You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
»<br />
»<br />
Skriv<br />
om<br />
hjemløshed<br />
...<br />
Jens Peter Kaj Jensen<br />
født i Middelfart 1965<br />
er cand.phil. i filosofi. Han<br />
har i en årrække arbejdet som<br />
forlagsredaktør, og går nu på<br />
Forfatterskolen i København.<br />
Han har tidligere skrevet filosofisk<br />
faglitteratur og debuterer<br />
som skønlitterær forfatter med<br />
romanen Sofa i maj 2007.<br />
Skriv om hjemløshed…<br />
Sådan lød vores opfordring til<br />
12 unge, ‘ukendte’ forfattere.<br />
De skriver i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>:<br />
>> Peder Frederik Jensen<br />
>> Maja Lukas<br />
>> Kristina Nya<br />
>> Jesper Brygger<br />
>> Vagn Remme<br />
>> Stinne Storm<br />
>> Julie Sten-Knudsen<br />
>> Jens Peter Kaj Jensen<br />
>> Lars Bo Nørgaard<br />
>> Malte Holm<br />
>> Martin Snoer Raaschou<br />
>> Ea Jeppesen<br />
Foto: Christina Altuna Aagesen<br />
af Jens Peter Kaj Jensen<br />
Illustration: Linda Weiss Drescher<br />
Sundbyvester Plads<br />
Folk tror, han er skør. Sådan kigger<br />
de på ham. Det er de tics og<br />
nervøse kramper, han sidder med.<br />
Han kan ikke komme videre. Nu<br />
har han i over to timer ikke sluppet<br />
sit tag i bænken. Han holder<br />
fast i sædet mellem benene. Nu<br />
trækker hans venstre mundvig<br />
igen ansigtet ud af symmetri.<br />
Han krammer sammen. Øjnene<br />
misser, men han er ikke skør. Han<br />
ved præcis, hvad der vil ske. Om<br />
lidt kommer den tykke dreng og<br />
trykker tegnestiften ind gennem<br />
spidsen af hans lem.<br />
Hovedbanegården 1<br />
Han har for meget tøj på: en<br />
varm vindjakke, en uldtrøje og<br />
hvad der måtte gemme sig under<br />
den. De beskidte cowboybukser.<br />
Det er ok med gummisko. Man<br />
tænker: Det er så det tøj, han<br />
ejer. Han går rundt med det hele<br />
på. Skægget er ikke klippet i flere<br />
måneder. Og håret. Det, der er<br />
tilbage af det.<br />
Han går og snakker med en<br />
anden. Med en mand, tænker<br />
man. Han skælder ud, går hidsigt<br />
væk fra ham, gør en afvisende<br />
gestus med hånden tilbage mod<br />
ham. Så stopper han pludselig op<br />
og vender sig mod ham igen. Der<br />
er mere skældud, han skal af med.<br />
Han er endnu vredere end før, har<br />
hidset sig op på manden. Men<br />
der er ingen mand. Han skælder<br />
ud mod et punkt i rummet. Han<br />
bevæger sig i faste, kantede<br />
mønstre om skældudpunktet. Han<br />
er dets hidsige drabant, som forsøger<br />
at komme fri af kredsløbet.<br />
Rådhuspladsen<br />
Hun sparker til bøtten. Det<br />
fortryder hun, når hun mærker<br />
de slimede nudler sjaske op fra<br />
China-boxen, tænker jeg. Hun<br />
sparker til den tre gange, mens<br />
hun tager Rådhuspladsen med<br />
skridt, som ikke må blive længere<br />
i den nederdel. Første gang ligger<br />
boxen bare i vejen. Hun skal ind<br />
på rådhuset. Det er en hvid nederdel,<br />
så hun har travlt. Anden<br />
gang er det tydeligt, at hun spiller<br />
fodbold. Hun accelererer frem<br />
mod den og nyder sin tåhyler.<br />
Resten af selskabet er der<br />
allerede. De venter på plateauet<br />
foran indgangen. Det er hende,<br />
de venter på. Man kan se, det<br />
er hende. Nogen begynder at<br />
hviske. Hun ser det. Så vender<br />
