Spis Bare 1 2008

– Er det ikke hårdt at have de gamle så tæt inde på livet – også når
de dør, vil Rasmus Grønbech vide.
– Jo, man kan jo ikke lade være med at knytte sig til dem. Og nogle
gange opstår der virkelig et tomrum, når de ikke er her længere.
Tilbage i køkkenet afslører en rundvisning i køkkenets kolonial-,
køle- og frostrum både akut pladsmangel og en del færdigprodukter,
blandt andet flere varianter af plasticbøtter med suppe.
Rasmus Grønbech løfter igen øjenbrynene og bekender, at han
har spejdet langt efter de friske grøntsager.
– Vi er ikke stødt på meget andet end en balje spinat og et net
med rosenkål.
Tine Ysbæk-Nielsen forklarer, at op mod halvdelen af beboerne
er underernærede og derfor skal have en meget energitæt kost –
og altså ikke så mange grøntsager. Til gengæld bliver ikke sparet
på hverken piskefløde eller smør i maden, siger hun.
– Jeg var ikke klar over, at ældre havde brug for så fed kost. Det
er jo den omvendte kostpyramide med så lidt grønt, bemærker
Rasmus Grønbech og løfter atter øjenbrynene, da han får øje på
en gryde med 40 liter sovs.
40 liter brun sovs
Han kaster et skeptisk blik på den lysebrune masse og indvilger i
at smage på den, når ‘I siger, at den er, som den skal være’.
Ernæringsassistenten er ikke helt tilfreds. Hun har bygget sovsen
op på en bund af færdiglavet brun sovs tilsat en god del ribsgele,
piskefløde og andre godter. Men hun tør ikke putte mere salt
i, før hun har suppleret med skyen fra ribbenstegen. Selv da den
er hældt ved, konstaterer Tine Ysbæk-Nielsen ganske håndfast,
at der stadig mangler meget salt.
– Jo, den mangler afgjort salt. Og peber, bekræfter Rasmus Grønbech,
da han tager en lille skefuld i munden og ved sin blotte tilstedeværelse
skaber en lettere nervøs stemning omkring gryden.
– Den smager meget af mel, af opbag. Den mangler ‘spice’ – den
er meget fad og fed. Jeg ville også tilsætte stegeskyen, men også
noget syre, f.eks. rødvinseddike. Jeg ville give den meget mere af
det hele, siger smagsdommeren og giver personalet et lynkursus
i syre som sovsegarniture.
Besøget er slut. Grønbech skal til møde i København, og Tine
Ysbæk-Nielsen kan slappe af. Hendes bekymring for at stå over
for en arrogant kok er gjort til skamme:
– Det var rigtig dejligt, at han ikke var fordømmende. Han var
god til at forstå vores præmisser. Og så havde han jo ret. I dag
kunne sovsen godt have været bedre… 2.
Brugerne på Engholm betaler 114 kr. for en døgnkost.
Sammen med kommunens tilskud udgør det køkkenets
budget. Men Tine Ysbæk-Nielsen kunne godt bruge
lidt flere penge til dessert – der denne dag står på
brødbudding.
rasmus’ eftertanker:
– Det er et smukt
og prisværdigt arbejde, de udfører. Det er dejligt at
vide, at der i den verden er en flok ildsjæle, som er
stolte over deres indsats og giver de ældre en god
oplevelse hver dag. De har hjertet på rette sted, de
skal have en menneskelig smiley.
– Jeg kunne bare ikke se mig selv et sted som Engholm.
Jeg ville ikke blive stimuleret, fordi jeg prioriterer
anderledes. Jeg kan slet ikke forestille mig en
menu, som ligger fast en måned i forvejen. Hvis
der pludselig står en fyr i min dør med de vildeste
skovsvampe, må jeg bare røre ved dem og straks
finde ud af, hvad jeg kan lave med dem samme
aften. For mig er det passionen, som driver det.
Jeg lever min drøm ud og giver folk et varigt minde.
Når jeg ligger i min seng om aftenen, glæder jeg
mig allerede til den mad, jeg skal lave næste dag.
Det er en gave.
foto: Henrik frydkjær
11