Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

INDHOLD „det mener jeg“ 2 Barselsfond 3 Børnechecken 4 Mariannes klumme 4 Radikale profiler 6 – 7 Indsats mod AIDS 8 Tyrkiet og EU 9 EUs nye lande og partier 10 – 11 Kristen fundamentalisme 12 Læseplaner i børnehaver 13 RUs side 14 Debat 15 Metroen 16 Landet rundt 17 – 19 Ligestilling 20 REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Tanja Christiansen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Janus Bonde. FOTOS: Forside – BAM TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: 10.000. ISSN: 0107-279X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 girokontonr. 200 32 01 www.radikale.dk radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk DET MENER JEG • Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre • DET MENER JEG Aldersdiskrimination eller hønsehold EN DAG LÅ DEN DÉR. Kuverten fra Ældresagen med giro-kort og tilbud om medlemskab, men der var noget, der skurrede i den radikale sjæl. Det generer ikke at blive erindret om sit fødeår. Alder og køn kan ingen løbe fra, og de siger sjældent noget relevant om vores talenter, selv om også radikale kan gribes i at bruge letkøbte argumenter baseret på disse egenskaber. Ingen nævnt, ingen glemt! Ældresagen er en organisation, hvis fælles træk er medlemmernes alder. Det er en interesse-organisation, og det er såre legitimt i et folkestyre og en sådan kan tilmed i en række tilfælde bidrage til at forbedre den samfundsmæssige debat og dermed kvaliteten i afgørelserne. Skulle mit medlemskab af Det Radikale Venstre, Højskoleforeningen, Brugsen og Amnesty nu suppleres med medlemskabet af Ældresagen, fordi der står 1940 på min dåbsattest? Svaret blev nej, for Ældresagens måde at forvalte interesser på ligger milevidt fra Det Radikale Venstres samfundssyn. Hvad med Radikal Ungdom? Er det ikke bare ungdomsinteresser med mere SU, ingen adgangsbegrænsning, ingen radiolicens for studerende og så fremdeles? Nej, sådan spiller det unge radikale klaver ikke, fordi deres synspunkter altid – som hos os „ældre“ – bliver præsenteret i en samfundsmæssig sammenhæng. Vores fælles grundsyn forpligter os til i enhver sag at anlægge et samfundsperspektiv, hvor det er medborgeren som individ og de overordnede samfundshensyn, der skal forenes og forpligte os. Vel skal vi tage formuleringen af særinteresser alvorligt som bidrag til et bedre beslutningsgrundlag, men vi tager ikke udgangspunkt i særinteresserne. Det er den stærkes pligt at sikre den svage hans ret, men vores holdninger forhindrer os i at betragte folk som „masse“, bare fordi de har samme alder, samme køn, samme erhverv eller samme uddannelse. Eller ingen uddannelse! Vi foretrækker argumenter for særinteresser, og et kig på Ældresagens hjemmeside gav hurtigt argumenter for at smide giro-kortet ud. Det hedder f. eks. „Ældre Sagen er en forening med over 460.000 medlemmer. Ældre Sagen er med andre ord ikke til at komme udenom. Politikere, embedsmænd og andre med indflydelse i det danske samfund hører da også i høj grad efter, hvad Ældre Sagen siger. Både når vi arbejder for generelle forbedringer af ældres forhold, og når vi gør opmærksom på åbenlyse uretfærdigheder og sager om urimelig aldersdiskrimination.“ Hvorfor skal netop ældres forhold generelt forbedres? Hvad nu hvis det sker på bekostning af andre befolkningsgruppers forhold? Og „åbenlyse uretfærdighe- der“ og „urimelig aldersdiskrimination“ handler det om indefrysningen af ejendomsskatter, når man har nået en vis alder? Det er nemlig diskriminerende for personer under 60 år eller personer uden fast ejendom! Den dag Ældresagen vil arbejde for at fjerne denne „urimelige aldersdiskrimination“, vil jeg tage foreningen alvorligt. Jeg valgte et andet girkort med større perspektiv: Malawi-kvinderne som ville fortsætte deres hønsehold, selv om VKregeringen fjernede grundlaget med grovbarberingen af ulandshjælpen. Jeg er enig med Hørup: Æg for sig og snot for sig! PS: Man kan stadig sætte penge ind på konto: 3001 – 10033918 eller ringe på 9056 5600, hvor et opkald giver 100 kroner til hønse-projektet.
