiler. Danske Terma skal 

integrere lokkedue-funktionen i samarbejde med Lockheed 

Martin. 

- Towed Decoy er det bedste man kan gøre på nuværende tidspunkt 

for at beskytte sig imod radarstyrede missiler, konstaterer 

Kai Poulsen. Towed Decoy er ikke indeholdt i selve M5 bevillingen, 

men vil kræve separat bevilling, hvis det skal implementeres. 

FREMTIDSSIKRING AF F-16 

NATO planlægger i løbet af få år at erstatte det nuværende system 

til identifikation af fly med et sikrere kryptobeskyttet system. 

Systemet er endnu ikke fuldt udviklet. Derfor skal de danske 

F-16 foreløbig blot forberedes til anvendelse af et nyt 

system. 

SEKS NØGLEOMRÅDER OPDATERES 

M5 består af både en soft- og en hardwareopdatering, som 

Hovedværksted Aalborg skal gennemføre. M5 omfatter: 

• Tilpasning til ændringer i GPS-satellitnavigation 

• Udbygningen af kapaciteten præcisionsvåben 

• Udbygning af kapaciteten for netværksbaserede operationer 

• Udbygning af F-16’s selvbeskyttelseskapacitet 

• Forberedelse på fremtidige ændringer i NATO’s identifikationssystem 

• Udskiftning af flyets nuværende missionsplanlægningssystem 

Også med hensyn til planlægning af missioner sker der nyt. 

Det nuværende Portable Flight Planning System (PFPS) til planlægning 

af operationer vil i de kommende år blive erstattet af den 

såkaldte Joint Mission Planning System (JMPS). 

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord 


Med M5 bliver det muligt for Flyvevåbnet fortsat at kunne levere et troværdigt 

bidrag i internationale operationer. 

- Det nye system reducerer sandsynligheden for fejl, og det 

gør det muligt at planlægge anvendelsen af præcisionsvåbnene 

for eksempel af JASSM missilet. Begge dele er selvfølgelig yderst 

relevant. Et andet vigtigt aspekt er, at det nye missionsplanlægningssystem 

på sigt skal integreres med NATO’s kontrol- og varslingssystem 

ACCS. Det vil dog ikke ske i forbindelse med M5, 

fastslår Kai Poulsen, som også har blik for livet efter F-16: 

- Det avancerede missionsplanlægningssystem peger i retning 

af erstatningsflyet, hvor JSF fortsat er en af mulighederne. Der 

stiles imod at sikre et overlap af kapaciteter, tilføjer Kai Poulsen.

”TILLYKKE MED JERES 

GENFØDSEL SOM EXPEDITIONARY AIR FORCE” 


I ANLEDNING AF FTK’S 50 ÅRS JUBILÆUM OVERRAKTE KAX EN HELT 

SÆRLIG GAVE TIL SIM. 

- Hjerteligt tillykke med den runde dag og tillykke med jeres 

genfødsel som Expeditionary Air Force i det danske forsvar, 

sagde chef for Flyvematerielkommandoen (FMK), generalmajor 

Klaus L. Axelsen (KAX), i sin tale ved Flyvertaktisk Kommandos 

(FTK) 50 års jubilæum den 15. marts. 

Dagen blev fejret på behørig vis med flyopvisning og bevingede 

ord. KAX fremhævede i sin tale de tætte bånd mellem FMK og 

FTK. Og som bevis på den nære relation havde han en helt særlig 

gave med fra FMK til FTK på den store dag. 

- Allerede nu skal I have et bevis på vores hjertelige tanker omkring 

FTK. I FMK har vi en helt fantastisk samling modelfly af 

samtlige fly, som det danske Flyvevåben har haft gennem tiderne. 

Denne skal bevares på Flyvevåbnets hænder, og derfor vil 

vi give FTK samlingen i gave i anledning af den runde dag, inden 

FMK bliver erstattet af den værnsfælles FMT,” sagde KAX, da han 

overdrog gaven til chef FTK, generalmajor Leif Simonsen (SIM). 

EN UNIK SAMLING 

Flysamlingen er helt unik – gange to. Der er nemlig blevet lavet 

to eksemplarer af hvert fly. Et eksemplar til Tøjhusmuseet og et 

til Flyvevåbnets egen samling. 

