samfundsfagsnyt - FALS

Ks-udviklingskursus 6.-8. oktober 2010
af: martin Jørgensen
Cand.mag. i historie og religion, Birkerød gymnasium, Hf & iB
Religion, samfundsfag, historie – tre forskellige
lærere – forskellige niveauer – fælles emner -
fælles eksamen – og en elevskare, hvis fastholdelse
på både den meget korte bane (en lektion)
og den lange (to år) stiller særlige krav til undervisningens
udformning. Det er KS-fagets arbejdsbetingelser,
og det var for at komme med
et par løsningsforslag til denne kabale, at små 20
gymnasie- og HF-lærere den 6. oktober mødte
op i Nyborg.
Deltagerne var inviteret således, at vi tilsammen
dækkede genstandsfeltet ”lærere på HF” på
flere måder: Med fag og fagkombinationer, med
køn ligeligt fordelt, geografisk fra det forblæste
Vestjylland til det centrale København samt med
repræsentanter på omtrent samtlige niveauer af
GL’s anciennitetskala og naturens gråhårsskala.
Den geografiske spredning betød også, at vi havde
et mangefacetteret billede af kursets virkelige
hovedpersoner – HF-kursisterne.
Udviklingskurset var blevet stablet på benene
af en lille arbejdsgruppe i forbindelse med
den netop overståede overhaling af bekendtgørelsen
for KS. Kultur- og samfundsfaggruppen,
som er det fulde navn for faget, har nu figureret
på HF’s skema siden reformernes gennemførelse
i 2005. På mange måder er det HF’s svar på
AT – de tre fags forskellige metodiske tilgang og
blik på verden er udgangspunktet, som kursisterne
gennem tværfaglige projekter og særfaglig
undervisning skal få øjnene op for. På samme
måde som AT for gymnasiets vedkommende,
stiller KS store udfordringer for lærerne,
rækkende fra problemer med at finde velegnede
40 samfundsfagsnyt december 2010
emner til at få koordineret de tre fags forskellige
faglige mål med KS-fagets egne faglige mål.
Målet for kurset var at diskutere og formulere
løsninger til nogle af disse udfordringer, samt
gennem oplæg få inspiration til nye tilgange til
faggruppens arbejde. Kursets fokuspunkter kan
inddeles i tre grupper:
De pædagogiske og didaktiske aspekter,
Det fællesfaglige samarbejde
De strukturelle aspekter.
Jeg vil her fokusere på de pædagogiske og didaktiske
aspekter, idet vi her havde tre spændende
og inspirerende oplæg ved både insidere, outsidere
og én med en fod i hver lejr.
Aase Bitsch Ebbensgard fra IFPR (Institut for
Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier) holdt
et oplæg med titlen ”Når gymnasiet er en fremmed
verden.” Hermed berørte hun et punkt,
som gælder for stort set alle HF-kursister: For
dem er gymnasieskolen og dens sprog en parallelverden
i forhold til deres ”virkelige” verden
udenfor. Det er svært at lære koderne både i forhold
til opførsel, forventninger fra lærere og de
forskellige fagsprog. F.eks. havde en af Aases informanter
faktisk forstået, hvad det gik ud på,
hun manglede blot sproget for det og fastholdt,
at blot man kunne tale ”samfundsfagsk, så skulle
alt nok gå.”
En anden erfaring fra Ebbensgaards oplæg
var de forskellige fakulteters status hos kursisterne.
Ikke overraskende scorede humanistiske
fag og samfundsfag lavt, fordi det er svært for