Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

12 Naser og Færøerne Interview med Naser Khader Af Tanja Christiansen Kan en fastelavnsfest virkelig splitte et rigsfælleskab? Tilsyneladende. I hvert fald blev Naser Khader upopulær blandt mange færinger, da han iklædte sig den færøske nationaldragt som et led i en politisk markering. Men hvad ville Naser egentlig demonstrere med sine utidige udskejelser? Hvad var pointen egentlig med at tage Færøernes nationaldragt på? Min pointe var at sætte fokus på Færøerne. Jeg ønskede ikke at fornærme færingerne, men jeg ville henlede opmærksomheden på, at der på Færøerne blomstrer en udpræget grad af fundamentalisme. Det har store konsekvenser for ligestillingen. Hvilke konsekvenser? Det handler fortrinsvist om to områder: kvinders manglende ret til abort og stigmatiseringen af homoseksuelle som syge mennesker. På Færøerne gælder den danske abortlov fra 1950’erne. Dvs. at kvinden ifølge lovens ord kun kan få abort, hvis hun er blevet voldtaget, eller hvis der er risiko for alvorlig sygdom mv. Det er uacceptabelt, og det bliver mere grelt, når man kender årsagen, nemlig kristen fundamentalisme. Og den kristne fundamentalisme på Færøerne er der talrige eksempler på. Fx mener Bill Justinussen fra Centerpartiet, at det er Gud, der bestemmer, hvem der skal leve og dø, og at abort derfor er lig mord. Og de to færøske partier Folkeflokken og Sambandspartiet – som i øvrigt er søsterpartier til hhv. Konservative og Venstre – henviste i valgkampen til biblen som valgprogram. Også homoseksuelles rettigheder bliver krænket på Færøerne. Færøerne har kun ét parti – Centerpartiet – som har en officiel politik i forhold til seksuelle minoriteter: De er imod. Men selvom de andre partier ikke har nogen officiel politik, nægter flere politikere fra andre partier at anerkende homoseksualitet og insisterer på at italesætte homoseksuelle som „folk, der seksuelt er faret vild“. Nu skal min kritik ikke forstås sådan, at jeg ikke støtter arbejdet for at nedbringe antallet af aborter. Men at forebygge abort er ikke det samme som at forbyde abort. Jeg kan ikke acceptere,, at kvinders ultimative ret til selv at bestemme over deres egen krop undermineres, og at homoseksuelle stigmatiseres. Men skal vi bestemme over Færøernes lovgivning? Faktisk er det sådan, at Justitsminister Lene Espersen har det sidste ord, når det gælder abortlovgivningen på Færøerne. Derudover mener jeg, at vi altid bør råbe vagt i gevær, når vi oplever, at fundamentale rettigheder krænkes. Det gør vi jo også i andre sammenhænge – når kvinder stenes, omskæres eller tvangsgiftes. Enhver undertrykkelse af fundamentale rettigheder med begrundelse i religion er uacceptabel. Og når den alligevel sker, er det nødvendigt, at vi giver vores mening og kritik til kende. Du har også inddraget Justitsministeren i debatten om Færøerne? Ja, jeg har spurgt Lene Espersen, om regeringen har tænkt sig at ændre lovgivningen på Færøerne. Men det tyder det ikke på. Hun svarer bl.a., at man skal være varsom, da det handler om „følsomme og kulturbestemte spørgsmål“. Men kvinders fundamentale rettigheder er ikke et kulturbestemt spørgsmål. Og kultur fjerner ikke forpligtigelsen til at tage afstand og kritisere, når fundamentale rettigheder undermineres. Religion gør det heller ikke. I mine øjne må kvinder til enhver tid have lov at bestemme over egen krop, og homoseksuelle har ret til at leve et normalt liv uden at blive sygeliggjorte – i Danmark, på Færøerne og i resten af verden. Hverken Biblen, Koranen eller andre hellige skrifter bør kunne ændre på dette.
