17.07.2013 Views

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Radikale Venstre

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tyrkiet som<br />

nøglen til fred<br />

og sikkerhed<br />

Interview med Anders Samuelsen<br />

Af Tanja Christiansen<br />

Skal Tyrkiet med i EU? Det spørgsmål har<br />

der været mange svar på i de sidste par<br />

uger. Et af de klareste svar høres hos Det<br />

<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>. Her er holdningen, at<br />

Tyrkiet skal med i EU, hvis de lever op til<br />

københavnskriterierne. Anders Samuelsen<br />

svarer på hvorfor.<br />

Du har i flere aviser argumenteret for<br />

Tyrkiets optagelse i EU. Hvorfor er det<br />

så vigtigt, at Tyrkiet bliver optaget i<br />

EU?<br />

Det handler om flere ting. For det<br />

første vil det rent sikkerhedspolitisk<br />

være en kæmpe fordel, at Tyrkiet er<br />

med i EU. For det andet er det sådan,<br />

at når vi diskuterer optagelsen af et<br />

land som Tyrkiet, er det også EU’s<br />

fundament, vi diskuterer. Hvad vil vi<br />

med EU? Vil vi være en religiøs klub,<br />

eller en demokratisk klub?<br />

Mht. det første punkt, det sikkerhedspolitiske,<br />

har den muslimske<br />

verden og den vestlige verden aldrig<br />

været længere fra hinanden. Vi er ved<br />

at få skabt en mere og mere polariseret<br />

verden, og den udvikling skal<br />

vendes. Derfor handler optagelsen af<br />

Tyrkiet ikke kun om at bygge bro til<br />

Tyrkiet. Det handler om at bygge bro<br />

til hele den muslimske befolkning. Vi<br />

skal sende et meget vigtigt signal til<br />

de moderate muslimer om, at vi ikke<br />

ønsker polarisering – og det signal<br />

sender vi ved at optage Tyrkiet i EU.<br />

Derfor er jeg også dyb modstander af<br />

de udmeldinger, vi ser hos Lykketoft<br />

og Nyrup. I mine øjne er udmeldingerne<br />

fuldstændig tomme for statsmandspondus,<br />

og jeg kan ikke lade være<br />

med at tænke, at Nyrup og Lykketoft<br />

er i gang med at føre populistisk<br />

indenrigspolitik fremfor ansvarlig<br />

udenrigspolitik. Hvis vi skubber Tyrkiet<br />

fra os på forhånd, som Nyrup og<br />

Lykketoft lægger op til, bidrager vi til<br />

polariseringen. Og det må ikke ske.<br />

Og det leder mig hen til det andet<br />

punkt. Fundamentet for EU. Det, der<br />

især tiltaler mig ved EU, er de demo-<br />

kratiske muligheder, der ligger i samarbejdet,<br />

og som vi fortsat ser eksempler<br />

på. EU har en demokratiserende effekt,<br />

fordi ønsket om at være en del af EU<br />

gør, at ansøgerlandene kæmper for at<br />

have demokratiet i orden. Hvis man<br />

udelader Tyrkiet af religiøse grunde,<br />

bliver det hurtigt på bekostning af<br />

demokratiet. Så blander man politik og<br />

religion sammen.<br />

Men betyder det, at Tyrkiet bør optages<br />

uanset hvad?<br />

Nej. Der er ingen lande, der bør<br />

optages uanset hvad. For at komme<br />

med i EU skal man blandt andet leve<br />

op til københavnskriterierne. Man må<br />

udvise velfungerende demokrati,<br />

retssystem, og respekt for menneskerettigheder.<br />

Tyrkiet arbejder intensivt<br />

mod de mål: Dødsstraffen er afskaffet,<br />

det kurdiske mindretal har fået flere<br />

rettigheder, og forholdet til Grækenland<br />

er normaliseret. Tyrkiet er ikke i<br />

mål endnu, men hvis vi ønsker, at<br />

Tyrkiet skal komme i mål, kræver det,<br />

at vi fastholder Tyrkiet som kandidatland<br />

– ikke at vi udelukker det på<br />

forhånd.<br />

Men der er vel også en grænse for,<br />

hvor stort EU kan være. Er du ikke<br />

bekymret for, at EU knækker over på<br />

midten?<br />

Jo, det er jeg. En af fordelene ved EU<br />

er jo at kunne agere udadtil som en<br />

stemme, og hvis den stemme ikke<br />

længere er klar og entydig, fordi EU er<br />

for stort, så opstår der et reelt problem.<br />

Men det er væsentligt, at Tyrkiet<br />

ligger uden for den problemstilling.<br />

Tyrkiet har allerede fået status som<br />

ansøgerland. Det fik det i 1999. Og<br />

derfor går grænsen i hvert fald ikke før<br />

Tyrkiet. Når det så er sagt, er der et<br />

vigtigt spørgsmål: Hvornår når EU<br />

bristepunktet? For mig er der ikke<br />

noget definitivt svar. Det afhænger jo<br />

blandt andet af, hvordan beslutningsprocessen<br />

kommer til at se ud fremover.<br />

Men som udgangspunkt tror jeg,<br />

det er nødvendigt at tage en tænkepause<br />

snart, så vi sikrer, at EU fortsat<br />

taler med en stemme.<br />

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!