Snedker på Hovedværksted Værløse, John Christiansen, har siden 

1985 snedkereret på de små modelfly, når det øvrige arbejde 

har givet rum og mulighed for det. John Christiansen har igennem 

årene lavet F-16, C130H, G-III og Fennec. I øjeblikket er han ved 

at lægge sidste hånd på Challenger og Lynx’en, mens en stor blok 

træ er det første skridt mod en model af EH101. 

Igennem tiderne er flysamlingen blevet udstillet og beundret i 

FMK’s Centralledelse. Det er slut om få år, når FMK afvikles og 

FMK Centralledelse erstattes af Forsvarets Materieltjeneste, FMT. 

KAX, som selv står i spidsen for etableringen af FMT, havde da 

også øje for fremtiden, da han afsluttede sin tale: 

- FMK og i fremtiden FMT vil støtte jer i udførslen af jeres operationer, 

fastslog KAX samtidig med, at han overrakte fly-samlingen. 

24

25 

Snedker John Christiansen fra Hovedværksted Værløse 

MÆNDENE BAG SAMLINGEN 

Mange af flyene er lavet af snedker på Hovedværksted Værløse 

Verner Isaksen, som blev afløst af snedker John Christiansen i 

1985. Maler Torben Hansen på Hovedværksted Værløse har malet 

mange af flyene, mens klejnsmed Elo Christensen og hans efterfølger 

klejnsmed Benny Witt har lavet understellene til flyene. 

Ét af modelflyene i samlingen er denne HF (Henry Farman), som er produceret 

af de svenske Södertälje Värkstedarne A/B. 

F-35 Draken var et af Flyvevåbnets populære fly. Her i modelform. 

Fotos: Jens Erik Rasmussen, FMK 


FMK HAR INDKØBT 

TO MOBILE RADARER 


RADARERNE PÅ RADARHOVED SKRYDSTRUP OG RADARHOVED 

MULTEBJERG BLIVER ERSTATTET AF TO NYE MOBILE RADARER. BEGGE 

RADARER KAN INDGÅ I DET FREMTIDIGE KONTROL- OG VARSLINGS- 

SYSTEM ACCS. 

De eksisterende radarer på Radarhoved Skrydstrup og Radarhoved 

Multebjerg af typerne FPS110 og LORD bliver om få år udskiftet 

med to nye radarer af typen TPS-77 fra amerikanske Lockheed 

Martin. Dermed vinker Flyvevåbnet farvel til en forældet 

teknologi, der blev indkøbt i perioden 1960-75. 

- Det er blevet vanskeligere og ikke mindst dyrere at få reservedele 

til de to radarer. Det er også krævende at vedligeholde 

den gamle teknologi, siger afdelingsingeniør i FMK’s Forretningsområde 

Air C2 Keld Didrichsen. 

De to nye radarer er fremtidssikrede, idet de begge vil kunne 

indgå i NATO’s fremtidige kontrol- og varslingssystem Air Control 

and Command System (ACCS). 

- Der er ingen tvivl om, at Flyvevåbnets kapacitet til kontrol og 

varsling vil blive kraftigt forbedret med de to nye radarer, tilføjer 

Keld Didrichsen. 

DEPLOYERBARE RADARER 

De to nye radarer er mobile og kan blive udsendt i en hvilken som 

helst del af verden. Dermed understøtter indkøbet Flyvevåbnet 

som Expeditionary Air Force. 

- Radarerne er både klima- og miljøresistente. De kan både 

modstå store temperatursvingninger og for eksempel gasangreb, 

forklarer Keld Didrichsen. 

ET GENNEMPRØVET PRODUKT 

Projektleder på indkøbet af de to radarer ingeniør i FMK Jørgen 

Kragh understreger, at TPS-77 er et standardprodukt, som kan 

forventes at fungere fra dag ét. 

- Det er et gennemprøvet produkt, som andre blandt andet US 

Air Force også anvender. Det betyder, at vi ikke forventer overraskelser 

eller børnesygdomme ved ibrugtagning, siger Jørgen 

Kragh. Han oplyser, at den første radar ifølge planen leveres den 

1. december 2007, mens den anden bliver leveret 1. marts 2008. 

- Begge radarer vil være afprøvet og godkendt af FMK på det 

tidspunkt. De vil være klar til at gå i operativ drift, fastslår Jørgen 

Kragh.

