Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

8 Den danske aids-indsats bør evalueres og styrkes Af Morten Helveg Petersen DER ER I DAG OVER 36 MILLIONER aids-smittede i udviklingslandene, og hver dag dør 8.000-10.000 mennesker af sygdommen. Prognoserne er uhyrlige, og Kofi Annan taler om den værste epidemi, verden til dato har set. Hiv/aidsepidemien handler ikke kun om at redde menneskeliv. Det handler også om, at epidemien spænder ben for de andre tiltag i udviklingslandene. Alligevel står den danske indsats mod hiv/aids i stampe. Dels har regeringen skåret i budgettet, dels bruges pengene ufokuseret og spredt. Den danske indsats mod hiv/aids i udviklingslandene trænger derfor til nyt liv og et grundigt serviceeftersyn. Konkret mener jeg, at vi bør gå nye veje i måden, hvorpå vi støtter bekæmpelsen af aids. Der bør indføres løbende evalueringer, behandlingen med livsforlængende medicin bør intensiveres, og der bør iværksættes pilotprojekter med henblik på at lave nye former for lokal forankring og ejerskab. Det koster penge. Derfor må midlerne til området forøges. Den danske indsats trænger til et serviceeftersyn. For det første bør der laves et eftersyn af den danske indsats for bekæmpelse af hiv/aids siden 1995. Der bør udarbejdes en redegørelse for den danske handlingsplan og de danske initiativer. På den måde bliver indsatsen mere synlig, og der kan skabes et bedre grundlag for den politiske og offentlige debat om den danske udviklingspolitik. Indsatsen mod hiv/aids har indtil nu primært været knyttet til forebyggende arbejde. Det skyldes blandt andet, at prisen på medicin har kostet 200 kr. om dagen. I dag er prisen imidlertid faldet, og koster kun 2,50 kr. om dagen. Man kan altså nu hjælpe 80 gange så mange mennesker for de samme penge. Samtidig hjælper behandling ikke kun dem, der allerede er smittede. Behandling har også en forebyggende effekt. Hvis man ved, at der er mulighed for at blive behandlet, er incitamentet til at blive testet større. Og jo flere, der ved, om de er smittede, des mindre vil smitteraten blive. Den danske indsats skal derfor ikke kun være rettet mod forebyggelse, men i høj grad også mod behandling. Behandling har også en forebyggende effekt. Desuden er der brug for flere midler. Som udgangspunkt bør Danmark afsætte yderligere 100 millioner kr. i kampen mod hiv/aids. De penge skal gå til behandling af aidssyge, og for at sikre en målrettet indsats, er det afgørende, at pengene fokuseres. Kvinder, unge og nyfødte børn bør især prioriteres. Kvinder er i større smittefare end mænd. Derfor er det vigtigt, at kvinders adgang til uddannelse, sundhedsydelser og kontrollerede præventionsmuligheder øges, og at deres sociale og økonomiske stilling samtidig forbedres. Det samme gør sig gældende for børn og unge. Hvis udviklingslandene skal gå en lysere fremtid i møde, er det netop vigtigt at sætte ind overfor de kommende generationer, især med uddannelse og oplysning. Endelig er der de nyfødte børn. I 2002 havde kun 1% af de smittede gravide mulighed for en behandling, der kunne forhindre, at de smittede deres børn ved fødslen. Det er alt, alt for lidt. Især når man tager i betragtning, at det i dag faktisk er forholdsvist enkelt at hindre smitteoverførsel ved fødslen. Hiv/aids er ikke kun et sundhedsproblem. Epidemien påvirker også den generelle fattigdomsbekæmpelse og udviklingssituationen i de berørte lande. Samtidig vokser epidemien fortsat, og det er derfor vigtigt, at den danske indsats forbedres nu. Der er brug for større overblik, flere midler og mere behandling. Og konkrete pilotprojekter der kan vise nye veje i kampen mod aids. Forhåbentlig kan vi få regeringen overbevist. Men det bliver en kamp.
