samfundsfagsnyt - FALS

More documents

Recommendations

Info

Kan danmark gøre en forskel i mellemøsten? af Peter Viggo Jakobsen, lektor, institut for statskundskab, Ku “Danmark skal - og vil - fortsætte sit aktive engagement i Mellemøsten og den øvrige arabiske verden.” Udenrigsminister Per Stig Møller (2004) Israel-Palæstina konflikten er konstant i mediernes søgelys og på den storpolitiske dagsorden. Den vækker stærke følelser og polarisering - man er enten for israelerne eller palæstinenserne. Det er derfor en konflikt, som danske regeringer er nødt til at forholde sig til, og som de konstant bliver kritiseret for ikke at gøre nok for at løse. Kronikken i Berlingske Tidende i august 2010, hvor tre tidligere udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen (V) Mogens Lykketoft (S) og Niels Helveg Petersen (RV), kritiserede regeringen for ikke at lægge tilstrækkeligt pres på Israel for at standse bosættelserne, skriver sig således ind i en stolt tradition. Men hvad kan Danmark egentlig gøre i Mellemøsten? Hvor meget kan en småstat gøre i en region, hvor stormagter og lokale parter konstant krydser klinger? En småstat kan kun gøre en forskel, hvis den har medvind og en række forudsætninger er opfyldt, og denne artikel vil argumentere for, at det ikke er tilfældet i Mellemøsten i dag. At forlange at Danmark skal gøre en forskel er derfor at bede om det umulige. Betingelser for indflydelse Danmark har som småstat ikke militære og økonomiske muskler til at kunne påtvinge andre sin vilje. Småstater er afhængige af, at de centrale aktører gider lytte til deres forslag og hjælpe 36 <strong>samfundsfagsnyt</strong> december 2010 med at føre dem ud i livet, hvis de skal have gennemslagskraft på den storpolitiske scene. Stormagterne og parterne i den konflikt, man gerne vil påvirke, sætter rammerne for den indflydelse, som en småstat kan opnå. Småstatens muligheder for indflydelse falder alt andet lige med konfliktniveauet. Jo større grad af konflikt mellem stormagterne, og jo større tro på militær sejr hos en konflikts parter, desto mindre er småstatens mulighed for indflydelse. Hvis en småstat skal fange andres opmærksomhed, hjælper det at have et image som foregangsland eller ekspert, men den afgørende forudsætning for indflydelse er, at den har noget begavet at sige, og at den gør det på en måde, som bidrager til at skabe konsensus blandt de implicerede stormagter og parter. Småstaten skal fremstå som en upartisk mægler, der ikke hypper sine egne kartofler, men i stedet prøver at fremme fællesskabets interesser og værdier. Derudover er det en fordel, hvis småstatens har kapacitet til at tage teten og bidrage med en stor del af de menneskelige og økonomiske ressourcer, som er nødvendige for at føre den ønskede politik ud i livet. Sidst men ikke mindst er timing alfa og omega. Fordi småstaten ikke kan presse eller påtvinge andre sin vilje skal forslag lanceres, når de relevante aktører er åbne for at lytte. Norges succes med at få forhandlet Oslofredsaftalen på plads mellem israelerne og palæstinenserne i 1993 er et glimrende eksempel herpå. Aftalen byggede på dygtig mægling og gode forslag, men det var afgørende for succesen, at nordmændene slog til på et tidspunkt,
parterne (for en tid) havde opgivet troen på, at de kunne få mere ud af at slås end at tale. Har danmark særlige forudsætninger for at gøre en forskel? Svaret var ja ifl. tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (V) (2004): “Som en småstat uden en blakket kolonial fortid i regionen og med en afbalanceret tilgang til den arabisk-israelske konflikt har det været muligt for os at bevare troværdigheden i forhold til alle konfliktens parter”. Denne karakteristik passer imidlertid også de øvrige nordiske lande, og især Norge etablerede sig med Oslo-aftalen og sin efterfølgende indsats i andre fredsprocesser, som den naturlige småstat at lytte og henvende sig til. Siden hen gav Muhammed-tegningerne i 2005 den danske troværdighed i den arabiske verden alvorlige ridser i lakken, hvilket har gjort det sværere for Danmark at fremstå som en upartisk og troværdig mægler. Vender vi blikket fra konfliktens parter til de involverede stormagter, giver det tætte forhold til USA Danmark en komparativ fordel, men muligheden for at påvirke USA’s Mellemøstenpolitik synes meget lille. I