Foto: Arne Bach Nielsen 

PENSIONEREDE SIKRER FLYVEVÅBNETS HISTORIE 


STIKKES HOVEDET INDENFOR VED FLYVEVÅBNETS HISTORISKE 

SAMLING (FLYHIS), SES DE ALENLANGE RÆKKER AF REOLER MED 

MASSEVIS – OG KASSEVIS – AF GENSTANDE FRA FLYVEVÅBNETS 

GODT HALVTREDSÅRIGE LIV. FØLELSEN AF EN STØVET OG KEDELIG 

MUSEUMSATMOSFÆRE INDFINDER SIG NÆSTEN AUTOMATISK. MEN 

SAMLINGEN ER FUNDAMENTET FOR ET SPÆNDENDE OG LEVENDE 

UDSTILLINGSMILJØ RUMMENDE ALT FRA MORSENØGLER TIL FLYVE- 

MASKINER. 

I et gammelt våbenværksted på Flyvestation Karup, hvor FLY- 

HIS holder til, trækker lederen af Flyvevåbnets Historiske Samling 

seniorsergent Lars Søe-Jensen i trådene, for at holde styr på de 

mange effekter, der til stadighed strømmer til. Der foregår et 

stort arbejde alene med at registrere og katalogisere tingene. Fra 

mange sider anmodes der om at få fly eller andet materiel stillet 

til rådighed til udstillinger og andre formål. Som oftest bliver anmodninger 

imødekommet, når lokaliteter, ansvarsforhold m.m. 

skønnes i orden. 

Det var Bengt Helldén (tv.), der lagde grundstenen til Flyvevåbnets 

Historiske Samling. Her får han sig en flyversnak med nuværende leder af 

samlingen, Lars Søe-Jensen. 

- Det ville ganske enkelt være umuligt, hvis jeg skulle udfylde 

opgaven alene. Jeg er så heldig at der kommer en 4 – 5 pensionerede 

flyvevåben-folk en gang om ugen. Deres indsats er uvurderlig. 

Dertil kommer de mange pensionister tilknyttet på vores 

flyvestationer, der skruer på og maler de gamle fly, fremhæver 

Lars Søe-Jensen. 

Dertil kommer samarbejdet om at renovere gamle fly med ungdomsskolen 

i Opsund og veteranflymuseet i Stauning. Også film 

og billeder går gennem FLYHIS, men bliver også behandlet eksternt 

ved pensionistgrupperne på flyvestationerne. 

ANDRE PROJEKTER HOS PENSIONISTGRUPPERNE END 

FLYVESTATION AALBORGS 

På Flyvestation Karup er der gang i et virkeligt stort projekt, 

hvor en RF-84F Thunderflash bliver restaureret totalt – dog 

ikke til flyveklar stand. Men det bliver til et udstillingsfly af høj 

karat under mottoet fra skrot til flot. Projektet forventes færdigt 

således, at den er klar til udstilling i Stauning i 2006. 

Pensionisterne er nu klar til at restaurere forkroppen med 

cockpit på en F-100 Super Sabre. 

På Flyvestation Skrydstrup pågår restaureringen af en T-33 

Silver Star. Gruppen går i gang med at indsamle og adskille 

alle de resterende F-100 Super Sabre, der endnu findes i 

Danmark. Ud af dem skal ét fly bringes i perfekt stand til udstilling 

med en forkrop fra en ensædet tilbyttet fra Frankrig, 

og et andet stel - hvis det kan samles sammen - til brug som 

gate guard. Resten skrottes. 

På Flyvestation Værløse har gruppen blandt andet travlt med 

at indsamle alt historisk materiale og dokumentation om den 

snart nedlagte flyvestation. Men også her kommer værktøjet 

frem, idet de er påbegyndt et projekt med at samle en helikopter 

fra Søværnets Flyvetjeneste, en Lynx MK.80 NR. S-134. 

Det er i øvrigt stel nr. 1000 indkøbt til Forsvaret 

GAMLE FLY KRÆVER GAMLE FÆRDIGHEDER 

For at mærke atmosfæren hos blot ét af flyvestationernes restaureringshold 

mødte forfatteren op på Flyvestation Aalborg i 

en gammel hangar fra anden verdenskrig. 

For tiden går Villy A. Pedersen og reparerer på en gammel F- 

86D Sabre. Korrosion på flyet giver rigeligt med arbejde til den 

tidligere pladesmed. Han regner med, der går to år, inden ’flyweren’ 

kan forlade hangaren og i perfekt stand transporteres til 

Forsvars- og Garnisonsmuseet til erstatning for den, de har, som 

skal til flyvevåbenmuseet i Stauning. 