Tyrkiet som nøglen til fred og sikkerhed Interview med Anders Samuelsen Af Tanja Christiansen Skal Tyrkiet med i EU? Det spørgsmål har der været mange svar på i de sidste par uger. Et af de klareste svar høres hos Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>. Her er holdningen, at Tyrkiet skal med i EU, hvis de lever op til københavnskriterierne. Anders Samuelsen svarer på hvorfor. Du har i flere aviser argumenteret for Tyrkiets optagelse i EU. Hvorfor er det så vigtigt, at Tyrkiet bliver optaget i EU? Det handler om flere ting. For det første vil det rent sikkerhedspolitisk være en kæmpe fordel, at Tyrkiet er med i EU. For det andet er det sådan, at når vi diskuterer optagelsen af et land som Tyrkiet, er det også EU’s fundament, vi diskuterer. Hvad vil vi med EU? Vil vi være en religiøs klub, eller en demokratisk klub? Mht. det første punkt, det sikkerhedspolitiske, har den muslimske verden og den vestlige verden aldrig været længere fra hinanden. Vi er ved at få skabt en mere og mere polariseret verden, og den udvikling skal vendes. Derfor handler optagelsen af Tyrkiet ikke kun om at bygge bro til Tyrkiet. Det handler om at bygge bro til hele den muslimske befolkning. Vi skal sende et meget vigtigt signal til de moderate muslimer om, at vi ikke ønsker polarisering – og det signal sender vi ved at optage Tyrkiet i EU. Derfor er jeg også dyb modstander af de udmeldinger, vi ser hos Lykketoft og Nyrup. I mine øjne er udmeldingerne fuldstændig tomme for statsmandspondus, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at Nyrup og Lykketoft er i gang med at føre populistisk indenrigspolitik fremfor ansvarlig udenrigspolitik. Hvis vi skubber Tyrkiet fra os på forhånd, som Nyrup og Lykketoft lægger op til, bidrager vi til polariseringen. Og det må ikke ske. Og det leder mig hen til det andet punkt. Fundamentet for EU. Det, der især tiltaler mig ved EU, er de demo- kratiske muligheder, der ligger i samarbejdet, og som vi fortsat ser eksempler på. EU har en demokratiserende effekt, fordi ønsket om at være en del af EU gør, at ansøgerlandene kæmper for at have demokratiet i orden. Hvis man udelader Tyrkiet af religiøse grunde, bliver det hurtigt på bekostning af demokratiet. Så blander man politik og religion sammen. Men betyder det, at Tyrkiet bør optages uanset hvad? Nej. Der er ingen lande, der bør optages uanset hvad. For at komme med i EU skal man blandt andet leve op til københavnskriterierne. Man må udvise velfungerende demokrati, retssystem, og respekt for menneskerettigheder. Tyrkiet arbejder intensivt mod de mål: Dødsstraffen er afskaffet, det kurdiske mindretal har fået flere rettigheder, og forholdet til Grækenland er normaliseret. Tyrkiet er ikke i mål endnu, men hvis vi ønsker, at Tyrkiet skal komme i mål, kræver det, at vi fastholder Tyrkiet som kandidatland – ikke at vi udelukker det på forhånd. Men der er vel også en grænse for, hvor stort EU kan være. Er du ikke bekymret for, at EU knækker over på midten? Jo, det er jeg. En af fordelene ved EU er jo at kunne agere udadtil som en stemme, og hvis den stemme ikke længere er klar og entydig, fordi EU er for stort, så opstår der et reelt problem. Men det er væsentligt, at Tyrkiet ligger uden for den problemstilling. Tyrkiet har allerede fået status som ansøgerland. Det fik det i 1999. Og derfor går grænsen i hvert fald ikke før Tyrkiet. Når det så er sagt, er der et vigtigt spørgsmål: Hvornår når EU bristepunktet? For mig er der ikke noget definitivt svar. Det afhænger jo blandt andet af, hvordan beslutningsprocessen kommer til at se ud fremover. Men som udgangspunkt tror jeg, det er nødvendigt at tage en tænkepause snart, så vi sikrer, at EU fortsat taler med en stemme. 9
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 31. april 2004 Skal
Page 3 and 4: BARSELSFOND: En radikal sejr Af Lar
Page 5 and 6: der forsørgertillæg. For det ande
Page 7: når det gælder friheden. Den frih
Page 11 and 12: de og de nye partier Polen fra Soli
Page 13 and 14: LÆREPLANER I BØRNEHAVER: Ensretni
Page 15 and 16: Nuancer efterlyses Af Robert P. Orm
Page 17 and 18: LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • L
Page 19 and 20: LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • L

Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?