og med at briterne, der står USA endnu tættere, aldrig været i stand til at påvirke den amerikanske Mellemøstenpolitik, er det svært at se, hvordan Danmark skulle kunne gøre det. Vi har heller ikke ført en politik, der adskiller sig fra USA’s og EU’s. Danmark har stort set fulgt med strømmen og bakket op om de initiativer, som USA og EU har taget. Mantraet for den danske politik har været balance: balance i forhold til israelerne og palæstinenserne/araberne og balance i forhold til vores partnere i EU og i USA. Danmark spillede en rolle i forbindelse med udformningen af Køreplanen for Fred fra 2002, da Danmark havde EU formandskabet. Men det er svært at påvise, at Danmark gjorde en indholdsmæssig forskel i den førte politik og for alvor fik sat fingeraftryk på den. Kan danmarK gØre en forsKel i mellemØsten? Formålet med køreplanen var først og fremmest at få liv i Oslo-processen igen. er betingelserne for småstatsindflydelse til stede? Selv med de rette forudsætninger er det imidlertid et åbent spørgsmål, om Danmark ville kunne gøre en forskel. Rammebetingelserne er nemlig alt andet end gunstige for tiden. Faktisk er sandsynligheden for, at Danmark kunne bane vejen for et gennembrud i Israel-Palæstina konflikten lig nul. Det skyldes for det første den “kolde krig” i regionen, som Saddam Husseins fald har givet anledning til. Iraks kollaps skabte et tomrum, som Iran med nogen succes har søgt at udfylde med en kombination af hård anti-israelsk og anti-vestlig retorik, et tættere samarbejde med Syrien og militær støtte til militante grupper som Hizbollah og Hamas. Saudi-Arabien, de øvrige Golf-stater, Egypten, Jordan, Israel og Vesten har med næb og kløer forsøgt at mindske Irans voksende indflydelse, og Israel-Palæstina konflikten er blevet en central slagmark i denne magtkamp. Det skaber mindre rum for kompromisser på to måder. Dels ved at gøre det sværere for den pro-vestlige arabiske lande blok at bakke op om initiativer, der på nogen måde kan tolkes som indrømmelser til Israel. Dels ved at gøre det lettere for Hamas at fortsætte sin uforsonlige linie overfor Israel. En varig fredsløsning forudsætter opbakning fra alle regionen stormagter, og denne opbakning har den nye kolde krig gjort det meget vanskeligere at etablere. For det andet har ingen af parterne i øjeblikket nogen leder, der vil være i stand til at skabe opbakning til de indrømmelser, som en varig aftale ville kræve af begge parter. Den palæstinensiske lejr er præget af en voldsom magtkamp mellem Hamas og Fatah, der mest af alt minder om en borgerkrig. Fatah kontrollerer Vestbredden, mens Hamas har kontrolleret Gaza-striben siden 2007, da den smed Fatah ud med magt. Hamas anerkender ikke Israels ret <strong>samfundsfagsnyt</strong> december 2010 37
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt ny bestyrelse for f
Page 3 and 4: fals: Bestyrelsens beretning 2009/2
Page 5 and 6: perspektiv på sagen. Kurset vil bl
Page 7 and 8: den håndtere regnskabet i FALS og
Page 9 and 10: elevernes studieforberedende skrive
Page 11 and 12: eferat fra generalforsamlingen på
Page 13 and 14: Det blev diskuteret, hvorvidt det e
Page 15 and 16: ny bestyrelse for fals På FALS’
Page 17 and 18: Columbus den 4.2. Kl. 10.00 - 14.00
Page 19 and 20: tale til marlene Wind 4.11.2010 - g
Page 21 and 22: ”Jeg mener, at EU er en fantastis
Page 23 and 24: Øverst: Niels Boel og Finn Rasmuss
Page 25 and 26: Formanden for Kommunalteknisk Cheff
Page 27 and 28: landBrugets store fallit antal brug
Page 29 and 30: Nu kommer materialesamlingen til KU
Page 31 and 32: Miljøpolitik som iBog ® Miljøpol
Page 33 and 34: SamfNU som iBog ® stx/hf B-niveau
Page 35: og Palæstinenserne) er af en såda
Page 39 and 40: mokrati på længere sigt. Initiati
Page 41 and 42: kursisterne at fornemme nogen form
Page 43 and 44: Kort og godt om den skriftlige hjem
Page 45 and 46: Kurser Kurser Kurser Kurser Kurser
Page 47 and 48: SAkonf - dato - skolenavn fx: SAkon
Page 49 and 50: Anmeldelser anmeldelser Anmeldelser
Page 51 and 52: Jeg går straks videre til fjerde k
Page 53 and 54: Den er sprogligt lettilgængelig ud
Page 55 and 56: Bøger til anmeldelse Har du lyst t
Page 57 and 58: Bestyrelsen formand, fondsrepræsen
Page 59 and 60: Ideologier og diskurser - sprog, ma

samfundsfagsnyt - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?