- Jeg kan godt li’ følelsen af værktøjet i hænderne og stå og lave 

dét, jeg har lavet i et langt arbejdsliv. Det sociale samvær tæller 

også. Man må jo tænke på, at mange af os har arbejdet sammen 

mange år forinden, siger Villy Pedersen. Han mødes hver tirsdag 

med ti andre pensionerede, der aldersmæssigt spænder fra 65 til 

78 år. 

26

27 

Foto: Henning Kristensen, Flyvevåbnets Fototjeneste Nord 

Pensionistgruppen i Aalborg har siden starten i 1991 restaureret 

en håndfuld historiske fly, som kan ses på Forsvars- og 

Garnisonsmuseet i Aalborg. Det være sig F-104 Starfighter, F- 

84G Thunderjet, Meteor MK XI, og nogle svævefly. Men de har 

også fingrene nede en gammel Buch-traktor, en landrover og en 

Willy’s jeep. 

For tiden får en T-33 Silver Star en overhaling med malerrullen. 

P.K. Jensen (forrest) og O. Larsen i færd med at give T-33 Silver Star en 

overhaling med malerrullen. Arbejdsmiljøreglerne nægter, at der sprøjtemales 

under de forholdsvis beskedne kår, pensionistgruppen må arbejde 

under. Flyet skal erstatte Thunderflash’en, der er opstillet som Flyveskolens 

gate guard, idet T-33’eren har større relation til skoleflyvningen. 

Harald Hald, der er gruppens kontaktmand, siger: 

- Det kniber med at få nye medlemmer til at melde sig. Det 

sker, vi inviterer folk herud for at se, hvad vi går og roder med. De 

viser en god interesse, men mere sker der heller ikke. Vi risikerer, 

at der ikke er nogle til at tage over efter os. De fleste tekniske instruktionsbøger 

er gået tabt, så de yngre vil ikke vide, hvordan 

man adskiller og samler de gamle fly. Det skal siges, at der ikke 

er et krav om en baggrund som flymekaniker for at blive medlem 

og arbejde på de gamle fly. 


NOSTALGIEN PÅ FREMMARCH 

Tidligere major Bengt Helldén var manden, der fik sat system i 

hoben af effekter, som han fik lov at overtage i 1991. Det var noget 

nær en rodebunke, der var stuvet sammen på et loft på 

Henriksholm i Vedbæk. 

- Der fandtes alt muligt mellem himmel og jord. Da jeg viste mig 

interesseret, fik jeg bevilget penge til flytte tingene og til at indrette 

en bygning på Flyvestation Karup. Der var alt. Tæpper… ja, 

det hele. Jeg husker, der var 13 tons, der blev fragtet til Karup. I 

det hele taget har jeg fået langt mere hjælp, end jeg kunne forvente, 

siger Bengt Helldén, der blev pensioneret i 1986. 

Efter en turbulent tid, hvor han med jævne mellemrum måtte 

flytte sin samling rundt til forskellige lokaliteter på flyvestationen, 

har samlingen fundet hvile i det gamle våbenværksted. Dog 

kun for en kort tid endnu, idet der skal flyttes til nye lokaliteter i 

Gedhus, hvor samlingen skulle få sit permanente hovedkvarter 

med depoter. Flere og flere effekter kommer til. Mange rundt om 

i Flyvevåbnet har erkendt, at hvis tingene skal kunne bevares for 

eftertiden, er det på høje tid at aflevere det til FLYHIS. 

- Desværre er der gået mange gode ting tabt. Tendensen i 

70’erne og 80’erne levnede ikke megen interesse for det gamle. 

Flyvevåbnet er jo et relativt teknisk værn, og dengang kiggede 

man kun fremad. Heldigvis er den historiske interesse ved at 

være in igen, og det kommer helt klart til udtryk, når jeg ser så 

mange ting, der kommer ind nu, konstaterer den 78-årige Bengt 

Helldén, der gladeligt tager en tørn hver onsdag på FLYHIS. 

NY FORENING - LUFTFORSVARETS VETERANER 

16. marts 2005 blev ovennævnte forening dannet på en stiftende 

generalforsamling. 