LÆREPLANER I BØRNEHAVER: Ensretning og centralisering Af Lars Nielsen STATEN SKAL IKKE BESTEMME over børns leg. Det Radikale Venstre advarer derfor kraftigt mod regeringens forslag om statslige læreplaner i børnehaverne. Det Radikale Venstre frygter, at børnene bliver gidsler for regeringens retorik om større faglighed. Større faglighed er ifølge socialordfører Margrethe Vestager kun et salgsnummer som dækker over et gammeldags syn på børneopdragelse: „ Det er helt urimeligt og udtryk for en rigtig gammeldags, konservativ opfattelse af opdragelse, som regeringen nu vil anvende over for børn i børnehaver. Og man bruger børn, der har behov for støtte som legitimering af, at staten nu fastsætter disse krav. Børn udvikler sig forskelligt og i særdeles i forskellige tidsforløb. Børn skal derfor behandles som enkelte mennesker,“ siger Margrethe Vestager. DET ER SUND FORNUFT, at pædagoger sætter mål for deres arbejde. Men ifølge Vestager bør det ikke betyde, at man skal indføre statslige læreplaner. Regeringsforslaget er derfor udtryk for en kæmpe mistillid til pædagoger og politikere i kommunerne, mener Vestager. Hun påpeger, at der allerede i den nuværende lov om social service findes en forpligtelse for kommunerne til at fastsætte mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en del af kommunens generelle tilbud til børn og som en del af den forebyggende og støttende indsats for alle børn, herunder børn med særlige behov for støtte. For det andet forpligter loven dagtilbudene til at samarbejde med forældrene om at give børn omsorg og om at støtte det enkelte barn. Og for det tredje fastslås helt centrale værdier for dagtilbudenes arbejde. F.eks. at børnene skal gives mulighed for oplevelser, der stimulerer barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling og at barnet skal have rum til at lege og lære. Som et andet eksempel nævner Margrethe Vestager, at børnene ifølge loven skal gives mulighed for medbestemmelse og medansvar, ligesom dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier. Margrethe Vestager har derfor ikke mange ord til overs for regeringens initiativ: „ Regeringens forslag er desværre derfor udtryk for en massiv mangel på tillid til både det lokale demokrati og til den faglighed, som er tilstede i landets dagtilbud. Hvis regeringen havde åbnet øjnene og glemt alt om sin retorik, så ville den have opdaget, at kommunernes indsats i de senere år er blevet støttet blandt andet gennem det såkaldte KIDprojekt (Kvalitet i Dagpasning), hvor der er udarbejdet vejledninger og inspirerende materiale. Samtidig er der i mange kommuner arbejdet intenst for at virkeliggøre den gældende lov, bl.a. gennem processer, der leder til udarbejdelse af planer for børns læring i dagtilbud. Afgørende er her, at det er Regeringen stiller følgende krav til indholdet i læreplaner for børnehaver: • Sprog (ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation), • Sociale kompetencer (etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier), • Personlige kompetencer (selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed), • Naturen og naturfænomener (respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal), • Kulturelle udtryksformer og værdier (kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.) • Krop og bevægelse (sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder). Herudover vil det selvfølgelig være muligt at supplere med andre temaer – alt efter hvad der er ønskeligt og relevant i det enkelte dagtilbud og kommune. Fra bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om social service (pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn). en del af en lokal proces – ikke noget statsligt påbud“ siger Margrethe Vestager. Ganske vist skriver regeringen, at de regeringsbestemte temaer kun er minimumstemaer, men Margrethe Vestager mener, at beskrivelsen ikke desto mindre giver indtryk af nærmest at være udtømmende. (se boks her på siden) „REGERINGENS FORSLAG er derfor ifølge Det Radikale Venstre udtryk for en centralisering, ensretning og resultatorientering af det pædagogiske arbejde og en mangel på tillid til det lokale demokratis vilje og evne til at leve op til allerede eksisterende lovgivning samt til medarbejderne ved landets dagtilbud. Lovforslaget bryder også med samarbejdet med forældrene – forældrene er ganske enkelt ikke tænkt med i regeringsplanens indhold. Og hvis regeringens planer kombineres med KL’s ideer om „barnets bog“, så skal man vist ikke være særligt fantasifuld for at forestille sig enden på et småbørns liv uden karakterer i personlig udvikling,“ slutter Margrethe Vestager. 13
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 31. april 2004 Skal
Page 3 and 4: BARSELSFOND: En radikal sejr Af Lar
Page 5 and 6: der forsørgertillæg. For det ande
Page 7 and 8: når det gælder friheden. Den frih
Page 9 and 10: Tyrkiet som nøglen til fred og sik
Page 11: de og de nye partier Polen fra Soli
Page 15 and 16: Nuancer efterlyses Af Robert P. Orm
Page 17 and 18: LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • L
Page 19 and 20: LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • L

Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?