hun sig, griner forventningsfuldt<br />
og sparker boxen op mod vinden,<br />
så sojasovsen støvregner ind over<br />
hendes overstadige dans.<br />
Marcel’s Bodega<br />
Jæver og jeg har siddet længe<br />
og snakket om Socialdemokraternes<br />
nye formand, og så er han<br />
pludselig socialdemokrat af hele<br />
hjertet, ham mulatten med læderkasketten<br />
ved siden af Jæver.<br />
– Socialdemokrat? spørger<br />
jeg. Jeg forstår det ikke helt.<br />
– Ja, siger han. – Pia Kjærsgaard<br />
er min bedste ven! Han<br />
favner sig selv med begge arme<br />
som for at vise, hvor meget han<br />
kunne kramme sin veninde. – Men<br />
hun kommer nok ikke på Marcel’s<br />
Bodega, tænker han højt. Jeg<br />
tror, han smiler. Men så kan han<br />
se på os, at han alligevel ikke har<br />
ramt rigtigt. Han bliver forlegen<br />
og vil gøre alt for at gøre det<br />
godt igen. Han henter øl.<br />
Lidt efter fisker han en aflang<br />
gaveæske frem fra inderlommen.<br />
Der er trykt en tegning af et<br />
gavebånd på låget. Det er mig,<br />
der skal have den. Jeg siger,<br />
at så godt kender vi vist ikke<br />
hinanden. Han griner slet ikke, og<br />
Jæver kigger på mig, som havde<br />
jeg smækket døren i hovedet på<br />
en dame med gangstativ. Manden<br />
åbner æsken og viser mig den<br />
alfons-agtige guldkæde, han har<br />
besluttet at forære mig.<br />
– Jamen, det kan jeg da slet<br />
ikke tage imod, forsøger jeg. Jeg<br />
kan ikke håndtere det. Det er de<br />
øjne. Så er der stille, indtil den<br />
store mand med læderkasketten<br />
begynder at græde.<br />
– Se nu! hvæser Jæver ad mig.<br />
Iskiosken<br />
Kan du huske Kaj? Kaj med choppercyklen.<br />
Selvfølgelig kan du huske<br />
ham, men kan du huske, hvordan<br />
vi fik det i maven, når Kaj holdt<br />
nede ved mindestenen om onsdagen,<br />
når vi fik tidligt fri?<br />
Kan du huske, hvordan han<br />
sad med begge ben hen over<br />
styret og armene over kors?<br />
Og smøgen. Det fjollede lille<br />
nummer med at stikke smøgen ind<br />
i det venstre øre og blæse røg ud<br />
gennem næsen, når vi vendte os<br />
og fik øje på ham. Han må jo have<br />
forberedt det til os, lyttet efter<br />
skoleklokken, ventet to minutter<br />
og så suget røg ind og sat<br />
smøgen på plads. Han må have<br />
forberedt det. Jeg husker det,<br />
som om Kim var sikker på, at Kaj<br />
kunne suge røg ind gennem øret.<br />
Eller, han var i hvert fald ikke<br />
overbevist om det modsatte.<br />
Det var Kaj, der lærte mig at<br />
trække cykelen uden at holde ved<br />
styret. Man skal bare have fat i<br />
bagenden af sadlen med to fingre.<br />
En er nok, hvis det ikke blæser.<br />
Jeg trækker stadig cyklen på den<br />
måde. Ind imellem tænker jeg på,<br />
om Kaj også gør det. Det må han<br />
gøre. Man kan ikke forestille sig<br />
Kaj krummet frem mod cyklens<br />
styr. Han ville ikke tage den<br />
ydmygelse.<br />
Det bedste var, når vi have<br />
fået en is hos Emma nede ved<br />
åen. Kan du huske, hvor vi nød<br />
det, når der var fremmed publikum<br />
til Kajs små opvisninger?<br />
Han sørgede altid for, at chopperen<br />
stod solidt lænet op mod<br />
bagsiden af kiosken, så den ikke<br />
væltede, når han sparkede låsen<br />
op. Han var omhyggelig med<br />
de ting, men havde en evne til<br />
at se skødesløs ud. Det var den<br />