Som medlemmer kan optages nuværende og tidligere personel 

ved Kontrol- og Luftforsvarsgruppen og de enheder, der har dannet 

basis herfor. Personer med særlig interesse for Danmarks 

luftforsvar vil også kunne optages. 

Nærmere – herunder vedtægter og kontingent – kan ses på 

hjemmesiden www.flvhistorie.dk.

HAWK-RADAR TIL ÆRE OG VÆRDIGHED IGEN 

Den travle internationale lufthavn i Afghanistans hovedstad, 

Kabul, emmer af udstødningen fra de mange fly. Der strømmer 

rigtigt mange mennesker og gods ind i det krigshærgede land. 

Genopbygningen af landet tager fart, og det er en af grundene 

til den kolosale flytrafik. 

En lufthavn uden radar med den mængde flytrafik ville myndighederne 

på vore breddegrader næppe tillade. Men Kabul International 

Airport (KAIA) har i årevis været foruden. Blandt andet 

de danske flyveledere ved KAIA kan fortælle om farlige episoder, 

fordi de ofte ikke kan vide, hvor flyene befinder sig, når piloterne 

ikke overholder luftfartsreglerne. Men det bliver slut nu. 

Danmark sender en radar fra det nu nedlagte DEHAWK-system. 

Systemet vil bestå af en såkaldt RAC 3D-radar med tilhørende 

støttemateriel samt et displaysystem til præsentation af luftbillede 

i tårnet på KAIA. Radarsystemet skal stilles op 1. august i det 

støvede ørkenlandskab, men måske allerede før hvis muligt. 

Foto: Eskadrille 722 

TRYGHED FOR BOREPLATFORME STYRKES 

Et par tusinde mand, eller hvad der svarer til en lille provinsby, 

har deres dagligdag på boreplatformene i Nordsøen – flere hundrede 

kilometer fra land. At tingene kan gå grueligt galt, så vi, da 

den britiske Piper Alpha eksploderede, og da den norske Alexander 

Kjelland kæntrede, hvor hundredvis af mennesker omkom. 

En række offtentlige og private instanser med relevans inden for 

redningsområdet mødtes i april for at lære om hinandens sikkerhedsgrej- 

og procedurer. 

De berørte instanser er Flyvevåbnets Redningstjeneste, Søværnets 

Operative Kommando, Politiet, Mærsk og Bjærgningsog 

forsyningsselskabet ESVAGT. 

- Boreplatformene har en fantastisk sikkerhedsorganisation. 

Det er derfor af stor værdi for os at vide, hvad de har at gøre med, 

så vi bedre kan målrette vores indsats ved en katastrofe, siger 

major Ove Urup-Madsen. Han er leder af Flyvevåbnets Redningscentral, 

måske bedre kendt som RCC (Rescue Coordination 

Center). 

Til de øvrige medspillere inden for redningsberedskabet fremviste 

Eskadrille 722 en S-61 Sikorsky redningshelikopter med det 

udstyr, den benytter under redningsaktioner. En anden S-61 blev 

konfigureret til passagerer, der skulle flyve repræsentanter for de 

involverede instanser ud til en boreplatform, hvor sikkerhedsaspekterne 

blev taget i nærmere øjesyn. 

Det sker, at Flyvevåbnets redningshelikoptere henter patienter 

ude på boreplatformene, for eksempel i forbindelse med en arbejdsulykke 

eller en person med hjerteproblemer. 


28

29 

LÆSERUNDERSØGELSEN – 

’VALGAFTEN’ PÅ REDAKTIONEN 

395 læsere har besvaret undersøgelsen for nærværende blad. 

380 læsere svarede elektronisk. Dette til trods for at den elektroniske 

del løb ind i uventede problemer og fungerede først en uge 

efter, bladet var udkommet. 

Jeg skal være den første til at beklage, at svarfristen i bladet 

fejlagtigt var opgivet til at være den 31. marts og ikke det korrekte 

30. april. For rette skaden op forsøgte jeg at nå så mange som 

muligt via FIIN-nettet, samtidigt med jeg meddelte, at den elektroniske 

del nu fungerede. 

Jeg vil gerne sige tak for hjælpen ved at deltage i undersøgelsen. 

Redaktionsudvalget går ved første lejlighed i gang med at 

gennemgå de mange inputs, I har givet. 

