Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune

More documents

Recommendations

Info

1.6 Scenario 4: Etablering af basisskoler Basisskoler råder over 0.-6. klasse på skolen. Overbygningen, dvs. alle elever fra 7.-9. klasse, er placeret på skoler, der enten i forvejen har egne elever fra 0.-9. klasse – eller alene gøres til overbygningsskoler. Argumenterne for at etablere basisskoler er: • Øget specialisering sikrer, at basisskolerne kan prioritere et samarbejde på tværs af spor og årgange i både indskoling og på mellemtrin. • En basisskole med mindst 2 spor vil have betydeligt lettere ved at råde over lærere, som underviser i deres linjefag. Erfaringsvist vil der på 1-sporede skoler med 0.-9. klasse være vanskeligheder med at tilbyde eleverne undervisning af lærere med linjefag i alle fag. • Skoler, som ikke er basisskoler, får mulighed for at prioritere overbygningen, idet der kan satses på 3 spor på de skoler, der alene har overbygning og/eller modtager overbygningselever fra 7. klasse. Hermed skabes et økonomisk råderum til en fortsat ajourføring af tidssvarende og attraktive faglokaler. Endvidere gøres det lettere for skolerne at skabe et attraktivt ungdomsmiljø for 7. klasse og opad, således at klassestørrelsen ikke tyndes ud, som det er set på nogle af skolerne. Der er fem løsningsmuligheder: • Løsning I: Hadsundvejens Skole udvikles til en 2-sporet basisskole. Dette kræver dels en betydelig investering (prisoverslag på 25 mio. kroner) samt en faglig og pædagogisk udviklingsplan, som kan få distriktets forældre til at vælge Hadsundvejens Skole som skole. Tilmed er det en forudsætning, at der tilføres elever til Hadsundvejens Skoles distrikt fra nabodistrikterne. • Løsning II: Nørrevangsskolen som 2-sporet basisskole. Dette løsningsforslag indeholder en særlig udfordring, idet nabodistrikterne ikke har tilstrækkeligt med børn, som vil vælge skolen. Endvidere betyder forældrenes aktuelle fravalg af Nørrevangsskolen som distriktsskole, at det ikke forekommer realistisk at gøre skolerne til en 2-sporet skole. • Løsning III: Gjerlev-Enslev Skole bliver en 2-sporet basisskole. Skolen får i denne situation elever fra Grønhøjskolens distrikt samt fra Hald-Kærby Centralskole (som lægges sammen med og samles på Grønhøjskolen) samtidig med, at skolen afgiver 7. klasse, som går til Grønhøjskolen. • Løsning IV: Asferg Skole som 2-sporet basisskole. Den får nogle børnehaveklasseelever fra både Fårup Skole og Blicherskolen. Hvad angår eleverne fra Blicherskolens distrikt betyder det, at de skal transporteres til Asferg Skole. • Løsning V: Fårup Skole bliver en 2-sporet basisskole. Skolen får elever fra Asferg Skole, som dermed sammenlægges med Fårup Skole. Overbygningseleverne fra Fårup Skole sendes til Bjerregrav Skole, hvilket betyder den særlige udfordring, at eleverne fra Fårup Skoles distrikt skal transporteres ca. 15 km til Bjerregrav Skole. Fårup Skole får basisskoleelever fra Bjerregrav Skoles distrikt. Hvis Asferg Skole lægges sammen med og samles på Fårup Skole, vil elevtallet på den nye Fårup Skole komme op på ca. 300 elever, mens antallet af klasser vil stabilisere sig på 14. Dette kan Fårup Skole rumme rent kapacitetsmæssigt. Kapacitets– og strukturanalyse af skoleområdet 15
For basisskoler, som ikke har mulighed for at få 2 spor – og hvor fokus er på at skabe bæredygtige klassestørrelser - kan en mulighed følgelig være at profilere sig som en 1-sporet skole for 0.-6. klasse. Eksemplet her på er Asferg Skole. En profilering som 1-sporet basisskole løser ikke alle udforinger, men kan tiltrække nogle forældre, som bosætter sig i området og herunder vælger den 1-sporede basisskole. Der er 2 løsningsforslag 1 : • Løsningsforslag I: Havndal Skole som 1-sporet basisskole. Eleverne i overbygningen flyttes til Grønhøjskolen. • Løsningsforslag II: Bjerregrav Skole bliver 1-sporet basisskole. Overbygning sendes til Hornbækskolen. Grønhøjskolen som centerskole, hvor Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole og Havndal Skole bliver satellitter Under denne løsning etableres Grønhøjskolen som centerskole med Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole og Havndal Skole som satellitskoler, der udgør basisskoler. Dette forslag medfører følgende: • Hald-Kærby Centralskole: Eleverne i 8.-9. klasse flytter til Grønhøjskolen og ikke Korshøjskolen, hvis elevtal dermed reduceres. Randers byskole med 4 spor bestående af en sammenlægning af Rismølleskolen, Østervangsskolen og Hadsundvejens Skole Denne løsning består af en sammenlægning af Rismølleskolen, Østervangsskolen og Hadsundvejens Skole, således at Rismølleskolen og Østervangsskolen bliver skoler med op til 4 spor. Hadsundvejens Skole sammenlægges med de to skoler, som således begge har en andel af skolens elever. En sammenlægning af Hadsundvejens Skole med de to skoler vil i dette eksempel betyde, at der kan ske en specialisering mellem skolerne, således at én af skolerne overvejende satser på basisskoleelever, mens den anden skole primært satser på overbygningselever. 1.7 Scenario 5: Etablering af ny skole Dette scenario omfatter både aspekter omkring etablering af en ny skole i Randers Kommune samt væsentlige nybygninger af enkelte skoler, så skolens infrastruktur fremstår som væsentlig anderledes. I de foregående scenarier er der alene anført tilbygninger til eksisterende skoler som en af flere forudsætninger for at realisere scenariernes vision. Nærværende scenario tager det fulde skridt i forhold til at bygge enten en ny skole på en ny matrikel i Randers Kommune, eller renovere og udbygge en eksisterende skole i et markant omfang, som betyder, at den udbyggede skole fremstår som en ny skole. Det fremgår af analysen, at det ikke er udviklingen i antal elever frem til 2016/2017, der kan berettige bygningen af en ny skole. Eleverne kan således – overordnet betragtet - rummes inden for de nuværende fysiske rammer for skolerne. I stedet er der følgende faglige og skolepolitiske argumenter for en ny skole: 1 Beregningen af konsekvenserne er baseret på en mekanisk og matematisk beregning. I en reel situation vil distrik- tet skulle deles. Kapacitets– og strukturanalyse af skoleområdet 16
Page 1 and 2: Resumédel (side 3 - 19) af Brøndu
Page 3 and 4: 1.2 Udfordringerne Scenarierne skal
Page 5 and 6: Fritidshjem og SFO I kommunens 5 fr
Page 7 and 8: Figur 1.2 Elevudviklingen på Gjerl
Page 9 and 10: Der er flere delscenarier, som kan
Page 11 and 12: Kapacitets- og strukturanalyse af s
Page 13: Figur 1.5 Elevudviklingen på Asfer
Page 17 and 18: ger samtlige elever fra såvel Tirs

Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?