Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

En håndværksmæssigt fremstillet genstand har en særlig narrativ karakter. Den
involverer kroppen og sanserne både gennem sin fremstillingsproces, sin kulturelle
kontekst samt gennem anvendelsen i rum og over tid, og den bliver på
en særlig måde mættet med beskrivelser af levet liv. Edith Bukhs sofapude er
et artefakt, der anvendes i hverdagen af den person, der selv har fremstillet det.
Det er min påstand, at den pude, som stuens bruger selv har vævet, videregiver
noget andet og gør noget andet ved brugeren end den pude, hun fx har købt
i boligafdelingen i et stormagasin. Heri ligger ikke en værdisætning af narrativ
aktivitet. Udgangspunktet er ikke, at informantens egen håndvævede pude har
en mere indholdsrig, værdifuld og interessant fortælling at byde på end den
indkøbte pude, men at den håndlavede pude har en anden fortælling og kan
repræsentere nogle andre dimensioner og lag i fortællingen, samt at den qua
sin fortælling indgår i informantens hverdag på en anden måde end den købte
pude.
Informanten har en baggrund som håndarbejdslærer indenfor den danske
folkehøjskole, først på Frederiksborg Højskole ved Hillerød, hvor hun var ansat
fra 1946 - 1951. Med sig havde hun ved ansættelsen en fagskoleuddannelse som
lærer i beklædningssyning. Senere blev hun ansat på Den danske Husflidshøjskole
i Kerteminde. Informantens karriere indenfor højskoleverdenen udfoldede
sig som en professionaliseringsproces, der var typisk for den danske folkehøjskoles
måde at uddanne håndarbejdslærere på. Professionaliseringen foregik i
en veksling mellem kursusdeltagelse, selvstændige undervisningsopgaver og
praktiske arbejdsopgaver på højskolen kombineret med en form for mentorordning,
hvor informanten stod i lære hos en ældre og mere erfaren højskolelærer,
ikke kun i de rent faglige spørgsmål, men også i højskolens pædagogiske og
dannelsesmæssige tanker, som bl.a. satte idealer for den moderne kvindes rolle
i samfundet. 5
”De fem år på Frederiksborg, det er da dem, der har formet mig, om jeg så må
sige, for det var nogle virkelig gode år”, siger informanten i et retrospektivt blik
på sit liv. 7 I en sådan professionaliseringsproces er det svært at sætte grænser i
tid og rum mellem erhverv og uddannelse, mellem faglig og pædagogisk dannelse
og mellem formel og uformel læring. 8 Senere blev informanten selv uddannelsesansvarlig
og blev sammen med sin mand forstander på Den danske
Husflidshøjskole i Kerteminde, samtidig med at hun løbende deltog i kurser.
Hun blev pensioneret i 1987.
4 I undersøgelsens forberedelsesfase udvalgtes i alt fire jævnaldrende informanter, fire dagligstuer
og fire håndgjorte boligtekstiler som empiri. Alle fire kvinder var læreruddannede indenfor de frie
skoler. Efter de indledende besøg hos alle fire informanter og efter en begrænsning af undersøgelsen
og dens problematisering i retning mod det subjektive og bort fra det mere generaliserende
perspektiv, blev tre af informanterne fravalgt.
Edith Bukh blev valgt, da hun havde været aktiv håndarbejdslærer hele sit liv, og da hendes overførsel
af værdier fra det formelle til det uformelle læringsrum blev synliggjort under mit første besøg
både gennem hendes beretning, hendes dagligstue og hendes boligtekstiler. Den ene af de fravalgte
informanter og hendes dagligstue indgår dog som kulturanalytisk kontrastering i analysedelen
om sofapudens tilstedeværelse.
5 Se skema over informantens uddannelsesforløb (fig. 1)