Lad mig samtidigt benytte lejligheden til at give jer en stor tak 

for den imødekommenhed, vores journalistpraktikanter og jeg 

altid bliver mødt med, når vi kommer rundt til tjenestestederne 

for at researche til artiklerne. Det kalder jeg gode arbejdsbetingelser. 

Arne Bach Nielsen 

Redaktør 

Vinderne af lodtrækningen er: 

Kurt Grumløse, Flyvematerielkommandoen 

Michael Nielsen, Kontrol- og Luftforsvarscenter Vest 

Vi siger tillykke med rødvinen. 

SÅDAN SVAREDE LÆSERNE 

1. Mener du, at emnerne, bladet Flyvevåbnet behandler, er: 

Meget relevante 

Relevante 

Delvist relevante 

Irrelevante 

2. Mener du, at bladet Flyvevåbnet er: 

Meget troværdigt 

Troværdigt 

Delvist troværdigt 

Utroværdigt 

25 % 

66 % 

8 % 

1 % 

23 % 

67 % 

9 % 

1 % 


3. Du finder et tema i hvert nummer af bladet Flyvevåbnet. 

Mener du, at temaet bliver dækket: 

Meget grundigt 

Grundigt 

Overfladisk 

4.Mener du, at fagudtrykkene i bladet Flyvevåbnet: 

Gør artiklerne mere forståelige og læsevenlige 

Holder forståelsen og læsevenligheden intakt 

Gør artiklerne mindre forståelige og læsevenlige 

5. Hvorfra får du din viden om Flyvevåbnet: 

Dagspressen 

Fagblade / andre blade 

Internettet 

Bladet Flyvevåbnet 

6.Mangler du en debatbrevkasse? 

Ja 

Nej 

7. Er der andre i din husstand, der læser bladet? 

Ja 

Nej 

8.Ønsker du bladet tilsendt til din hjemadresse? 

Ja 

Nej 

13 % 

78 % 

9 % 

19 % 

75 % 

6 % 

26 % 

33 % 

20 % 

21 % 

35 % 

66 % 

35 % 

65 % 

34 % 

66 % 

147 læsere havde knyttet personlige kommetarer i forbindelse 

med undersøgelsen. De bliver nærlæst hver og en.

RESPEKT FOR ELEMENTERNE ER BLIND PASSAGER 


KNAPT 38 ÅR I FLYVENDE TJENESTE HAR BENNY SCHULER BAG SIG. 

TILBAGEBLIKKET VIDNER OM EN GOD TID MED HÅRDE OPGAVER OG 

GODT SAMMENHOLD, OG IKKE MINDST STOR RESPEKT FOR VIND OG 

VEJR. 

6585,5 timer er det blevet til ombord på S-61-helikopteren. 

Flymaskinist Benny Schuler fløj sin sidste mission for Eskadrille 

722 den 11. april 2005 på jubilæumsdagen for den gamle helikopter. 

Han har gjort tjeneste i Flyvevåbnet lige så længe som S-61, 

men nu er det tid til at gå på pension. At det har været hårdt arbejde, 

er han ikke i tvivl om. 

- Jeg mødte til flyvende tjeneste i 722 den 15. november 1967 

efter at have været på flymekanikeruddannelse og på værksted i 

Værløse, og jeg startede som redder. Det er jo ikke et job uden risiko, 

og man kan virkelig få tæsk, når man skal ned og kæmpe 

med elementerne, fortæller han. 

HELT SPECIELT SAMMENHOLD 

Benny Schuler sidder i kaffestuen i eskadrillen og bladrer lidt i de 

gamle scrapbøger. Vores snak afbrydes indimellem af personer, 

der skal ind og sige pænt farvel til ham. Fælles for dem alle er, at 

de siger tak for godt samarbejde. Og netop samarbejdet er en 

essentiel del af arbejdet i eskadrillen. 

- Vi er jo som en lille familie, for vi lever så tæt sammen med 

hinanden gennem så mange timer, og det gør også, at fællesskabet 

set med militære øjne er lidt atypisk, for der er ingen rangorden. 

Missionerne kræver, at alle i besætningen er gode til deres 

job, og ingen kæde er stærkere end det svageste led. 

Sammenholdet bliver også fasttømret efter nogle ofte barske 

oplevelser. 

- Vi oplever jo nogle ting sammen på missioner, som andre ikke 

rigtigt kan sætte sig ind i, og så er man nødt til at tale det ud af 

systemet. Ingen går i seng uden at have fået afklaret sådan noget, 

og det betyder også, at tonen nok er meget speciel her. 

