17.07.2013 Views

Spis Bare 1 2008

Spis Bare 1 2008

Spis Bare 1 2008

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

56<br />

spis bare<br />

april <strong>2008</strong><br />

p<br />

ter med psykiske problemer. Udover at de ofte har intolerance<br />

over for mælk og gluten, mangler de også næsten alle sammen<br />

B6-vitamin og magnesium, der er forudsætningen for et stabilt<br />

niveau af serotonin i hjernen. Og serotonin er vigtigt for humøret.<br />

De fleste er desuden i underskud med essentielle fedtsyrer, fortæller<br />

hun.<br />

– Mange mennesker er blevet vældigt fedtforskrækkede og har<br />

skåret ned på alt fedt – også det gode fra nødder, avokado, fisk<br />

mv. Men den går ikke. Hver eneste celle i vores krop er omgivet af<br />

fedt – og cellerne fungerer dårligt, hvis ikke cellemembranen får<br />

de fedtsyrer, den har brug for. Det gælder også de celler, der laver<br />

signalstoffer som serotonin og dem, der står for energiproduktionen.<br />

Hvis man ikke får tilstrækkeligt med gode fedtsyrer, kan man<br />

spise sundt i øvrigt, men stadig føle en lammende træthed – som<br />

mange deprimerede gør.<br />

Kostens betydning er overset<br />

Både Mia Damhus og Jonna Deibjerg ser det som en vigtig, men<br />

krævende opgave at formidle deres erfaringer til det etablerede<br />

behandlingssystem.<br />

– I dag ved enhver læge, psykolog og psykiater, at man kan forebygge<br />

kræft, hjertekarsygdom og overvægt ved hjælp af kosten.<br />

Men at kosten kan bruges i behandlingen af både psykiske og<br />

fysiske sygdomme er overset på trods af, at flere videnskabelige<br />

undersøgelser har påvist kostens indflydelse på sygdomme som<br />

depression og skizofreni.<br />

En del af forklaringen på dette skisma kan være manglende<br />

viden som følge af, at emnet får utrolig lidt opmærksomhed på<br />

lægestudiet. På psykologuddannelsen er det helt fraværende,<br />

siger Mia Damhus. Hun mener, at man godt kunne forvente, at<br />

fagfolk var mere nysgerrige og åbne over for kostens betydning –<br />

ikke mindst i forhold til de patienter, hvor hverken den medicinske<br />

eller kognitive behandling har god effekt.<br />

– Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke giver det en chance, men kun<br />

har hovedrysten til overs for os, der mener, at kosten burde spille<br />

en absolut hovedrolle i behandlingen. Det er slet ikke så alternativt,<br />

som man vil gøre det til, for det handler jo i vid udstrækning<br />

om menneskets biokemiske behov for bestemte stoffer som vitaminer,<br />

mineraler og fedtsyrer – og det er faktisk meget konkret og<br />

målbart. 2.<br />

Videnskabelig undersøgelse<br />

af kost og autisme<br />

Den etablerede læge- og psykologverden afviser generelt, at<br />

der er en sammenhæng mellem kost og psyke, men netop nu<br />

gennemføres et internationalt forskningsprojekt, som måske<br />

vil ændre status quo. Projektet skal vise, om kosten kan have<br />

positiv indvirkning på børn med autisme.<br />

Jonna Deibjerg er kostrådgiver for familierne til de 65 deltagende<br />

børn med autisme. Der deltager også læger og psykologer<br />

fra England, Norge og Danmark i projektet, der er godkendt<br />

af Den Centrale Videnskabsetiske Komité.<br />

Børnene er inddelt i gruppe A og B. Forsøgets første del af<br />

ét års varighed er afsluttet. Her var A-børnene på en glutenog<br />

mælkefri diæt, mens B-børnene var på normalkost. Jonna<br />

Deibjerg må ikke gå i detaljer med resultatet, men kan fortælle,<br />

at det var signifikant positivt, og at A-børnene fik det<br />

markant bedre. I forsøgets anden del, der løber frem til sommer,<br />

får også B-børnene gluten- og mælkefri diæt.<br />

Det endelige resultat offentliggøres i slutningen af <strong>2008</strong>.<br />

Man kan spise sig glad<br />

I sin bog ‘<strong>Spis</strong> dig glad’ forklarer ernæringsterapeut Marianne<br />

Fjordgård, at den mest fremherskende teori om årsagerne til<br />

depression går på, at sygdommen skyldes forstyrrelser i hjernens<br />

kemi – nærmere bestemt i de neurotransmittere, som<br />

styrer kommunikationen. Serotonin er den transmitter, der<br />

er bestemmende for ens humør. Hormonet melatonin er et<br />

andet signalstof, der har afgørende betydning for den psykiske<br />

balance. Melatonin, der dannes ud fra serotonin, forbedrer<br />

humøret, sexlysten og søvnen. Serotonin og melatonin<br />

dannes blandt andet ud fra kostens indhold af aminosyren<br />

tryptofan, der findes i f.eks. sojabønner, sesamfrø, linser,<br />

fennikel, lam, laks.<br />

Bestemte madvarer og sammensætningen af måltiderne<br />

kan således medvirke til at danne de processer og signalstoffer<br />

i hjernen, som kan holde depressioner og lignende fra<br />

døren.<br />

Her kan du læse mere<br />

Sig mig hvad du spiser<br />

– om madens betydning<br />

for sindet, Jonna Deibjerg,<br />

Høst & Søn, 2000<br />

Kost og hyperaktivitet –<br />

ADHD – DAMP<br />

Karen Nørby<br />

CET Forlag, 2007<br />

Kost, adfærd og<br />

indlæringsevne<br />

Frede Braüner<br />

Kliim, 2006<br />

<strong>Spis</strong> dig glad – depression<br />

og vinterdepression<br />

Marianne Fjordgård<br />

Forlaget Klitrose, 1999

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!