samfundsfagsnyt - FALS

landBrugets store fallit
ved, at en hektarpris højere end 60.000 kr. kan
ikke forrentes.
en trussel mod samfundsøkonomien
Nu er denne gigantiske prisboble eksploderet,
og jordpriserne rasler ned. Ifølge Erhvervs- og
Økonomiministeriet kan det forventes, at 10-20
pct. af landbrugsbedrifterne går konkurs.
Værre bliver det imidlertid næppe, fordi de
insolvente landmænd holder regeringens økonomiske
politik i deres hænder.
Landbrugets gæld er så enorm, at den truer
selve den finansielle stabilitet i landdistrikterne,
så regeringen vil føle sig tvunget til at komme
med hjælpepakker, lempelser og nye støtteordninger.
Bortfaldet af jordskatter for 1,2 milliarder
kroner i foråret 2010 skal blot ses som en
ouverture til alletiders største støttekoncert for
landbruget – for skatteydernes regning.
Landbrugets positive bidrag til samfundets
husholdning er derfor til at overskue.
Eksportandelen ligger i dag omkring de 10
pct., og har været konstant faldende siden 1963,
hvor industrien for første gang overhalede landbrugseksporten.
I dag er den af samme størrelsesorden
som det voksende turisterhverv, der
ikke er begunstiget milliardsubsidier.
Ser man på landbrugets og fødevareindustriens
samlede bidrag til Danmarks bruttofaktorindkomst,
så lå det i år 2000 på 4,8 pct. Det forventes
at falde til 4,4 pct. i 2010.
På samme måde går beskæftigelsen ned med
omkring 1 pct. årligt, så der i 2010 blot vil være
108.000 fuldtidsansatte i såvel det primære
landbrug som i fødevareindustrien. En pæn del
af beskæftigelsen kommer kun udlandet til
gode. Allerede i dag er hver 4. ansatte i landbruget
en udlænding.
Er dette en succeshistorie for det danske
landbrug? For det danske samfund? Eller er
landbruget kørt af sporet?
fejlagtig strukturudvikling
26 samfundsfagsnyt december 2010
Med tørre tal har professor Søren Kjeldsen-
Kragh fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns
Universitet dokumenteret, at de største
landbrug opviser de ringeste økonomiske resultater.
Mindre og mellemstore landbrug klarer
sig markant bedre end de store, når man ser
bort fra EU-støtten.
Kjeldsen-Kragh konkluderer på grundlag af
et stort antal regnskabsanalyser, at det er den
valgte strukturudvikling med stadig større
landbrug, der har ødelagt erhvervets evne til at
tjene penge.
Professoren mener, at det især er EU’s landbrugsstøtte,
som er årsag til, at udviklingen er
kørt af sporet. EU-støtten favoriserer de store
landbrug, men samtidig medfører den, at det
bliver umuligt for unge landbrugsinteresserede
at overtage et landbrug. Det forhindrer effektivt
et generationsskifte. I stedet opstår der nye selskabsformer
i landbruget, men de giver endnu
større bedrifter.
Kjeldsen-Kragh argumenterer ikke for at
skrue udviklingen tilbage til små husmandsbrug,
men han mener, at samfundet - og landbruget
- bliver nødt til at erkende, at stordrift
har sine grænser. Større er ikke bare bedre pr.
automatik.
Dansk landbrugs bedste chance for at overleve
er at satse på mindre og mellemstore virksomheder,
der producerer kvalitetsvarer, konkluderer
Søren Kjeldsen-Kragh.
nedlæg fødevareministeriet
Danmarks natur er ikke længere et kulturlandskab,
men en losseplads for landbrugets affaldsstoffer,
især fra den enorme svineproduktion.
Den spreder sit urensede affald overalt i landskabet,
i en målestok som modsvarer 80 mio.
menneskers nødtørft, som en kendt TV-journalist
engang udmalede det.
Siden 1980’erne har vi investeret milliarder
af kroner i at dæmpe skadevirkningerne, men
kun med ringe effekt. En væsentlig årsag har