samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Den er sprogligt lettilgængelig<br />
uden på nogen måde at gå på<br />
kompromis med fagligheden.<br />
Der gøres flittigt brug af illustrationer<br />
og eksempler og bogen<br />
er logisk opbygget. Jeg vil<br />
særligt fremhæve det indledende<br />
kapitel om ideologier, der er<br />
aldeles fortrinligt. Her gives et<br />
overblik over selve ideologiernes<br />
berettigelse, oplysningstiden og<br />
ideologiernes status i dag. Det er<br />
dog klart at der må forventes en<br />
forhåndsviden om ideologier før<br />
kapitel 1 læses. Bogen forekommer<br />
skrevet til elever, der har<br />
haft den helt indledende introduktion<br />
til ideologierne på Cniveau<br />
undervisningen.<br />
I en bog så kort som denne er<br />
det et dilemma om man vælger<br />
at satse på at videreformidle essensen<br />
af ideologierne, eller om<br />
man vil demonstrere ideologiernes<br />
diversitet. Ulempen ved<br />
førstnævnte tilgang er en mangel<br />
på nuancer, mens ulempen ved<br />
sidstnævnte kan være forvirring<br />
hos eleverne. Det er dog kun i liberalisme-kapitlet<br />
at denne problemstilling<br />
bliver evident. Her<br />
kommer Mazanti ind på en række<br />
forskellige varianter af liberalismen,<br />
måske på bekostning af<br />
dybdeforståelsen af varianterne -<br />
eksempelvis socialliberalismen,<br />
som jeg gerne havde set behandlet<br />
mere indgående.<br />
Jeg mener med fordel man<br />
kunne have gjort mere ud af de<br />
politiske skillelinjer i dag, hvor<br />
jeg ser en tilbagevenden til<br />
1800-tallets skillelinje mellem<br />
liberalisme og konservatisme,<br />
blot med fokus på værdipolitik.<br />
På den ene side af skillelinjen<br />
står de som man kunne kalde<br />
åndsliberale – altså de som fokuserer<br />
på den politisk/humanistiske<br />
del af liberalismen, på frisindet<br />
og individrettigheder. På<br />
modsatte side står de man kunne<br />
kalde værdikonservative – de<br />
som værner om samfundets traditioner<br />
og værdier og ser normafvigere<br />
(eksempelvis muslimer<br />
eller kriminelle) som værende<br />
en trussel imod disse værdier.<br />
Denne skillelinje anser jeg<br />
for vigtig i forhold til at forstå<br />
det politiske spil i dag og særligt<br />
siden 2001.<br />
Generelt kan man sige at bogen<br />
fokuserer på det teoretiske<br />
stof og springer over det mere<br />
konkrete, hvilket illustreres af at<br />
dansk politik og danske partier<br />
kun optræder sporadisk i bogen.<br />
Muligvis klogt da analyser som<br />
den jeg præsterer ovenfor selvfølgelig<br />
er diskutable. På samme<br />
måde mener jeg det er diskutabelt<br />
når Mazanti på s. 20 skriver<br />
at ”der i dansk politik er en tendens<br />
til at partierne søger ind<br />
mod midten – imod socialliberalismen”.<br />
I min optik har socialliberalismen<br />
ekstremt trange<br />
kår i Danmark i disse år, hvor<br />
det snarere er en art socialkonservatisme<br />
der dominerer – en<br />
fusion af socialdemokratisme og<br />
anmeldelser<br />
(national)konservatisme, hvor<br />
det liberale tankegods i stor udstrækning<br />
er lagt på hylden,<br />
jævnfør netop ovenstående distinktion<br />
mellem de værdikonservative<br />
og åndsliberale, hvor<br />
de værdikonservative ubetinget<br />
har førertrøjen på i disse år.<br />
Dette er dog små indvendinger<br />
i forhold til det generelle<br />
indtryk af en velskrevet og velkomponeret<br />
bog, som jeg føler<br />
mig ret overbevist om vil appellere<br />
til de fleste elever. I forhold<br />
til min egen undervisning ville<br />
jeg helt sikkert bruge kapitel 1<br />
og de tre kapitler om hovedideologierne,<br />
dog nok suppleret med<br />
ekstramateriale, især i forhold til<br />
liberalismen.<br />
Kasper Lauest, Gammel Hellerup<br />
Gymnasium<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> december 2010<br />
53
Change language