NOGLE MISSIONER ER TÆT PÅ 

Jeg spørger ham om det ofte stillede spørgsmål. Hvilken mission 

har gjort størst indtryk? 

- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg er blevet spurgt om 

det, og det er enormt svært at svare på. I min tid her har jeg fløjet 

over 1500 missioner, og dybest set gør de jo alle sammen indtryk. 

Man er nødt til at distancere sig for at kunne holde til det, selv 

om det lyder lidt hårdt. 

Benny Schuler kigger ud af vinduet og tænker sig om. 

Benny Schulers kone var med på den sidste flyvetur i hans lange karriere 

i Flyvevåbnet. Hans afsked faldt meget passende på 40 års jubilæumsdagen 

for S-61-helikopteren, som han har fløjet 6585,5 timer i. 

- Vi havde jo en periode med mange flystyrt, og det er rigtigt 

svært at være den første på stedet. Selv om man måske ikke kender 

dem personligt, så er det alligevel kolleger. Derudover var jeg 

med til at rydde op efter havariet i 1968. Da kom det hele meget 

tæt på, fordi man tænker, at det jo et eller andet sted kunne have 

været en selv. 

Derudover har især missioner, hvor der har været børn involveret 

sat deres spor. 

- Det er aldrig rart, når det har noget med børn at gøre. De er 

uforskyldte, og voksne kan måske lidt bedre overskue konsekvensen 

af deres handlinger. 

VIL IKKE HYLDES 

Udtryk som ”at gøre en forskel” og ”hverdagens helte” vil Benny 

Schuler ikke rigtigt høre. Han har nydt sit job, men søger tydeligvis 

ikke efter skulderklap og anderkendelse fra omverden. 

- Altså, det her job giver så meget, og selvfølgelig er det en rar 

fornemmelse at være med til at redde liv, men man skal ikke fortabe 

sig for meget i selvtilfredshed, for det er vores arbejde, og 

sådan er det. 

Respekten for elementerne er tydelig hos Benny Schuler. 

Fotos: Eskild J. Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjenste 

30

31 

En lille køretur med en flagpyntet vogn blev det også til, men Benny 

Schuler slap for den ellers obligatoriske spuling fra Brand- og Redning på 

grund af de mange gæster. 

- Vejret kan gøre stort indtryk. Ofte opererer vi jo netop, når 

forholdene er problematiske, og vejret er dårligt. Det kræver 

også en vis mental træning at tilpasse sig til en arbejdssituation, 

hvor man aldrig kan forberede sig. En sportsmand tilpasser sin 

træning optimalt i forhold til et bestemt mål, men vi ved aldrig, 

hvornår vi skal toppe. 

Med pensionisttilværelsen ventende lige om hjørnet er Benny 

Schuler ved at afslutte de sidste ting i eskadrillen, inden han vender 

næsen mod hjemmet i Nivå på Sjælland. Han frygter ikke det 

bratte skift fra en begivenhedsrig hverdag til dage uden noget på 

programmet. 

- Ved du hvad, hvis jeg skal være helt ærlig, så glæder jeg mig 

egentlig. Jeg har haft en god og lang karriere i Flyvevåbnet, men 

nu har jeg i 38 år levet efter en klokkestreng, og det bliver da helt 

rart med den frihed, der følger med at være pensionist. Man er 

altid ”på”, når man er på vagt, og jeg har det lidt som om skuldrene 

falder ned, nu hvor jeg ikke længere har skemalagt min 

hverdag. Jeg siger til alle, at jeg tror, at det at være pensionist må 

være verdens næstbedste job. 

Fotos: Eskild J. Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjenste 


PORTRÆT 

Benny Schuler mødte i Jonstrup 

i august 1965. Efter en uddannelse 

til flymekaniker arbejdede 

han halvandet år på operations- 

og vedligeholdelsesværkstedet 

på Flyvestation Værløse. 

Han fløj 70 timer i Catalina´en 

til Grønland, hvor han var med 

som 3. mekaniker. 

Hovedinteressen lå dog ved 

helikopterne, og den 15. november 

1967 mødte han i eskadrille 

722 i Værløse, hvor han 

startede som redder. I 1972 

blev han uddannet maskinist, 

autoriseret på S-61, og han har 

arbejdet som flymaskinist lige 

siden.

FLV10-jun2005 - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?