BARSELSFOND: En radikal sejr Af Lars Nielsen BARSELSFONDEN ER EN STOR SEJR for Det Radikale Venstre. Ganske vist har al fokus været på arbejdsmarkedets parter, men barselsfonden var aldrig blevet indført uden Det Radikale Venstres konstante pres. Det mener arbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen. Han peger på, at folketinget den 20. maj 2003 vedtog et radikalt beslutningsforslag, som pålagde regeringen at fremlægge modeller for en barselsfond. Debatten viste den gang, at Folketinget også var parat til at lovgive, hvis arbejdsmarkedets parter ikke selv indførte en barselfond. „Den 20. maj 2003 vil for fremtiden fremstå som en historisk dag for ligestillingen. Med vedtagelsen af vores beslutningsforslag blev der sendt et klart signal til arbejdsmarkedets parter, at et flertal i Folketinget ville være klar til at tage affære, hvis parter- ne ikke selv kunne finde en model.“ siger Anders Samuelsen Regeringen fik pålagt at fremlægge modellerne inden den 1. april 2004. Denne dato var naturligvis ikke tilfældigt valgt. På denne måde fik Folketinget signaleret, at arbejdsmarkedets parter ville blive mødt af et utålmodigt og handlekraftigt flertal i folketinget, hvis de ikke kunne forhandle sig til rette. „I dag kan vi konstatere at presset virkede efter hensigten. LO og DA er blevet enige om en overenskomst der indebærer en central og omfordelende barselsfond som Det Radikale Venstre efterlyste. Det vil vi gerne ønske arbejdsmarkedet og ligestillingen i Danmark tillykke med. Det er det største skridt i nyere tid for ligestilling på arbejdsmarkedet“ siger Anders Samuelsen. På mange arbejdspladser har det været et stort økonomisk problem, at Frisørmester får indflydelse Anders Samuelsen har rettet en særlig tak til frisørmester Sanne Skougaard Andersen (VIP-Coiffure, Odense) for hendes indsats for at indføre en central barselsfond. Hun henvendte sig nemlig ved årsskiftet 2002/2003 til Anders Samuelsen og beskrev, hvorfor det var meget nødvendigt med barselsfond. Hendes henvendelse gjorde et stort indtryk på Det Radikale Venstre, bekræftede partiet i behovet for en barselsfond og blev lige den løftestang som manglede. „Jeg skrev til samtlige partier, men det var Det Radikale Venstre som bedst bakkede op om min henvendelse. Jeg henvendte mig til politikerne direkte fordi jeg synes det var en politisk opgave. Jeg forventede ikke, at man kunne ændre skævvridningen mellem virksomhederne ved hjælp af arbejdsmarkedets parter“, siger Sanne Skougaard Andersen, som naturligvis er meget overrasket over effekten af hendes henvendelse. „Det er gået helt kanon“ siger hun spontant. „Arbejdsmarkeds parter kan sende Sanne Skougaard Andersen en varm tak for hendes indsats. Hendes henvendelse gjorde et stort indtryk og var klart medvirkende til, at vi i foråret 2003 pressede hårdt på og senere fik vedtaget det radikale beslutningsforslag. Det er godt, at landets borgere på denne måde kan påvirke beslutnin-ger ved direkte henvendelser. Sanne Skougaard Andersens henvendelse blev til gavn for alle“ siger Anders Samuelsen. kvinder gik på barsel. Nogle af de „ramte“ arbejdspladser var små og andre havde mange kvinder ansat. En udligning mellem virksomhederne ville derfor virke mere solidarisk, så arbejdspladser med få kvinder på barselsorlov hjalp virksomheder med flere på barselsorlov. Overenskomsten mellem DA og LO dækker ikke hele arbejdsmarkedet. Derfor udelukker Anders Samuelsen ikke behovet for følgelovgivning: „Nu må vi se, om vi politikere slipper helt udenom. Skal den centrale barselsfond føres helt ud, så den kommer til at omfatte samtlige på det private arbejdsmarked, kan der blive brug for følgelovgivning, der supplerer aftalen på LO/DA-området“ påpeger Anders Samuelsen. Ideen om en barselsfond har været på Det Radikale Venstres dagsorden i lang tid, også før beslutningen i Folketinget i maj 2003. Den radikale Hovedbestyrelse vedtog allerede i foråret 2001 et udtalelse om behovet for en barselsfond. Den gang handlede den offentlige diskussion udelukkende om mere barselsorlov. Også den radikale folketingsgruppe har adskillig gange forsøgt at få ideen om en barselsfond placeret på den politiske dagsorden. Størst succes havde gruppen naturligvis da et flertal støtte det radikale beslutningsforslag den 20. maj 2003. 3
Page 1: RADIKAL POLITIK 31. april 2004 Skal
Page 5 and 6: der forsørgertillæg. For det ande
Page 7 and 8: når det gælder friheden. Den frih
Page 9 and 10: Tyrkiet som nøglen til fred og sik
Page 11 and 12: de og de nye partier Polen fra Soli
Page 13 and 14: LÆREPLANER I BØRNEHAVER: Ensretni
Page 15 and 16: Nuancer efterlyses Af Robert P. Orm
Page 17 and 18: LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • L
Page 19 and 20: LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • L

Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?