Spis Bare 1 2008

54
spis bare
april 2008
Kostændringer kan lindre eller endog helbrede psykiske
lidelser. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke giver det en
chance, siger Mia Damhus. Det er slet ikke så alternativt,
som man gerne vil gøre det til, for det handler jo om
menneskets behov for vitaminer, mineraler og fedtsyrer,
mener hun og Jonna Deibjerg, der tilsammen har mere
end 60 års erfaring med rådgivning i ernæring.
mad eller glad
tekst: jakob vedelsby .2 Det er efterhånden almen viden og
anerkendt af sagkundskaben, at kosten har afgørende betydning
for et menneskes fysiske sundhed. Man kan blive syg af mad, og
man kan forebygge fysisk sygdom gennem maden. Men når det
gælder psyken, tilskriver hverken læger, psykologer eller psykiatere
maden nogen betydende rolle. Holdningen er, at der ikke er
sammenhæng mellem det, man spiser, og den psykiske tilstand.
Punktum.
Det stemmer ikke overens med de erfaringer Jonna Deibjerg har
gjort sig i sine mere end 40 år som professionel kostrådgiver. I den
tid har hun haft flere tusinde klienter gennem sin praksis, hvoraf
mange har haft alvorlige psykiske lidelser som skizofreni, panikangst,
depression, fobier, hyperaktivitet og autisme. Langt de fleste
har enten overvundet eller mærkbart forbedret deres problemer
via kostændringer.
– Jeg er praktiker, og mine erfaringer er ikke videnskab. Men jeg
har dog lyst til at fortælle historien om lægen, der efter mit foredrag
kom hen og sagde: du siger hele tiden, at dine erfaringer kun
er praktiske. Men jeg mener faktisk, at når man har gjort sig de
samme erfaringer i 30-40 år, er de troværdige ligesom videnskab!
Der er forbindelse mellem hjerne og tarm
Jonna Deibjerg kalder sammenhængen mellem kost og psyke for
‘kroppens hjerne-tarm-forbindelse’. Hendes erfaringer fortæller,
at det især er bestemte ting i kosten, der fremkalder eller forstærker
psykisk sygdom.
– Problemet er meget ofte intolerance over for gluten og mælk.
En anden gruppe er syge, fordi de spiser for mange søde sager og
derfor døjer med store udsving i blodsukkeret.
De sidste skal minimere sukkerforbruget og spise en almindelig,
sund kost. Det er straks en større omvæltning at fjerne al gluten
og mælk fra kosten, for det betyder, at de ikke må få nogen mælkeprodukter,
og at både hvede, rug, byg og havre er bandlyst. Men
det lyder sværere, end det er. Når folk først kommer i gang og
mærker, at de får det bedre, går det som regel fint at overholde
diæten, siger Jonna Deibjerg.
Udfra det lange spørgeskema, hun bruger i arbejdet med klienterne,
har hun også har erfaret, at der er en sammenhæng mellem
fysiske og psykiske reaktioner.
– Mange psykisk syge har det så dårligt, at de ikke bemærker
deres fysiske gener som mavebesvær, hyppige infektioner og
eksem. Tilsvarende har de af mine klienter, der kommer med fysiske
problemer, også tit psykiske gener.
Livshistorien er vigtig
Ernæringsterapeut Mia Damhus trevler under den første konsultation
klientens livshistorie op og får ad den vej overblik over tidligere
sygdomme og behandlinger, der kan have betydning for den
nuværende situation.
– Hvis min klient lider af depression, trækker jeg ikke en færdig
kur op ad skuffen. Mit udgangspunkt er, at mennesket foran mig
har nogle dysfunktioner, som vi skal finde ud af, hvor kommer fra,
og derefter rette op på. Det er også vigtigt at se på livshistorien af
den grund, at en depression kan have et følelsesmæssigt aspekt,
som overskygger alt andet. Og så hjælper det ikke at sætte vedkommende
på et omfattende kostprogram.
Hvis der viser sig at være basis for kostændringer, er det vigtigt
at lave et program, som passer til den enkeltes ressourcer og økonomi.
Det er også vigtigt at starte der, hvor det brænder mest på –
f.eks. ved at fjerne alle mælkeprodukter fra kosten, hvis klienten
er overfølsom over for mælk.
I takt med, at psyke og krop bliver styrket, tager vi fat på andre
kostændringer og supplerer eventuelt med kosttilskud.
Mangel på næringsstoffer
Mia Damhus har erfaret, at der er mange fællestræk blandt klien- p