måde, han kunne få alting til at<br />
se ud, som om det bare kom til<br />
ham.<br />
Men han må have øvet sig<br />
hundredvis af gange derhjemme<br />
for at kunne ramme låsen helt<br />
rigtigt hver gang. Han mistede<br />
aldrig balancen. Der kom ikke en<br />
rids i lakken, ikke en trykket ege.<br />
Kaj fortrak selvfølgelig ikke en<br />
mine, men Kim kunne næsten ikke<br />
holde sig, når de fremmede piger<br />
tabte kæben over denne karseklippede<br />
splejs, som ikke gad bøje<br />
sig ned for at låse sin egen cykel<br />
op, men blot gav låsen et los med<br />
venstre hæl og svang benet over<br />
stangen. Ikke noget med at kigge<br />
sig tilbage. Så var vi væk.<br />
Har du nogensinde tænkt<br />
over, hvorfor Emma ikke ville<br />
tage mod penge fra Kaj? Tror du<br />
overhovedet, han havde penge<br />
med? Så du ham nogensinde åbne<br />
pungen?<br />
Jeg kan pludselig ikke huske<br />
det.<br />
Har du 1-2 ledige timer om ugen<br />
så bliv frivillig i Røde Kors<br />
Besøgsvenner<br />
I København og på Frederiksberg venter 170 ensomme på at få en besøgsven.<br />
Som besøgsven kommer du frivilligt og ulønnet som en personlig ven,<br />
der har overskud til at snakke og lytte. Besøgene kan bruges til det, som I<br />
indbyrdes bliver enige om. Kun fysikken sætter grænser!<br />
Har du overskud, er tålmodig og stabil - så er det dig, vi har brug for. Vi<br />
tilbyder relevante kurser, sociale arrangementer og et spændende fællesskab<br />
med 500 andre besøgsvenner.<br />
Aktivitetsleder til Tryghedsopkald<br />
40 frivillige ringer dagligt til 40 ensomme Københavnere. Vi søger en<br />
ansvarsbevidst robust aktivitetsleder, der kan rykke ud, når telefonen ikke<br />
bliver taget. Er du et rummeligt menneske, der kan bevare roen i vanskelige<br />
situationer, og har du fri i dagtimerne – så kontakt os for at høre nærmere.<br />
Vi mangler også ringere! Det drejer sig kun om 5 minutter hver dag, så har<br />
du gjort en københavner mere tryg.<br />
Chauffører og turledere søges<br />
Telefon & Turtjenesten giver hovedstadens ældre borgere mulighed for at<br />
komme ud af deres hjem og få en oplevelse med andre ældre. Turene går til<br />
museer, cafeer eller en tur i naturen. Lige nu søger vi chauffører og turledere<br />
til Nordvest og Nørrebro.<br />
Er du interesseret i en eller flere af ovennævnte aktiviteter så kontakt<br />
Ingrid Østergaard på telefon 38 33 64 00 eller mail in@drk.dk<br />
Kontakt:<br />
Nordre Fasanvej 224, 4.<br />
2200 København N<br />
Tlf: 38 33 64 00<br />
hrk@drk.dk<br />
Læs mere på www.hovedstaden.drk.dk<br />
Projektregnskab for 1001 kopkaMe<br />
INDTÆGTER<br />
Donerede kopper kaMe ( 273 stk. ) 3.690<br />
SMS indsamling ( 1.110 stk. ) 32.190<br />
Sponsorater 25.000<br />
INDTÆGTER I ALT 60.880<br />
OMKOSTNINGER<br />
Udleverede kopper kaMe 7.390<br />
Hjemmeside 6.933<br />
Kampagnemateriale 12.862<br />
Administration 4.452<br />
OMKOSTNINGER I ALT 31.637<br />
RESULTAT AF INDSAMLING 29.243<br />
Overskud fra indsamlingen DKK … 29.243<br />
er doneret til 1001s kaMefond<br />
www.1001kopkaMe.dk<br />
Regnskabet er reviseret af<br />
Bølling & Flintsø Registreret Revisionsaktieselskab<br />
24 hus forbi · nr. <strong>59</strong> · <strong>april</strong> 2007 hus forbi · nr. <strong>59</strong> · <strong>april</strong> 2007 25
Change language